Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

8 Anbefalinger

I dette kapitel gives generelle anbefalinger til hvorledes genbrug og genanvendelse kan øges. Anbefalingerne bygger først og fremmest på den tilbagemelding fokusgrupperne har givet til projektgruppen og desuden på projektgruppens generelle viden om håndtering af storskrald, samt erfaringer fra driften af udvalgte storskraldsordninger.

Der gives anbefalinger til tværgående aktiviteter, der med fordel kan iværksættes og koordineres centralt.

Projektgruppen har udpeget følgende områder, hvor der kunne etableres tværgående aktiviteter:

1. Opsamling og formidling af viden gennem ERFA-grupper
2. Landsdækkende håndbog om behandlingsmuligheder
3. Samarbejde mellem kommune og private borgergrupper
4. Informationskampagner
5. Formidling og efterlevelse af regler
6. Miljøøkonomiske analyser for udvalgte fraktioner i storskrald

I kapitel 7 er der nævnt en række forhold, der med fordel kan inddrages, hvis man på lokalt niveau ønsker at styrke genbrug og genanvendelse af storskrald.

8.1.1 Opsamling og formidling af viden gennem ERFA-grupper

Der eksisterer et landsdækkende netværk for affaldsprojekter i boligområder, med støtte fra den Grønne Jobpulje. Netværket skulle styrke rækken af projekter med grønne gårdmænd og miljømedarbejdere i boligområder og foreninger. Netværket blev etableret i 2001 med udgangspunkt i samarbejde mellem Dansk Center for Byøkologi, Københavns Miljø- og EnergiKontor samt Boligselskabernes Landsforening - og det fik støtte til et 2-årigt forløb. I dag fungerer netværket fortsat, men der gives ikke længere økonomisk støtte til projekterne, hvorved netværkets aktiviteter påvirkes. Herudover findes flere lokale netværker.

Der har ikke tidligere været landsdækkende netværk for ansatte på containerpladser. Lokalt har der i de enkelte affaldsselskabers regi været afholdt fælles kurser og møder med erfaringsudveksling. Som et nyt lokalt initiativ kan nævnes, at Kolding Kommune og affaldsselskabet TAS' opland i efteråret 2003 vil indkalde til det første møde i en række møder for containerpladsernes personale, hvor det første møde vil omhandle arbejdsmiljøet på containerpladser.

Formål:
Sikre, at viden om håndtering og afsætning af storskrald spredes gennem eksisterende eller nye netværk for mandskab på containerpladser og skraldemænd.

Resultat:
Netværk (ERFA-grupper) giver mulighed for at videregive erfaringer (gode som dårlige), der lokalt er opnået med indsamling af genanvendelige og genbrugelige materialer samt videregive erfaringer om nye behandlingsformer og -anlæg.

Netværk (ERFA-grupper) kan arbejde for et tættere samarbejde mellem kommuner og affaldsselskaber om afsætning af de genanvendelige materialer. Herved er der mulighed for at afsætte materialer til en bedre pris samt afsætte typer af genanvendelige materialer, som kun forekommer i ringe mængde på den enkelte containerplads.

ERFA-grupper bør dannes for de relevante grupper. Det vil sige viceværter, gårdmænd, grønne guider og personale på containerpladser. Grupper for viceværter og gårdmænd kan bygge på de erfaringer, der ligger i det landsdækkende affaldsnetværk. ERFA-grupper for pladspersonale på containerpladser bør snarere ligge i fælleskommunale affaldsselskabers regi.

8.1.2 Landsdækkende håndbog om behandlingsmuligheder

På trods af, at kommuner og affaldsselskaber på affaldsområdet samarbejder meget på tværs af kommune- og selskabsgrænser, så savnes i dag et medie (kaldet håndbog), hvor man kan udveksle erfaringer med indsamling og især afsætning af genanvendelige materialer.

Formål:
Etablere en landsdækkende håndbog indeholdende ideer til, hvorledes genanvendelse af udvalgte fraktioner i storskrald kan øges.

Resultat:
En håndbog (elektronisk), hvor affaldsselskaber/kommuner får adgang til en opdateret liste med fraktioner og behandlingsmuligheder for disse.

Håndbogen kan eventuelt forankres i allerede etablerede ERFA-grupper. Der er f.eks. etableret et netværk af erhvervsaffaldskonsulenter i kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber. Netværket koordineres i dag af Reno-Sam.. Arbejdet med håndbogen kan eventuelt ske gennem personlig og telefonisk formidling og gennem afholdelse af erfamøder og temadage.

