| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af forskellige former for energiudnyttelse af plastaffald
7 Papir/plast (PPF) i cementovne
Dette afsnit beskriver forholdene omkring anvendelse af sub-coal i dansk cementovn. Som modelanlæg er Aalborg Portland valgt. Aalborg Portland bruger allerede alternative brændsler, og de har erfaring
med ca. 10 forskellige typer. Der er taget udgangspunkt i brændselsspecifikationer for hollandsk produceret brændsel; se afsnit 4.2 og Tabel 4.3.
7.1 Beskrivelse af krav til brændsel
Sub-coals anvendelighed i cementovne er beskrevet herunder ud fra en række parametre.
Lagerevne |
Aalborg Portland modtager og håndterer allerede lignende affaldsfraktioner. Såfremt sub-coal er forurenet med madrester, bleer mv., skal det hygiejniseres for at undgå problemer med arbejdsmiljøet. Bortset fra dette stilles der ikke andre krav til lagerevne. |
Håndtering |
Brændslet skal være hygiejniseret, jf. ovenstående. |
Lugt |
Lugtgener søges så vidt muligt undgået ved oplagring og anvendelse af alternative brændsler. Eventuelle lugtgener vil hænge sammen med indhold af madrester, og det er som nævnt ovenfor uønsket. |
Tilstandsform |
Tilstandsformen er ikke afgørende, idet Aalborg Portland råder over udstyr til neddeling af brændslet til de rette dimensioner. |
Flygtige forbindelser |
Aalborg Portland har normalt ikke problemer med indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC), hvorimod et højt indhold af kviksølv vil kunne give problemer. |
Askeindhold |
Askeindhold i alternativt brændsel har ikke nogen betydning for anvendelsen. |
Partikelstørrelse |
Partikelstørrelsen har ikke betydning for anvendelse af alternativt brændsel. Det er dog vigtigt at undgå eksplosionsfare. |
Tungmetaller |
Tungmetalindholdet i alternativt brændsel er generelt ikke noget problem, idet de opfanges under processen og inkorporeres i produktet. Et højt indhold af kviksølv kan dog som følge af
sin flygtighed give problemer. Kul indeholder også tungmetaller (sammenligning af TM-indholdet i AaP's kul med indholdet i sub-coal). |
Forbehandling |
Krav til input i processen er 25 x 25 x 25 mm. Alternative brændsler neddeles af Aalborg Portland for at opfylde disse betingelser. |
7.2 Teknisk beskrivelse af teknologien
Cement fremstilles ved forarbejdning af kridt og sand. Kridt slemmes op med vand i en slemmetromle. Malet sand og opslemmet kridt blandes til færdigslam, som derefter pumpes ind i en tørreknuser. I
tørreknuseren tørres slammet, og der dannes råmel. I denne proces tilsættes andre råvarer fx flyveaske. Råmelet opvarmes ved hjælp af røggas til 750°C og endelig til 900°C, hvorved det kalcineres, dvs.
udskiller CO2. Produktet føres herefter til en 74 m lang rotérovn, hvor det brændes til klinker ved en temperatur på 1.500°C. Efterfølgende finformales cementklinkerne med gips.
Kul eller andre brændsler indfyres direkte i rotérovnen. Sub-coal kan her erstatte kul i en mængde ækvivalent med energiindholdet i det alternative brændsel.
Brændslerne er i direkte kontakt med råmaterialerne, hvorved eventuelle tungmetaller vil blive indbygget i det færdige produkt. De flygtige tungmetaller vil typisk fordampe i rotérovnen, men idet røggassen
føres modstrøms til en meget kalkholdig massestrøm gennem ovnen, vil tungmetaller blive opfanget i det basiske miljø og derved ende i produktet. Rotérovnen er således forsynet med en "indbygget
scrubber". Erfaring med omkring 20 forskellige brændsler viser, at tungmetalindholdet i de alternative brændsler ikke har nogen væsentlig indflydelse på tungmetalindholdet i det færdige produkt.
7.3 Energibalance
Energi og massebalance for forbrænding af MPF i cementovn er vist i Tabel 7.1.
Tabel 7.1
Energi- og massebalance for anvendelse af papir/plast i cementovn.
|
Basis-scenario
Forbrænding af affald |
Scenario III
PPF i cementovn |
Affaldsforbrænding |
Mængde |
ton |
2.900.000 |
2.566.500 |
Brændværdi |
GJ/ton |
10,5 |
9,11 |
El |
TWh |
1,15 |
0,89 |
Varme |
TJ |
14.726 |
11.306 |
Oparbejdning |
Separation |
GJ/ton |
|
0,102 |
MWh/ton |
|
0,0276 |
Energiforbrug |
TJ |
|
296 |
TWh |
|
0,08 |
Cementovn |
Alternativt brændsel |
ton |
0 |
333.500 |
Brændværdi |
GJ/ton |
0 |
21,2 |
Indfyret energi |
TJ |
0 |
7.070 |
Overskud / fortrængt energi |
El |
TWh |
1,15 |
0,81 |
El |
TJ |
4.153 |
2.901 |
Varme |
TJ |
14.726 |
11.011 |
Procesenergi, kul |
TJ |
- |
7.070 |
Tabellen viser, at forbrænding af PPF i cementovn giver anledning til fortrængning af 7.070 TJ svarende til fx 267.000 ton kul (brændværdi: 26,5 GJ/ton). Endvidere giver forbrændingen af restaffaldet
anledning til produktion af 0,8 TWh el og 11.011 TJ varme.
7.4 Opgørelsen af miljøbelastninger
Der er ikke foretaget opgørelse/estimater af emissioner fra anvendelse af PPF i cementovn. Erfaringer med anvendelse af alternative brændsler, som er sammenlignelige med PPF og MPF, har vist, at brug af
alternative brændsler i værste fald ingen indflydelse har på emissionerne. I bedste fald er der set en reduktion af NOx-emissionen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.
|