Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse – 7 Muligheder for øget genbrug og genanvendelse

I dette kapitel beskrives muligheder for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald.

"Hverdagen i morgen kan aflæses i de unges handlinger i dag."

Marie Therese Hoppe: Fremtiden kommer i spring.

"Vi ser stadig flere børn og helt unge, der handler i genbrugsbutikken."

Ansat i genbrugsbutik

Ovenstående citater indikerer, at vi i de kommende år måske kan forvente at se en stigende interesse for genbrug. Udviklingen kommer dog næppe af sig selv – og ændrede normer kan ikke forventes at brede sig til efterfølgende årgange.

I dette projekt beskrives de nødvendige forudsætninger som: information, organisering, kontrol/service og afsætning. De fire forudsætninger beskrives i afsnit 7.1.

Herefter beskrives i afsnit 7.2 og 7.3 ordningsspecifikke muligheder for at øge genbrug henholdsvis genanvendelse af storskrald. Mulighederne listes for hver af de specifikke ordningstyper: henteordning, bringeordning og andre ordninger.

Det skal bemærkes, at dette kapitel alene tager sigte på at beskrive de nødvendige forudsætninger samt de specifikke muligheder for at øge genbrug og genanvendelse. Der gives ingen vurdering af, hvorvidt det miljømæssigt eller økonomisk er hensigtsmæssigt at øge genbrug og genanvendelse mest mulig.

Input til dette kapitel er hentet fra Fokusgruppe I og II. En liste med muligheder og begrænsninger for at øge genbrug henholdsvis genanvendelse af storskrald er vist i Bilag D. Listen er baseret drøftelser i Fokusgruppe I og II.

Projektgruppens erfaringer fra besigtigelsen af storskraldsordninger er efterfølgende indarbejdet i beskrivelsen i dette kapitel.

7.1 Forudsætninger for genbrug og genanvendelse

Gennem produktion af holdbare og reparationsvenlige produkter kan der skabes grundlag for et langsigtet mål om at reducere mængden af storskrald.

Målet med dette projekt er derimod mere kortsigtet at vurdere mulighederne for at øge genbruget og genanvendelsen i storskrald, som det forefindes i dag.

Skal dette mål lykkes, så peger projektet på, at fire generelle forudsætninger som minimum skal være opfyldt. Det drejer sig om følgende forhold:

I beskrivelsen af de fire generelle forudsætninger gives eksempler på, hvorledes kommuner og affaldsselskaber har søgt at målrette/optimere indsatsen, så den pågældende forudsætning i videst mulig omfang også bidrager til at fremme genbrug og genanvendelse af storskrald.

7.1.1 Information

En forudsætning for, at borgeren sorterer storskrald fra til genbrug og genanvendelse, er, at han har tilstrækkelig viden til at sortere affaldet, og at holdningen hertil er til stede. Information bidrager til at opbygge viden og kan påvirke holdningen. Informationen er derfor vigtig.

Faktuel information, der orienterer om, hvorledes affaldet skal afleveres og sorteres i fraktioner, kendes fra alle ordningstyper for storskrald. Faktuel information findes f.eks. i husstandsomdelte pjecer, opslag i lokalavisen, skilte på containerpladsen osv. Informationen sigter på at give borgerne et redskab, så de er i stand til at sortere affaldet efter de forskrifter, der findes i regulativet m.v.

Faktuel information bør altid gives kort og præcist. Projektgruppen har set flere eksempler på faktuel information, hvor der er usikkerhed om, hvordan borgeren skal handle i en given situation – dette bør ikke forekomme. Også når det f.eks. drejer sig om placering af containere på containerpladsen, bør disse placeres, så de følger en logisk placering – set med brugerens øjne.

I stigende omfang benyttes holdningsdannende information. Det sker i form af baggrundsartikler, orientering om, hvad der sker med de indsamlede fraktioner og historier, hvor den enkelte borger kommer i centrum. Affaldsselskaberne er flittige til at bruge denne form for information – ofte kombineret med faktuel information. Som eksempler kan nævnes: Tematiseret affaldskalender fra Alssund Affald og husstandsomdelt bog fra REVAS.

