Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Op igennem 80-erne og 90-erne udvikledes på lokalt initiativ flere lokale ordninger for sortering af storskrald. Initiativerne blev understøttet dels af de statslige krav til sortering af affald og dels ved økonomisk og organisatorisk hjælp via støtte fra den grønne fond eller den grønne jobpulje.

Disse lokale ordninger drives ofte af ejendomsfunktionærer i samarbejde med beboere og generelt er de fleste ordninger stadig velfungerende.

De lokale initiativer spænder lige fra etablering af en lokal indsamling af papir og glas til indretning af affaldscentre, hvor beboerne i lokalområdet deltager aktivt i driften af lokale containerpladser, sortering af genanvendelige materialer samt afsætning af disse.

I dette kapitel beskrives kort disse initiativer, der dels har resulteret i etablering af lokale containerpladser og dels i lokale byttecentre. Endvidere omtales salg og bytte af genbrugelige effekter fra kommunale ordninger, ligesom genbrug gennem humanitære organisationer og loppemarkeder bliver nævnt.

5.1.1 Lokal indsamling

I områder, hvor kommuner/affaldsselskaber ikke har etableret en henteordning for storskrald, er der eksempler på, at grundejerforeninger har etableret egne ordninger. Sådanne ordninger kan både være henteordninger, hvor storskraldet bliver afhentet ved hver husstand eller en ordning, hvor grundejerne skal bringe storskraldet til en container, som periodevis er opstillet i området.

Ordninger i regi af grundejerforeninger kan omfatte både en enkelt fraktion (f.eks. haveaffald) eller flere fraktioner. Omkostningerne ved disse ordninger afholdes typisk af foreningen. Tidligere var det meget udbredt, at grundejerforeninger opstillede containere til opsamling af "storskrald". I dag, hvor kommunerne har øget deres servicetilbud (bemandede containerpladser), og der er meget høje behandlingsomkostninger for usorteret affald, er det sjældent, at grundejerforeninger etablerer en sådan indsamling i eget regi.

Roskilde kommune har dog indført et system hvor udgiften til behandling af affaldet afholdes af kommunen og udgiften til transporten afholdes af grundejerforeningen. Formålet med denne konstruktion er at lette presset på containerpladsen ved at give borgere samme økonomiske muligheder ved benyttelse af lokale ordninger som ved benyttelse af den kommunale containerplads.

5.1.2 Lokale containerpladser

Mange boligselskaber har valgt at etablere lokale containerpladser for at give deres beboere mulighed for løbende at komme af med deres storskrald. Pladserne er ofte indrettet, så storskrald kan sorteres i forskellige fraktioner, hvilket dels kan begrænse omkostningerne til behandling af affaldet, og dels giver beboerne mulighed for straks at skille sig af med effekterne.

Folk stod med r... i vejret og klunsede affald fra affaldscontainere. Efter der blev indrettet en lokal containerplads med mulighed for genbrug, så er der opstået et lokalt engagement, der er smittet af på områdets øvrige aktiviteter. I dag er mange hjem møbleret med genbrug.

Niels Bisgaard, Tåstrupgaard

Disse lokale containerpladser er som regel drevet af ejendomsfunktionærerne men enkelte steder er de drevet af beboere / frivillige. Erfaringen fra blandt andet Blåkildegård, Tåstrup og Håndværkerparken i Århus viser, at det er vigtigt, at ejendomsfunktionæren følger de beboerdrevne ordninger for at sikre, dels at de fungerer hensigtsmæssigt, dels at der hele tiden rekrutteres nye frivillige. Desuden er det vigtigt, at ejendomsfunktionærerne er indstillet på at overtage forpligtigelserne, i det øjeblik de beboerdrevne ordninger stopper.

På lokale containerpladser sorteres der ofte i langt flere fraktioner end i de kommunale ordninger både for affald til genanvendelse og til genbrug.

Udover at sikre en bedre affaldssortering kan de lokale containerpladser også være med til at fremme det sociale liv i bebyggelsen. Der er ikke gennemført egentlige undersøgelser af dette.

5.1.3 Lokale byttecentraler

Mange steder er der etableret byttecentraler, hvor beboerne i lokalområdet dels kan aflevere tøj, bøger og andre genbrugseffekter, dels kan hente eller eventuelt købe andre af de indleverede effekter. Antallet af fraktioner er ofte afhængig af beboernes initiativer.

Byttecentralerne drives typisk af lokale beboere som sørger for at effekterne bliver rengjort, sorteret og udstillet, således at andre beboere let kan overskue, hvilke effekter der kan købes/hentes.

Disse byttecentraler har overlevet på at det var beboere, som på frivillig basis stod for driften af disse. I de senere år synes interessen for disse byttecentraler at være mindsket, hvilket muligvis kan hænge samme med begrænset mulighed for at opnå økonomisk og organisatorisk støtte til etablering og videreudvikling af arbejdet. Projektgruppen har således ikke kendskab til, at der er etableret nye byttecentre de seneste år. I de bebyggelser, hvor byttecentralerne fortsat eksisterer f.eks. Blåkildegård i Taastrup, er det ikke så let som tidligere at finde frivillige til at drive byttecentralen.

