| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Lokal afledning af regnvand - effekten af et detaljeret projektforslag på Tingbjerg

4 Tingbjerg som case-område

4.1 Områdets beliggenhed og historie

Tingbjerg ligger ca. 8 km nordvest for Københavns centrum. Bebyggelsen er opført i flere etaper i perioden fra 1955 til 1971 med De Samvirkende Boligselskaber A/S og Foreningen Socialt Boligbyggeri som bygherrer. Steen Eiler Rasmussen var arkitekt og beskrives som den udfarende kraft i udformningen, som startede allerede i 1943. Ingeniører var A/S Dominia's ingeniørafdelinger og landskabsarkitekt var C. Th. Sørensen.

Første etape udgjorde den østlige del omkring Bygårdsstræde og Tårnhusstræde og foregik fra 1955-58. 2. etape, der bl.a. udgjorde bebyggelsen på begge sider af Gavlhusvej, blev bygget fra 1964-71. Vejnavne for bebyggelsens større veje fremgår af figur 4.9.

Figur 4.1 Tingbjergs beliggenhed på en morænebakke mellem Utterslev Mose i øst og Gyngemosen i vest. Lige nord for bebyggelsen ligger Hillerødmotorvejen og mod syd Fæstningskanalen. (Uddrag af kort 1:25000, forstørret , Kort og Matrikelstyrelsen).

4.2 Bebyggelsens karakter

Tingbjerg er en såkaldt åben karrébebyggelse. Sys Hartmann og Villads Villadsen skriver i Danmarks Arkitektur, Byens huse byens plan: "Princippet bag byggeriet, der er opført i 1958, er også her kontrasten mellem åbent parkland og det urbaniserede boligområde med torv og smalle bystræder” (Hartmann og Villadsen 1979).

Figur 4.2 Tingbjerg er en åben karré bebyggelse med huse langs let buede gader. Beplantede skråninger er med til at give gaderne den bymæssige karakter, og de grønne græsplæner er ofte hævet over gadeniveau. (Luftfoto ca. 1991 -93, Københavns Energi)

Bygningerne er efter gammel dansk tradition lagt som langhuse langs gaderne og de beplantede ophold i gadevæggen bidrager til at understrege bykarakteren, samtidig med at det grønne element er inkorporeret. Boligblokkene er placeret langs vejene, dog således at der altid er åbent på den anden side af vejen. Vejene danner et net bestående af let buede veje. De åbne karréer er ramme om gårde, der er udformet som grønne friarealer med legepladser, græs, træer og buske. Der er kun i de yngste etaper direkte adgang fra stuelejlighederne til en lille have. De andre beboere har kun adgang fra opgangen på adgangssiden eller fra en kælderudgang.

Landskabets topografi før Tingbjerg blev bygget er i grove træk fastholdt, men der er sket en kraftig modellering af terrænet i den enkelte gård i form af ensartede let skrånende flader og skråninger og terrænmure. Der er som regel mindst to niveauer i hver gård, hvor det ene niveau svarer til husets kælder. Den markante formgivning af terrænet har uden tvivl medført et omfattende jordarbejde, der har betydet, at jorden overalt i bebyggelsen har været omlejret. C. Th. Sørensen skriver selv i sin bog: "Haver - tanker og arbejder", at træartsvalget blev ændret til poppel fra spidsløn, fordi "dette træ ikke kunne trives i den af maskiner mishandlede jord" (Sørensen, 1975).

4.3 Vådområder og grundvandsforhold

Tingbjerg ligger på en morænelersbakke, der fra det højeste punkt i den østlige ende af Gavlhusvej i kote ca. 27 skråner ned til Gyngemosen i vest og nord, til Utterslev Mose i sydøst og Fæstningskanalen i syd. Vandspejlet i Gyngemosen ligger i kote ca. 19 og i Utterslev mose i kote ca. 16,5.

Figur 4.3 Området hvor Tingbjerg blev bygget. Bakken med kote 28 sydøst for Gyngemosen er Tingbjergs højeste punkt ved Gavlhusvej. (Kort 1:25000, forstørret, 1901. Generalstabens kort over Danmark).

