| Forside | | Indhold | | Forrige |

Jordstrømme i Danmark

Bilag I

Anvendte spørgeskemaer og interviewguides

1.1.1 Kommuneundersøgelsen – udsendt vejledning i tilknytning til spørgeskemaet.

Generelle forhold (vedrører især spørgsmål 2-6)

Spørgeskemaet omhandler overskudsjord fra bygge-anlægsprojekter (f.eks. i forbindelse med fundamentsudgravning, terrænregulering m.v.) samt bortkørt jord fra oprydningsprojekter, hvor denne ellers ville udgøre en sundhedsmæssig risiko eller grundvandsrisiko.

Nedenstående figur giver et overblik over, hvorledes jorden er grupperet i spørgeskemaundersøgelsen. Figuren omfatter de samlede jordmængder, som håndteres i kommunen, både i offentligt og privat regi. Som det fremgår er jordmængderne grupperet efter de 3 arealtyper hvorfra jorden bortkøres og efter om der er tale om anmeldte, ikke anmeldte eller ikke anmeldelsespligtige mængder. De anførte tal viser, til hvilke spørgsmål i spørgeskemaet de forskellige grupperinger er knyttet.

Figur 1. Oversigt over den samlede bortkørte jordmængde opdelt i delfraktioner.

• Ved kortlagte arealer forstås arealer der er V1- og V2-kortlagte efter den nye jordforureningslov. En del arealer, der er kortlagt efter den gamle depotlov, er endnu ikke blevet V1- eller V2-kortlagte efter den nye lov og er derfor i princippet ikke anmeldelsespligtige. Jord fra disse arealer behandles dog i dette spørgeskema på tilsvarende måde som jord fra V1- og V2-kortlagte arealer, dvs. jordmængderne medtages under spørgsmål 2 (kortlagte arealer, anmeldt) og spørgsmål 6A.
   
• Spørgeskemaet omhandler overskudsjord (både forurenet og uforurenet) fra bygge-anlægsprojekter og jord fra oprydningsprojekter, der bortkøres til en anden lokalitet til deponering, rensning eller genanvendelse. Dette omfatter også flytning af overskudsjord fra et bygge-anlægsprojekt til et andet.
  
  Jord, der genanvendes internt på en grund, på samme projekt eller køres i mellemdepot med henblik på at skulle returneres til samme grund/projekt, er ikke omfattet af undersøgelsen.
   
• "Jord til deponering" omfatter i dette spørgeskema jord, der køres direkte til deponering og ikke jord der har været igennem et jordrenseanlæg. Jordmængder fra jordrenseanlæg behandles i spørgsmål 8.
   
• Der vil i mange tilfælde ikke foreligge eksakte opgørelser over de ønskede jordmængder. Da formålet med undersøgelsen er at give et overblik over jordstrømmene er det imidlertid af stor betydning, at kommunen under alle omstændigheder søger at give et bud på jordmængderne, også selvom dette måtte være baseret på grove skøn.
   
• I spørgeskemaet ønskes jordmængder oplyst i m³. Som omregningsfaktor bedes anvendt 1,8 ton pr. m³ jord.

Jorden ønskes inddelt efter følgende forureningsniveauer:

Ovennævnte definition af forureningsniveauer efter jordkvalitets-/afskæringskriterier skal betragtes som en vejledende inddeling. Såfremt kommunens overskudsjord normalt inddeles lidt anderledes kan denne også anvendes.

Spørgsmål 3
Oprydningsprojekt udgør en delmængde af de opgjorte mængder overskudsjord i spørgsmål 2. Ved oprydningsprojekter forstås rene oprydninger, hvor jorden er bortkørt, fordi den udgør en sundhedsmæssig risiko eller grundvandsrisiko.

Spørgsmål 6
Spørgsmålet er opdelt i 3 skemaer for henholdsvis jord fra kortlagte arealer, offentlige vejarealer og fra ikke kortlagte arealer. Jordmængderne ønskes fordelt på forskellige typer bortskaffelse/genanvendelse (med %-angivelse).

Såfremt det ikke er muligt at opgøre disse fordelinger er vi, som nævnt, meget interesseret i at få nogle skøn (også gerne grove skøn) på hvorledes mængderne af overskudsjord fordeler sig.

Spørgsmål 8
Det er kun dette ene spørgsmål i spørgeskemaet, der omfatter jord fra jordrenseanlæg.