En del af den nødvendige information er specifik for den enkelte ordning. Derfor beskrives de væsentligste informationskrav til de tre generelle ordningstyper i det følgende.

7.1.1.1 Bringeordning - containerplads
Der bør omdeles generel information om benyttelsen af containerplads, sorteringskrav, åbningstider, adgangsforhold og placering af containere, således at brugere af pladsen kan orientere sig inden besøg på pladsen.

På selve pladsen bør der ligeledes findes information (oversigtstavler), hvor man kan se placering af containere, og hvilke fraktioner affaldet skal sorteres i. Der bør være opsøgende personale, der kan vejlede og anvise den korrekte sortering. Er personalet ikke til stede på pladsen, skal det være let at komme kontakt med dette.

Før i tiden stod navnet (+ en række eksempler) på hver fraktion på sin container. Det var uoverskueligt for borgerne. I dag har hver fraktion et nummer, hvilket gør det lettere for personalet at henvise til den rette container – og systemet har vist sig mere overskueligt for borgerne.

Eric Vinsten, Amagerforbrænding

Der bør informeres om, hvorledes affaldet håndteres og eventuelt nyttiggøres. Informationen bør være tilgængelig for alle borgere – blandt andet gennem husstandsomdelt information. Hertil kommer, at pladspersonalet skal kunne videregive sådan information til brugerne på selve pladsen.

Hvis der er mulighed for at aflevere genbrugelige effekter, så skal der ligeledes informeres om dette. Der bør i den forbindelse oplyses om, hvor effekterne skal afleveres, hvem de afsættes til, og til hvilket formål de genbruges – herunder hvem der eventuelt får glæde (også økonomisk) af det videre salg.

7.1.1.2 Henteordning
For storskrald indsamlet gennem en henteordning er det vigtigt, at borgerne er informeret om, hvornår og hvordan storskrald indsamles, hvilke krav der eventuelt stilles til emballering, og hvilke fraktioner der indsamles. Der skal informeres om, der skal bestilles en afhentning m.m. Informationen bør være omdelt til samtlige husstande. Er der en kalender med særlige indsamlingsdage, så skal man være opmærksom på, at denne information skal uddeles mindst én gang årligt.

7.1.1.3 Andre ordninger
En del ordninger er baseret på humanitære organisationers arbejde eller drives i kommercielt regi. Det er helt op til disse grupper og virksomheder selv at finde hvilken information, der er nødvendig for de aktuelle aktiviteter.

Der hvor der er etableret et kommunalt/privat samarbejde om indsamling af storskrald til genanvendelse bør man følge de forslag, der i øvrigt stilles til information for hente- og bringeordninger.

Med et varierende vareudbud – uden faste leverandører – kan det være vanskeligt at informere om det eksakte varesortiment.

7.1.1.4 Åbenhed og synlighed om ordning
En synlig storskraldsordning, hvor der er åbenhed omkring håndteringen af affaldet, er vigtig for borgernes positive holdning og adfærd om sortering af storskrald. Der er flere måder, hvorpå denne synlighed og åbenhed kan skabes.

Borgerne har behov for at vide, at den indsats, de leverer, også nytter. Derfor er det vigtigt at oplyse om, hvad der sker med det sorterede affald, hvordan det behandles, hvor meget der er gået til de forskellige former for behandling, osv. Har det været nødvendigt at fravige den tilsigtede behandling, så er det også vigtigt at informere herom.

Ved at inddrage borgere og virksomheder i udformningen af de kommunale affaldsplaner er det lettere at sikre sig den lokale opbakning til ordningerne. Det er i samme forbindelse vigtigt at sikre sig, at hele det kommunale system arbejder efter den samme plan – det gælder fra teknisk udvalg, over den kommunale administration, til pladsfolkene på containerpladsen og indsamlingspersonalet. Dette bidrager til en fælles identitet, der er afgørende for at synliggøre ordningen i lokalsamfundet.

