| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

6 Mængde og sammensætning af storskrald

6.1 Mængde af storskrald

Mængden af storskrald opgøres én gang årligt i Affaldsstatistikken, /2/. Affaldsstatistikken baseres på de indberetninger behandlingsanlæggene foretager til ISAG. I Affaldsstatistikken offentliggøres mængden indsamlet på landsplan. Statistikken indeholder desuden en relativ fordeling på behandlingsform af det indsamlede storskrald.

Kommuner og affaldsselskaber opgør ofte selv data for egen indsamling af storskrald.

Der kan være endog meget store afvigelser mellem den storskraldsmængde, der for en given kommune er indberettet til ISAG, og den mængde, kommunen selv mener, er indsamlet som storskrald, /1/. En del af denne afvigelse skyldes forskel i definition af, hvad der betragtes som storskrald – jf. også bemærkninger i afsnit 4.3.

I denne rapport baseres mængden af storskrald på den indberetning affaldsbehandlingsanlæggene foretager i henhold til Affaldsbekendtgørelsen, /4/.

6.1.1 Affaldsstatistikken

Af Affaldsstatistikken fremgår det, at mængden af indsamlet storskrald i 2001 udgjorde 680.000 tons, /2/ - den eksakte mængde er 678.585 tons. I forhold til år 2000 er der tale om et fald i den indsamlede mængde på 50.000 tons – eller 7 %. Der er en generel tendens til, at mængden af indsamlet storskrald har været stigende, men også tidligere år har vist, at mængden kan falde i forhold til mængden fra det foregående år.

I Tabel 6.1 er mængden af storskrald fordelt på behandlingsform for år 2001. Desuden er anført målsætningen for år 2004 (Affald 21, /5/) og sigtelinier for år 2008 (Affaldsstrategi, /6/).

Tabel 6.1 Fordeling af storskrald på behandlingsformer. Procent.

I år 2001 gik 18 % af det indsamlede storskrald til genanvendelse, mens 49 % gik til forbrænding og 26 % til deponering. Den resterende del af storskraldet (7 %) tilgår enten særlig behandling eller oplagres til senere behandling.

I Affald 21 er målsætningen for år 2004: 25 % genanvendelse, 37,5 % forbrænding og 37,5 % deponering, /5/. I Affaldsstrategi 2005-08 (udkast) er sigtelinierne for storskrald: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering, /6/.

I forhold til såvel Affald 21's målsætning som Affaldsstrategi 2005-08's (udkast) sigtelinier, er der altså stadig et stykke vej før fraktionen storskrald kan opnå en genanvendelse på 25 %. Andelen til forbrænding opfylder målsætningen (2004) og svarer til sigtelinierne (2008). Det er således primært andelen til midlertidig eller endelig deponering, der de kommende år ønskes reduceret.

Affaldsstatistikken bygger som nævnt på affaldsbehandlingsanlæggenes indberetninger. Statistikken medtager desuden kun affald angivet under affaldstypen "storskrald" – kode 21. Statistikken medtager kun storskrald anført under de erhvervsmæssige kilder "01 Husholdninger" og "08 Container/omlastestation". Begge indgår disse under Direkte kilder. Se endvidere "ISAG – Informationssystem for Affald og Genanvendelse", /3/.

Efter at anlæggene har indberettet mængden af indsamlet storskrald foretages en central omfordeling af affaldet på andre affaldstyper. Principperne for denne omfordeling er beskrevet i Bilag 2 til Affaldsstatistikken, /2/. I det efterfølgende beskrives kort, hvorledes denne omfordeling gennemføres, og hvilke konsekvenser det har for mængden af storskrald.

6.1.1.1 Omfordeling af storskrald
Affald, der er indberettet under den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestation" er blevet omfordelt på de øvrige primære kilder, /2/. Omfordelingen er baseret på skøn. Den omfordeling der er relevant i forhold til affaldstypen "storskrald" beskrives i det følgende.

