Miljøprojekt, 894 – Storskraldsordninger - øget genbrug og genanvendelse

Undersøgelsen er tilrettelagt med henblik på at beskrive den dobbelte målsætning:

Viden om storskraldsordninger er indhentet gennem en kortlægning, der dels bygger på de oplysninger, der ligger i forskellige databaser m.v., dels er indhentet gennem interview med repræsentanter for storskraldsordninger. Den anvendte fremgangsmåde er beskrevet mere detaljeret i afsnit 1.2.

Muligheder for at øge genanvendelse og genbrug af storskrald bygger i denne undersøgelse først og fremmest på viden indhentet gennem særligt nedsatte fokusgrupper. Inddragelse af fokusgrupper er nærmere beskrevet i afsnit 1.1.

1.1 Fokusgrupper

Der er etableret to fokusgrupper. Fokusgruppe I var sammensat af praktikere, der har kendskab til storskrald gennem det daglige arbejde. Fokusgruppe II var sammensat af personer med erfaring fra planlægning, organisering og logistik af ordninger for storskrald.

Projektgruppen har givet oplæg til hvert møde i fokusgrupperne, ligesom det er projektgruppen, der har styret diskussionen og skrevet referat fra møderne. Hver fokusgruppe har været samlet to gange.

Resultatet af arbejdet i de to fokusgrupper danner grundlag for opstilling af muligheder for at øge genanvendelse og genbrug af storskrald – se også kapitel 7. Diskussionen i de to fokusgrupper er desuden en del af grundlaget for de anbefalinger, der fremgår af kapitel 8.

1.1.1 Fokusgruppe I

Fokusgruppe I var sammensat af pladsfolk, indsamlere, viceværter og grønne guider. I alt 12 personer indgik i Fokusgruppe. Sammensætning af gruppen er nævnt i forordet til denne rapport.

Fokusgruppe I er kendetegnet ved at være praktikere, der har det nærmeste kendskab til hvilke effekter, der smides ud med storskrald. Gruppens opgave har været:

Ud fra egen erfaring at udpege produkter eller materialer, der kan udsorteres fra storskrald med henblik på dels øget genbrug, dels øget genanvendelse.

På gruppens første møde blev der således opstillet en liste over potentielt genanvendelige henholdsvis genbrugelige produkter og materialer i storskrald. Frem til andet møde skulle gruppens medlemmer målrettet følge de listede produkter for på den baggrund at skønne mængden heraf og prioritere produkterne.

Det blev hurtigt klart, at gruppen var nødt til at skelne mellem genanvendelse og genbrug af storskrald. Genbrug handler mest om produkter, mens genanvendelse dækker materialer.

Det var oprindelig intentionen, at Fokusgruppe I ikke skulle tage hensyn til de barrierer, der kunne ligge i at genanvende eller genbruge visse fraktioner i storskrald. I praksis viste det sig umuligt at afgrænse sig fra denne problemstilling, og derfor indeholdt den af Fokusgruppe I opstillede liste også en prioritering af, hvilke fraktioner gruppen vurderede realistiske at indsamle.

1.1.2 Fokusgruppe II

Fokusgruppe II blev som nævnt sammensat af 11 personer med erfaring for planlægning og organisering af ordninger for storskrald. Gruppens personkreds var primært sammensat af personer fra kommuner og affaldsselskaber.

At vurdere hvorledes ordninger for de af Fokusgruppe I opstillede lister over potentielt genanvendelige henholdsvis genbrugelige emner i storskrald kan realiseres.

På gruppens første møde drøftedes muligheder og begrænsninger for at øge genanvendelse/genbrug af udvalgte emner i storskrald. På denne baggrund udarbejdede projektgruppen konkrete forslag til øget genbrug og genanvendelse – disse forslag blev diskuteret på fokusgruppens andet møde.

1.2 Kortlægning af ordninger for storskrald

Indledningsvis blev det identificeret, hvilke kommuner der har hvilke ordningstyper. Som udgangspunkt for denne del af undersøgelsen anvendtes den af Videncenter for Affald opbyggede Kommunedatabase, /7/. Der blev gennemført kvalitetskontrol på oplysninger i Kommunedatabasen. En del kommuner havde på opgørelsestidspunktet ikke været inde og godkende oplysninger i databasen, og for at opnå et mere dækkende billede blev disse kommuner kontaktet direkte med et brev. Herigennem opnås et repræsentativt billede over udbredelsen af kommunale hente- og bringeordninger for storskrald. Ud over disse indgår også "andre ordninger" i projektet.

Et repræsentativt udvalg af ordninger indenfor hver af de tre ordningstyper er besigtiget, og på den baggrund er de særlige karakteristika for de identificerede ordningstyper beskrevet. I forbindelse med besigtigelsen er der blevet spurgt til følgende forhold: definition af storskrald, organisering af ordning, fraktioner og mængde, afsætning og økonomi, information, genbrug, ikke-kommunale ordninger og forventede ændringer af ordningen.