5.1.4 Salg og bytte på kommunale containerpladser

På en række kommunale containerpladser er der skabt mulighed for, at borgerne kan aflevere effekter til genbrug. Det er borgeren selv, der afgør om effekterne afleveres til genbrug eller skal lægges i containere til genanvendelse/anden bortskaffelse. Det er derfor vigtigt, at der på containerpladsen informeres tydeligt om, at effekter, der afleveres til genbrug, efterfølgende søges afsat til tredjepart. Samtidig kan det oplyses, at effekter, der har stået uafhentede i en tid, vil blive bortskaffet som affald.

Kommunen eller affaldsselskabet kan vælge at opstille en container, et telt eller bygning, hvor de genbrugelige effekter kan afleveres. Hvis effekterne henstilles med henblik på, at andre borgere kan fjerne effekterne uden beregning, er det ikke almindeligt at aflåse eller overvåge området. Det sker derimod ofte, når effekterne indsamles med salg for øje.

Nogle kommuner/affaldsselskaber har valgt selv at indrette en butik, hvorfra de indsamlede effekter sælges. Andre steder afhændes de indsamlede effekter til humanitære organisationer, der står for det efterfølgende salg.

Det er projektgruppens oplevelse, at de mest effektive ordninger for indsamling af genbrugelige effekter findes i de overvågede ordninger. De rene "klunserordninger" har sjældent den store appel til de borgere, der ønsker at skille sig af med effekterne.

5.1.4.1 Direkte genbrug
En række containerpladser har salg af genbrugelige effekter på containerpladsen f.eks. i Renordvest og AVV. Her sorteres/repareres de indkomne effekter, inden de udstilles pænt på hylder. Butikkerne på containerpladserne er altid velbesøgt. Indtægten fra salg af effekterne tilfalder kommune/affaldsselskab.

5.1.5 Humanitære organisationer

De humanitære organisationer modtager og indsamler effekter direkte fra private borgere. Ét af indsamlingspunkterne er gerne den kommunale containerplads. Kommunen/affaldsselskabet har i langt de fleste tilfælde indgået en aftale med én af de humanitære organisationer om, at de kan opstille en container til indsamling af tøj, sko og tekstiler.

I disse år indgår stadig flere kommuner/affaldsselskaber endvidere aftale med én eller flere af de humanitære organisationer om at opstille en container til opsamling af genbrugelige effekter. Den humanitære organisation kan herefter afhente de effekter, den mener at kunne afsætte, mens de andre effekter bortskaffes. Der er ikke noget overblik over, hvor mange kommuner, der har indgået sådanne aftaler og har opstillet containere, men ordningen fungerer f.eks. i KAVO og i Svendborg, Odense og Århus.

Røde Kors og Kirkens Korshær har butikker over hele landet. Butikkerne er bemandet med frivillig arbejdskraft. Røde Kors har 170 butikker. Her arbejder ca. 4.000 personer på frivillig basis. Dansk Røde Kors indsamler årligt omkring 5.000 tons brugt tøj i mere end 900 containere. Kirkens Korshær driver mere end 150 genbrugsbutikker med ca. 5.000 frivillige medarbejdere. Organisationen har en årlig omsætning på ca. 22 mio. kr.

Folkekirkens Nødhjælp driver ligeledes flere genbrugsbutikker, hvor der primært sælges tøj. Butikkerne betjenes af frivillige, og overskuddet fra salg af genbrugstøj var 14 millioner kroner i 2002. Organisationen har i april 2003 startet en ny kæde af butikker under navnet FISK. Her sælges tøj, der specielt er udvalgt til de unge.

Frelsens Hær driver 16 genbrugsbutikker og har mere end 1.000 containere opstillet på containerpladser, i boligforeninger og ved dagligvarebutikker rundt om i Danmark. Organisationen råder over ca. 25 lastbiler med chauffører. På centrene sorteres tøj, sko, møbler, bøger, porcelæn m.v.

Organisationen "Danmission" sælger genbrugelige effekter fra næsten 100 genbrugsbutikker fordelt over hele landet.

UFF indsamlede i 2001 1.790 tons tøj via 800 containere. Af det indsamlede blev 83 % genbrugt enten her i landet eller i udlandet. 17 % af det indsamlede tøj var af så ringe kvalitet, at det straks blev kørt til forbrænding.

5.1.6 Loppemarkeder m.v.

På loppemarkeder sælger spejdere, sportsklubber og private borgere forskellige genbrugelige effekter – blandt andet med det formål at tjene penge til egne arrangementer. Effekterne, som sælges på loppemarkeder, indsamles ofte ved husstandsindsamling. Der findes ikke noget overblik over, hvor mange loppemarkeder der afholdes i Danmark samt mængden af solgte effekter.

5.1.6.1 Marskandisere
Private marskandisere, antikvariater m.m. opkøber effekter til genbrug. Eftersom der her er tale om et opkøb af effekter med henblik på videresalg, betragtes det ikke som genbrug. Effekterne ville næppe havne som affald, hvis de ikke blev afsat til marskandisere, antikvariater og lign.

5.1.7 Mængde

Der findes ingen opgørelser over hvor stor en del af det indsamlede storskrald, der kan genbruges. Dog har f.eks. Affaldsregion Nord overfor projektgruppen skønnet, at de genbrugelige effekter udgør ca. 4 % af den samlede mængde affald indsamlet som storskrald.