| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mindre virksomheders brug af genbrugspladser

3 Sammenfatning, konklusioner og perspektivering

3.1 Sammenfatning

Projektet har gennemført en detaljeret opgørelse over genbrugspladsers regler for mindre virksomheders brug i Danmark. Således er følgende forhold blevet kortlagt:

  • Bemanding
  • Specifik erhvervssektion
  • Åbningstider
  • Adgangsforhold for virksomheder uden for kommunen
  • Oplandsstørrelse
  • Kvitteringsmuligheder
  • Betalingsstruktur
  • Affaldsfraktioner
  • Adgangskontrol

Kortlægning af genbrugspladserne i Danmark beror på data fra ca. 90% af samtlige kommuner i landet.

I undersøgelsen er der registreret 338 genbrugspladser i alt, hvor virksomhederne har adgang til de 202. På 136 pladser er der ikke adgang for virksomheder, og disse genbrugspladser indgår ikke i de videre undersøgelser.

De 202 genbrugspladser med adgang for erhverv er beliggende i 138 kommuner og 5 af pladserne er kun forbeholdt erhverv.

Generelt fungerer og administreres genbrugspladserne meget forskelligt rundt om i landet. Nogle pladser med beslægtede åbningstider har fx vidt forskellig adgangskontrol og regler for virksomheders benyttelse, og tilsvarende har pladser med beslægtet betalingsstruktur vidt forskellige systemer for adgangskontrol, åbningstider mv. Det er således ikke muligt at opstille arketypiske modeller opdelt efter fx adgangsforhold, betalingsstruktur og regler for benyttelse og derved få kategoriseret genbrugspladserne. Tilsvarende tegner der sig heller ikke et billede af, at visse ordninger er mere udbredte i nogle regioner fremfor andre.

Med undtagelse af fire genbrugspladser er alle pladser med adgang for erhverv bemandet.

Adgangskontrol og åbningstider

På 46 genbrugspladser kan virksomhederne uhindret køre ind på pladsen uden nogen form for kontrol. På 65 pladser skal virksomhederne benytte et særligt kort, poletter eller lignende. På de resterende pladser med adgangskontrol kan der være en visuel kontrol af brugerne, virksomheden skal fremvise sygesikringskort eller tilsvarende.

En række genbrugspladser fortrinsvis beliggende i land-kommuner har kun åbent for virksomheder én eller få dage om ugen. Således har 25 pladser, svarende til 15% af de pladser, der har oplyst om åbningstider, kun åbent én hverdag om ugen. Kun 60% af pladserne har åbent fire eller fem hverdage om ugen. Derimod har knap 90% af pladserne også åbent for virksomheder om lørdagen.

Betaling for anvendelse af genbrugspladserne

Der anvendes forskellige betalingssystemer for virksomhederne:

  • Knap 30% af genbrugspladserne opererer med et fast gebyr, som alle virksomheder i kommunen skal betale uanset virksomhedstype.
  • Ca. 20% opkræver et virksomhedsspecifikt gebyr, som fx kan være en promille af ejendomsvurderingen/ grundværdi, i forhold til etagekvadratmeter, virksomhedstype eller antal ansatte.
  • Ligeledes anvender ca. 20% et vægtbaseret opkrævningssystem. Nogle af disse pladser differentierer prisen efter affaldstype, mens hovedparten kører med en fast kilopris. På kun 13 af genbrugspladserne med vægtbaseret opkrævningssystem, bliver affaldet vejet. Det svarer til ca. 7% af samtlige pladser, der har oplyst om betalingsstrukturen. På de resterende pladser med vægtbaseret betaling fastsættes affaldets vægt ved en skønsmæssig vurdering af pladsfolkene eller af den enkelte virksomhed.
  • 10% af pladserne anvender klippekort eller poletter, og
  • Knap 10% anvender andre betalingssystemer, som fx biltype eller skønnede mængder i volumen.

Ca. 10% af pladserne har ikke oplyst betalingsforhold.

Kontrol af sortering og affaldsmængder

En systematisk kontrol af virksomhedernes sortering af affaldet foregår på 49 genbrugspladser, svarende til ca. 25%. "Systematisk kontrol" karakteriseres som kontrol ved indgangen eller ved systematisk stikprøvekontrol.

157 pladser, svarende til 81% oplyser, at de udfører kontrol efter behov. Det vil fx sige, når pladsfolkene bliver opmærksom på fejlsortering eller tilsvarende.

