Miljøprojekt, 892 – Antimon - forbrug, spredning og risiko

Antimon - forbrug, spredning og risiko

7 Referencer

ACARP 1996. Trace elements in coal. ACARP Report 3, August 1996. Australian Coal Association Research Program, Brisbane

APME 2003. European Statistics. Association of Plastic Manufactures in Europe. http://www.apme.org/dashboard/presentation_layer_htm/dashboard.asp

AQUIRE. 2003. http://www.epa.gov/ecotox

Arbejdstilsynet, 2002. AT vejledning C.0.1, Grænseværdier for stoffer og materialer, Oktober 2002, Arbejdstilsynet, København.

ATSDR. 1992. Toxicological profile for antimony. Agency for Toxic Substances and Disease Registry. U.S. Department of health and human services, Public health service. Atlanta, GA.

BEK 2003. Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001.

Berg, J.E. & K. Skyberg. 1998. 123. Antimony. The Nordic Expert Group for Criteria Documentation of Health Risks from Chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbete och hälsa vetenskaplig skriftserie, Arbetslivsinstitutet.

Boliden Bergsöe 2003. http://www.bolidenbergsoe.se/swe/foretag.htm.

Bowen, H.J.M. 1979. Environmental Chemistry of the Elements. Academic Press, 1979.

Budavari, S., M.J. O'Neil, A. Smith & P.E. Heckelman. 1989. The Merck index, An encyclopedia of chemicals, drugs, and biologicals. Eleventh edition. Merck & Co., Inc., USA.

EFRA. 2003. Flame retardants fact sheet. Antimony trioxide. EFRA, the European Flame Retardants Association; Bruxelles http://www.cefic-efra.com/pdf/PDF_Fact/ATO.pdf

Elliott, B.M., J.M. Mackay, P. Clay & J. Ashby. 1998. An assessment of the genetic toxicology of antimony trioxide. Mutation Research 415 (1998), 109-117.

Elsam (2003). Resultater af røggasmålinger på tre kulfyrede kraftværker i efteråret 2003. Personlig kommunikation med Uffe Hald, Elsam (Studstrupværket).

Energistyrelsen (2003). Energistatistik, 2002. Energistyrelsen, København. http://www.ens.dk.

EPA. 1987. Health effects assessment for antimony. EPA working group, EPA, 46 p, EPA/600/8-88/018.

Eriksson, J. 2001. Halter av 61 spårelement i avloppsslam, stallgödsel, handelsgödsel, nederbörd samt i jord och gröda. Rapport nr. 5148 fra Naturvårdsverket.

Faber, A., B. Malmgreen-Hansen & F. Ørssleff. 1999. Elektronik – erfaringsop-samling 1999. Teknologisk Institut, Center for Affald & Genanvendelse, Taastrup.

FSANZ. 2003. The 20th Australian Total Diet Survey - A total diet survey of pesticide residues and contaminants. Report. ISBN 0 642 345910.

Gebel T. 1997. Arsenic and antimony: comparative approach on mechanistic toxicology. Chemico-Biological Interactions, Vol 107, 3, 131-144.

GEUS. 2002. Grundvandsovervågning 2002.

Gurnani N, A. Sharma & G. Talukder. 1992-A. Comparison of the clastogenic effects of antimony trioxide on mice in vivo following acute and chronic exposure. Biometals, 5 (1), 47-50.

Gurnani N, A. Sharma & G. Talukder. 1992-B. Cytotoxic effects of antimony trichloride on mice in vivo. Cytobios, 70 (281), 131-136.

Hammel, W., L. Steubing & R. Debus. 1998. Assessment of the ecotoxic potential of soil contaminants by using a soil-algae test. Ecotoxicology and environmental safety 40 (1998), 1/2, 173-176.

Hansen, E. & N. J. Busch. 1989. Forbrug af og forurening med bly i Danmark. Miljøprojekt nr. 105. Miljøstyrelsen, Kbh.

