Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

I dette kapitel beskrives de ordninger for storskrald, hvor borgerne selv bringer storskrald til containerpladser.

Først beskrives i afsnit 4.1, hvilke generelle typer af containerpladser der findes, og hvorledes udviklingen af disse pladser er forløbet.

Herefter følger i afsnit 4.2 en beskrivelse af det affald (storskrald), der indsamles på containerpladserne. Fokus er på hvilke fraktioner der indsamles, og mindre grad på mængden af de respektive fraktioner. Afsnittet bygger især på de oplysninger, der er indhentet gennem interview med kommuner og affaldsselskaber.

Der er stor variation i den mængde storskrald, der indsamles i forskellige kommunale bringeordninger. Valget af fraktioner varierer også kommunerne imellem. Dette redegøres der for i afsnit 4.3, hvor mængde og effektivitet for indsamling via containerpladser kommenteres.

I afsnit 4.4 beskrives i detaljer sammensætningen af tre udvalgte fraktioner, der normalt altid indsamles på containerpladser. De tre fraktioner er småt brændbart, stort brændbart og småt jern og metal. Sammensætning er fundet via sortering af affaldet fra de tre fraktioner.

Definition af containerpladser findes i afsnit 1.3.2.2, mens en beskrivelse af udbredelsen af ordningstypen containerpladser er præsenteret i afsnit 2.1.

4.1 Typen af ordninger

Containerpladser kan opdeles i to hovedtyper. Der er dels de bemandede pladser og dels de ubemandede.

4.1.1 Ubemandede pladser

En ubemandet containerplads er ikke nødvendigvis aflåst, og der er ingen adgangskontrol med hvem der benytter pladsen, og hvilket affald der bortskaffes på pladsen.

Indtil for 20 år siden var næsten alle containerpladser ubemandede. Pladsen bestod ofte af to containere: én til brændbart og én til ej brændbart. Sorteringen var ofte mangelfuld og indholdet af de to containere blev derfor stort set identisk. I visse tilfælde blev containerne opstillet på forskellige adresser i kommunen i et begrænset tidsrum – også kaldet vandrecontainere. Ubemandede pladser af denne type findes stadig, men udbredelsen er efterhånden meget begrænset.

De steder, hvor man stadig har ubemandede pladser, er der ofte sket en udbygning af pladserne, så der nu er mulighed for sortering i flere fraktioner, hvilket alt andet lige har forbedret sorteringen og dermed kvaliteten af affaldet.

Der er dog stadig store problemer med kvaliteten (sorteringen) af affaldet fra de ubemandede containerpladser, hvilket resulterer i høje behandlingsomkostninger. Det er også grunden til, at antallet af de ubemandede containerpladser bliver stadig færre.

Ingen af de ordninger, der er besigtiget i forbindelse med nærværende projekt, benyttede sig af ubemandede containerpladser. I det følgende vil alle beskrivelser og vurderinger være rettet mod "bemandede" containerpladser. Beskrivelser og vurderinger kan ikke umiddelbart overføres til de ubemandede containerpladser.

4.1.2 Bemandede pladser

De bemandede containerpladser er kendetegnet ved at være betjent i åbningstiden. Personalet er ansat til dels at servicere borgerne og vejlede om korrekt sortering dels at føre kontrol med adgang og brug af pladsen.

Containerpladserne har bred opbakning blandt alle – fra bestyrelsen over ledelsen til de ansatte på pladserne. Derfor har det været muligt at holde en ensartet profil og et godt forhold til borgere og presse.

Bjarne Jensen, I/S REVAS

De bemandede containerpladser har fået en stadig større udbredelse op gennem 80'erne og 90'erne. Udbredelsen er først og fremmest sket på bekostning af de ubemandede containerpladser – men de bemandede containerpladser har også vundet større udbredelse, fordi de har erstattet henteordninger, eller de er etableret som et alternativ til netop henteordninger.

Ifølge Kommunedatabasen, så har 95 % af kommunerne i dag en bringeordning for storskrald, /7/. Langt hovedparten af disse udgøres af bemandede containerpladser.