Spørgsmål 11
Af hensyn til opgørelse af omkostninger ved de enkelte jordhåndteringsformer, ønskes et overblik over kommunens praksis m.h.t. dokumentationsniveau for forurenet jord. Det ønskes således, at kommunen giver et skøn over typiske antal analyseparametre, fordelt på følgende typer: Olieprodukter (incl. BTEX’er), PAH’er, Chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller eller andet. Hvis der er tale om analyser indenfor 1 af ovennævnte stofgrupper sættes der kryds ud for "1 stk". Hvis der er tale om analyser indenfor 2-3 af ovennævnte stofgrupper sættes kryds ud for "2-3" stk, o.s.v.

Spørgsmål 12
Projektgruppen vil gerne have mulighed for efterfølgende at kontakte kommuner, der har oplysninger om omkostninger pr. ton bortskaffet jord.

Der ønskes oplysninger om omkostninger pr. ton jord, der omfatter og evt. er udspecificeret på følgende delaktiviteter:

Analyseudgifter (udlæg til laboratorie)
Anmeldelse (honorar til prøveudtagning og afrapportering m.v.)
Opgravning og læsning incl. evt. miljøtilsyn, der kan relateres til jordflytning (og ikke til selve anlægsprojektet)
Transport
Behandling/deponering/genanvendelse

Spørgsmål 15
Vedrørende oplysninger om restkapacitet ønskes kun oplysninger om kommunale og private pladser, som ligger indenfor kommunegrænsen for ikke at få overlap med andre kommuners besvarelse af spørgeskemaet.

Pladser, der kan karakteriseres som genanvendelse, skal ikke medtages i spørgsmål 15.

Der ønskes oplysninger om kommunale lossepladser, såfremt kommunen har egen losseplads (samt eventuelle private). Der ønskes ikke oplysninger om fælleskommunale pladser.

1.1.2 Spørgeskema om jordflytninger og -håndtering for år 2001 - Jordrenseanlæg

1. Virksomhedens navn:_____________________
Beliggende i _________________Kommune

Såfremt virksomheden har behandlingsanlæg på flere lokaliteter bedes der udfyldes et spørgeskema for hver lokalitet.

Udfyldt af:______________________

I dette spørgeskema er jord der har gennemgået en rensning, men ikke er renset til fri anvendelse, defineret som let forurenet.

MODTAGET JORD

2. Hvor store mængder jord er der modtaget til behandling i år 2001:

3. Hvis virksomhedens aktiviteter omfatter anden type rensning end biologisk, angiv venligst hvilken form for rensning:

____________________________________________________________

4. Hvilke amter*) kommer jorden hovedsageligt fra:

4.A. Jord, der udelukkende gennemgår biologisk rensning

A. Frederiksborg Amt
B. Vestsjællands Amt
C. Roskilde Amt
D. Storstrøms Amt
E. Københavns Amt
F. Kbh. og Frederiksberg kommuner
G. Fyns Amt
H. Vejle Amt
I. Sønderjyllands Amt
J. Ribe Amt
K. Århus Amt
L. Ringkøbing Amt
M. Viborg Amt
N. Nordjyllands Amt

*) Såfremt data f.eks. er registeret pr. kommune kan en oversigt over jordmængderne modtaget fra de forskellige kommuner vedlægges i stedet for at udfylde spørgsmål 4A og 4B.

4.B. Jord til anden rensning samt jord der renses ved såvel biologisk rensning som anden rensning.

5. Hvor langt transporteres jorden (fra opgravningssted til jordrenseanlæg) (besvares ved udfyldelse af 5.A og 5.B (gerne grove skøn))

5.A.Jord, der udelukkende gennemgår biologisk rensning

5.B. Jord til anden rensning samt jord der renses ved såvel biologisk rensning som anden rensning

6. Modtages der jord, som kunne være behandlet på jordrenseanlæg, der ligger tættere på opgravningsstedet ?

Ja     Nej

Hvis ja, hvor store mængder skønnes dette at dreje sig om (gerne groft skøn) ?

_______________________tons

Hvad er årsagen til, at det kommer til jeres anlæg i stedet for ?

AFSÆTNING AF RENSET JORD

7. Hvortil afsættes den rensede jord:

A. Frederiksborg Amt
B. Vestsjællands Amt
C. Roskilde Amt
D. Storstrøms Amt
E. Københavns Amt
F. Kbh. og Frederiksberg kommuner
G. Fyns Amt
H. Vejle Amt
I. Sønderjyllands Amt
J. Ribe Amt
K. Århus Amt
L. Ringkjøbing Amt
M. Viborg Amt
N. Nordjyllands Amt

8. Til hvilke typer genanvendelse er jord, der er renset til "fri anvendelse" afsat i år 2001?

* Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneudbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter.