Hansen, E. & C. Lassen. 2000. Paradigm for Substance Flow Analysis. Guide for SFAs carried out for the Danish EPA. Miljøprojekt nr. 577 2000. Miljøstyrelsen, Kbh.

Harant, M. 2001. Verwertung von Elektro- und Elektronikaltgeräten. Bayerisches Landesamt für Umweltschutz, Augsburg.

HSDB 2003. http://toxnet.nlm.nih.gov

IAL. 1999. The European flame retardant chemicals industry. IAL Consultants, London.

IARC 1989. Antimony trioxide and antimony trisulfide, Vol 47, 291.

IUCLID. 2000. International Uniform Chemical Information Database, Existing Chemicals, European Commission, European Chemicals Bureau.

Kimball, G. 1978. The effects of lesser known metals and one organic to Fathead minnows (Pimehpales promelas) and Daphnia magna. Manuscript, Department of Entomology, Fisheries and Wildlife, University of Minnesota, Minneapolis, MN.

Kirk Othmer. 1992. Kirk Othmer Encyclopedia of Chemical Technology. Jonh Wiley & Sons Inc.

Kjølholt, J. , Stuer-Lauridsen, F., Mogensen, A.S., Havelund, S. 2002. Grundstofferne i 2. geled. Miljøprojekt Nr. 700, 2002 fra Miljøstyrelsen.

Kommissionen 2003. Kommissionens direktiv 2003 140/EF af 16. maj 2003.

Kuroda, K., G. Endo, A. Okamoto, YS. Yoo & S. Horiguchi. 1991. Genotoxicity of beryllium, gallium and antimony in short-term assays. Mutation Research 264 (1991), 163-170.

Lassen, C., Christensen, C.L., Skårup, S. 2003. Massestrømsanalyse for bly 2000. Miljøprojekt Nr. 789, 2003 fra Miljøstyrelsen.

Lassen, C., S. Vaaben & E. Hansen. 1997. Massestrømsanalyse for tin - med særligt fokus på organotinforbindelser. Arbejdsrapport nr.7/1997. Miljøstyrelsen, København.

Lassen, C., S. Løkke & L. I. Andersen. 1999. Brominated flame retardants - Substance flow analysis and assessment of alternatives. Miljøprojekt nr. 494. Miljøstyrelsen, København.

Lassen, C., C.L. Christensen & S. Skårup. 2003. Massestrømsanalyse for bly 2000. Miljøprojekt nr. 789. Miljøstyrelsen, København.

Laursen, S.E.; Hansen, J.; Drøjdahl, A.; Hansen, O.C.; Pommer, K.; Pedersen, E. og Behrnt, N. 2003. Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilmetervarer. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 23, 2003.

LeBlanc, G.A. & J.W. Dean. 1984. Antimony and thallium toxicity to embryos and larvae of fathead minnows (Pimephales promelas). Bulletin of environmental contamination and toxicology 32 (1984), 565-569.

Léonard, A. & G.B. Gerber. 1996. Mutagenicity, carcinogenity and teratogenicity of antimony compounds. Mutation Research 366 (1996), 1-8.

Lisec. 2001. Alga, growth inhibition test effect of Sb₂O₃ on the growth of Raphidocelis subcapitata. Final report WE-06-276, pp 33.

Lohse, J., K. Sander & M. Wirts. 2001. Heavy Metals in Vehicles II. Ôkopol –
Institut für Ökologie und Politik GmbH, Hamburg.
http://europa.eu.int/comm/environment/waste/heavy_metals.pdf.

McComish, M.F. & J.H. Ong. 1988. Kap. 7. Trace metals i Bodek, I., W.J. Lyman, W.F. Reehl & D.H. Rosenblatt. Environmental Inorganic Chemistry. Pergamon Press.

Mengchang, H. & Y. Jurong. 1999. Effects of different forms of antimony on rice during the period of germination and growth and antimony concentration in rice tissue. The science of the total environment 243-244 (1999), 149-155.

Miljøministeriet. 2002. Listen over farlige stoffer.