På pladserne sorteres affaldet i en række fraktioner. I afsnit 4.2 nævnes de mest almindelige fraktioner. Normalt er kvaliteten af de respektive fraktioner så god, at behandlingsomkostningerne kan holdes på et minimum. En væsentlig forklaring herpå må tilskrives den vejledning og servicering, pladspersonalet yder. Denne vejledning er ifølge kommuner og affaldsselskaber afgørende for at opnå et godt sorteringsresultat, /11/.

Kommuner og affaldsselskaber vælger i disse år i stigende omfang at blive ISO 14001-certificeret og/eller EMAS-registreret. Netop de bemandede containerpladser vælges ofte at være en del af en sådan certificering eller registrering. Det er med til at øge kravet til valg af fraktioner og kvaliteten af sorteringen.

Endnu en grund til at kommunerne vælger at satse kraftigt på udbygningen af de bemandede containerpladser kan findes i det forhold, at pladserne i dag udgør et af kommunens mest synlige udstillingsvinduer over for borgerne. Det er medvirkende til, at nogle kommuner har særlig fokus på den service, der tilbydes på containerpladserne, /11/.

Generelt har alle aktører omtalt deres bemandede containerpladser meget positivt og betegnet ordningen som en succes, hvilket understøttes af selvbestaltede brugerundersøgelser. I en kommune, hvor man i dag alene har en henteordning for storskrald, er man langt fremme i planerne om at etablere en containerplads. Mange (også mindre) kommuner har i dag flere bemandede containerpladser – og flere planlægges.

Flere af de aktører, der er talt med i projektet, giver udtryk for, at containerpladserne er mere fleksible at anvende for borgerne end diverse henteordninger, /11/. Dette er endnu en grund til den store søgning til containerpladserne.

De bemandede containerpladser giver mulighed for at sortere affaldet i en lang række fraktioner. I praksis er det ofte kun pladshensyn og muligheden for afsætning, der begrænser antallet af fraktioner, hvori affaldet kan sorteres. For de ikke indsamlingspligtige fraktioner er det for mange kommuner/affaldsselskaber dog afgørende, at der også er et økonomisk incitament for at etablere en separat indsamling. Indgåelse af rentable aftaler om afsætning af specielle fraktioner kræver et vist volumen. Blandt de kommuner/affaldsselskaber, der deltog i Fokusgrupperne eller interviewede, var der flere, der indenfor de sidste par år har etableret sådanne aftaler.

4.1.2.1 Klunsning og genbrug
Da de bemandede containerpladser blev introduceret, var den generelle holdning, at man ikke ønskede klunsning på pladserne. Klunsning fra de opstillede containere øgede risikoen for ulykker. Hertil kunne klunsning resultere i unødigt ophold på pladsen, og der var eksempler på, at der kunne udvikle sig et særligt hierarki blandt pladsens brugere, hvor nogle antog rollen som "affaldskonge". Når der opstod denne form for subkulturer blandt pladsens brugere, var der andre, der ikke ønskede at benytte pladsen – eller ligefrem frygtede at komme der.

I de senere år har man dog flere steder etableret forskellige ordninger, så en del af affaldet kan genbruges. Forskellige former for salg (butikker) og bytte er afprøvet. Erfaringerne med disse ordninger har været blandede, og de erfaringer, projektet har samlet omkring salg og bytte på containerpladserne, beskrives nærmere i afsnit 7.2.2.

4.2 Fraktioner af storskrald fra containerpladser

I forbindelse med besigtigelsen af udvalgte storskraldsordninger er der indhentet oplysninger om, hvilke fraktioner der indsamles på de bemandede containerpladser, ligesom der er indhentet data for mængden af de respektive fraktioner, /11 og 12/.

Der er stor forskel i hvilke fraktioner, der indsamles fra den enkelte containerplads.

I enkelte kommuner kan det forekomme, at det ikke er de samme fraktioner, der indsamles på alle pladser. Det gælder f.eks. de kommuner, hvor der findes én større, central plads og flere mindre satellitpladser. Her er antallet af fraktioner på satellitpladserne gerne reduceret i forhold til den centrale plads.