Affald fra erhverv udgør fra 1% til 75% af de samlede affaldsmængder på genbrugspladserne. Opgørelsen af erhvervsaffaldsmængderne beror dog overvejende på pladsernes eget skøn eller stikprøver. Kun otte af pladserne i undersøgelsen har en præcis mængdeopgørelse af husholdningsaffaldet kontra erhvervsaffaldet - baseret på indvejning af samtlige besøgende. På andre otte pladser vejes affaldet, men enten registreres data ikke eller også anvendes de ikke, hvorfor fordelingen på disse pladser baseres på et – om end ofte kvalificeret - skøn.

Projektet har ikke skullet vurdere, hvor meget affald erhvervsbrugerne i gennemsnit afleverer på genbrugspladsen, hverken totalt eller opgjort på affaldsfraktioner.

Brugerundersøgelse på udvalgte genbrugspladser

På syv udvalgte genbrugspladser har projektet gennemført en undersøgelse af virksomhedernes anvendelse af og syn på pladsen. De syv genbrugspladser er valgt som repræsentative for de forskellige typer af pladser og er beliggende i:

  • Ribe kommune
  • Hvorslev kommune
  • Roskilde kommune
  • Ringsted kommune
  • Høje Taastrup kommune (erhvervsgenbrugsplads)
  • Frederiksberg kommune
  • Broby kommune

Selv om der er stor forskel på de udvalgte genbrugspladser med hensyn til kørselsforhold, opstilling af containere, bemanding mv., har der ikke kunnet iagttages en sammenhæng mellem virksomhedernes sorteringseffektivitet og strukturen på den enkelte genbrugsplads.

På seks af de udvalgte pladser (erhvervsgenbrugspladsen undtaget) udgjorde erhvervsbrugerne i gennemsnit godt 12% af de samlede besøgstal de pågældende dage, hvor undersøgelsen blev gennemført. Den mest besøgte plads havde 22% erhvervsbrugere og den mindste 2,5%.

Virksomhedernes sortering af affald

Indtrykket fra genbrugspladserne er, at erhvervsbrugere generelt er gode til at sortere affaldet i de rigtige fraktioner. Erhvervsbrugerne kommer som regel med større, ensartede fraktioner, som er sorteret på forhånd, og ofte ved de hvilke containere, de skal aflevere affaldet i. Via undersøgelsen på de syv genbrugspladser vurderes det, at det mest er private kunder, der stiller spørgsmål omkring sorteringen, smider affald i forkerte containere eller har en mangelfuld sortering af affaldet.

Næsten alle virksomheder afleverer flere forskellige affaldsfraktioner ved besøg på genbrugspladsen - ofte tre eller flere, selv om det ofte er meget små mængder (fx ét bildæk eller én jernstang) til de forskellige containere. Ved undersøgelsen foretaget på genbrugspladserne, har de fleste virksomheder afleveret forbrændingsegnet affald foruden en eller flere andre fraktioner. Ligeledes afleveres ofte pap/papir eller byggeaffald. Mange virksomheder benytter desuden genbrugspladsen til aflevering af ikke-forbrændingsegnet affald, jern og metalaffald samt haveaffald.

Tidligere undersøgelser viser bl.a., at de fleste mindre virksomheder, herunder håndværksvirksomheder, kun sorterer i tre eller færre fraktioner, hvis de bortskaffer deres affald via egne containere [1]. Denne undersøgelse viser, at virksomhederne ofte afleverer tre eller flere fraktioner ved besøg på genbrugspladsen, og ofte også flere fraktioner end de har opstillet containere til i virksomheden. Det er indtrykket, at virksomheder, der kommer for at aflevere større mængder af fx forbrændingsegnet affald eller pap/papir, ofte har en lille mængde med af én eller to øvrige fraktioner, som de ikke har opstillet containere til hjemme i virksomheden.

Ovenstående peger på, at de "små" affaldsfraktioner ikke ville være blevet sorteret som selvstændig fraktioner, hvis virksomheden ikke havde ærinde på genbrugspladsen. Anvendelse af genbrugspladser tilskynder virksomhederne til at udsortere affaldet i flere fraktioner - bl.a. fordi virksomhederne bortskaffer mindre mængder affald på genbrugspladsen, der ellers ville være forblevet usorteret.