Håndbogen kunne udbygges til også at omfatte erfaringer med samarbejde med private organisationer og borgergrupper, samt ordninger for indsamling og afsætning af genbrugelige effekter.

8.1.3 Samarbejde mellem kommunen og private borgere

Erfaringen viser, at i lokale ordninger mellem kommuner og lokale borgergrupper/humanitære organisationer m.fl., der igangsættes på baggrund af et lokalt ønske og initiativ, bliver affaldet som regel sorteret i flere genanvendelige og genbrugelige fraktioner. Det er muligheden for at afsætte disse fraktioner, der afgør, om de bliver indsamlet. Inden disse lokale ordninger etableres er det vigtigt, at der for lokalområdet (boligselskab, grundejerforening eller lignende) udarbejdes en "affaldsplan", således at det sikres, at ordningen som minimum lever op til den kommunale affaldsplan.

Mange affaldsselskaber og kommuner har brugt disse lokale ordninger som tænketank for nye forsøg. Herved er der mulighed for bl.a. at afprøve effektiviteten af nye typer indsamlingsudstyr.

Formål:
Vurdere på hvilken måde samarbejde mellem kommunen og private borgere kan fremme genbrug og genanvendelse af storskrald.

Resultat:
Grundlaget for et samarbejde mellem kommunen og private borgere om håndtering og afsætning af storskrald er afklaret. Der er gennemført og afrapporteret forskellige typer samarbejde med lokale beboergrupper, boligselskaber m.v. som aktører sammen med den kommunale forvaltning.

8.1.4 Informationskampagner

For at sikre en optimal effekt af en informationskampagne bør der være mulighed for at følge den op decentralt. Det er vigtigt at tænke på synergieffekten til andre fraktioner i såvel storskrald som andre affaldstyper. Den decentrale opfølgning kan være baseret dels på centralt udarbejdet materiale dels på materiale, der tilpasses lokale forhold.

Informationskampagner kunne f.eks. planlægges omkring følgende temaer:

EE-affald
Imprægneret træ
Emballageglas
Hård/blød (PVC)plast
Reparation og vedligeholdelse af indbo m.v.
Sanitet

Formål:
Koordineret gennemførelse af kampagner og fælles informationsindsats.

Resultat:
Kommuner og affaldsselskaber orienteres i god tid omkring forestående kampagner rettet mod genstande i storskraldet. Herigennem bliver det muligt at gennemføre en koordineret kampagne byggende på såvel landsdækkende som lokale tiltag.

8.1.5 Formidling og efterlevelse af regler

Tolkning af love, bekendtgørelser og cirkulærer som følge af konkrete henvendelser til Miljøstyrelsen videreformidles ikke umiddelbart til andre aktører i affaldsbranchen. En opsamling og videreformidling af denne viden kunne være til stor nytte i tilrettelæggelsen af ordninger for håndtering af storskraldets forskellige komponenter. En ensartet håndtering skaber bedre mulighed for at gøre en særskilt håndtering af udvalgte fraktioner økonomisk attraktiv.

Formål:
Formidle Miljøstyrelsens tolkning af love og bekendtgørelser på affaldsområdet.

Resultat:
Kommuner og affaldsselskaber har kendskab til affaldsreglerne og den senest opdaterede tolkning af disse. Herigennem kan der opnås en mere ensartet håndtering af affald, hvor der f.eks. for storskrald bliver mulighed for at fremme indsatsen for at øge genbrug og genanvendelse.

8.1.6 Miljøøkonomiske analyser for udvalgte fraktioner i storskrald

For en række materialer i storskraldet foreligger der kun sparsom dokumentation for, hvilken affaldshåndtering der bør foretrækkes ud fra samlet miljømæssig og økonomisk vurdering. Der findes i dag fraktioner, som kan genanvendes, men hvor fraktionen forekommer i relativ lille mængde, og hvor transporten til oparbejdningsanlægget er relativ lang. I sådanne tilfælde kan det være rimeligt at spørge, om en sådan genanvendelse er at foretrække i forhold til forbrænding eller deponering.

Formål:
Undersøge om særskilt indsamling og oparbejdning af udvalgte fraktioner i storskrald er ønskelig ud fra en miljøøkonomisk vurdering.

Resultat:
Vurdering af om udvalgte fraktioner af storskrald på baggrund af en miljøøkonomisk vurdering bør indsamles og genbruges/genanvendes eller hellere bør forbrændes/deponeres.

Som eksempler på affaldsfraktioner, der bør underkastes en miljøøkonomisk vurdering kan nævnes:

Gulvtæpper
Gipsplader fra nedrivning og renovering
Springmadrasser