Man kommer som regel længst med en åben og ærlig dialog med pressen. Det er den bedste måde at undgå, at de dårlige historier sætter dagsorden. Når man har en strategi for dialog med pressen, er det nemmere at forebygge, at en uheldig hændelse får afsmitning på borgernes holdning til affaldshåndtering og sortering generelt – hvilket kan have alvorlige konsekvenser.

Horsens kommune havde svært ved at nå målene for indsamling af papir. Sammen med Horsens Folkeblad iværksattes en kampagne, hvor borgerne uge for uge kunne følge hvor langt der var igen før målet var nået. Indsamlingen af papir er steget, samtidig med at det lokale dagblad er blevet interesseret i affaldsområdet og skriver positivt, når nye tiltag iværksættes.

Jette Jørgensen, Horsens kommune

Flere affaldsselskaber synes også at have styrket informationsindsatsen i forhold til pressen. AVV og REVAS har eksempelvis fortalt, at de har et meget nyttigt samarbejde med pressen, hvor selskabet jævnligt kontaktes for at bidrage til artikler. Det er her en stor fordel, hvis selskabet – fra top til bund – kan give en ensartet udmelding. Information handler derfor også om den interne information og videnspredning.

Gennem åbent hus arrangementer er der mulighed for at orientere om håndtering af affald generelt, men også om hvad der sker med de forskellige fraktioner. Det er vigtigt, at borgerne får mulighed for at høre om og spørge til håndtering af de forskellige fraktioner.

Åbent hus arrangementer bliver ofte et tilløbsstykke – og kan kombineres med gratis uddeling af kompost, bytte juletræ med frugtbusk osv. Ud over at komme i kontakt med de personer, der møder op til arrangementet, er det tit muligt at få lokalpressen til at omtale arrangementet.

Da vi udvidede en containerplads – selvfølgelig med udskænkning af kaffe og pølser – blev det annonceret i lokalavisen. Fra det lokale plejehjem mødte femten beboere frem – de havde en hyggelig formiddag.

Torben Nørgaard, AVV

Grønne guider, lokale beboergrupper m.fl. har vist sig at være gode til at iværksætte aktiviteter, hvor affaldets ressourcer udnyttes – ikke mindst lokalt. Flere tidligere iværksatte initiativer af denne karakter blev støttet af den nu nedlagte Grønne Fond. Skal den slags lokale aktiviteter iværksættes, så er der behov for at støtte disse initiativer på anden vis.

7.1.2 Organisering af ordning

En forudsætning for at borgeren kan sortere storskrald i de ønskede fraktioner er at de ydre rammer herfor er til stede. Rammerne skabes af den organisation, der står bag ordningen.

Rammerne er i den forbindelse, at borgeren har mulighed for at sortere i de ønskede fraktioner, at det nødvendige antal containere forefindes, at bilen til indsamling af storskrald har den nødvendige plads, osv.

Uanset om ordningen drives i et privat eller kommunalt regi, så skal borgerne sikres mulighed for at kunne aflevere storskraldet. Der bør så vidt muligt sikres let adgang til brug af opsamlingsudstyr. Det gælder, både når det drejer sig om sække til afhentning af affald, og når det handler om adgangsforhold til containerplads.

Der er i flere tilfælde etableret et særligt samarbejde mellem kommuner og private grupper/organisationer – specielt i forhold til andre typer af ordninger.

Et kommunalt/privat samarbejde mellem kommunen og borgergrupper kan fungere som en rugekasse for afprøvning af nye initiativer. Her er der mulighed for at afprøve nye initiativer, hvor det lokale engagement kan fungere som én af drivkræfterne. Man bør dog være opmærksom på, at sådanne ordninger ikke kan drives uden, at der tilføres ressourcer. Erfaringerne viser, at de lokale ildsjæle slukkes, hvis de uden aflønning indgår i løsning af driftsopgaver. Samarbejdet mellem kommunen og de private organisationer har mulighed for at give synergi til begge sider.

