| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Antimon - forbrug, spredning og risiko

Sammenfatning og konklusioner

Denne udredningsopgave om antimon er gennemført på vegne af Miljøstyrelsen for at give et bedre grundlag for en vurdering af, om stoffet, med de kendte anvendelser og omfang af forbrug i Danmark, indebærer en eksponering af mennesker og/eller miljø, der giver anledning til bekymring og eventuelt behov for regulering eller anden forebyggende indsats.

Udredningen omfatter beskrivelse og vurdering af antimons anvendelser og forbrug i Danmark, stoffets spredning, forekomst og opførsel i miljøet samt de mulige effekter på mennesker og miljø.

Anvendelser og forbrug i Danmark
Nedenstående tabel giver en oversigt over de vigtigste anvendelser af metallisk antimon og antimonforbindelser samt over det anslåede danske forbrug i 2000 fordelt på de enkelte anvendelsesområder. De to kommercielt vigtigste kemiske forbindelser af antimon er antimontrioxid og antimontrisulfid.

Eksponering af miljøet
Der foreligger et begrænset antal data vedrørende forekomst og niveauer af antimon i miljøet, og især mangler der danske data for en række matricer. Der findes dog en del svenske data, som vurderes også at være relevante for danske forhold. Tilsammen foreligger der data for en del forskellige kilder til udslip af antimon til miljøet, når danske og svenske undersøgelser sammenholdes. Vigtige industrielle punktkilder indbefatter glas-, plast- og tekstilindustri. Det samlede udslip af antimon til miljøet vurderes at være noget under 5 tons om året. Et estimat på spredningen fra en række væsentlige kildetyper er vist herunder.

Der findes effektdata for et antal forskellige arter og trofiske niveauer i vandmiljøet, hvilket gør det muligt at estimere nul-effekt koncentrationen for stoffet (PNEC); 6 μg/l. For jordmiljøet findes der så få data, at en tilsvarende beregning for denne matrix ikke er mulig.

Det vurderes på baggrund af de til rådighed værende data, at der kun i særlige tilfælde lokalt vil forekomme situationer, hvor udledninger afstedkommer koncentrationer, der ligger over den beregnede PNEC for akvatiske miljøer. Noget tilsvarende vurderes, om end på et meget spinkelt datagrundlag, at gøre sig gældende for det terrestriske miljø.

Eksponering af mennesker
Indtagelse af antimon ved indånding vil under almindelige omstændigheder være marginal i forhold til indtagelsen med levnedsmidler, der er den dominerende kilde til eksponering af den almindelige befolkning for antimon. Indtagelse med levnedsmidler udgør op til ca. 20% af den acceptable daglige dosis. Kun i særlige tilfælde vil indtagelse med drikkevand kunne måle sig med indtagelsen via føden.

Eksponering og optagelse af antimon ved hudkontakt med tekstiler vurderes at være begrænset og, på baggrund af de tilgængelige data, at udgøre en begrænset risiko. Der er dog grund til at bemærke, at høje temperaturer og sveddannelse øger optagelse af antimon og dermed risikoen for effekter på huden. Det skal bemærkes, at udredningen og vurderingen ikke har omfattet eventuelle arbejdsmiljøbetingede eksponeringsrisici.

Konklusion
Den generelle eksponering af den danske befolkning for antimon via miljøet vurderes ikke at være problematisk med det nuværende niveau af forbrug og spredning til omgivelserne. Kun ved uheldige sammenfald af en række omstændigheder vil den samlede miljøbetingede eksponering nå op på eller overstige niveauet for acceptabel daglig indtagelse. Eventuel eksponering i arbejds-miljøet er ikke vurderet og skal lægges oven i den miljøbetingede eksponering.

Ligeledes er niveauet i en række miljørelevante materialer, affaldsstrømme og emissioner så lavt (primært baseret på resultater af svenske og danske undersøgelser), at antimon ikke generelt vurderes at udgøre et problem i dag. Undtagelser kan være lokale, forhøjede niveauer i vandløb og søer i nedstrøms udledninger fra særligt belastende industrityper så som glas- og tekstilfremstillende virksomheder eller arealer beliggende i umiddelbar nærhed af sådanne virksomheder. Der vil dog i givet fald være tale om meget lokale problemer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.