| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af forskellige former for energiudnyttelse af plastaffald

2 Potentiale

Dette afsnit beskriver det danske potentiale for effektiv udnyttelse af energien i plastaffald i Danmark. I dag forekommer der udelukkende forbrænding af blandet affald med energiudnyttelse, men der er variation i de enkelte anlægs effektivitet og i forholdet mellem produceret mængde el og varme.

2.1 Estimat af dansk potentiale

Potentialet for fremstilling af PPF og MPF i Danmark kendes ikke, men er estimeret med udgangspunkt i følgende faktorer:

• mængden af blandet affald, der tilføres forbrænding
• estimat over mængden af plast i affald tilført forbrænding
• massebalance for fremstilling af sub-coal i Holland

I 2000 blev der tilført 3.064.000 ton affald til forbrænding (Miljøstyrelsen, 2001), og heraf blev 2.908.000 ton tilført forbrænding med energiudnyttelse. Med udgangspunkt i de angivne behandlingsformer for affald fra forskellige kilder kan affaldet tilført forbrændingsanlæg opgøres som ca. 1.800.000 ton affald fra "Husholdninger", ca. 525.000 ton affald fra "Institutioner/handel og kontor", ca. 450.000 ton affald fra "Fremstilling mv." og ca. 100.000 ton fra "Byggeri og anlæg" svarende til 2.875.000 ton. Der foreligger ikke nye undersøgelser af plastandelen i affald tilført affaldsforbrænding i Danmark, men ud fra APME's statistik kan mængden anslås til 260-280.000 ton plast (APME, 2002). Det giver således en plastandel på 9-10%.

De hollandske forsøg med mekanisk sortering af affald, se kapitel 4 Fremstilling af sub-coal, tager udgangspunkt i blandet affald med et indhold af plast på 8-10%. Den mekaniske udsortering resulterer i en papir/plastfraktion (PPF) med et udbytte på 11,5% (TS), og den efterfølgende vådseparation resulterer i en blandet papir/plastfraktion (MPF) med et udbytte på 4,5% (TS). Såfremt disse nøgletal anvendes på blandet dansk affald fås:

• 333.500 ton PPF med en brændværdi på 21,2 GJ/ton svarende til en samlet brændværdi på 7,07 x 10⁶ GJ.

og

• 130,500 ton MPF med en brændværdi på 32,6 GJ/ton svarende til en samlet brændværdi på 4,25 x 10⁶ GJ.

Restaffaldet fremkommer ved mekanisk udsortering af brændbart materiale hovedsagligt plast fra blandet affald. Restfraktionen fra vådsepareringen tilbageføres til restaffaldet.

Denne udsortering af energirige affaldsfraktioner resulterer i, at brændværdien af restaffaldet falder i forhold til affaldets oprindelige brændværdi. Under forudsætning af, at den gennemsnitlige brændværdi i blandet affald er 10,5 GJ/ton (Energistyrelsen, 2002a) og at brændværdien i det udseparerede PPF og MPF har en brændværdi på 21,2 henholdsvis 32,6 GJ/ton (målte værdier), kan brændværdien i restaffaldet beregnes som vist i Tabel 2.1.

Tabel 2.1
Beregning af brændværdi i restaffald efter fraseparering af PPF henholdsvis MPF.

PPF Papir/plastfraktion.
MPF Blandet plastfraktion.

De beregnede mængder PPF og MPF såvel som brændværdi og mængde af restaffald indgår i de efterfølgende vurdering af forskellige behandlingsmuligheder.

2.2 Estimering af behandlingskapacitet i Danmark

Separation af affald i en papir/plastfraktion og en restfraktion foregår p.t. på et hollandsk anlæg (mekanisk separation) med en kapacitet på 40 ton affald/time (se kapitel 4 Fremstilling af sub-coal). Under forudsætning af, at der anvendes anlæg med samme kapacitet i Danmark, vil der til behandling af 2.900.000 ton affald være behov for ca. 72.500 driftstimer/år. Det mekaniske separationsanlæg antages at kunne anvendes i dagtimerne (24 timer/dag) 7 dage om ugen og 40-47 uger om året, hvilket giver en driftstid på 6.720-7.896 timer/år. Der vil således være behov for 9-11 anlæg for at dække behovet i Danmark.

2.3 Beskrivelse af udgangsmateriale / potentiale

Sammensætningen af plastandelen i blandet affald er ikke kendt. Emballageplast udgør en væsentlig del heraf, og netop emballageplast og genanvendelse heraf er undersøgt i detaljer (Ottosen, 2002); se Tabel 2.2 og Tabel 2.3. I Tabel 2.3 er den teoretiske brændværdi for hver plasttype anført, og for den samlede mængde emballageplast er brændværdien beregnet. Den samlede brændværdi for emballageplast i blandet affald kan beregnes til 5.814.392 GJ svarende til en gennemsnitlig brændværdi på 42 GJ/ton.

Tabel 2.2
Plastemballageaffald - potentiale og indsamlet mængde til genanvendelse 2000 (ton) (Ottosen, 2002).

Tabel 2.3
Plastemballageaffald - potentiale og mængde bortskaffet med andet affald (restaffald) 2000 (ton) (Ottosen, 2002) samt nedre brændværdi og potentiel brændværdi af restaffaldet.

1. Brændværdien for andet plast antages at være 40 GJ/ton.
2. Gennemsnitlig brændværdi af emballageplast.

Den estimerede brændværdi for emballageplast i blandet affald udgør mindre end 20% af den samlede brændværdi i blandet affald. Den samlede brændværdi af MPF er beregnet til 4.250.000 GJ, hvilket er mindre end brændværdien af emballageplasten. Dette forhold kan forklares ved at udsorteringen af plast ikke er 100% effektiv.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.