1. Affald til forbrænding og deponering
2. Affald til genanvendelse
3. Affald med krav om særlig indsamlingsordning
4. Særlige fraktioner

De tre førstnævnte grupper kan normalt genfindes på alle containerpladser, mens den sidste gruppe er betinget af lokale ønsker og initiativer til indsamling. I det følgende beskrives kort, hvilke fraktioner der hører ind under de fire grupper. I Bilag B er der givet en samlet oversigt over de fraktioner, der indgår i de fire grupper.

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger nogen entydig definition af de fleste fraktioner. Derfor kan der lokalt blive anvendt andre udtryk for de her nævnte fraktioner. Når en fraktion f.eks. benævnes "plast", så kan der også være forskel på, hvilke sorteringskriterier der gælder for denne fraktion. En standardiseret brug af piktogrammer findes heller ikke.

4.2.1 Affald til almindelig forbrænding og deponering

Alle containerpladser har mindst én container til brændbart affald (forbrænding) og én til ikke brændbart affald (deponering).

Affald til forbrænding deles ofte i småt brændbart og stort brændbart. I visse tilfælde anvendes en pressecontainer til det brændbare affald, hvorved tømningsomkostningerne kan reduceres. De sparede tømningsomkostninger bør dog holdes op mod den større investering i en pressecontainer.

4.2.2 Affald til traditionel genanvendelse

De fleste containerpladser har desuden opstillet containere til opsamling af fraktioner, der traditionelt er indsamlet med henblik på genanvendelse.

Papir, pap og emballageglas hører til de fraktioner, der normalt også indsamles på containerpladsen. I forhold til Affaldsstatistikken regnes papir og glas dog som hørende under dagrenovation.

Kommunen skal indsamle papir og pap fra bebyggelser med over 1.000 indbyggere, jf. Affaldsbekendtgørelsen § 41 stk. 1-3, og kommunen er endvidere forpligtet til at etablere indsamling af glas fra private bebyggelser med mere end 2000 husstande jf. § 41 stk. 4, /4/. De fleste kommuner har indført bringeordninger, hvor kuber er placeret på centrale steder i kommunen og på containerpladser. For indsamlingsordningerne gælder det, at borgerne er forpligtet til at benytte ordningerne, som beskrevet i det kommunale affaldsregulativ.

Tøj og tekstiler indsamles ligeledes fra de fleste containerpladser. Her er det ofte aftageren selv (f.eks. Røde Kors, UFF, Frelsens Hær), der har opstillet og tømmer containeren.

Jern samles ligeledes på alle pladser. Jern kan være delt i småt jern og i stort jern.

På containerpladsen – eller i umiddelbar – tilknytning til denne er der også mulighed for at aflevere haveaffald. Af det affald, der indsamles på containerpladsen, udgør haveaffaldet en betydelig del, og når der i perioder kan opleves pladsproblemer, så skyldes det ofte, at en stor del af de besøgende netop skal aflevere haveaffald. På nogle pladser skal haveaffald sorteres i flere kvaliteter – f.eks. rødder, grene og blade. Haveaffald er ikke en del af storskrald, og indgår som sådan heller ikke i denne undersøgelse.

4.2.3 Affald med krav om særlig indsamlingsordning

Affaldsbekendtgørelsen stiller krav om, at kommunerne indsamler visse særlige affaldstyper og -fraktioner, /4/. Kommunerne kan generelt vælge at indsamle de særlige fraktioner på en anden måde – f.eks. gennem en henteordning – men når der findes en containerplads i kommunen, bliver denne gerne anvendt.

Særlige affaldsfraktioner, som indsamles via de kommunale containerpladser, fremgår af det følgende:

4.2.3.1 PVC
PVC-affald - der ikke har kunnet genanvendes, er indtil videre reguleret gennem Affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 5-7 og stk. 10. Kommunerne skal sikre, at det PVC-affald, der ikke kan genanvendes, anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affald til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling.