Fæstningskanalen og Utterslev Mose er en del af Vestvoldens forsvarssystem, hvor man af hensyn til at kunne oversvømme landområder har skabt forbindelse mellem de forskellige vandløbs oplandsområder. Gyngemosen afvander gennem Harrestrup Å til Køge bugt, mens Fæstningskanalen og Utterslev Mose afvander gennem Søborghusrenden, Emdrup Sø og De Indre Søer til Kastelsgraven. Afvandingsforholdene er således ændret væsentligt i forbindelse med urbaniseringen af området, hvilket til dels fremgår ved en sammenligning af figur 4.1 og 4.3.

De nævnte vandområder har alle en ”generel målsætning”, hvilket betyder at der tilstræbes et alsidigt dyre- og planteliv i disse. For at opnå den generelle målsætning har beregninger vist, at påvirkningen af vandområderne med opblandet spildevand (overløb fra afløbssystemet) skal reduceres betragteligt samtidig med, at en sørestaurering skal iværksættes. Tingbjergområdet tænkes i denne forbindelse at skulle reducere overløbene betragteligt.

Figur 4.4 Grundvandspotentialet i kalken og sand – og gruslag er aflejret direkte på kalken. Grundvandet under Tingbjerg, der ligger lige øst for KV Kilde XIII har en sydvestgående bevægelse fra kote 13 til kote 11. (Rambøll, 1999)

Vandindvindingen i Københavnsområdet sker helt overvejende fra et regionalt grundvandsmagasin i kalken og sand- og gruslag aflejret direkte oven på kalken. Under Tingbjerg vurderes dette magasin at træffes under 15 til 25 m moræneler, jf. figur 4.5.

Klik her for at se Figur 4.5

Figur 4.6 Vandspejlsvariationer for alle boringslokaliteter, hvis placering fremgår af figur 4.9.

Figur 4.7 Målte vandspejlsvariationer i boringer i Gavlhusgården.

Figur 4.8 Grundvandsniveauet i det dybtliggende sandlag under Tingbjerg, målt i det dybe filter i boring 1.

Grundvandet i det regionale magasin vurderes at strømme mod sydvest – mod Københavns Energis kildeplads KV XIII og Rødovre Vandværks kildeplads, der ligger 2 til 5 km sydvest og vest for området og tilsammen indvinder ca. 2 mio. m³ vand om året. Grundvandsprotentialet i magasinet ligger som allerede nævnt i kote 11 til 13 ved Tingbjerg, hvilket er dybt under terræn og betyder, at nedsivningen til magasinet gennem moræneleren stort set sker som gravitationsstrømning. Ud fra overordnede betragtninger skønnes grundvandsdannelsen ved Tingbjerg til 100 til 300 mm pr. år. En del af Tingbjerg er i Københavns Kommunes planlægning udpeget til potentielt vandindvindingsområde

Figur 4.6 viser vandspejlsvariationer for alle boringslokaliteter, hvis placering fremgår af figur 4.9. Vandspejlet er generelt målt i boringer, der er ca. 5 m dybe. Det bemærkes, at vandspejlet i boringerne 2A, 3A og 4A inde i Gavlhusgården kun svinger ca. 1 meter hen over året, hvorimod vandspejlet i boringerne 'ukendt' og 1, der ikke ligger i en gård, svinger ca. 2 m, da deres udsving ikke er dæmpet af dræn. I boring 5A, der ligger i en gård i den sydøstlige del af Tingbjerg, er udsvingene totalt dæmpet.

Figur 4.7 viser de målte vandspejlsvariationer i boringer i Gavlhusgården. I boringerne betegnet A måles grundvandsniveauet i større dybde end i boringerne betegnet B, og da grundvandstrykket altså generelt falder med dybden, kan det konkluderes, at der er en nedadrettet grundvandsstrømning.

I det dybe filter i boring 1 måles grundvandsniveuaet i et dybtliggende sandlag under Tingbjerg, se figur 4.8. Som det fremgår af kurven er vandspejlsvariationerne meget små, og der ses ikke årstidsvariationer. Grundvandsniveauet i magasinet er formentlig i højere grad styret af ændringer af vandindvindingen i området end af årstidsvariationerne i infiltrationen af nedbør.