Såfremt kommunen eller affaldsselskabet ikke selv ønsker aktivt at organisere indsamling og afsætning af genbrugelige effekter, så findes der flere velfungerende eksempler på samarbejder mellem kommunen og borgergrupper (f.eks. på Nørrebro, København) eller mellem kommunen og de humanitære organisationer.

I afsnit 5.1.5 er omtalt, hvorledes kommuner/affaldsselskaber i stigende omfang indgår aftaler med de humanitære organisationer om opstilling af containere til genbrugelige effekter på containerpladsen.

7.1.3 Kontrol og vejledning

Vejledning og kontrol kan være nødvendig for at sikre, at borgeren sorterer affaldet korrekt i forhold til genbrug og genanvendelse. Når f.eks. de udsorterede fraktioner fra ubemandede containerpladser ikke opnår en tilstrækkelig god kvalitet, så skyldes dette i høj grad mangel på vejledning og kontrol.

Vejledning og kontrol ydes normalt af det personale, der har den daglige kontakt til borgerne. Det er almindelig udbredt, at personalet både på bringe- og på henteordninger har modtaget undervisning i:

Herudover deltager personalet gerne i informationsmøder, besigtigelsesture til oparbejdningsanlæg m.v.

De ansattes kontrol af, om borgerne udfører korrekt sortering af storskrald, kan lettes meget, hvis dels oversigtsforholdene optimeres, og dels affaldet synliggøres – f.eks. gennem brug af transparente sække.

Selv med information og vejledning er det ikke muligt at nå alle. Det kan være nødvendigt at indføre en form for kontrol, for at opnå en optimal sortering. Specielt "restfraktioner" som småt brændbart og ej brændbart indeholder ofte fejlplacerede materialer og fraktioner, jf. afsnit 4.4.1.3. Brug af transparente sække i stedet for de "sorte sække" letter pladspersonalets tilsyn med aflevering af affald. Indførelse af et slagtebord, hvor de sorte sække åbnes og indholdet herfra efterfølgende fordeles i de rette fraktioner er en anden mulighed.

Vi har haft stor succes med at frasortere PVC og trykimprægneret træ i vores henteordning. Det skyldes mest, at chaufførerne sorterer det fra.

Lars Pedersen, R98

I forhold til udøvelse af kontrol med borgernes sortering – og specielt gennemførelse af sanktioner – kan det overvejes at benytte personale, der ikke står for den daglige kontakt med brugere af ordningen. I nogle tilfælde har man haft gode erfaringer med at lade andet personale gennemføre "razziaer". Andre steder vælger man at lade det faste personale føre den stramme kurs, men det har i enkeltstående tilfælde kunnet udvikle sig til trusler mod personalet.

Storskraldsordninger er i høj grad en del af kommunens ansigt udadtil i forhold til borgerne. Generelt er kommunerne meget opmærksomme på dette, og som konsekvens heraf har den service og vejledning, der er tilknyttet ordningerne meget høj prioritet.

Blandt ejendomsfunktionærer, der står med det daglige ansvar for affaldshåndteringen i boligområderne, savnes nogle gange den nødvendige viden til at kunne videregive en tilsvarende vejledning overfor de lokale beboere.

7.1.4 Afsætning

Det er vigtigt, at der er sikret afsætning for de indsamlede og sorterede materialer og produkter. Det gælder uanset om indsamlingen er sket med henblik på genbrug eller genanvendelse.

For at sikre afsætning af genanvendelige materialer – til en konkurrencedygtig pris – så kan det være nødvendigt at kunne levere en større mængde. Det kan derfor være en fordel, at kommunen/affaldsselskabet indgår et samarbejde med andre om i fællesskab at levere en given fraktion.

Samarbejde og opbygning om fælles videnbaser for afsætning af genanvendelige materialer er således en mulighed for at fremme genanvendelsen. F.eks. kan en let opdaterbar håndbog for afsætning af genanvendelige materialer være et vigtigt redskab for kommuner og affaldsselskaber.

Afsætning af genbrugelige effekter fremmes, hvis varerne er rene, funktionsduelige og præsenteres indbydende, som i en anden forretning. Betjening i genbrugsbutikker bør være som i andre butikker, og man bør være opmærksom på, at sortimentet tilgodeser forskellige kundesegmenter. Samarbejde med humanitære organisationer omkring afsætning af genbrugelige produkter er for mange kommuner en attraktiv løsning.