Personalets funktion

Personalet på genbrugspladserne vil helst undgå at virke kontrollerende, og de anser det for vanskeligt at håndhæve regler, der giver fri adgang for private, men ikke adgang for erhverv fx hvis pladspersonalet skal skønne, hvornår en håndværker kommer med affald fra renovering af sit eget hus. Undersøgelsen på genbrugspladserne viser, at pladspersonalet generelt tilstræber, at besøget på genbrugspladsen er positivt og gerne, at kunderne får vejledning undervejs, men at kontrol, irettesættelser af kunder eller bortvisning helst undgås. Dette er formentlig den væsentligste grund til, at mange erhvervskunder slipper af sted med at udgive sig for private kunder.

Via undersøgelsen vurderes det, at en del erhvervsbrugere udgiver sig for private, for derved at undgå betaling på genbrugspladser, hvor der for erhverv betales ved indgangen med kort eller poletter. Dette understøttes af, at besøgsfrekvensen for erhverv er mindre på de genbrugspladser, der har betaling for erhverv, men ikke for private husholdninger.

Ofte henviser pladsfolkene til en "flydende grænse" mellem, hvad der er affald fra private og fra virksomheder. Hvis det er Fru Jensens køkken, der er blevet revet ned, og tømreren afleverer affaldet på genbrugspladsen, argumenteres ofte for, at dette affald er fra en privat husholdning. Sådanne grænsetilfælde tolkes ofte til virksomhedernes fordel på genbrugspladserne, men er med til at så tvivl om de gældende regler.

Desuden giver mange kommuner udtryk for samme pragmatiske holdning til håndhævelse af reglerne for erhvervsvirksomheder. Det anses for vigtigere, at virksomhederne afleverer affald i genbrugspladsernes containere, end at affaldet sættes af på fx rastepladser.

Genbrugspladserne gør i udpræget grad brug af forskellige kontrolforanstaltninger for at sikre sig, at virksomhederne sorterer deres affald efter pladsernes ønsker.

Genbrugspladsens beliggenhed har størst betydning

Hovedparten af de interviewede virksomheder oplyser, at de kommer fra kommunen eller oplandet til den pågældende genbrugsplads, men ca. 1/3 oplyser samtidigt, at de af og til kommer på andre genbrugspladser, hvis det passer bedre i deres arbejdsplaner.

Beliggenheden er den vigtigste faktor for virksomhedernes valg af genbrugsplads. Undersøgelsen peger på, at virksomhederne gerne kører til andre genbrugspladser for at spare penge - eller opnå andre fordele - hvis det ikke medfører øget kørsel.

Enkelte af de interviewede erhvervsbrugere har benyttet andre genbrugspladser end de burde for at slippe for betaling - men i så fald har genbrugspladsen ligget på deres naturlige kørevej [2].

Virksomhedernes tilfredshed

Generelt er erhvervsbrugerne godt tilfredse med deres lokale genbrugsplads. Således udtrykker ca. 90% af brugerne i projektets undersøgelse, at de er tilfredse/meget tilfredse med den lokale genbrugsplads. Der er dog en del kritiske bemærkninger til prisen (på betalingsstationerne) og til dels åbningstiderne, hvis genbrugspladsen kun har åbent morgen/formiddag eller eftermiddag.

Pladsfolkene har stor betydning for virksomhedernes tilfredshed med at komme på genbrugspladsen. Men det er i sig selv ikke en udløsende faktor for valget af genbrugspladsen. Virksomhederne lægger vægt på, at der skal være god plads, og at de kan komme rundt med en bil til de enkelte containere. Derimod spiller antallet af containere på pladsen, sorteringskrav mv. kun en minimal rolle for virksomhedernes opfattelse af pladsen.

God information om muligheder og krav i forbindelse med benyttelse af genbrugspladsen er vigtig for virksomhederne – og ændringer i disse forhold med skærpelse af regler eller uklarheder i tolkning af reglerne påvirker brugernes tilfredshed i negativ retning.

Bortset fra beliggenhed virker det ikke som om, at der er enkelte faktorer omkring pladsen, som har væsentlig større betydning end andre. Praktiske forhold omkring aflevering af affald fremhæves ofte af virksomheder som nogle af de væsentligste; at der er plads til at komme rundt, og at der er ryddet på pladsen, så affaldet kan afleveres uden forhindringer.