9. Til hvilke typer genanvendelse er jord, der er let forurenet afsat til i år 2001?

* Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneudbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter

10. Transportafstande til slutdeponering

Type slut- deponering	Transportafstand til det mest benyttede slut- deponeringssted Km	Findes der samme type slutdeponering med kortere afstand end den anførte.	Hvis ja i foregående kolonne, hvorfor benyttes denne/disse steder så ikke, anfør årsag (bogstav) jf. note*	Er der eksempler på meget lange transportafstande til de andre slutdeponeringssteder ? Hvis ja, anfør afstand og årsag jf. note*
Depone- ringsanlæg	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Specialdepot til forurenet jord	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Specialdepot til let forurenet jord	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Fyldpladser/ jordtippe	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Genanvendelse af jord til fri anvendelse	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Genanvendelse af let forurenet jord	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)
Evt. anden slutdeponering	1.________	Ja Nej	_______	Ja     Nej       _________km Årsag: _________(bogstav)

*Anfør årsag :
a). højere deponerings/behandlingspris
b). for højt forureningsniveau
c). kapacitetsproblemer
d.) efter anvisning fra kommunen
d). andet, hvis andet hvad___________________________________________

11. Behandlingspris

Der ønskes angivet en gennemsnitspris på henholdsvis rensning og bortskaffelse af jord fordelt på nedenstående forureningsintervaller.

For jordrenseanlæg, hvor behandlingsprisen beregnes specifikt for hver opgave - afhængig af f.eks. indhold og sammensætning af oliekomponenter samt muligheder for slutdeponering - bedes prisen opgivet som en gennemsnitspris for den jord anlægget har modtaget i år 2001.

Olie:

Jordrenseanlæg som foretager anden rensning i væsentligt omfang vil vi efterfølgende gerne have lov til at kontakte med henblik på en opgørelse af behandlingsprisen. Alternativt kan en opgørelse svarende til ovenstående tabel vedlægges denne besvarelse.

1.1.3 Interviewguide om jordflytninger og -håndtering fra offentlig vej for år 2001

- offentlige og private bygherrer

1. Basisdata

Organisationens navn :              Udfyldt af:

2. Omfang af aktiviteter i 2001

Organisationens samlede anlægssum for anlægsarbejde i offentlige vejarealer for år 2001:

Antal projekter i 2001:

Antal anmeldelser om jordflytninger i 2001:

Har organisationen anlægsprojekter på arealer, der ikke hører under definitionen "offentlig vej" ?

3. Hvor store mængder overskudsjord er der ialt bortkørt fra organisationens anlægsprojekter ?

Genanvendelse af jord indenfor samme grund/projekt er ikke omfattet.

4. Hvorledes er praksis med hensyn til at anmelde jordflytninger til kommunerne ?

Er det blevet normal praksis i organisationen at anmelde jordflytninger ? Hvorfor/hvorfor ikke ?

Hvor stor en andel af de anmeldelsespligtige jordmængder anmeldes ?
_____________%

Hvor langt er kommunerne kommet vedr. administrationen af anmeldelse om jordflytninger fra offentlige vejarealer ?

Er kommunerne "klædt på" til at modtage anmeldelser/anvise bortskaffelse og bliver de behandlet ?

5. Hvorledes håndteres/bortskaffes jorden

Angives i % af den samlede jordmængde fra offentlige vejarealer (ekskl. jordflytning indenfor samme vejbestyrelse)

(Såfremt der er projekter udenfor offentlig vej er der mulighed for at udfylde supplerende skemaer, hvis der er tale om større mængder overskudsjord).

5.B. Hvilke former for genanvendelse er der tale om ?

* Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneudbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter

6. Foregår der nogle uhensigtsmæssige anvendelser/bortskaffelser af jord (uddybende forklaringer til udfyldelsen af ovenstående skema) ?