Ved salg af genbrugelige effekter er det også væsentligt, at personalet har et forhold til genbrug. Varerne skal præsenteres attraktivt – og man skal vide, hvad der er mode, og hvad der er kitch. Personalet skal også kunne vurdere, om andre synes, at moster Karens gamle lænestol er værd at købe.

Manglende afsætning medfører, at en del af borgernes sortering må opgives, og nogle af fraktionerne blandes sammen. Når en del af borgernes sortering ender i et "sort hul" – eller bare mistanken herom opstår – så svækkes borgernes engagement, ligesom pressen får en "god" historie. Det er meget svært efterfølgende at ændre et image, så borgerne genvinder engagementet.

I forbindelse med salg af specielt elektriske apparater bør man her være opmærksom på ansvarsforholdene, som er beskrevet nærmere i afsnit 7.2.4.

7.2 Muligheder for øget genbrug af storskrald

Indledningsvis må det påpeges, at der forekommer et stort – men ikke registreret – genbrug af storskraldslignende effekter. Overdragelse og videresalg af møbler, brugsgenstande m.v. mellem familiemedlemmer, via den Blå Avis og loppemarkeder benyttes som alternativ til bortskaffelse via de kommunale storskraldsordninger.

Som et eksempel på, at genbrugsløsninger også kunne etableres helt uden om de ordninger, der beskrives i dette projekt kan nævnes, at boligselskaber, der renoverer køkkener m.v., ofte får leveret varer i standardpakninger. Tilpasning af elementer kan resultere i, at en del tilbehør må frasorteres i stort omfang. Hvis der fandtes en returordning, hvor f.eks. frasorteret tilbehør kunne returneres til virksomheden, så kunne der spares en del affald på denne måde.

Generelt for alle ordninger, hvor der indsamles og afsættes genbrugelige effekter, skal der udvises særlig opmærksomhed omkring ansvarsforhold – specielt når det handler om elektriske produkter. I afsnit 7.2.4 er forholdsregler hertil beskrevet.

7.2.1 Specielt for genbrug gennem henteordninger

Mulighederne for at øge genbruget via henteordninger ligger først og fremmest i at tilpasse organiseringen af indsamlingen.

Pladsen på bilen opleves ofte som en begrænsning for at udvide indsamlingen til også at omfatte genbrugelige effekter. Indsættelsen af flere biler – eventuelt med opdeling af laddet er derfor en mulighed, hvis indsamling også skal omfatte genbrugelige effekter. Sådanne foranstaltninger resulterer let i øgede omkostninger til indsamlingen. I Affaldsregion Nord samles de genbrugelige effekter ind med en bil, der kører indsamlingsruten igennem kort før den bil, der indsamler til forbrænding.

Hvis ikke kommunen/affaldsselskabet selv kan samle de genbrugelige effekter ved husstanden, kan der etableres ordninger med spejdere, humanitære organisationer eller andre, så de kan indsamle effekterne med henblik på at afsætte disse på loppemarked eller lignende.

7.2.2 Specielt for genbrug gennem bringeordninger

Mulighederne for at øge genbruget via bringeordninger findes specielt i forhold til organisering af ordningen og afsætning af produkterne.

Der kan opsættes en ekstra container eller bygning på containerpladsen til opsamling af de genbrugelige effekter. Almindeligvis indgår affaldsselskabet eller kommunen en aftale med en eller flere frivillige organisationer om indsamling, sortering og salg af de genbrugelige effekter, se afsnit 8.1.3. I visse tilfælde indrettes et særligt klunserområde, eller kommune/affaldsselskab kan vælge selv at etablere en butik.

Når der opstilles en container eller indrettes et særligt område af containerpladsen til klunsning eller salg af genbrugelige effekter skal man være opmærksom på at brugere, der skal "handle" oftere holder længere tid på pladsen. For at undgå at der opstår problemer med afvikling af trafikken på pladsen, så bør den anlægges, så der tages højde herfor.

