Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 44 – Lokal afledning af regnvand - effekten af et detaljeret projektforslag på Tingbjerg – 5 Planlægning og udformning af Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Gavlhusområdet

Lokal afledning af regnvand - effekten af et detaljeret projektforslag på Tingbjerg

5 Planlægning og udformning af Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Gavlhusområdet

5.1 Muligheder med LAR

Lokal afledning af regnvand kan ske på mange måder. Man kan på ene side forsøge at genskabe de processer, som forekommer naturligt i landskabet ved at reducere det befæstede areal og ved at aflede regnvand fra tætte overflader på terrænet. I det andet yderpunkt kan der være tale om at opsamle eller magasinere regnvandet i render og bassiner med fast bund og sider. Der findes også en række mellemformer hvor vandet f.eks. samles i fordybninger og lavninger i terrænet, grøfter, trug eller faskiner. Der kan også være tale om nedsivning gennem en vegetationsdækket overflade, hvor vegetationen består af græs, stauder, buske eller træer.

Man kan nedsive, opsamle, filtrere og magasinere regnvand som led i at aflede det lokalt. Regnvand kan sive ned fra overfladen eller sive ud i jorden fra en faskine. Derfra ledes vandet til grundvandet eller det strømmer gennem jorden til vandløb eller andre vådområder. Vandrender, grøfter, trug m.v. holder regnvandet tilbage i en periode, der enten gør det muligt for regnvandet at sive ned eller fordampe. Opsamling kan også forsinke regnvandets strømning til afløbssystemet og udjævne spidsbelastninger. Man kan gemme regnvand ved at magasinere det i et stort kloakrør, et betonbassin eller et vandhul med en membran. Endelig kan regnvandet opsamles og bruges til f.eks. havevanding i perioder med nedbørsunderskud eller til toiletskyl og tøjvask.

Nedsivning og filtrering kan ske på et fladt areal, på en skrånende flade, i et skålformet terræn, i en faskine, i en grøft eller et trug. Opsamling og magasinering kan ske i terræn eller under jorden. Mellemformer kan være opsamling i en rende, der ved lav belastning tillader nedsivning, mens man ved kraftigere belastning vil sende vandet gennem et system af bassiner. Der kan være tale om faskiner med overløb, der sender opstuvet vand i faskinen videre.

Regnvand har i omkring 50 år næsten udelukkende været afledt gennem afløbssystemet og derfor har det været ikke været synligt for borgere og beboere. Dette har medført, at man med lokal afledning af regnvand ofte ønsker det modsatte, nemlig at vandets strømning er synlig. Foregår strømningen i render er regnvandet synligt under og i kort tid efter en regnbyge. Regnvandet er som regel væk når vejret bliver bedre og de grønne områder befolkes igen. Ved at opsamle regnvandet i bassiner forlænges den periode, hvor vandet er synligt. Variationer i vandstanden kan ses på både lodrette kanter og skrånende bredder. Et fast vandspejl giver bassinet en anden rolle hvor man ikke lægger mærke til regnvejrets indflydelse på vandstanden, men mere kan bruge vandbassinet som et nyt spændende element i det grønne område.

Klik her for at se Figur 5.1(A)

Vandbassiner med et fast vandspejl kræver en tilførsel af vand, der ikke må være mindre end fordampning og nedsivning fra bassinet, og dette skal gælde hele året. I sommerhalvåret, når fordampning og nedsivning er størst, kan der forekomme perioder, hvor det ikke regner tilstrækkeligt til at holde det permanente vandspejl. Vandets ophold i bassinet betyder, at vegetationen får andre vækstvilkår og kun få planter i naturen er tilpasset store varierende vandstande. Det største problem er, når rodzonen i længere perioder oversvømmes og rødderne ikke kan optage ilt. Græs kan fx ikke tåle stående vand i mere end 14 dage. Planter der har tilpasset sig vækst under våde forhold kan omvendt ikke tåle udtørring.

Regnvandet opsamles fra tage og andre tætte overflader. Opsamlingen kan ske på flere måder. Den enkleste måde er at lede regnvandet direkte på terrænet fra taget eller fra befæstelsen til det område hvor den lokale afledning skal ske. Man kan også lede regnvandet i overfladiske render til området. Endelig er det muligt lokalt at føre regnvandet frem i rør på samme måde som i afløbssystemet. Både vandrender og rørledninger kræver et omfattende anlægsarbejde for at opnå en lang levetid. Regnvand der er koblet på afløbssystemet skal, hvis det skal afledes lokalt, kunne afskæres inden det blandes med husspildevand.

5.2 Projektgruppens forslag

Projektgruppens forslag tager udgangspunkt i et ønske om at synliggøre regnvandet i gårdmiljøet, samtidig med at det forsinkes og nedsives mest muligt. Dermed kan forslaget sidestilles med mange virkelige projekter, der gennemføres i forbindelse med byfornyelsesprojekter, men hvor den miljømæssige effekt på grundvand og afløbssystem i praksis ikke kendes.