A. Køres der jord på fyldpladser, specialdepot og lignende som det var oplagt at genanvende ? I givet fald hvorfor ?

B. Køres der jord til fyldpladser, der er dokumenteret rent ved analyser ? I givet fald hvorfor ?

C. Køres der jord til deponeringsanlæg, der ikke er dokumenteret forurenet ved analyser ? I givet fald hvorfor ?

D. Foretages der analyse og bortkørsel af jord uden anmeldelse til kommunen ?

E. Andet ?

Hvis ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, hvor store jordmængder er der tale om ?

___________________%
___________________%

7. Hvor stor en andel af overskudsjorden har været i mellemdepot med henblik på videre genanvendelse af jorden på andre lokaliteter ? Angiv % af jordmængde indenfor hhv. A og B.

Hvad betyder det for genanvendelsesmulighederne, at der er mulighed for at lægge jorden i mellemdepot ?

8. Hvor stor en andel af overskudsjorden (ekskl. jordflytninger indenfor samme vejbestyrelse) har været i mellemdepot med henblik på efterfølgende slutdeponering/rensning ? Angiv %

Ren jord ?

Forurenet jord ?

9.A Hvor langt transporteres jorden (jord der flyttes udenfor vejarealet) ?

*Anfør årsag :
a). lavere deponerings/behandlingspris
b). højt forureningsniveau
c). kapacitetsproblemer
d). efter anvisning fra kommunen
e). andet, hvis andet hvad___________________________________________

9.B. Eksempler på meget lange transportafstand ?

*Anfør årsag :
a). lavere deponerings/behandlingspris
b). højt forureningsniveau
c). kapacitetsproblemer
d). efter anvisning fra kommunen
e). andet, hvis andet hvad___________________________________________

9.C. Hvorledes vurderes de fremtidige perspektiver i forhold til transportafstande ?

9.D. Hvor langt transporteres jord, der flyttes indenfor samme vejbestyrelse? (Her ønskes så vidt muligt oplysninger om afstande til selve genanvendelseslokaliteten)

10. Omkostninger pr. ton jord ?

Hvilke data ligger organisationen inde med omkring omkostninger på jordhåndtering ved

• Genanvendelse ?
• Deponering ?
• Rensning ?

Er der tale om erfaringstal, tal fra enkeltprojekter eller andet ?

Er der opdeling på:

• Analyseudgifter (udlæg til laboratorie)
• Anmeldelse (honorar til prøveudtagning og afrapportering m.v.)
• Udgifter til opgravning og læsning der kan relateres til jordflytning (og ikke til selve anlægsprojektet)
• Transport
• Rensning/deponering/genanvendelse

Er det muligt at få oplysninger/materiale om disse priser ?

Typiske krav til antal prøver pr. 100 tons ?

Typiske krav til antal analyseparametre ?

11. Er der planlagt større anlægsprojekter/jordflytningsarbejder ( > 50.000 m³ jord) i organisationen indenfor de næste 4-8 år ?

Ja     Nej

hvis ja
1. Antal projekter _____ stk.
2. Angiv skønsmæssig mængde overskudsjord ialt _____ m³

12. Hvorledes vurderes organisationens mængder af overskudsjord fra offentlige vejarealer at udvikle sig indenfor de næste 4-8 år ?

a: vil være på samme niveau som nu
b: stor stigning
c: nogen stigning
d: mindre fald
e: større fald

13.A. Hvorledes er mulighederne for at øge genanvendelse af jorden indenfor samme anlægsprojekt ?

• Ved opbevaring af jorden i mellemdepot indenfor vejarealet med henblik på at genanvende jorden i samme anlægsprojektet ?
   
• Ved opbevaring af jorden udenfor vejarealet med henblik på at genanvende jorden i samme anlægsprojekt ?
  ( § 19-tilladelser)

13. B. Hvorledes er mulighederne for at øge genanvendelse af jorden i andre bygge-anlægsprojekter ?

• Ved øget samarbejde internt i vejbestyrelsen ?
   
• Ved øget samarbejde med andre vejbestyrelsen og eventuelle andre aktører ?