For at lette håndteringen af tunge effekter (havefliser, brændeovn m.v.) bør der opstilles paller, hvorpå disse effekter kan anbringes.

I tilfælde hvor genbruget baseres på klunsning, så bør der tages forholdsregler mod, at der udvikler sig subkulturer, hvor lokale "affaldskonger" tager ophold på pladsen. Det skaber generelt utryghed hos brugerne og manglende lyst til at benytte genbrugsordningerne. Forholdsreglerne kan (som på Amagerforbrændings pladser) være forbud mod varigt ophold på pladsen og mod at kontakte/forulempe pladsens brugere.

De sociale myndigheder, flygtningecentret og kommunens institutioner udarbejder lister med efterlyste storskraldseffekter. Listerne afleveres til pladspersonalet, som herefter samler det ønskede sammen blandt de effekter borgerne afleverer på containerpladsens område for klunsning. Her er det også tilladt kommunens egne borgere at klunse i begrænset omfang (ikke professionelle). På den måde får en relativt stor andel af det afleverede "storskrald" et nyt liv.

7.2.3 Specielt for genbrug gennem andre ordninger

Ordningerne har som grundide, at affaldet bør genbruges – derfor er alene deres anlæg med til at signalere, at man bør øge genbruget.

Brugen af ildsjæle er vigtig i forbindelse med implementering og drift af denne type ordninger. Der bør være et engagement til stede hos de drivende. I nogle tilfælde viser det sig vanskeligt at bibeholde dette engagement hos ildsjælene. Det kan blandt andet ske, hvis indsatsen alene udvikler sig til drift af ordningen. Derfor er det vigtigt, at nye kræfter tilføres – samtidig med, at der fortsat findes udviklingsmuligheder for de oprindelige ildsjæle.

Samarbejde mellem kommune og borgergrupper, som beskrevet i afsnit 5.1.1, har vist sig at være et velegnet middel til at styrke arbejdet i lokale ordninger. Samarbejdet kan eventuelt formaliseres gennem en partnerskabsaftale eller lignende.

7.2.4 Ansvarsforhold i forbindelse med genbrug

Kommunen er ansvarlig for alt affald, der afleveres på containerpladsens område, jf. Miljøbeskyttelsesloven §§ 43 og 45. Det gælder både for effekter afleveret til direkte genbrug (f.eks. møbler på pladsens genbrugsafsnit) og affald indleveret til genanvendelse/bortskaffelse.

Hvilket ansvar, der kan gøres gældende for effekter udleveret til direkte genbrug, bør undersøges nærmere. Elektriske apparater, der umiddelbart forekommer funktionsdygtige, men som har en iboende fejl, kan være til stor fare for den borger, der i god tro om apparatets funktionsdygtighed tager apparatet med hjem og anvender dette.

Det bør afklares, om kommunen i den situation vil kunne rammes af et erstatningsansvar af den borger, der er kommet til skade på grund af et produkt hjemtaget fra genbrugsområdet. Der kan både være tale om erstatning for mangler og for skade.

I det følgende belyses det mulige erstatningsansvar for mangler, når produktet dels er udleveret gratis og dels mod betaling. Dernæst belyses ansvar for skade.

7.2.4.1 Genstande udleveret mod betaling
Ved køb mod betaling vil købeloven umiddelbart finde anvendelse, /21/. Hvis en vare ikke er funktionsdygtig, skal det først undersøges, om der er tale om en mangel ved varen, jf. § 76. Der er kun tale om en mangel ved varen, hvis varens fejl ikke er oplyst over for kunden. En ikke oplyst fejl ved varen (kan) udgøre en mangel ifølge købeloven. En loyal oplysning fra butikken om, at man sælger brugte varer, at man ikke undersøger effekter for funktionsdygtighed og derfor ikke kender til eksistensen af eventuelle fejl ved genstanden, må anses for at være tilstrækkelig oplysning til at medføre erstatningsfrihed for mangler ved genstanden.