Miljø- og Energiministeriet. 2001. Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsen. 2003a. Punktkilder 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10, december 2003.

Miljøstyrelsen. 2003b. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9, 2003.

Miljøstyrelsen. 2002. Punktkilder 2001. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7, 2002.

Miljøstyrelsen. 2001. Luftvejledningen. Vejledning Nr. 2 fra Miljøstyrelsen, 2001.

Miljöförvaltningen. 1999. Fyrverkeriers miljöpåverkan - En undersökning av metaller i fyrverkerier. PM 1999:1. Miljöförvaltningen i Göteborg.

Nielsen, V. & I. Christensen. 2001. Analyserapport for brom i elektronikdele.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26/2001. Miljøstyrelsen, København.

NTP 2003. http://ntp-server.niehs.nih.gov.

Petersen, C. & M. Kielland. 2003b. Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001. Miljøprojekt Nr. 858, 2003 fra Miljøstyrelsen.

Plantedirektoratet. 2003. Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02. Plantedirektoratet, januar 2003.

Platzek, T. & B. Pauli. 1998. Teratogenicity studies with textile related chemicals in mice. Teratology, 58 (1), 24 A.

Poon, R., I. Chu, P. Lecavalier, V.E. Valli, W. Foster, S. Gupta & B. Thomas. 1998. Effects of antimony on rats following 90-day exposure via drinking water. Food and chemical toxicology. Vol 36, 1, 21-35.

Poulsen, H.D. 2002. Beregning af N og P I husdyrgødning fra 1985 til 2000. Danmarks JordbrugsForskning, juni 2002.

Poulsen, H.D. & V.F. Kristensen. 1997. Normtal for husdyrgødning. Beretning nr. 736, 1997 fra Damarks JordbrugsForskning.

Schaumlöffel, N. & T Gebel. 1998. Heterogeneity of the DNA damage provoked by antimony and arsenic. Mutagenesis, 13 (3). 281-286.

Sternbeck, J., Å. Sjödin & K. Andréasson. 2001. Spridning av metaller från vägtrafik. IVL Rapport B1431. IVL Svenska Miljöinstitutet AB, Stockholm.

Sternbeck, J., A. Palm & L. Kaj. 2002. Antimon i Sverige - användning, spridning och miljöpåverkan. IVL Rapport B1473. IVL Svenska Miljöinstitutet AB, Stockholm.

Sternbeck, J. & P. Östlund. 2001. Nya metaller och metalloider i samhället. IVL Rapport B1332. IVL Svenska Miljöinstitutet AB, Stockholm.

Thornton, I., R. Rautiu & S. Brush. 2001. Lead the facts. IC Consultants Ltd, London.

UNEP. 2000. Environmental technology assessment workshop (EnTA)

Workshop report, Manila, Philippinerne, februar 2000. http://www.unep.or.jp/ietc/Publications/Integrative/
EnTA/AEET/Final_Report/report_index.asp

US FDA 2003. US Food and Drug Administration. http://www.fda.gov

USGS. 2001. Minerals Yearbook. Antimony. US Geological Survey. http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/antimony/060401.pdf

USGS 2002a & 2003. Mineral Commodity Summaries. Antimony. US Geological Survey, Reston. http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/antimony/060302.pdf

USGS. 2002b. Antimony statistics. I: Historical statistics for mineral com-modities in the United States, U.S. Geological Survey Open-File Report 01-006. U.S. Geological Survey, Reston.

Veenstra, G.E., J. Deyo & M. Penman. 1998. The oral toxicity and mutagenicity of antimony trioxide. Toxicology Letters, Supplement 1/95.

Weast, R.C., M.J. Astle & W.H. Beyer. 1983. Handbook of chemistry and physics. 64th edition, 1983-1984. CRC Press.

Winther, T.S. 1996. Mindre kendte toksiske metaller i computeraffald. Specialerapport fra Roskilde Universitetscenter og Danmarks Miljøundersøgelser.