Klik her for at se Figur 5.1(B)

Grundidéen i projektforslaget er at udnytte det grønne område syd for Gavlhusvej, hvor der er plads til rådighed og samtidig er fald på terrænet i øst-vestgående retning. Figur 5.1(A og B) viser projektforslaget som rejst plan. Projektforslaget har inddraget det overfladeareal, som er realistisk at få fat i med et minimum af åbne render og rørledninger. Regnvandet kommer fra tage men også fra øvrige befæstede arealer, og det er derfor nødvendigt at indbygge benzin- og olieudskillere, i det omfang regnvand fra vejflader håndteres sammen med regnvand fra tage.

Figur 5.2 viser arealfordelingen i Gavlhusområdet både for statussituationen uden LAR og for projektforslaget med LAR. Det detaljerede projektforslag inddrager et samlet overfladeareal på knap 14.000 m², hvoraf 1400 m² er tage, 3.800 m² er tætte overflader i form af vejflader (Gavlhusvej) og stier, 8.300 m² er åbne overflader, og 300 m² er vandoverflader (afrundede tal, sml. figur 5.2, nederst).

Det resterende areal nord for Gavlhusvej på godt 14.000 m² lades i vidt omfang urørt – dog ændres fortove og parkeringsområder langs nordsiden af Gavlhusvej, så regnvandet kan afledes direkte til grønne områder og bede, hvor det kan nedsive.

I nord opsamles regnvand fra de tre gader, Solgavl, Fuglegavl og Trappegavl og fra tage på de tilliggende boligblokke. Det eksisterende kloaksystem er udført sådan, at tagvand fra tagenes vestside ledes ned under bygningernes kældre og ud til hovedledningen på bygningernes østlige side. Under husene blandes regnvand og husspildevand. Tagvand fra boligblokkens østside og fra fortov, vej- og parkeringsarealer tilsluttes hovedledningen.

Klik her for at se Figur 5.2

Klik her for at se Figur 5.3

De eksisterende kloakledninger ligger dybt, og hver vejnedløbsbrønd er tilsluttet direkte til afløbssystemet. Projektgruppens forslag opsamler derfor regnvand i overfladiske vandrender (se figur 5.3). Opsamlingen fra tage og veje begrænses af det kunstige fald der kan skabes i render til linieafvanding, fordi gaderne Solgavl, Fuglegavl og Trappegavl er vandrette og kun har fald mod de nuværende nedløbsbrønde i en vandrende mellem kørebane og parkering.

Nedløbsrør, der opsamler regnvand fra tage, afskæres ved terrænoverfladen og vandet ledes videre i åbne vandrender. Vandet ledes derefter videre til Gavlhusgården via en ny ledning.

Klik her for at se Figur 5.4

Der opsamles også regnvand fra Gavlhusvej, der udgøres af en kørebane og et parkeringsareal adskilt af en åben regnvandsrende. Fortovsarealer afledes direkte til bede på begge sider. I forslaget føres det opsamlede regnvand fra renderne i nye ledninger til Gavlhusgården. Gavlhusvej er opdelt i tre mindre oplande (vej 1, vej 2 og vej 3, se figur 5.3) der føres ind i Gavlhusgården tre forskellige steder, når forskellen i terrænhøjde er stor nok til at få tilstrækkelig fald. Regnvandet der er samlet op nord for Gavlhusgården renses i benzin- og olieudskillere og ledes gennem magasiner, der er udformet som øst-vestgående rendefaskiner, se figur 5.4. Overløb fra rendefaskinerne ledes gennem rør til infiltrationsdamme (Dam 2, Dam 3 og Dam 4, figur 5.3).

Klik her for at se Figur 5.5

Regnvand fra den sydlige side af bebyggelsen på Gavlhusvej opsamles og ledes til trug og bassiner. Regnvand fra den øst – vest gående sti ledes direkte ned i et trug der findes i hele områdets udstrækning fra øst til vest. Truget har for hver 20 cm højdeforskel et skot med overløb til næste del af truget, se figur 5.5. Under trugene findes faskiner, der er adskilt fra trugene af 20-30 cm muldjord. Faskinerne sikrer, at trugene drænes indenfor en rimelig tid, samtidig med at de stiller et stort magasineringsvolumen til rådighed. Faskinerne er adskilt af lodrette skot, der sikrer at det opmagasinerede vand ikke blot løbet ned i den ene ende pga. terrænfaldet, hvorved infiltrationsfladen formindskes.

Terrænet i gårdrummet har i projektforslaget fået en ny form, som tilgodeser såvel lokal nedsivning af regnvand som leg og færdsel på tværs. Truget, der løber øst/vest langs den eksisterende sti i gårdens sydside udgør på samme tid den bærende arkitektoniske idé og nedsivningsanlæggets vigtigste element. 4 steder udvides truget og en infiltrationsdam opstår. Dammene krydses af broer der forbinder gårdrummets stier i nord-sydlig retning. Brofæsterne, er udformede som støttemure hvorfra der er udløb fra faskinerne der modtager regnvandet fra Gavlhusvej og resten af det nordlige opland (se figur 5.5). De tre opstrøms beliggende infiltrationsdamme har alle overløb til truget.

Det nederste bassin er udformet lidt anderledes. Støttemuren med lednings-udløbet er placeret højere end broen og vandet løber i et lille ”vandfald” ned i et bassin, der tømmes langsomt ved et neddroslet udløb til afløbssystemet. Bassinet har endvidere overløb til afløbssystemet, så regnvandet kan afledes fra Gavlhusgården i ekstremsituationer, hvor hele systemet bliver overbelastet.