1. Alt "storskrald" omfattende fraktioner "papir & pap" og "flasker & glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger". Det betyder, at papir og pap samt glas og flasker indsamlet fra containerpladser nu registreres som "dagrenovation".
2. Alt "storskrald" bortset fra fraktionerne "papir & pap", og "flasker & glas" fra "container/omlastestation" bliver til "storskrald" fra kilden "husholdninger". Det skulle betyde, at alle andre fraktioner indsamlet som storskrald på containerpladser ændres til storskrald fra kildetypen "husholdninger". Dette er dog ikke tilfældet i praksis, da "storskrald" af fraktionerne "beton", "tegl", andet bygge- og anlægsaffald", "asfalt", "træ", "jord og sten" samt "asbest" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" med kilden "byggeri og anlæg".
3. Uanset affaldstype ændres fraktionen "flasker & glas" fra kilden "husholdninger" til affaldstypen "emballageaffald" fra "husholdninger". Det betyder at også glas indsamlet som storskrald fra husholdninger ikke længere indgår under affaldstypen "storskrald". Dette gælder ikke for eksempelvis papir indsamlet som storskrald fra husholdninger – der optræder således stadig 40.000 tons papir under affaldstypen "storskrald" fra "husholdninger".

Før de ovenstående omfordelinger af fraktionen "storskrald" fra kildetyperne "husholdninger" og "container/omlastestationer" udgjorde denne mængde ca. 772.000 tons, hvor den efter omfordeling udgør ca. 679.000 tons.

6.1.2 Fordeling på ordningstyper

ISAG giver som antydet i afsnit 6.1.1.1 mulighed for at skelne om kildetypen er indberettet som "husholdninger" eller "container/omlastestationer". Kildetypen "husholdninger" indikerer, at affaldet er indsamlet gennem en henteordning, mens kildetypen "container/omlastestation" blandt andet dækker containerpladser. ISAG burde således kunne anvendes til at opgøre en fordeling mellem storskrald indsamlet gennem dels en henteordning dels en bringeordning.

I Tabel 6.2 er vist, hvorledes indsamlet storskrald fordeler sig på kildetype og fraktioner.

Tabel 6.2 Storskrald fordelt på kildetype og fraktioner. Tons.

Kilde: Udtræk fra ISAG, /8/.
Noter:
1) Anvendt fordelingsnøgle som beskrevet i Bilag 2 i Affaldsstatistikken – jf. bemærkninger i afsnit 6.1.1.1
2) Kildetypen "container/omlastestation" antages at dække over bringeordning
3) Kildetypen "husholdninger" antages at dække over en henteordning.

Tabel 6.2 viser, at i alt 771.911 tons er blevet indberettet under affaldstypen "storskrald" fra kildetyperne "husholdninger" og container/omlastestation". Efter omfordeling optræder 678.585 tons i Affaldsstatistikken som storskrald.

Bortset fra fraktionen glas er hele omfordelingen sket blandt det affald der oprindelig er registreret under kildetypen "container/omlastestation". For bringeordningerne er mængden af storskrald således reduceret fra 491.068 tons til 403.000 tons. Det svarer til, at 20 % af storskrald fra containerpladser (bringeordning) er omfordelt – primært til affaldstypen erhvervsaffald (ca. 72.000 tons) sekundært til dagrenovation (ca. 16.000 tons).

Det er usikkert, hvordan det ville påvirke genanvendelsesgraden, hvis ikke der var sket en omfordeling til affaldstypen "erhvervsaffald" med kilden "byggeri og anlæg". Uden denne omfordeling ville den samlede mængde storskrald være ca. 751.000 tons (679.000 + 72.000).

Som minimum vil fraktionerne "beton", "tegl", "asfalt" samt "jord og sten" blive genanvendt – hvilket svarer til 21.079 tons, jf. Tabel 6.2. Ifølge Affaldsstatistikken blev 18 % af storskraldet genanvendt i 2001 – svarende til ca. 122.000 tons. Ved genanvendelse af yderligere 21.000 tons kan genanvendelsesgraden beregnes til 19 %.

Hvis endvidere fraktionerne "andet bygge/anlægsaffald" og "træ" (svarende til ca. 45.000 tons) også kunne genanvendes, så ville genanvendelsesgraden blive øget til 25 %. Det kræver dog en nærmere analyse af, hvorledes disse fraktioner reelt håndteres for med sikkerhed at kunne sige, at genanvendelsesgraden kunne ændres som anført.

Af opgørelsen i Tabel 6.2 fremgår det, at 280.843 tons storskrald indsamles gennem henteordninger. Det svarer til, at mellem 36 og 41 % af storskraldet indsamles gennem en henteordning – alt afhængig af om andelen beregnes på baggrund af oplysningerne før eller efter omfordeling af storskraldet.