Oplysninger om mængden af storskrald er indhentet gennem særlige udtræk via ISAG.

Fra de besigtigede ordninger er der indhentet oplysninger om, hvilke fraktioner og hvilken mængde der er indsamlet.

Fra bemandede containerpladser er der udvalgt tre fraktioner af storskrald (småt brændbart, stort brændbart samt småt jern og metal), som alle er blevet sorteret i delfraktioner. Analysen er anvendt til dels at vurdere hvorvidt affald i disse fraktioner kunne genbruges og eller genanvendes. Analysen siger også noget om, hvad der bliver sorteret forkert, men dette var ikke en del af den oprindelige målsætning.

1.2.1 De gode historier

Håndtering af storskrald opleves af mange brugere positivt. Flere brugerundersøgelser viser således stor tilfredshed med containerpladser, hvor brugerne især roser den indbyggede fleksibilitet samt den service og vejledning, som personalet på containerpladserne kan yde til brugerne.

Denne tilfredshed har vi også oplevet i forbindelse med besigtigelsen af ordninger for storskrald. De interviewede har som regel haft nogle "gode historier" at berette fra deres storskraldsordninger. Projektgruppen har valgt at bringe nogle af disse gode historier i rapporten. De gode historier er indrammet i tekstbokse.

1.3 Definitioner og begreber

1.3.1 Storskrald

Affald fra husholdninger opdeles i de fire affaldstyper:
Dagrenovation
Storskrald
Haveaffald
Farligt affald

Storskrald kan opdeles i række fraktioner som f.eks. pap, glas, beton, jern og metal.

Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (som f.eks. møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husholdninger. Det vil typisk - men ikke udelukkende - være affald, der ikke kan håndteres via den almindelige dagrenovationsordning.

Der er store forskelle i hvilke affaldsfraktioner, der indgår i de enkelte kommuners definition af storskrald. I dette projekt er det valgt at anvende ovenstående definition, som stammer fra Affaldsbekendtgørelsen, /4/.

1.3.1.1 Affald
Alt, som brugeren afleverer på en kommunal containerplads, må betragtes som affald – uanset om det siden hen genbruges, genanvendes eller bortskaffes. Ejendomsretten og ansvaret for det afleverede affald er kommunens.

Af hensyn til borgernes berettigede forventning om, at affald afleveret til genanvendelse, forbrænding eller deponering, ikke genbruges, bør borgeren opfordres til selv at vælge, om hans/hendes affald må genbruges.

1.3.1.2 Genbrug
I projektet vil begrebet genbrug blive anvendt. Med genbrug menes, at en genstand bliver brugt igen til sit oprindelige formål, som f.eks. en ølflaske, der bliver vasket og genpåfyldt. I forhold til storskrald kan f.eks. møbler blive genbrugt.

1.3.1.3 Genanvendelse
I projektet vil begrebet genanvendelse blive brugt. Med genanvendelse menes, at en genstand gennemgår en behandling, hvorefter materialet indgår i ny produktion. I flaskeeksemplet kan det f.eks. være en knust flaske, der omsmeltes og indgår i glasmassen til fremstilling af nye flasker. I forhold til storskrald kan det f.eks. være en papemballage, som indgår i massen til ny produktion.

1.3.2 Storskraldsordninger

Det er tvungent at etablere en ordning for storskrald, idet alt affald skal håndteres. Derimod er der ikke generelt krav om indsamlingsordning eller om etablering af containerplads. Desuden skal kommunerne sikre, at bestemte fraktioner bliver indsamlet og behandlet som foreskrevet i Affaldsbekendtgørelsen, /4/.

En betydelig del af reguleringen af storskraldsområdet skal findes i særbekendtgørelser, der regulerer en bestemt affaldsfraktion. For visse fraktioner kan der særbekendtgørelserne være pligt til at etablere indsamlingsordninger. Reelt set har de fleste kommuner valgt at indsamle de berørte fraktioner gennem etablering af forskellige former for indsamlingsordninger for storskrald.

Indsamlingsordninger for storskrald kan være organiseret på to forskellige måder:

Kommunen vælger selv, hvilken type ordning for storskrald, den vil etablere. Uanset hvilken form for indsamlingsordning der etableres, har kommunen ansvaret for ordningen - herunder bl.a. at storskraldet afhentes/kan afleveres og håndteres korrekt. Borgerne er forpligtigede til at følge kommunens bestemmelser om f.eks. sortering og afhentning/aflevering, der oftest vil være fastsat i et regulativ for storskrald.