14. Hvorledes vurderes den fremtidige "restkapacitet" vedr. genanvendelsesmuligheder ?

1.Genanvendelse til bygge-anlægsarbejder jf. genanvendelsesbekendtgørelsen:

2. Landskabsmodellering/skibakker:

3. Anden genanvendelse f.eks. udspredning på landbrugsjord:

a: Stort potentiale
b: Noget potentiale
c: Begrænset
d: Ingen potentiale

15. Er der nogle forhold der bør ændres/barrierer der bør nedbrydes for at øge genanvendelse ?

1.1.4 Interviewguide til Amterne - kortlægning af jordstrømme fra oprydningsprojekter

1. Hvor mange oprydningsprojekter ^[1] er der i alt gennemført i amtet i år 2001?
   1. Antal projekter finansieret af amtet
      _______________________________________________
       
   2. Antal projekter finansierede via værditabsordningen
      _______________________________________________
       
   3. Antal privat finansierede projekter
      _______________________________________________
       
2. Angiv det samlede antal kortlagte matrikler i amtet ^[2]
   _________________________________________
    
3. Hvor store mængder jord ^[3] er kørt væk fra oprydningsprojekter i år 2001 (anmeldte mængder)? (De enkelte oprydningssager fra 2001 bedes gennemgået).

4. For hvert felt (a - f) angives procentvis hvor stor en mængde af den samlede bortkørte jordmængde fra spørgsmål 3, der er bortkørt til følgende:

5. Hvor langt transporteres jorden fra oprydningsprojekter. Anslå et gennemsnitligt km antal for hver af destinationerne angivet i spørgsmål 4 (a til f)?
   
   
   
   
    
6. Anvendes de nærmeste bortskaffelses- eller behandlingssteder? Hvorfor / hvorfor ikke?
   
   
   
   
    
7. Giv et bud på den fremtidige genanvendelse5 af de forskellige jordklasser (ren, let forurenet og forurenet jord) (i %). Vil den stige, falde eller ligge på samme niveau? Hvorfor? Giv evt. eksempler på hvilke typer genanvendelse der er tale om.
   
   
   
   
    
8. Modtager Amtet altid oplysninger om de reelle tilkørte jordmængder fra oprydningsprojekter? – og hvor stor skønnes forskellen at være mellem de anmeldte og reelt bortkørte mængder.(Hvor meget større/ mindre? (%))
   
   
   
   
    
9. Hvorledes vurderes mængden af jord fra oprydningsprojekter at udvikle sig de næste 4-8 år? (Jf. målsætninger, aktivitetsplaner og budget) Er det på samme niveau eller større/ mindre mængder - Hvorfor?
   
   
   
   
    
10. Hvad er de gennemsnitlige udgifter (pr. tons jord) i forbindelse med amtets egne oprydningssager. Gerne udspecificeret i henhold til de i skemaet anførte delaktiviteter.

1.1.5 Interviewguide til Amterne - kortlægning af jordstrømme til råstofgrave

1. Hvor mange råstofgrave er det i alt i amtet?
   
   
    
2. Hvor mange dispensationer ^[6] eller tilladelser ^[7] er der givet i 2001 til at køre jord til råstofgrave?
   
   
   
   
    
3. Hvor mange dispensationer eller tilladelser til at køre jord til råstofgrave er i alt gældende i 2001?
   
   
   
   
    
4. Hvor store mængder ^[8] jord er tilkørt råstofgravene i 2001? (Tabellen udfyldes på baggrund af en gennemgang af amtets gældende dispensationer / tilladelser i 2001)

5. Hvor mange af dispensationerne / tilladelserne gældende i 2001 er ”generelle” dispensationer / tilladelser ?
   
   
   
   
    
6. Hvilke jordklasser (ren , let forurenet m.v.) ^[9] må afleveres på de ”generelle” dispensationer/tilladelser?
   
   
   
   
    
7. Hvilke øvrige krav er der til de ”generelle” dispensationer / tilladelser?
   
   
   
   
    
8. Giv eksempler på hvilke begrænsninger de øvrige dispensationer kan indeholde (f.eks. løbetid, dokumentation m.v.).
   
   
   
   
    
9. Hvilke krav stilles til jordkvaliteten (dokumentationsomfang, antal parametre m.v.)?
   
   
   
   
    
10. Vurderes de tilkørte jordmængder til råstofgrave at stige, falde eller ligge på samme niveau? - Hvorfor?
    
    
    
    
     
11. Modtager Amtet altid oplysninger om de reelle tilkørte jordmængder til de råstofgrave, som har dispensation/tilladelse? – hvis nej hvorfor ikke? - og procentvis hvor stor skønnes forskellen at være?
    
    
    
    
     
12. Hvordan stemmer indberetningerne til Miljøstyrelsen af de deponerede mængder jord i råstofgrave overens med de reelle tilkørte mængder? Er det på samme niveau eller mere/ mindre - Hvorfor?
    