4.2.3.2 Imprægneret træ
Kommunen skal etablere en indsamlingsordning for imprægneret træ fra husholdninger, jf. Affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 8-9. Al trykimprægneret fra husholdninger skal deponeres. Neddelt kreosotbehandlet træ kan dog forbrændes.

4.2.3.3 Batterier og akkumulatorer
Nikkel-cadmium batterier, blyakkumulatorer og lithiumbatterier er, såvel som usorterede batterier, klassificeret som farligt affald. Rene fraktioner af blandt andet ikke-tungmetalholdige batterier betragtes ikke som farligt affald.

Der findes i dag særlige indsamlingsordninger for blyakkumulatorer og for nikkel-cadmium batterier. Ordningen har karakter af pantordninger. For indsamling af nikkel-cadmium batterier udbetales en godtgørelse i forbindelse med indsamling og genanvendelse af hermetisk forseglede nikkel-cadmium akkumulatorer. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen.

Indsamlingen af blyakkumulatorer er sikret gennem en aftale mellem miljøministeren og branchen, som forpligter ReturBat til at indsamle alle brugte blyakkumulatorer i Danmark. For blyakkumulatorer udbetales tilskud til indsamlingen, /14/.

4.2.3.4 CFC
Indsamling og håndtering af CFC-holdige kølemøbler er sikret ved en aftale mellem miljøministeren og organisationerne om affaldshåndtering af CFC-holdige kølemøbler samt cirkulære om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler, /16/. Kommunerne skal have etableret anvisnings- og indsamlingsordninger for kasserede kølemøbler og sikre, at der sker en korrekt miljøbehandling.

Kølemøbler og elektronikaffald i øvrigt, vil ifølge Rådsdirektiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i fremtiden være omfattet af en producentansvarsordning. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest i august 2005.

Det er endnu uafklaret, hvilken rolle kommunerne i givet skal spille i en kommende producentansvarsordning.

4.2.3.5 Dæk
Miljø- og energiministeren indgik den 20. februar 1995 en aftale med dæk- og autobranchens organisationer, GenvindingsIndustiren og de kommunale organisationer om en tilbagetagningsordning for kasserede dæk. Finansieringen af indsamling af dæk sker gennem en gebyr- og tilskudsordning, /18/.

4.2.3.6 Elektronik-affald
Kommunerne skal sikre, at elektriske og elektroniske produkter indsamles og anvises til særskilt behandling på godkendte virksomheder. Affaldshåndteringen af elektriske og elektroniske produkter er reguleret af de generelle regler i Affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter, /4 og 19/.

Elektronikaffald vil fra august 2005 være omfattet af en producentansvarsordning. Denne ordning er endnu ikke forhandlet på plads mellem de involverede parter. Se i øvrigt afsnit 4.2.3.4.

4.2.3.7 Farligt affald
I storskraldsordninger indsamles også fraktioner, som i henhold til Affaldsbekendtgørelsen egentlig hører ind under kategorien farligt affald. Blandt andet kan nævnes asbestaffald, malingsrester og andre kemikalier, som alle er klassificeret som farligt affald. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at etablere indsamlingsordninger for farligt affald. Farligt affald fra husholdninger kan indsamles via bringeordninger – f.eks. fra containerpladser – jf. § 54, stk. 2.

4.2.4 Andre fraktioner

Ud over de i afsnit 4.2.1 – 4.2.2 nævnte fraktioner, der indsamles på stort set alle containerpladser, så indsamles der på pladserne en række andre fraktioner. På nogle pladser er det kun få (eller ingen) af de ekstra fraktioner, der indsamles – på andre er det mange. Hvor mange og hvilke andre fraktioner, der indsamles på den enkelte containerplads, afhænger helt af de lokale forhold.

I afsnit 4.2.1 blev der omtalt en fraktion til deponering. Den kan f.eks. deles op i følgende fraktioner: beton, tegl, asfalt, jord & sten, planglas, sanitet. Selv med en sådan differentiering af indholdet i den ikke brændbare fraktion, så vil der stadig være behov for en container til det øvrige "ikke brændbare".

