Miljøprojekt, 895 – Mindre virksomheders brug af genbrugspladser

Mindre virksomheders brug af genbrugspladser

2 Indledning

Genbrugspladserne, som vi kender dem i dag med et stort antal dagligt besøgende og udsortering i op til 30 affaldsfraktioner, er et resultat af 80'ernes og 90'ernes politiske fokus på de stigende affaldsmængder og de afledte miljøproblemer ved bortskaffelsen af affaldet.

Mindre virksomheders adgang til og brug af genbrugspladser kan varetages på en række meget forskellige måder. I nogle kommuner har de mindre erhvervsdrivende fx fri adgang til genbrugspladserne, hvor andre kommuner opkræver gebyr ved indgangen for disse. Gebyrerne fastsættes i de enkelte kommuner og kan enten være faste, baseret på vægt eller differentieret efter affaldsfraktionerne. I enkelte tilfælde er der kun adgang til genbrugspladsen for erhvervsdrivende eller private borgere, men oftest er der adgang for både private og erhverv.

Det er således et meget broget billede, der tegner sig af kommunernes måde at organisere genbrugspladsernes modtagelse af erhvervsaffald fra mindre erhvervsdrivende.

Kommunerne har taget en række forhold i betragtning ved fastsættelse af den enkelte genbrugspladsordning. Først og fremmest er der minimumskrav i lovgivningen på affaldsområdet til håndtering af fraktioner som: pap og papir, glas, plast, jern og metal, dæk, beton, elektronikskrot m.v. Derudover kan der være en række lokale forhold, som kommunerne med fordel kan tage højde for. Det kan være fysiske afstande eller virksomhedernes branchesammensætning. Der kan således være gode grunde til, at en model, som er hensigtsmæssig i et område/kommune, ikke er det i et andet.

Hidtil er der ikke foretaget en dybere undersøgelse af, hvilke mængder erhvervsaffald der bortskaffes fra mindre virksomheder, herunder via genbrugspladserne. Som en del af den nationale affaldsregistrering skal genbrugspladser ved aflevering af affald til behandlingsanlæg angive en fordeling af affaldet på kommunekode, affaldstype og erhvervsmæssig kilde. Som angivet i affaldsbekendtgørelsen kan fordelingen fastlægges ved eksempelvis stikprøver eller skøn.

De statistiske opgørelser af affald fra mindre virksomheder - herunder håndværksvirksomheder – beror således i højere grad på en række skøn og vurderinger end reelt indvejede mængder fra specifikke producenter/leverandører.

Dette projekt har kun i begrænset omfang fokuseret på affaldsmængder. Det har ikke været formålet med projektet at vurdere, hvor store mængder affald de forskellige typer virksomheder afleverer på genbrugspladser. I stedet har der bl.a. været fokus på, om ordningernes udformning har indflydelse på virksomhedernes sortering af affaldet i genanvendelige fraktioner. Dette er søgt belyst gennem vurdering af erhvervenes brug af syv udvalgte genbrugspladser (Roskilde, Frederiksberg, Ribe, Hvorslev, Ringsted, Broby og Høje Taastrup) gennem to dage i hele åbningstiden. De udvalgte genbrugspladser er karakteriseret ved hver deres ordning, oplandsstruktur mv., og kan karakteriseres som værende repræsentative for landet som helhed.

Oprindeligt skulle pladsbesøgene være gennemført henover vinteren 2002/2003, men da affaldsdannelsen på en række virksomheder mere eller mindre er sæsonafhængig, fx inden for bygge/anlæg og gartnerier, blev halvdelen af pladsbesøgene rykket frem til sidst på foråret.

Sideløbende med disse besøg er der gennemført telefoninterviews med ca. 400 virksomheder, hvoraf ca. 160 har været brugere af en genbrugsplads, om deres brug af og holdninger til den lokale genbrugsplads, øvrige affaldsordninger m.v.

Projektet har således gennemført følgende aktiviteter:

Kortlagt ordningerne for mindre virksomheders brug af genbrugspladser i Danmark
Kortlagt og vurderet mindre virksomheders reelle brug af de forskellige ordninger på udvalgte repræsentative genbrugspladser
Vurderet virksomhedernes tilfredshed med de forskellige ordninger
Vurderet effekten af mindre virksomheders brug af genbrugspladser.