    
    
    
     
13. Findes der eksempler på projekter eller alternative placeringsmuligheder i amtet til disse jordmængder? Hvornår benyttes de? Vil der være behov for at benytte dem fremover?
    
    
    
    
     
14. Vurder de omfattede råstofgraves fremtidige kapacitet i m³ samt i antal år?
    
    
    
    
     
15. Er der eksempler på tilkørsel af jord til råstofgrave fra opgravninger i andre amter?
    
    
    
    
     
16. Er der yderligere bemærkninger til spørgsmålene om jordmængder til råstofgravene?

Spørgeskema til kommuner

1.	Basisdata
1A.	Kommunens navn:
1B.	Udfyldt af (noter navn):
1C.	Antal anmeldelser på jordflytninger i 2001:
1D.	Antal registrerede grunde (V2 kortlagte grunde og eventuelle grunde, registreret efter gl. depotlov, som ikke er V2 kortlagt endnu):
2.	Hvor store mængder jord har kommunen modtaget anmeldelser på i år 2001 fra nedenstående arealer, og hvorledes er denne jord fordelt på forureningsniveauer (se vejledning)? Bemærk: Der bedes kun angivet de mængder jord, der blev anmeldt i 2001.

3.	Hvor store jordmængder er der bortkørt fra oprydningsprojekter i 2001 (se vejledning)? Oprydningsprojekter udgør en delmængde af de anmeldte, opgjorte mængder overskudsjord i 2, pkt. A og C.
	Ren jord - 1.000 m³:
	Let forurenet jord - 1.000 m³:
	Forurenet jord - 1.000 m³:
	I alt - 1.000 m³:
4.	Hvor store mængder overskudsjord er der fra de kommunale veje? (Besvarelsen vil i de fleste tilfælde kræve en kontakt til kommunens vejafdeling/forsyningsafdeling.)
	Overskudsjord fra kommunale vejarealer (ekskl. jordflytning inden for samme vejbestyrelse/ vejareal) - 1.000 m³:
	Jordflytninger inden for samme vejbestyrelse/vejareal – 1.000 m³:
5.	Hvor store mængder jord modtager kommunens offentlige og private fyldpladser/jordtippe i alt?
	Angives i 1.000 m³:
6.	Hvorledes håndteres/bortskaffes overskudsjorden (se vejledning)?
6A.	Jord fra kortlagte arealer. Angives i % af de samlede anmeldte jordmængder i 2001 fra kortlagte arealer anført i 2, pkt. A nr. 1-3 (se vejledning, figur 1).

7.	Hvad er kommunens erfaring vedrørende forskellen (usikkerheden) på de mængder, der anføres på anmeldelsesblanketten set i forhold til de faktisk bortkørte mængder?
7A.	Er de anmeldte mængder større eller mindre?
	1. Større................................................................................................................................
	2. Samme..............................................................................................................................
	3. Mindre...............................................................................................................................
7B.	Hvor stor er forskellen?
	1. Under 10%.......................................................................................................................
	2. 10-25%............................................................................................................................
	3. Over 25%.........................................................................................................................
8.	Hvor store mængder jord har kommunen anvist fra jordrenseanlæg? (Gælder kun kommuner med jordrenseanlæg).

	Ren jord - 1.000 m³:
	Let forurenet jord - 1.000 m³:
	Forurenet jord - 1.000 m³:
	I alt - 1.000 m³:
9A.	Hvor langt transporteres jorden? Angiv omtrentlig afstand fra hovedby i kommunen.

* Anfør årsag:
	A. Lavere deponerings-/behandlingspris B. Højt forureningsniveau C. Kapacitetsproblemer D. Andet Hvis andet, noter:
9B.	Er der derudover eksempler på lange transporter? Hvis ja: Udfyld venligst nedenstående.

* Anfør årsag:
	A. Lavere deponerings-/behandlingspris B. Højt forureningsniveau C. Kapacitetsproblemer D. Andet Hvis andet, noter:
10.	I hvilket omfang lægges overskudsjord i mellemdepot eller evt. på jordhotel/karteringsplads inden (ekstern) genanvendelse?
	Angiv % af samlet mængde overskudsjord til genanvendelse:	%

10A.	I hvor høj grad vurderer kommunen, at øget anvendelse af sådan midlertidig opbevaring vil bevirke øget/bedre genanvendelse af jord?
	1. I høj grad.........................................................................................................................
	2. I nogen grad....................................................................................................................
	3. I lille grad........................................................................................................................
	4. Slet ikke..........................................................................................................................
11.	Hvilke krav stilles til dokumentation af forureningsniveau (se vejledning)?
11A.	Typiske krav til antal prøver pr. 100 tons? Hvis kommunen ikke foretager dokumentation af forureningsniveau, noteres et 0. prøver pr. 100 tons
11B.	Typisk antal analyseparametre (se vejledning)?
	1. 1 stk.................................................................................................................................
	2. 2-3 stk.............................................................................................................................
	3. Over 3 stk........................................................................................................................
	4. Kommunen foretager ingen dokumentation af forureningsniveau.................................