Som eksempler på andre fraktioner, der indsamles på én eller flere af de besøgte containerpladser kan nævnes: plastdunke, plastfolie, flamingo, havemøbler, aluminiumemballage, springmadrasser, træ, tæpper og termoruder.

På et stigende antal containerpladser er der endvidere mulighed for at aflevere effekter til genbrug.

På nogle pladser har man indrettet et særligt afsnit – eller opstillet en container – hvor borgerne kan stille effekter, som de mener, andre kan gøre brug af. Nogle steder kan disse effekter afhentes eller købes på stedet, mens de andre steder indsamles af humanitære organisationer, der efterfølgende sælger disse på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. Forholdet omkring indsamling til genbrug er nærmere beskrevet i afsnit 7.2.2.

I Bilag B er der bragt en liste indeholdende de fraktioner, projektgruppen har mødt i arbejdet med denne undersøgelse. Fraktionerne kan have flere navne.

4.3 Mængde

Der er meget store forskelle på hvor meget affald pr. indbygger, der indsamles som storskrald på de kommunale containerpladser.

For det første kan forskel i den indsamlede mængde skyldes, at kommunen har indført en eller anden form for adgangsbegrænsning på pladsen. Har erhvervsvirksomheder adgang til at benytte pladsen, indsamles der generelt mere affald, end hvis erhverv ikke har adgang. Også andre former for adgangsbegrænsning (klippekort, betaling efter vægt) kan påvirke mængden af storskrald på containerpladsen. Der findes således eksempler på, at borgerne benytter andre affaldsordninger til at bortskaffe storskrald m.v.

Nogle kommuner udleverer klippekort til f.eks. seks eller otte besøg på containerpladsen. Hos AVV aflagde hver husstand i gennemsnit containerpladserne 7,3 besøg i 2001, /11/ – her ville en del husstande have behov for at kunne skaffe sig ekstra "klip", hvis selskabet havde indført denne form for adgangsbegrænsning.

For det andet kan kommunernes forskellige definition af storskrald betyde, at den indsamlede mængde – målt pr. indbygger – afhænger af definitionen. Sammensætningen af det registrerede storskrald kan således variere alt afhængig af kommunens definition. I enkelte tilfælde er det observeret, at også haveaffald indgår i definitionen. Se i øvrigt afsnit 1.3.1, hvor det defineres, hvad der i denne undersøgelse defineres som storskrald. Det har ikke umiddelbart været muligt at fastlægge, hvilken betydning kommunens definition af storskrald har på den mængde, der indsamles på containerpladser.

For det tredje kan affald flytte sig over kommunegrænsen. For husholdningernes affald gælder dette i særlig grad for storskrald. Bilen eller traileren fyldes op, og affaldet læsses af på den nærmest tilgængelige containerplads. Den enkelte borger skeler ikke nødvendigvis til, om pladsen er beliggende i hjemkommunen. For borgeren bliver det afgørende, hvad der er mest hensigtsmæssigt – det kan f.eks. være at pladsen passeres på vej til og fra arbejde. Nogle kommuner har søgt at begrænse denne affaldseksport hen over kommunegrænsen ved at indføre forskellige former for identifikation af brugerne – dette gælder blandt andet i KARA's opland og i Vejle kommune. Andre steder opfordrer kommunen eller affaldsselskabet – som f.eks. AVV – til gengæld til at bruge den nærmeste containerplads.

Det er således vanskeligt – alene på grundlag af kommunernes oplysninger – at fastlægge, hvor meget storskrald der indsamles gennem de bemandede containerpladser. Tidligere undersøgelser har vist, at der i 1996 i gennemsnit blev indsamlet ca. 360 kg storskrald pr. husstand pr. år fra de bemandede containerpladser, /1/. Her gælder dog de samme bemærkninger til usikkerhed for data, som ovenfor anført.

