| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6
2 Indledning
PlanMiljø har på vegne af Miljøstyrelsen foretaget en kortlægning af det danske forbrug og emissioner af
ozonlagsnedbrydende stoffer samt de industrielle drivhusgasser (også kaldt F-gasserne) HFC-er, PFC-er og SF6 i
2002. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger /13/ og referencer heri.
I opgørelsen er de aktuelle emissioner af HFC-er, PFC-er og SF6 beregnet. Ved beregning af den aktuelle
emission er tab fra installerede mængder i produkter omfattet, og der er endvidere korrigeret for import og eksport
af stofferne i produkter. I bilag 5 er de specifikke emissionsfaktorer mv. beskrevet.
Kortlægningen gennemføres, dels for at Danmark kan opfylde sine internationale informationsforpligtigelser, dels for
at følge, hvorledes forbruget af ozonlags-nedbrydende stoffer og emissionerne af HFC-er, PFC-er og SF6 udvikler
sig. Et eksempel på indberetning af danske emissioner findes i reference /18/.
De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag
således, at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver
ødelagt og den farlige ultraviolette stråling forøges. Nedbrydningen afhænger af de specifikke stoffers forskellige
ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential).
Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på
jorden stiger, hvilket medfører klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er der flere stoffer, som
også har en kraftig drivhuseffekt.
Drivhusgasserne har forskelligt potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes
GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende
effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under
Klimakonventionen.
Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /5/, og sammen med de øvrige nordiske lande
en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /6/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om
erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 /10/.
2.1 Følgegruppe
Projektet har været fulgt af en følgegruppe. Følgegruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Følgegruppen
bestod af:
- Frank Jensen, Miljøstyrelsen
- Erik Lyck, DMU
- Marianne Kodahl, Dansk Industri
- N.N. Danmarks Statistik
- Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø
2.2 Formål
Projektets formål er at kortlægge 2002-forbrug af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og
den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6. Opgørelsen foretages, dels efter de
retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change /4/, dels efter den metode,
der har været gældende ved tidligere kortlægninger.
I bilag 1, tabel 1.a og 1.b er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres
formel og ODP-værdier (Ozone Depleting Potential), samt de rene" kraftige drivhusgasser, som er omfattet af
Kyoto-protokollen under klimakonventionen, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential).
2.3 Afgrænsninger og definitioner
Ozonlagsnedbrydende stoffer
Denne kortlægning omfatter nettoforbruget af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Ved nettoforbruget forstås
mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer.
Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdig-varer (produkter) indgår ikke i
denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinier.
Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer, f.eks.
tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse.
Oplysningerne om forbruget stammer fra importører, leverandører og bruger-virksomheder (ofte af
indkøbsafdelingen) samt Danmarks statistik. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de
handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for
forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere
projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en
kortere tidshorisont forbrugt.
Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på
bl.a. Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger
ikke i forbruget.
Drivhusgasser
Kortlægningen af de aktuelle emissioner af drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 er gennemført i forlængelse af
tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte
retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data.
Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter
kvantificeres og beregnes, samt at den installerede mængde (stock) medtages i opgørelsen. Dette er i
overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC
Guidelines" /4/.
2.4 Metode
Forbrug og emissioner
Kortlægning af forbrug og beregning af emissioner og installerede mængder er i denne opgørelse foretaget ud fra
oplysninger fra 6 kilder:
- Importører, agenturvirksomheder, grossister og leverandører
- Forbrugende virksomheder og brancheforeninger
- Genanvendelsesvirksomheder og Kommune Kemi
- Danmarks Statistik
- KMO
- Tidligere kortlægninger af HFC-er, PFC-er
og SF6 /2,11, 13, 16/.
Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er
efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger.
Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte
virksomheder og importører mv. suppleret med registreringer og statistik fra KMO m.fl.
Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder
for at kontrollere evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle
tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende
virksomheder er kendt. I tilfælde hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder,
er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra importører, leverandører og evt. brancherelaterede
organisationer som f.eks. KMO (Kølebranchens Miljø Ordning).
Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og bruger-virksomheder. Det
skyldes dels import fra andet EU-land, lagerforskydninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte
mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i
virksomhederne. Oplysninger om salg og forbrug afstemmes.
Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er
ca.10-15% og en smule større på data for anvendelsesområderne . Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle
emission skønnes til 20-25% afhængigt af import/eksport oplysninger for de konkrete produkter.
Opgørelsen er foretaget efter 2 forskellige metoder /4/:
- Den potentielle emission (ozonlagsnedbrydende stoffer)
- Den aktuelle emission (HFC-er, PFC-er og SF6)
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi de
ozonlagsnedbrydende stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende
stoffer gælder det, at nettoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at
Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion.
Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle
emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den
aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion og fra produkter i løbet af produktets levetid og fra
bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission for de konkrete anvendelsesområder er udregnet på basis af
følgende analyser:
"Tier 2 - Top down" analysen.
Ved "Tier 2 - top down" analysen beregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget inden for de forskellige
anvendelsesområder og beregnede eller skønnede emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer).
"Tier 2 - Bottom up" analysen.
Ved "bottom up" analysen estimeres emissionen for et konkret anvendelsesområde ud fra kendskabet til
producerede enheder, hvor stoffer anvendes i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af
produkter, kendskab til den teknologiske udvikling inden for anvendelsesområderne, kendskab til
gennemsnitsindholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i
brugsfasen og ved bortskaffelse.
"Tier 2 - Bottom-up" analyser er blevet foretaget indenfor udvalgte områder over en årrække. Analyserne har
kvanitificeret bl.a. de installerede mængder og i visse tilfælde de danske emissionsfaktorer. Der er foretaget
detaljeret analyser for kommercielle køleanlæg, mobile AC anlæg, køle- og fryseskabe og SF6 afbrydere.
Analyserne har været afrapporteret i særskilte rapporter /2, 11, 16/:
Bottom-up omfatter:
- Screening af marked for produkter, hvor drivhusgasserne anvendes.
- Definering af gennemsnitstal for indholdet af drivhusgasser pr. produktenhed.
- Definering af emissioner i produktets levetid samt ved bortskaffelse.
- Identificering af teknologiske udviklingstræk og tendenser af betydning for emissionen af drivhusgasser.
- Beregning af import og eksport, ud fra de definerede nøgletal, Danmarks Statistik for udenrigshandel og
brancheoplysninger.
Resultatet fra denne analyse bygges der videre på i dette års opgørelse af de aktuelle emissioner.
Forbrug og emissioner af drivhusgasserne er så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer, selvom forbruget af visse
HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af
GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle
importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer.
Usikkerheden varierer i forhold til de enkelte stoffer. Usikkerheden er størst for HFC-134a på grund af stoffets
udbredte anvendelse i produkter som importeres og eksporteres. Den største usikkerhed ved fordeling af stoffer på
anvendelsesområder vurderes at være ved fordeling af forbruget af HFC-404A og HFC-134a på kommercielle
køleanlæg og mobile køleanlæg. Fordelingen har betydning for forskelle i emissionsberegningen på kort sigt (ca. 5
år), men udjævnes på længere sigt, da fordelingen kun har betydning for hastigheden hvorved emissionerne
forekommer.
I bilag 5 er vist et oversigtsskema over alle opgjorte anvendelsesområder med tilhørende beskrivelse af
beregningsgrundlaget.
2.5 Ordforklaring
Nedenstående begreber eller forkortelser anvendes hyppigt i rapporten:
- Bruger-virksomhed: Producent, der anvender ozonlagsnedbrydende stoffer eller kraftige drivhusgasser i
forbindelse med virksomhedens fremstillingsproces.
- Emissionsfaktor: Den faktor der anvendes til beregning af emissionen fra et produkt eller en
fremstillingsproces.
- Forbrug: Forbruget omfatter de stofmængder, som er blevet registreret i Danmark det pågældende år via
import fra grossister og oplysninger fra danske producenter.
- Importør: Danske handelsvirksomheder, der sælger de omfattede stoffer på det danske marked.
- KMO: Kølebranchens Miljø Ordning
- Installeret mængde (stock): Den stofmængde, som er indeholdt i produkter i Danmark.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.
|