| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

2 Storskraldsordninger

De kommunale storskraldsordninger er sammensat og organiseret på mange forskellige måder. Hertil kommer at udbredelsen af ikke kommunale ordninger for storskrald varierer meget kommunerne imellem. Bortset fra de steder, hvor et fælleskommunalt affaldsselskab står for håndteringen af storskrald, er det meget få steder, at selv nabokommuner har identiske ordninger for indsamling af storskrald.

Først præsenteres en kortlægning af udbredelsen af kommunale storskraldsordninger (henteordninger og bringeordninger). Resultatet af kortlægningen fremgår af afsnit 2.1.

Herefter følger i afsnit 2.2 en vurdering af erhvervsvirksomheders brug af de kommunale storskraldsordninger.

Afsnit 2.3 indeholder eksempler på forskellige måder at organisere storskraldsordninger.

I de efterfølgende kapitler 3-5 beskrives de særlige karakteristika ved de tre ordningstyper: henteordning, bringeordning og andre ordninger.

2.1 Ordningstyper for storskrald

Kommunedatabasen indeholder kommunernes selvrapporterede oplysninger om affald og affaldsordninger. Således også for storskraldsordninger. Videncenter for Affald har pr. 10. januar 2003 fremsendt et udtræk fra Kommunedatabasen til Projektgruppen.

Kommunedatabasen indeholdt oplysninger fra i alt 223 kommuner. Af disse havde 168 kommuner indberettet, hvilken type storskraldsordning der blev anvendt i kommunen. Reno-Sam har efterfølgende rundsendt indberetningsskema til de resterende kommuner og herigennem fået oplysning om yderligere 32 kommuners ordningstype. Der foreligger således oplysninger fra i alt 200 kommuner om deres ordningstype.

For at undgå dobbeltregistreringer har det i flere tilfælde været nødvendigt at korrigere oplysningerne fra Kommunedatabasen, idet flere kommuner f.eks. har anført at have adgang til den samme containerplads.

Bornholm indgår i kortlægningen som én kommune.

I kommunedatabasen er der skelnet mellem følgende ordningstyper:

• Henteordning (fast rute)
• Ringeordning
• Bringeordning (containerplads)
• Anvisningsordning

Der er ikke indhentet oplysninger om, hvorvidt kommunen har en anvisningsordning. Ved en anvisningsordning forstås, at kommunen anviser virksomhederne, hvor de skal aflevere deres storskraldslignende affald.

Af Figur 2 ses den relative fordeling mellem de ordningstyper blandt de 200 kommuner, for hvilke der foreligger oplysninger om ordningstype.

Figur 2 Fordeling af kommuner med hente- og/eller bringeordning for storskrald

Flertallet af kommuner har såvel en hente- som en bringeordning for storskrald. Hver 20. kommune – eller 5 % - har alene en henteordning. Mere end hver tredje kommune (36 %) har alene en bringeordning.

Containerpladser (bringeordning) findes i 95 % af kommunerne.

Henteordning forekommer i 64 % af kommunerne. 16 % af alle kommuner har oplyst at henteordningen administreres som en ringeordning. Det er projektgruppens vurdering, at andelen af ringeordninger sandsynligvis er større end de 16 %. Til gengæld er andelen af kommuner med storskraldsindsamling med fast rute tilsvarende lavere end de 48 %.

2.1.1 Antallet af containerpladser pr. kommune

Flere kommuner har oplyst at have mere end én containerplads. Figur 3 viser hvordan antallet af containerpladser fordeler sig i de 223 kommuner, der har oplyst antallet af containerpladser i kommunen.

Figur 3: Fordeling af containerpladser

2.2 Erhvervsvirksomheders brug af storskraldsordninger

2.2.1.1 Henteordninger
Henteordninger for storskrald er normalt forbeholdt husholdningerne.

I praksis er det dog ikke altid let at adskille husholdninger fra erhverv. Det er især affald fra mindre handel og service samt affald fra landbrugsejendomme, der i visse tilfælde indgår i det storskrald, der indsamles gennem en henteordning. Normalt er virksomheders brug af henteordning for storskrald dog ganske ubetydelig.

2.2.1.2 Bringeordninger
Der er stor forskel på hvorvidt virksomheder kan og må benytte de kommunale containerpladser. Virksomheders brug af containerpladser kortlægges i en anden undersøgelse igangsat af Miljøstyrelsen.

For blandt andet at adskille virksomheders brug af de kommunale containerpladser fra husholdningerne, så har flere affaldsselskaber etableret særlige containerpladser – alene for virksomheder.

2.3 Organisering

Storskraldsordninger organiseres på forskellig måde.

Mest udbredt er ordninger, der drives i kommunalt / fælleskommunalt regi. Disse ordninger har fokus dels på indsamling af brændbare og ikke-brændbare fraktioner og dels på genanvendelse og håndtering af særlige fraktioner / affaldstyper. Andelen af genbrugelige effekter, der tages ud til genbrug er begrænset. Traditionelt har de kommunale ordninger håndteret affald frem for genbrug/genanvendelse – og der kan eventuelt være et behov for at gøre op med denne opfattelse. De kommunale storskraldsordninger er gode til at håndtere affaldsfraktioner og traditionelle fraktioner til genanvendelse. Erfaring med samarbejde med humanitære organisationer begrænser sig ofte til indsamling af tøj, sko og visse andre effekter til loppemarkeder m.v.

Genbrug af storskrald i de kommunale ordninger er i dag ikke særlig udbredt. Etablering af byttecentre og butikker på containerpladser eller i tilknytning hertil afprøves dog i disse år. De kommunale aktiviteter skal her kunne hvile-i-sig-selv. Genbruget er i andre tilfælde kommet ind i de kommunale ordninger, når humanitære organisationer har opstillet containere til tøj m.v. på f.eks. containerpladser.

Genbrug af storskraldseffekter i privat regi forekommer i betydeligt (men ikke registreret) omfang. Der er tale om alt fra privat bytte (sat mere eller mindre i system), loppemarkeder, antikvitetshandler, genbrugsbutikker. Disse ordninger baseres ofte på hel eller delvis brug af frivillig arbejdskraft, hvorfor flere af ordningerne ikke arbejder på almindelige markedsmæssige vilkår. Brug af ildsjæle er en forudsætning for at holde sådanne ordninger i gang.

Samarbejde mellem kommunen og private (borgergrupper, organisationer m.v.) omkring genbrug og genanvendelse af storskrald er afprøvet i det små. Samarbejdet kan bygge på partnerskabsaftaler, tilskud m.v. Samarbejdet kan f.eks. ske i forhold til boligselskaber (der ofte har en viceværtordning), beboergrupper, humanitære organisationer m.fl.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.