4.3.1.1 Affald til genbrug
En del containerpladser har i dag opstillet en container eller reserveret en del af pladsen, hvor borgerne kan stille genbrugelige effekter. Afhængig af den service og kommunikation, der er tilknyttet ordningen, er det vurderet, at maksimalt 4 % af storskrald kan indsamles til genbrug.

Vurderingen bygger dels på de analyser, der er gennemført for udvalgte fraktioner i storskrald (se også afsnit 4.4), dels de udsagn, der er fremsat fra de nedsatte fokusgrupper /9/ og gennem interview med kommunale repræsentanter med storskraldsordningerne, /11/.

Såfremt der skal opnås en indsamling på op til 4 % til genbrug, som f.eks. opnås hos Affaldsregion Nord i Vojens, så kræver det, at ordningen er velfungerende. De fleste af de besigtigede ordninger har en effektivitet på dette område, der ligger et godt stykke under de 4 %.

4.3.2 Effektivitet

Generelt er containerpladser meget velegnede til at opsamle borgernes storskrald. De kommuner og affaldsselskaber, som projektet har interviewet, påpeger, at man her sjældent oplever, at affald fra husholdningerne ligger henkastet på rastepladser eller i naturen.

I nogle tilfælde kan man tværtimod betegne containerpladserne som værende for effektive. Undersøgelsen af indholdet af de "sorte sække" i småt brændbart viste således at indeholde en betydelig andel dagrenovationslignende affald. Selv på pladser, der er forbeholdt borgerne kommer også erhvervsvirksomheder og aflæsser affald. Det kan således være vanskeligt at afgrænse brugen af containerpladsen.

De interviewede kommuner/selskaber mener, at problemerne med uønsket bortskaffelse af husholdningsaffald primært forekommer de steder, hvor borgernes adgang og brug af pladserne er begrænset.

Én af de begrænsninger borgerne kan opleve er, når åbningstiden på containerpladsen ikke er tilpasset det tidspunkt, hvor borgerne har mulighed for at benytte pladsen. Er der ikke åbent i weekenderne eller kun i et begrænset tidsrum, så kan der opstå problemer med at betjene alle borgere i åbningstiden. Det kan resultere i henkastning af affald i naturen eller at affaldet læsses af uden for containerpladsen.

Det er forbundet med omkostninger at etablere og drive en containerplads. Disse omkostninger dækkes oftest ind over renovationsgebyret. For at sikre, at brugerne også dækker omkostningerne til pladsen, så har flere kommuner indført forskellige former for adgangsbegrænsning.

Det er vanskeligt at bestemme hvor stort potentialet for storskrald er. Det hænger blandt andet sammen med den meget flydende og uensartede definition heraf. Men generelt synes en velfungerende containerplads med ingen eller kun få begrænsninger for brugerne (herunder åbningstider der er fleksible for brugerne) at kunne opsamle alt det relevante affald – og i visse tilfælde mere til.

4.4 Forsøg med sortering af udvalgte fraktioner

I forbindelse med projektet er tre udvalgte fraktioner (to containere med småt brændbart, to med stort brændbart samt én med småt jern og metal) blevet undersøgt. Undersøgelsen af de tre fraktioner af storskrald er gennemført for at dokumentere, i hvilket omfang de genanvendelige og genbrugelige materialer kan forventes at forekomme i storskrald. Fokusgruppe I påpegede, at "de sorte sække" udgør et særligt problem, fordi det ikke umiddelbart er muligt for pladspersonalet at se, hvad de indeholder. Derfor blev der desuden særlig fokus på at bestemme indholdet af de sorte sække.

Sammensætningen af fraktionerne er bestemt via en sortering af indholdet – og samtidig er det vurderet, hvor stor en del af indholdet, der er genbrugeligt og genanvendeligt. I Bilag A findes en nærmere beskrivelse af undersøgelsen. I det efterfølgende gennemgås hovedresultaterne af undersøgelsen.

