Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

I dette kapitel beskrives de ordninger hvor borgerne får hentet deres storskrald ved husstanden. Ordningerne kan have meget forskellig udformning og serviceniveauet er typisk meget varierende fra kommune til kommune. Generelt kan ordningerne inddeles i to principielt forskellige typer:

Ofte har kommuner etableret ringeordninger som et supplement til containerpladser som en service for borgere, som ikke selv har mulig for at transportere deres storskrald til en containerplads.

3.1 Ruteindsamling

En ruteindsamling er en ordning, hvor vognmanden afhenter det storskrald, borgerne stiller ud til fortovet enten aftenen før eller på selve afhentningsdagen. Afhentningsdagen er meddelt borgeren f.eks. via en årligt udsendt kalender eller i den lokale dags/ugepresse. Indsamlingsdage offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.

Denne ordning har sammen med containerpladsen tidligere været den mest udbredte til indsamling af storskrald.

I de senere år har mange kommuner valgt at indskrænke eller helt at stoppe med at afhente storskraldet, idet udgiften til afhentningen af storskraldet er steget som følge af bl.a. nye krav til arbejdsmiljøet - i denne forbindelse tænkes særligt på løft af affald fra fortovet.

Kommunen har i mange år drevet en henteordning for storskrald. For seks år siden blev ordningen strammet op, og haveaffald bliver ikke længere indsamlet sammen med brændbart storskrald, men i egen komprimatorvogn. Mængden af affald indsamlet som brændbart storskrald faldt med over 60 % til i dag ca. 600 tons om året. 600-900 tons indsamles som haveaffald, og også mængden af papir og emballageglas er steget markant.

Flemming Jørgensen, Gundsø kommune

Andre grunde til at ordningen bliver mindre udbredt er, at der stilles krav til sorteringen af affald (både genanvendelige fraktioner og specialaffald), hvilket igen stiller krav til biler til indsamling (plads, rumopdeling m.m.) Skærpelsen i lovgivningen har medført, at de kommuner der har ønsket at forsætte indsamlingsordningen, har måttet investere i specialbyggede lastbiler samt øge bemandingen på lastbilerne.

De kommuner som har stoppet henteordningen har i stedet etableret en eller flere containerpladser i kommunen, som de har henvist borgeren til at benytte.

Enkelte kommuner har som Århus kommune valgt at etablere en ruteindsamling for storskrald i Midtbyen. Ordningen blev etableret for at imødegå fejlsorteringer i det organiske affald fra husholdninger. Indsamlingen fungerer desuden som et supplement til en ringeordning for resten af kommunen og et net af containerpladser for hele kommunen

3.2 Ringeordning (tilkaldeordning)

Som supplement til containerpladsen har mange kommuner etableret en ringeordning, hvor borgere – som enten ikke selv ønsker det eller ikke har mulighed for selv at bringe deres affald til en containerplads – kan ringe enten direkte til en vognmand eller til forvaltningen og bestille afhentning af storskrald Ved bestilling af afhentningen oplyser borgeren typisk om mængden og typen af storskrald, som ønskes afhentet

Borgerne kan bestille en afhentning af storskrald. Ordningen er gratis for borgeren (betales over renovationsgebyret). Bestilling kan ske over telefonen eller over Internettet.

Jakob Worm, Århus Kommunale Værker

Den økonomiske fordel ved en ringeordning er, at den vognmand, som varetager afhentningen, har mulighed for at planlægge indsamlingsruten samt hvilke køretøj, der skal anvendes, således at unødvendig kørsel kan undgås.

3.3 Ikke kommunale ordninger

Projektgruppen har erfaret, at i nogle kommuner, hvor der ikke er etableret ruteindsamling af storskrald, har en grundejerforening, en bestyrelse i et mindre rækkehuskvarter eller lignende etableret indsamlingsordninger for et lokalområde. Ordningerne er ofte velfungerende og tilpasses de lokale behov.

I forhold til kommunale indsamlingsordninger kan de lokale ordninger være mere visionære, hvad angår indsamling af nye fraktioner. Dette har medført, at der i lokalområder indsamles fraktioner, som der end ikke er tænkt på i affaldsbekendtgørelsen.

Som eksempel kan nævnes papir i flere forskellige kvaliteter, klude og metaller,

Indsamlingen af disse fraktioner afhænger dog af, om der er en afsætningsmulighed, som kan medføre en indtægt enten direkte eller indirekte som en reduktion for det øvrige affald. Videre afhænger det af, om der er (ulønnet) mandskab, som har en interesse i at varetage håndteringen af disse specielle fraktioner.

Nogle kommuner/affaldsselskaber benytter også disse lokale ordninger til at afprøve nye ideer.

3.4 Fraktioner og materialer

Henteordninger er generelt tilrettelagt, så affaldet skal sorteres i forskellige fraktioner, når det stilles frem til afhentning. De kommunale regulativer fastsætter, hvorledes storskraldet skal sorteres.

Kommuner med en henteordning for storskrald har oftest tradition for, at papir og emballageglas indsamles som en del af storskraldet, selv om papir og glas ifølge Affaldsbekendtgørelsen ikke defineres som storskrald, men som dagrenovation.

De fraktioner, der indsamles, justeres løbende i henhold til den gældende lovgivning og eventuelle lokale initiativer.

I de senere år er fraktionerne således udvidet til også at omfatte indsamling af kasserede elektriske og elektroniske produkter, plastdunke, rødder og stød fra fældede træer.

Normalt indsamles byggeaffald ikke i de kommunale henteordninger for storskrald.

De tidligere nævnte tiltag med indsamling i flere fraktioner kan kræve investering i nyt indsamlingsmateriel. Derfor skal en udvidelse af fraktioner afvejes i forhold til miljøeffekten og en eventuel reduktion i behandlingsomkostninger.

3 Henteordninger for storskrald

3.1 Ruteindsamling

3.2 Ringeordning (tilkaldeordning)

3.3 Ikke kommunale ordninger

3.4 Fraktioner og materialer