4.4 Afløbssystemet på Tingbjerg

Afløbssystemet på Tingbjerg er et fællessystem, der kan opdeles i et vestligt og østligt system. Regn- og spildevand fra den østlige del samles i en ledning under Terrasserne, hvorfra det ledes mod Ruten og pumpes videre via det overordnede kloaksystem. Vandet ledes herfra til rensning på Lynetten Renseanlæg. Ved nordvesthjørnet af Utterslev Mose ved Ruten findes en pumpestation og et overløbsbygværk. Når pumpen og/eller det nedstrøms beliggende afløbssystem ikke kan følge med under kraftig regn, sker der aflastninger fra bygværket til mosen.

Regn- og spildevand fra den vestlige del samles i en ledning under Langhusvej med fald mod nord. Derfra ledes vandet til Gladsaxe Kommunes hovedkloak, hvorfra det føres sydpå til rensning på Damhusåens Renseanlæg. I tilfælde af kraftig regn stuver vandet op i ledningsnettet og aflaster til en bassinledning med overløb til Fæstningskanalen via et nødoverløb i oplandets sydvestlige hjørne.

Københavns Kommune har registreret overløb til Utterslev Mose fra bygværket ved Ruten siden 1995. Ved Ruten lå de gamle ø300-ledninger med 3,3-3,5 ‰ fald. Efter renovering med ”pipecracking” i 1999 er ledningerne ændret til ø450 med ca. 4,9 ‰ fald, og pumpekapaciteten er øget fra 30 l/s til 60 l/s.

Klik her for at se Figur 4.9

4.5 Udvælgelse af delområde ved Gavlhusvej til detaljerede undersøgelser

Som udgangspunkt for det videre arbejde med udformning og vurdering af et detaljeret projektforslag, blev det samlede projektområde på Tingbjerg på godt 500.000 m² opdelt i 10 delområder, se figur 4.10. Opdelingen blev foretaget med udgangspunkt i strukturen af det nuværende afløbssystem, så de hydrologisk set kan behandles hver for sig.

Den grundlæggende idé med inddeling i delområder er, at detaljerede vurderinger og konklusioner for et enkelt delopland med god tilnærmelse kan opskaleres til hele Tingbjerg, så man dermed ikke behøver behandle hele Tingbjerg i samme detaljeringsgrad. Dette er specielt en fordel i forbindelse med feltundersøgelser og modelberegninger.

Figur 4.10 Opdeling af Tingbjerg i hydrologiske delområder på baggrund af hovedafløbssystemets struktur.

Planlægning af lokal afledning af regnvand tager udgangspunkt i det konkrete sted, og der kan derfor tænkes meget forskellige løsninger i de forskellige delområder på Tingbjerg. Generelt vil de landskabsmæssigt mest kreative løsninger forekomme, hvor der er plads til rådighed, og hvor terrænforskelle kan udnyttes til fordeling af regnvand mellem forskellige LAR-komponenter. Af denne grund blev delområdet på 28.180 m² i det nordvestlige hjørne af Tingbjerg udvalgt som case-område. Området krydses i Øst-Vest retning af Gavlhusvej og benævnes i det efterfølgende derfor som Gavlhusområdet. Placeringen af Gavlhusområdet er vist på både figur 4.3 og figur 4.9. Fordelingen af Gavlhusområdets areal mellem tagarealer (4.495 m²), andre befæstede overflader (10.475 m²) og arealer med åben overflader (13.210 m²) er vist på figur 5.2 (øverst).

De fleste af de detaljerede undersøgelser koncentrerer sig om det grønne område syd for Gavlhusvej, som i det efterfølgende benævnes ”Gavlhusgården”. Gavlhusgården dækker et område på godt 10.300 m², og terrænet varierer fra ca. kote 20 til kote 26. Jordlag, grundvandsniveauer og placering af bygninger i Gavlhusgården er vist på figur 4.5.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.