1.3.2.1 Henteordninger
Der er to forskellige typer af henteordninger, nemlig ruteindsamling og ringeordning. Det kan enten være kommunen selv eller dennes affaldsselskab, der står for den praktiske udførelse af henteordningerne, alt efter hvordan opgaveløsningen er fastsat mellem de to parter. Der kan desuden være forskel på, hvordan ordningerne er organiseret alt efter, om storskraldet afhentes fra énfamilieboliger, fra etageejendomme eller fra sommerhuse.

Der kan stilles forskellige krav til sorteringen (f.eks. opdelt i brændbart, ikke-brændbart, jern og metal), emballeringen (f.eks. i sække eller bundtet), og at de enkelte enheder ikke overstiger fastsatte mål og vægtgrænser.

Ved en ruteindsamling afhentes storskrald hos borgeren med et fast interval, f.eks. 6 gange årligt på bestemte dage, som kommunen (eller affaldsselskabet) udmelder. På indsamlingsdagen skal storskraldet stilles ud, således at det kan afhentes.

I nogle kommuner foregår indsamlingen ved, at de forskellige fraktioner sættes ud til afhentning på forskellige dage. Andre steder kører der flere indsamlingsbiler efter hinanden, som hver især tager forskellige fraktioner med.

Ved en ringeordning (tilkaldeordning) skal borgeren ringe og aftale afhentning med kommunen/affaldsselskabet. Dette kan enten ske på faste dage eller efter den enkelte borgers behov. På indsamlingsdagen skal storskraldet stilles ud, således at det kan afhentes.

Specielt udlændinge bliver meget imponerede, når de i forbindelse med rundvisninger hører, at storskrald afhentes uden ekstra betaling.

Dorte Nielsen, AVV

Afhængigt af hvilken model kommunen/affaldsselskabet følger, vil det kunne være én eller flere biler, der afhenter storskraldet.

1.3.2.2 Bringeordninger
Der findes flere typer af bringeordninger, herunder containerpladser, direkte genbrug m.fl. Det kan enten være kommunen selv eller dennes affaldsselskab, der står for den praktiske udførelse af bringeordningerne, alt efter hvordan opgaveløsningen er fastsat mellem de to parter.

Containerplads
ommunerne (og affaldsselskaberne) har forskellige betegnelser for de pladser, hvortil borgerne kan bringe deres storskrald. Typisk vil de blive benævnt: Containerpladser, containerstationer, genbrugspladser eller genbrugsstationer. I dette projekt er det valgt konsekvent at bruge betegnelsen containerpladser.

Containerpladser kan enten være bemandede eller ubemandede, og vil som regel have faste daglige/ugentlige åbningstider.

På containerpladserne skal borgerne sortere deres storskrald og placere det i forskellige containere. Hvis pladserne er bemandede, vil de ansatte typisk hjælpe (vejlede) borgerne med at foretage den rette sortering.

Adgangsmulighederne til containerpladserne varierer fra kommune til kommune (og fra affaldsselskab til affaldsselskab). Nogle steder har borgere (og evt. erhverv) fri adgang, mens der i stigende omfang ses adgangsbegrænsninger som bom-systemer med/uden tilhørende betalingssystem.

1.3.2.3 Direkte genbrug - kommunale/fælleskommunale genbrugsbutikker
Udover de traditionelle storskraldsordninger har flere kommuner og affaldsselskaber etableret forskellige former for genbrugsbutikker. Typisk vil borgerne enten direkte, via containerpladserne eller ved at ringe efter særskilt afhentning, kunne levere storskraldseffekter til videresalg i kommunens/affaldsselskabets butik.

1.3.2.4 Andre ordninger
Udover de kommunale/fælleskommunale ordninger findes der andre typer af ordninger, hvor storskraldet genbruges. Det kan være ordninger i boligselskaber/boligkaréer, hvor der f.eks. kan være etableret byttecontainere/-hylder eller internetbaserede byttemuligheder, hvor beboerne henholdsvis kan komme af med og modtage genbrugelige storskraldseffekter.

Det kan også være ordninger i regi af humanitære organisationer som f.eks. Røde Kors, UFF, Kirkens Korshær og Frelsens Hær, hvortil genbrugelige effekter typisk kan leveres direkte. Mange af de kommunale/fælleskommunale containerpladser har desuden opstillet containere for organisationerne, hvor borgerne kan levere effekter, som derefter afhentes af organisationerne selv.

I nogle kommuner indsamler spejderne genbrugelige storskraldseffekter, som f.eks. kan videresælges på lokale loppemarkeder.

1.3.2.5 Miljøstationer
Nogle kommuner har etableret ubemandede miljøstationer, hvor borgerne kan bringe udvalgte fraktioner til et lokalt opsamlingssted. Det vil typisk være fraktionerne papir, aviser, glas, flasker og batterier, der kan leveres her. Det vil ikke (eller sjældent) være muligt at aflevere storskrald på de lokale miljøstationer, hvorfor de ikke indgår yderligere i dette projekt.

1 Metode og begrebsafklaring