Disse oplysninger kan enten gives ved tydelig skiltning på varen, ved indgangspartiet til butikken eller ved oplysning fra ekspedienten, før kunden betaler for varen.

Hos AVV i Hjørring påføres alle elektroniske produkter et mærke med nedenstående tekst.

"Varen er solgt uden garanti og produktansvar, og AVV gør opmærksom på, at varen:

7.2.4.2 Genstande udleveret gratis
Containerpladser, som blot stiller et areal til rådighed, hvor borgere kan henstille genstande, de tror, andre kan få nytte af, kan betragtes både som en byttecentral og som en gavebod. Genstandene er henstillet til fri bemægtigelse.

I denne situation begrænser containerpladsens tilsyn med området sig formodentligt til overholdelse af god ro og orden og et vist tilsyn med, om der henstilles decideret farlige emner, f.eks. kemikalier. Her bør der med tilstrækkelig skiltning ikke kunne blive tale om erstatning for mangler ved genstanden.

7.2.4.3 Erstatning for skade
Erstatning for person og tingskade sker, når betingelsen om culpa er opfyldt. (culpa = skyld). Lov om erstatningsansvar regulerer erstatning for personskade.

Afgørende erstatningsretligt er, at genbrugsafsnittet er således indrettet, og varer således opbevaret, at brugernes omgang med disse ikke frembyder fare.

7.2.4.4 Konklusion
Containerpladser, der vil oprette mulighed for, at borgere kan henstille genstande i et åbent bytteområde, bør indrette dette i et særligt afsnit og skilte tydeligt med dette. Det bør på skiltningen oplyses, at genstande er kasseret af andre, at de ikke er sikkerhedskontrolleret, og at de kan være defekte, hvorfor der ikke gives garanti.

Indrettes butikker, bør det oplyses, at varer købes som beset og uden nogen form for garanti eller til sikring af varens egenskaber.

7.3 Muligheder for øget genanvendelse af storskrald

Gennem samarbejde på tværs af affaldsselskaber, kommuner og ejendomsselskaber kan der etableres netværk, der sikrer, at mere affald og flere fraktioner bliver genanvendt.

Udarbejdelse af en let opdaterbar håndbog for afsætning af genanvendelige materialer kan, som omtalt i afsnit 7.1.4, være et nyttigt redskab for kommuner og affaldsselskaber.

Dannelse af netværk inden for affaldsselskaber, personale på containerpladser og for ejendomsfunktionærer med særlig fokus på afsætning af genanvendelige materialer kan gennem samarbejde om indsamling af ensartede fraktioner og forhandling med potentielle behandlingsanlæg ligeledes bidrage til at øge genanvendelsen af storskrald.

I Fokusgrupperne er det blevet nævnt, at specielt i nærheden af forbrændingsanlæg er der tilsyneladende en større tilbøjelighed til, at ellers genanvendelige fraktioner går til forbrænding. Der kan være mange grunde hertil – økonomi, kort afstand til behandlingsanlæg – men måske også blot at det er det nemmeste. Hvis målsætningen er at øge genanvendelsen mest muligt, så er det derfor oplagt at se på om de lokale ordninger i tilstrækkelig grad tilgodeser genanvendelse af materialerne.

7.3.1 Specielt for genanvendelse gennem henteordninger

Mulighederne for at øge genanvendelsen via henteordninger er først og fremmest ved at tilpasse organiseringen af indsamlingen.

Indledningsvis bør det fastlægges, hvilke intentioner der er for indsamling af storskrald. Er det f.eks. målet at sikre indsamling af de særlige fraktioner, som nævnt i afsnit 4.2.3, eller er det at udnytte affaldets ressourcer bedst muligt. Ønskes det sidstnævnte, så er der også i henteordningerne mulighed for at øge andelen af storskrald, der går til genanvendelse.

Kolonnekørsel med flere biler – herunder en rumopdelt bil til genanvendelige fraktioner – er en mulighed, mens en komprimatorvogn f.eks. kan indsamle den brændbare fraktion. Hvis mandskabet på bilerne har den fornødne tid og ressourcer til at sortere affaldet, så styrker det samtidig mulighederne for at sortere affaldet til genanvendelse.