12.	Har kommunen oplysninger fra egne projekter om samlede priser pr. ton bortskaffet jord (se vejledning)?
	1. Ja......................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................	Gå til 13
12A.	Er der tale om, at priserne er udspecificeret på delaktiviteter?
	1. Ja......................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................
12B.	Vil kommunen stille oplysningerne til rådighed?
	1. Ja......................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................
13.	Er der planlagt større jordflytningsarbejder/store bygge-/anlægsprojekter (over 50.000 m³ jord) i kommunen inden for de næste 4-8 år?
	1. Ja......................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................	Gå til 14
13A.	Angiv antal projekter. stk.
13B.	Angiv skønsmæssig mængde overskudsjord i alt fra det antal projekter, der er angivet i 13A. m³
14.	Hvorledes vurderer kommunen, at mængderne af overskudsjord vil udvikle sig inden for de næste 4-8 år?

	Stor stigning	Mindre stigning	Vil være på samme niveau som nu	Mindre fald	Stort fald
Kortlagte arealer
Vejarealer
Ikke kortlagte arealer
Oprydningsprojekter

	Ja	Nej
Specialdepoter til ren jord (fyldplads).........................................................
Specialdepoter til let forurenet jord............................................................
Specialdepoter til forurenet jord..................................................................
Deponeringsanlæg (kontrollerede lossepladser)........................................

16A.	Hvis ja i 16.

17.	Er der udover evt. nævnte pladser/områder (jf. 16) egnede arealer i kommunen til sådanne pladser?
	1. Ja......................................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................................

	Stort potentiale	Noget potentiale	Begrænset potentiale	Ingen potentiale
Genanvendelse til bygge-/anlægsarbejder jf. genanvendelsesbekendtgørelsen
Landskabsmodellering/skibakker
Anden genanvendelse, f.eks. udspredning på landbrugsjord

19.	Kommentarer (anfør nr. på spørgsmål, som kommentaren vedrører). Noter:

Spørgeskema til entreprenører og transportører

1.	Basisdata
1A.	Firmaets navn:
1B.	Udfyldt af (noter navn):
1C.	Hvis besvarelsen ikke omfatter hele firmaets aktiviteter på området, bedes du angive afdeling. Afdeling:
1D.	Firmatype (sæt kryds):
	1. Vognmandsfirma................................................................................................
	2. Entreprenørfirma................................................................................................

2.	Hvor store mængder overskudsjord flyttede firmaet/fik firmaet flyttet fra grunde i år 2001? Angiv skønnet flyttet jordmængde fra grunde i 2001. 1.000 m³
2A.	Angiv skøn på fordeling på forureningsniveau i %.
	Ren jord*:	%
	Forurenet jord:	%
	I alt	%
	* Overholder Miljøstyrelsens kriterier for ren jord.
3.	Hvem foretog i praksis flytningen af overskudsjord fra grunde? OBS! For ikke at få jordmængder (fra entreprenører) talt med 2 gange, bedes entreprenører i kolonne B angive et skøn på de jordmængder, de selv har flyttet med egne biler og ikke medtage de jordmængder, som på deres projekter er flyttet af underentreprenører. Underentreprenører bedes ligeledes anføre de jordmængder, de selv har flyttet med egne biler, i kolonne B.