4.4.1 Småt brændbart

Sammensætningen af fraktionen småt brændbart fra containerpladser fremgår af Figur 4.1

Figur 4.1: Diagram over fordelingen af affaldstyper fundet i småt brændbart. Vægtprocent

Farligt affald dækker her også over trykimprægneret træ, der her udgjorde 2/3 af fraktionen "farligt affald".
Figuren viser sammensætningen fra to tilfældigt udvalgte containere med fraktionen "småt brændbart" fra en bemandet containerplads i Hovedstadsområdet, oktober 2002.

Figur 4.1 viser sammensætning af affald i småt brændbart fordelt på fraktioner. Opgørelsen baseres på to containere med småt brændbart (4.569 kg). De største fraktioner er:

Af Figur 4.1 fremgår, at en meget stor del af indholdet i "småt brændbart" reelt hører under andre affaldstyper (dagrenovation, haveaffald, farligt affald). Andet kunne være sorteret fra som metal, ikke brændbart affald, tekstiler, pap/papir, plast m.v.

Det er vanskeligt præcis at sige, hvor stor en del af affaldet, der hører til i fraktionen "småt brændbart". Det afhænger af, hvilke fraktioner der indsamles i den lokale storskraldsordning. På de fleste containerpladser har man i dag opstillet containere, så cirka halvdelen af affaldet kunne være sorteret ud i disse containere (haveaffald, pap/papir, metal, farligt affald, EE-affald, ikke-brændbart og tekstiler). Hertil skal lægges, at dagrenovationslignende affald normalt ikke kan afleveres på containerpladsen.

4.4.1.1 Genbrugeligt affald i småt brændbart
I forbindelse med sorteringen af småt brændbart affald fra containerpladser blev alt affald vurderet, hvorvidt det var genbrugeligt. Ca. 5 % af affaldet blev vurderet direkte genbrugeligt. De genbrugelige fraktioner fordelte sig på følgende måde delfraktioner:

Delfraktionerne: større brugsgenstande, glas/porcelæn, tæpper, plastprodukter, mindre brugsgenstande, maskiner, sanitet forekom alle i en andel på 5 % eller derunder af den genbrugelige fraktion.

4.4.1.2 Genanvendeligt affald i småt brændbart
I afsnit 4.4.1 blev det nævnt, at ca. halvdelen af indholdet i småt brændbart kunne sorteres fra i andre fraktioner (containere på pladsen), hvilket stort set svarer til de genanvendelige fraktioner. Hvis en fraktion som "træ" kunne anvendes til andet end til forbrænding, så kunne yderligere op til 20 % af indholdet i småt brændbart genanvendes.

4.4.1.3 "Sorte sække" i småt brændbart
Ca. 46 % af affaldet fra fraktionen "småt brændbart" var emballeret i "sorte sække". Affaldet var således emballeret så pladspersonalet ikke umiddelbart kunne se, om det var korrekt sorteret. Sammensætningen af indholdet fra de sorte sække blev undersøgt særskilt.

Haveaffald, pap/papir, dagrenovationslignende affald og andet brændbart affald udgør 80 % af affaldet i i sorte sække i småt brændbart.

Når dagrenovationslignende affald, haveaffald og dyreaffald optræder i fraktionen "småt brændbart", så er det stort set altid emballeret i sorte sække. Det meste papir er ligeledes emballeret i sorte sække, mens pap, der er mere voluminøst, normalt ligger løst i affaldet.

De største delfraktioner i småt brændbart, som er emballeret i sorte sække, udgør:

Dyreaffald, beklædning/tekstiler, diverse byggeaffald og plastprodukter emballeret i sorte sække udgør alle under 5 % af den samlede affaldsmængde i småt brændbart. I parentes er anført hvor meget delfraktionen udgør i alt af fraktionen småt brændbart.

De sorte sække dækker i mange tilfælde over en mangelfuld sortering af affaldet. Dette er også grunden til, at flere containerpladser i dag ikke tillader, at affald afleveres i lukkede ikke-transparente emballager.

4.4.2 Stort brændbart

Sammensætningen af stort brændbart er undersøgt på samme måde som fraktionen småt brændbart. Resultatet fremgår af Figur 4.2.