Projektgruppen bag nærværende projekt stiller sig meget tvivlende over for om så stor en andel af storskraldet rent faktisk bliver indsamlet gennem henteordninger. Blandt de større kommuner er det reelt kun Københavns og Frederiksberg kommuner, der har henteordninger for storskrald, hvor storskrald indsamles i betydelig mængde.

Selv om de pågældende henteordninger skulle indsamle en mængde som anført i Tabel 6.2, så forekommer det meget tvivlsomt, at der eksempelvis skulle indsamles mere end 16.000 tons beton ind via henteordninger for storskrald. Også andre af de indsamlede fraktioner forekommer urealistisk høje – f.eks. en indsamling af papir og pap på over 40.000 tons. Projektgruppen antager derfor, at en del af det indsamlede storskrald er blevet påført en forkert erhvervsmæssig kode.

Det er således projektgruppens vurdering, at de gennem ISAG indberettede oplysninger om storskrald ikke umiddelbart kan anvendes til at bestemme hvor meget der indsamles dels gennem henteordninger dels gennem bringeordninger.

6.1.3 Kommunale data

Projektgruppen har i forbindelse med besigtigelse af udvalgte storskraldsordninger indhentet oplysninger om mængden af indsamlet storskrald. Oplysningerne er så vidt muligt indhentet for såvel hente- som bringeordninger.

Det er ikke forsøgt at sammenligne kommuner og affaldsselskabers data om indsamlet storskrald med de oplysninger, der ligger i ISAG. En sådan sammenligning kunne være foretaget på baggrund af de kommunespecifikke indberetninger til ISAG. Dette er imidlertid en tidskrævende opgave, som vil vise, at der er uoverensstemmelser – uoverensstemmelser som blandt andet skyldes behandlingsanlæggenes indberetning til ISAG, men som også skyldes en manglende konsensus for definition af hvilke typer og fraktioner, der skal betragtes som storskrald. Derfor har projektet afgrænset sig fra at gennemføre denne øvelse.

Kommunerne kender generelt ikke til den omfordeling af kildetypen "storskrald", som anvendes i forbindelse med Affaldsstatistikkens opgørelse af mængden storskrald. For mange kommuner vil det sandsynligvis være meget overraskende, at alle fraktioner som beton, tegl, andet bygge- og anlægsaffald, træ m.v. fra containerpladser omfordeles til kildetypen "erhvervsaffald" – jf. afsnit 6.1.1.1. Kommunerne erkender, at virksomheder også benytter containerpladserne, og den generelle vurdering er at virksomhederne leverer ca. 20 % af affaldet på containerpladser – vel at mærke for de pladser, hvor mindre virksomheder legalt kan aflevere affald. Kommunerne har dog ikke noget præcist billede af hvilke fraktioner virksomhederne afleverer på pladserne.

En sammenligning af de kommunale data vanskeliggøres også af, at kommunerne vælger at udsortere storskrald i forskellige fraktioner. I nogle kommuner har man f.eks. valgt at udsortere plastdunke og –bøtter. Andre steder indsamles denne fraktion sammen med "småt brændbart". En opgørelse over mængden af storskrald indsamlet under forskellige fraktioner vil således ikke give et retvisende billede af hvor meget der kan indsamles af en given fraktion, men alene hvor meget der indsamles gennem (tilfældige) mere eller mindre permanente ordninger. Det er årsagen til, at der ikke gives et samlet overblik over hvilke fraktioner og mængde, der indsamles fra de ordninger, hvorfra der er indhentet data. I afsnit 4.2 er nævnt eksempler på hvilke fraktioner der indsamles fra containerpladser og i afsnit 3.4 er vist det samme for henteordninger.

Sammensætning af udvalgte fraktioner på containerpladser er vist i afsnit 4.4.

Det er projektgruppens erfaring, at der er endog meget stor forskel såvel på valg af fraktioner som på den indsamlede mængde af disse imellem ordningerne. Generelt er forskellen mest udbredt blandt henteordningerne, hvilket blandt andet beror på, at ringeordninger i mange tilfælde kun indsamler en marginal mængde. I bilag B er nævnt eksempler på de fraktioner, der indsamles gennem de kommunale ordninger, projektgruppen har været i kontakt med.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.