Brugen af transparente emballager øger synligheden af affaldet – og letter indsamlingspersonalets kontrol med at borgerne har sorteret affaldet korrekt.

7.3.2 Specielt for genanvendelse gennem bringeordninger

En del containerpladser har mulighed for at udvide antallet af fraktioner. Dette kan ofte ske ved opstilling af en ekstra container, hvilket er en relativ let måde at udvide sorteringen.

Vi får mange positive tilbagemeldinger fra borgerne. De er glade for at personalet tager hånd om, at affaldet behandles miljørigtigt. Mange borgere har spurgt: "Hvad gjorde I med det før?"

Jan Pedersen, I/S KAVO

Det er dog ikke alle containerpladser, der har mulighed for at udvide inden for de bestående rammer. Her kan en udvidelse af pladsen komme på tale, hvilket ofte er vanskeligt – specielt for de pladser, hvor nabogrundene allerede er udnyttet.

Selve indretningen af pladsen har stor betydning for hvorvidt den giver mulighed for at udvide indsamlingen af genanvendelige fraktioner. For at personalet kan give den opsøgende vejledning i sortering af storskrald, skal pladserne være indrettet, så de også er overskuelige set fra personalets side. Det er ikke altid tilfældet, og det betyder, at personalet har svært ved at vejlede de borgere, der har mest brug for det. F.eks. er det svært at overskue en plads, hvor den centrale del af pladsen er forbeholdt den tunge trafik, mens borgernes aflæsning af sorteret storskrald sker ude i pladsens periferi.

Det er projektgruppens vurdering, at den bedste kombination af brugervenlighed og overskuelighed for pladspersonalet findes på de pladser, hvor de aflæsser affaldet i containere, der står omkring selve aflæsningsområdet. Denne indretningsform er dog meget pladskrævende. Eksempler på sådanne pladser findes f.eks. i Randers og Vejle.

På containerpladser, hvor der er etableret tekniske og manuelle systemer til registrering, vejning og adgangskontrol, fjernes personalets fokus omkring vejledning af kunderne. Alt andet lige vil dette begrænse den direkte kundekontakt – og i sidste ende udsortering af affaldet.

Der kan selvfølgelig kompenseres for manglende overskuelighed og indførelse af adgangskontrol m.v. på pladsen gennem ansættelse af mere personale. Men det er vigtigt at gøre sig dette klart på forhånd.

På samme måde bør det overvejes, om der gennem bedre oversigt og skiltning er muligt at lette sorteringen for borgerne.

Brug af transparente sække øger synligheden af affaldet. Det har den effekt, dels at borgerne bliver mere omhyggelige med at sortere affaldet (dårlig samvittighed pakkes åbenbart bedre ned i en sæk), dels at pladspersonalet lettere kan se hvad der afleveres – og give vejledning i henhold hertil. Se endvidere afsnit 4.4.1.3, hvoraf indholdet af sorte sække fra containerpladser fremgår. Flere containerpladser har med godt resultat indført krav om emballering i transparente sække.

I Lyngby Taarbæk kommune har man i en årrække haft mulighed for at bytte sit gamle juletræ med en solbærbusk. Det har givet en masse pressedækning og kun positive reaktioner fra borgerne.

7.3.3 Specielt for genanvendelse gennem andre ordninger

Ved at etablere partnerskabsaftaler mellem kommunen og boligselskaber og/eller borgergrupper er det flere sted lykkedes at skabe et forpligtende samarbejde, der har vist at kunne fremme affaldssorteringen lokalt og genanvendelsen af storskrald.

Flere lokale ordninger søger at styrke det lokale incitament ved at give beboerne mulighed for selv at disponere over en eventuel kollektiv besparelse i renovationsgebyret.

Det lokale engagement er generelt meget påvirkeligt af den oplevede virkelighed. Hvis borgerne hører eller ser, at det sorterede affald hentes af en komprimatorvogn eller en grabvogn – så falder engagementet hurtigt.