Det farlige affald omfatter her tillige trykimprægneret træ, der udgjorde mere end 95 % af det farlige affald.
Figuren viser sammensætningen fra to tilfældigt udvalgte containere med fraktionen "stort brændbart" fra en bemandet containerplads i Hovedstadsområdet, oktober 2002.

Hovedparten af fraktionen "stort brændbart" udgøres af træ 79 %, mens kasserede møbler udgør 14 %. De kasserede møbler bestod fortrinsvist af gamle sofaer og skabe. Træet blev sorteret i flere kvaliteter for at vurdere hvor meget af det der kunne genbruges - herunder hvor stor en del ubehandlet træ udgjorde.

Mens cirka halvdelen af indholdet i containeren til småt brændbart kunne være sorteret ud i andre (genanvendelige) fraktioner eller andre affaldstyper (dagrenovation), så er indholdet i stort brændbart langt mere ensartet – og korrekt sorteret.

Andelen af genbrugeligt i stort brændbart er vurderet til 9 % af det samlede indhold. Heraf udgjorde:

Tæpper, inddækningsplast (presenning), gardinstænger, plastprodukter udgjorde samlet 5 % af den genbrugelige del.

Fire døre med karme udgjorde vægtmæssigt en stor andel af de genbrugelige effekter. Under tømning af containeren led specielt nogle af møblerne stor overlast, og det var vanskeligt at vurdere om nogle af disse også kunne have været genbrugelige. Som genbrugelige er kun medtaget de effekter der var nogenlunde uskadte.

4.4.3 Jern og metal

Indholdet i fraktionen småt jern og metal er meget sammensat. Dels er der forskellige metaller, og dels spænder indholdet af effekter meget bredt fra vandrør over øldåser til støvsugere. Figur 4.3 viser sammensætningen af småt jern og metal.

Figur 4.3 Sammensætning af delfraktioner fundet i småt jern og metal. Vægtprocent.

Figuren viser sammensætningen fra en tilfældigt udvalgt container med fraktionen "jern og metal" fra en bemandet containerplads i Hovedstadsområdet, oktober 2002.

Delfraktionerne jerneffekter og metaleffekter er med 35 hhv. 30 % af indholdet de største fraktioner. Sammensætningen af de to fraktioner fremgår af Bilag A.

Andelen af fejlsorteret affald var minimal. Noget farligt affald emballeret i metaldåser, EE-affald samt noget brændbart affald (træ og plast). I alt udgjorde det fejlsorterede affald 2-3 % af affaldet.

Andelen af direkte genbrugeligt fra containeren med småt jern og metal blev vurderet til ca. 3 %. De genbrugelige effekter bestod fortrinsvis af diverse køkkenartikler – herunder gryder og bradepander 60 %, diverse dåser (f.eks. kagedåser) 20 %, blandede brugsgenstande og bestik 20 %.

4.4.4 Fejlsorteret affald og genanvendelighed

Fraktionerne "stort brændbart" samt "jern og metal" er generelt meget fint sorteret, og indholdet i containerne svarer stort set til de opstillede kriterier.

Cirka halvdelen af indholdet i fraktionen "småt brændbart" er derimod fejlplaceret. Enten hører affaldet slet ikke hjemme på containerpladsen (dagrenovation) eller også kunne det sorteres ud i andre fraktioner som f.eks. farligt affald, trykimprægneret træ, haveaffald, tekstiler, pap og papir. Op mod halvdelen af affaldet i "småt brændbart" afleveres i lukkede emballager (sorte sække). De sorte sække samt det forhold, at fraktionen betragtes som "resten af affaldet", hvor det er nemt og bekvemt at komme af med alt affaldet uden at skulle sortere det yderligere, formodes at være de væsentligste årsager til, at så meget ikke korrekt sorteret affald lægges i containeren til "småt brændbart".

Andelen af genbrugelige effekter i de tre fraktioner blev i undersøgelsen anslået til: småt brændbart 5 %, stort brændbart 9 % samt metal og jern 3 %.

4 Containerpladser til storskrald