3.2 Konklusion

Konklusionerne fra denne undersøgelse om mindre virksomheders brug af genbrugspladser kan opsummeres til:

  • Adgang til genbrugspladser for virksomheder medvirker til en øget udsortering af affaldet – og dermed en bedre behandling og øget genanvendelse.
  • Især mindre håndværksvirksomheder, men også mange virksomheder inden for handel, kontor og institutioner har generelt stor gavn af at kunne anvende genbrugspladser.
  • Fremstillingsvirksomheder benytter kun i mindre grad genbrugspladser. Fordelingen mellem erhvervene varierer dog mellem kommunerne og afhænger af såvel erhvervsstruktur som af andre affaldsordninger – fx hvis der er favorable ordninger for indsamling af erhvervsaffaldet.
  • Beliggenheden er for virksomhederne den væsentligste parameter for valg af genbrugsplads.
  • Virksomhederne transporterer ikke affald over kommunegrænsen for at benytte andre genbrugspladser med mere favorable forhold for virksomhederne, hvis dette medfører øget kørsel.
  • Virksomheder afleverer ofte tre eller flere affaldsfraktioner ved besøg på genbrugsplads – og ofte flere fraktioner end de har containere til.
  • Virksomhederne er generelt gode til at sortere affaldet og kan klare strenge sorteringskrav, så længe de er entydige.
  • Det er vigtigt med en smidig indretning, som gør det så let som muligt at aflevere affaldet. Ønsker fra virksomhederne retter sig ofte mod nemmere adgang til aflæsning af affaldet (fx nedsænkede containere) og ingen kø-dannelse ved indgang.
  • En del virksomheder udtrykker utilfredshed, hvis de har fornemmelse af, at nogle kan snyde sig fra fx kravene til betaling. Det er særligt udtalt, hvor der indføres systemer for betaling pr. besøg, og der ikke er anden håndhævelse end kontrol fra pladsmedarbejderne.

3.3 Perspektivering

Organisering af genbrugspladserne afspejler en mangfoldighed, som viser, at der er mange forskellige måder at løse opgaven omkring affaldshåndtering på. Modellerne for virksomheders anvendelse af genbrugspladserne er til dels et udtryk for lokale politiske prioriteringer, hvor fx serviceniveau over for borgere og virksomheder samt lokale miljøpolitiske mål spiller ind. Desuden er der mange praktiske forhold, som fx infrastruktur og erhvervsstruktur i kommunerne, der til sammen danner rammerne for affaldshåndteringen. Her udgør genbrugspladserne ét element, der må ses i sammenhæng med den øvrige del af affaldshåndteringen – fx kommunens indsamlingsordning for genanvendelige affaldsfraktioner.

Der kan peges på en række fordele ved, at erhverv har adgang til en genbrugsplads. Det smidiggør affaldshåndteringen for visse erhvervsgrupper, det medvirker til øget udsortering af genanvendelige fraktioner, og det øger erhvervsbrugernes tilfredshed med den kommunale service.

Det kan diskuteres, om det er hensigtsmæssigt, at reglerne for virksomhedernes brug af genbrugspladser kan være meget forskellige mellem de enkelte kommuner. Det gælder fx adgangskrav, betalingsforhold, sorteringskrav og definitioner på, hvad der er erhvervsaffald. Især i de tættest befolkede områder (storbyerne samt oplandet) bør der tilstræbes harmoni i reglerne, hvis man vil forhindre, at reglerne misbruges, sikre en optimal sortering samt sikre, at omkostninger til den videre affaldshåndtering ligger hos affaldets oprindelseskommune.

Restriktioner ved brug af genbrugsplads er mange og forskellige. Målet er at undgå at "for solidariske betalingssystemer" misbruges af "storbrugere", herunder at husholdninger betaler for virksomheders brug. Ofte retter begrænsningerne sig særligt mod erhvervsbrugere eller mod brugere fra andre kommuner, hvor en "veldefineret" brugergruppe har adgang på mere lempelige vilkår.

Samtidig skal systemet for benyttelse af genbrugspladsen tilskynde sortering af affald, servicering af brugerne og et betalingssystem, der på én gang er retfærdigt og smidigt. Selv om der skal tages højde for lokale forhold som både profil af genbrugspladsens brugere og politiske ønsker, er det vigtigt, at reglerne for benyttelse af genbrugspladsen er logiske. Hvis der er en logisk opbyggelse af regelsættet, som tilmed er nemt at håndhæve på pladserne, giver det større tilfredshed blandt erhvervsbrugerne.

Virksomhedernes helhedsindtryk af genbrugspladsen forværres ofte, hvis nabokommunerne har mere lempelige krav, eller der ikke er samme betalingsopkrævning eller adgangskontrol ved indkørsel til pladsen. Det kan således anbefales, at kommuner og affaldsselskaber forholder sig til problemstillinger med brugere fra nabokommunerne og så vidt muligt samarbejder om fælles løsningsmodeller.