	A. Jordmængde flyttet af vognmænd. Udfyldes af følgende: - vognmænd - entreprenører/under- entreprenører, der selv har hyret vognmand	B. Jordmængde flyttet af entreprenøren/ underentreprenøren selv med egne biler. Udfyldes kun af entreprenører og underentreprenører. Vognmænd skal IKKE udfylde denne kolonne
Angiv skøn på flyttede jord- mængder fra grunde i 2001 i 1.000 m³ (gerne groft skøn):

4.	Hvorledes håndteres ren jord fra grunde? Angives i % af mængden af ren jord* fra grunde. Gerne et groft skøn. * Overholder Miljøstyrelsens kriterier for ren jord.
	Genanvendelse:	%
	Fyldplads/jordtippe:	%
	Råstofgrave:	%
	Deponering på godkendt anlæg: Specialdepot til jord, deponeringsanlæg (kontrolleret losseplads):	%
	Andet:	%
	Andel af jord, hvor håndte- ringen ikke er kendt:	%
	I alt	%
5.	Til hvilke typer genanvendelse afsættes ren jord fra grunde? Angives i % af mængden af ren jord fra grunde, der går til genanvendelse. Gerne et groft skøn.
	Muld, der afsættes til jordforbedring:	%
	Landskabsmodellering/ skibakker:	%
	Bygge-/anlægsarbejder, jf. note*:	%
	Anden genavendelse, hvilken: ________________________ ________________________	%
	I alt	%
	* Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneudbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter.

6.	Forekommer det ofte, at det ikke er den nærmeste fyldplads/jordtippe (til ren jord), der vælges?
	1. Ja......................................................................................................................
	2. Nej....................................................................................................................	Gå til 7A

Jord til:	Hvor stor en andel af jorden drejer det sig om? Angiv % af jordmængde til fyldplads/jordtippe	Hvor meget skønnes det at forøge transportafstanden? Angiv %. (100% svarer til, at afstanden er dobbelt så lang)	Hvad er årsagen til, at nærmeste mulighed for bortskaffelse ikke vælges Anfør (bogstav), jf. note*
Fyldplads/ jordtippe

* Anfør årsag:
	A. Lavere deponerings-/behandlingspris B. Højt forureningsniveau C. Kapacitetsproblemer D. Efter anvisning fra kommunen E. Andet Hvis anden årsag, hvad:

7A.	Hvor langt køres der oftest med jord (fra grunde) til genanvendelse? Sæt kun et kryds.
	1. 0-19 km.........................................................................................................................
	2. 20-49 km.......................................................................................................................
	3. 50-99 km.......................................................................................................................
	4. 100-199 km...................................................................................................................
	5. 200 km eller derover......................................................................................................

7B.	Hvor langt transporteres den jord (fra grunde) til genanvendelse, der transporteres længst? Det er bedre at angive et groft skøn end ikke at svare.
	Angiv ca. afstand:	km

TAK FOR HJÆLPEN

Fodnoter

[1] Der medtages de projekter, som er afsluttet i 2001. Der medtages "rene" oprydningsprojekter / afværgeprojekter, hvor jorden er bortkørt, fordi den udgør en sundhedsmæssig risiko eller en grundvandsrisiko. Forurenet overskudsjord, der genereres som led i bygge-anlægsprojekter, medtages således ikke.

[2] Summen af kortlagte grunde, som er kortlagt på V1 og V2 niveau samt evt. grunde registreret efter den gamle affaldsdepotlov, som ikke er V2 kortlagt endnu.

[3] Jordmængderne opgøres i m³ (Evt. anvendes 1,8 ton pr. m³ som omregningsfaktor).

[4] Forureningsniveauerne defineres således:
Ren jord ligger under jordkvalitetskriterierne eller er klassificeret som "ren jord" på baggrund af historiske oplysninger om grunden.
Let forurenet jord ligger under afskæringskriterierne (typisk 10 x jordkvalitetskriterierne) eller er vurderet at være let forurenet på baggrund af historiske oplysninger om grunden
Forurenet jord Ligger over afskæringskriterierne eller er vurderet at være forurenet på baggrund af historiske oplysninger om grunden.

[5] Genanvendelse opfattes som nyttiggørelse, hvor jorden erstatter primære råstoffer.

[6] Jordforureningsloven §52-53

[7] Miljøbeskyttelsesloven §19 og §33

[8] Jordmængderne opgøres i m³ (Evt. anvendes 1,8 ton pr. m³ som omregningsfaktor).

[9] Forureningsniveauerne defineres således:
Ren jord ligger under jordkvalitetskriterierne eller er klassificeret som "ren jord" på baggrund af historiske oplysninger om grunden.
Let forurenet jord ligger under afskæringskriterierne (typisk 10 x jordkvalitetskriterierne) eller er vurderet at være let forurenet på baggrund af historiske oplysninger om grunden
Forurenet jord Ligger over afskæringskriterierne eller er vurderet at være forurenet på baggrund af historiske oplysninger om grunden

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.