Nogle genbrugspladser har bl.a. etableret bom- og vejesystem for at mindske antallet af læs, der tilføres som "rene læs" – som lige såvel kunne køres direkte til videre behandling – og derved opnå en mindre belastning af genbrugspladsen. Andre pladser har udelukkende haft øje for en "retfærdig" betalingsordning ved etablering af bom- og vejesystem. Tilsvarende fokuserer nogle kommuner på højest mulig genanvendelse i forhold til den samlede affaldsmængde, der modtages på genbrugspladsen, hvor andre udelukkende fokuserer på den billigste drift i forhold til mængden af modtaget affald.

De forskellige formål med genbrugspladsens indretning og drift gør det vanskeligt at sammenligne effektiviteten mellem de enkelte pladser. Kommuner og affaldsselskaber skal være varsomme med at "kopiere" hinandens løsninger uden at kende til de politiske og strukturelle forudsætninger. For eksempel kan det være, at udgifterne til driften af genbrugspladsen i en kommune vil kunne dækkes ved indtægterne fra salg af genanvendelige fraktioner, da åbningstiden er begrænset, og der samtidig er obligatoriske ordninger for nogle af de affaldsfraktioner, som er dyrest at håndtere. Dermed kan genbrugspladsen tillade fri adgang fra såvel private som erhvervsbrugere. Denne ordning vil ikke nødvendigvis kunne passe andre kommuner, hvor der ønskes en lang åbningstid og modtagelse af flere fraktioner eller hvor affaldet som følge af erhvervsstrukturen nødvendiggør andre og dyrere løsninger.

Kommuner og affaldsselskaber gør sig mange overvejelser omkring optimering af virksomhedernes brug af genbrugspladserne. Dette gælder fx regler for betaling for erhvervskunder, herunder forhold som indførelse af vægt og bom, om prisen skal differentieres i forhold til, hvilke affaldsfraktioner der afleveres, eller om der skal etableres genbrugspladser udelukkende for erhverv.

For så vidt angår betalingsforhold er det meget vanskeligt at vurdere, om det konkrete system afspejler den reelle brug/belastning. En ting er, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvor stor en andel af affaldet virksomhederne bidrager med, noget andet er hvilken type af affald der afleveres, da håndteringsomkostningerne er forskellige for de respektive affaldsfraktioner. Samtidig har erhvervskunder typisk brug for betydelig mindre vejledning end private brugere, idet erhvervskunder "kender deres affald" - de kommer oftere og med de samme affaldsfraktioner.

Endvidere vil der i praksis være en række grænsetilfælde om, hvornår affald fra private husholdninger skal betragtes som erhvervsaffald.

Da virksomhedernes betaling for genbrugspladsen i princippet skal være omkostningsægte og der ikke må ske krydssubsidiering mellem brugergrupper, betyder det bl.a.:

  • Borgerne skal ikke betale for virksomhedernes brug af genbrugspladsen og vice versa
  • Bestemte virksomheder (typer) bør ikke betale for andre virksomheders brug
  • Borgere og virksomheder i oplandet til genbrugspladsen skal ikke betale for brugere udefra
  • Der bør være en sammenhæng mellem brugen og belastningen af pladsen og gebyret.

Principperne for gebyrfastsættelse er et kapitel for sig, og ligger uden for denne rapports undersøgelse. Men det er vigtigt at påpege, at kompleksiteten vedrørende gebyrforholdene medfører, at det vil være vanskeligt (om ikke umuligt) at opbygge ét system for virksomheders brug af genbrugspladser, der reelt opfylder alle kommunernes behov og ønsker.

Det er indtrykket, at der bruges mange kræfter i kommuner og affaldsselskaber på at udforme regler for virksomheders brug af genbrugspladsen, der afspejler såvel egne lokale prioriteringer som formelle krav. I praksis kan der være god grund til at kommuner og affaldsselskaber vælger en pragmatisk afvejning – hvor udgangspunktet er, at de administrative byrder skal være mindst mulige, og at det skal fungere uden systematiske kontrolforanstaltninger fra pladsfolkenes side. Af samme grund har mange pladser fravalgt et direkte betalingsprincip, hvor virksomhederne betaler et gebyr ved indgangen.

Fodnoter

[1] Bl.a. "Kommunal benchmarking", sep. 2001

[2] Undersøgelser på genbrugspladser i Storkøbenhavn i henholdsvis Vestforbrændings og Amagerforbrændings regi har vist, at mange gerne krydser kommunegrænser for at slippe for betaling. Det er dog især private kunder, der har været i fokus i disse undersøgelser.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.