| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Demonstrationsprojekt med genanvendelse af gråt spildevand fra en større gråvandsproducent

6 Måleprogram 2. fase: vurdering af behandlingseffekt

Formålet med måleprogrammets fase 2 var at fastlægge anlæggets behandlingseffekt af det grå spildevand.

Resultaterne af fase 2 af måleprogrammet er beskrevet i dette kapitel. Måleprogrammet er fastlagt med udgangspunkt i resultaterne fra den indledende undersøgelses fase 1, som er beskrevet i kapitel 5. Programmet er godkendt af Miljøstyrelsen. Da der kan forventes at forekomme en række virus og parasitter i denne type grå spildevand, blev der foretaget undersøgelse for udvalgte protozoer. Der blev ikke analyseret for virus da der ikke eksisterer standardiserede metoder til påvisning af disse smitstoffer.

Alle prøver og analyser ifølge måleprogrammet er udtaget og foretaget ved ROVESTA Miljø I/S.

I måleprogrammets fase 2 er der udtaget prøver af henholdsvis:

• Ubehandlet gråt spildevand – før 1. sandfilter (V1)
• Behandlet gråt spildevand – efter 2. sandfilter (V3)
• Behandlet gråt spildevand – efter reservoiret (V4)
• Behandlet gråt spildevand – efter UV-lampe (V5)

Prøveudtagningspunkter fremgår af principdiagrammerne bilag A og B.

Udtagningspunktet for behandlet gråt spildevand efter UV-lampen blev først etableret inden prøveudtagningen d. 19.08.03 og 26.08.03. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.

6.1 Kemiske analyseparametre

De analyserede parametre og anvendte metoder er vist i tabel 6.1. Begrundelser for valg af parametre er angivet i rapportens kapitel 4.

Tabel 6.1 Kemiske parametre for fase 2

* Prøver fra udtagningssted V5 blev kun analyseret d. 19.08.03 og 26.08.03

6.1.1 Kemiske analyseresultater fra vurdering af behandlingseffekt (fase 2)

Kemiske analyseresultater fremgår af bilag H.

Af tabel 6.2 ses behandlingseffekten for organisk stof og anioniske detergenter i forhold til drikkevandskravene.

Tabel 6.2 Behandlingseffekt

* Der findes ikke et specifikt drikkevandskrav til BOD, men for NVOC er der et krav til max. 4 mg C pr. Dette vil svare til et BOD-indhold på ca. 11 mg/l /4/.

Det vurderedes ud fra analyseresultaterne i tabel 6.2, at behandlingseffekten ikke var tilfredsstillende, idet indholdet af BOD og anioniske detergenter i det behandlede grå spildevand lå langt over kravene til drikkevand. Mængden af BOD vil bla. øge risikoen for mikrobiel eftervækst.

6.2 Mikrobiologiske analyser

De analyserede parametre og anvendte metoder er vist i tabel 6.3. Begrundelser for valg af parametre er angivet i rapportens kapitel 4.

Tabel 6.3 Mikrobiologiske parametre for fase 2

' ved prøveudtagningen d. 08.07.03

* ved prøveudtagningen d. 19.08.03 og 26.08.03

6.2.1 Mikrobiologiske analyseresultater fra vurdering af behandlingseffekt (fase 2)

Resultater fra 2 prøveindsamlinger d. 08.07.03 og 15.07.03
Der blev ved de 2 prøveindsamlinger analyseret for en række mikrobiologiske parametre. Parametre og resultater er vist i tabel 6.4.

Tabel 6.4. Mikrobiologiske analyseresultater fra måleprogram - fase 2 (08.07.03 og 15.07.03).

Klik her for at se Tabel 6.4

Analyserne for termotolerante coliforme bakterier og enterokokker viste relativt lave kimtal i ubehandlet gråt spildevand (V1). UV-lysbehandlet gråt spildevand (V4) udledt fra anlægget indeholdt dog såvel termotolerante coliforme bakterier og enterokokker.

Ubehandlet gråt spildevand indeholdt høje antal kim ved 22°C og 37°C, herunder hæmolytiske kim (tabel 6.4). Der fandtes nogen kimtalsreduktion efter sandfiltrene (V3), men det UV-lysbehandlede gråt spildevand (V4) udledt fra anlægget indeholdt stadig relativt høje antal kim. Det UV-lysbehandlede grå spildevand (V4) udledt fra anlægget indeholdt endvidere varierende antal af coliforme bakterier, Pseudomonas aeruginosa, Aeromonas spp., og koagulase-positive Staphylococcer.

Ved projektets igangsættelse var det usikkert om det var muligt at identifiere et dansk laboratorium som havde kapacitet og mulighed for at lave analyser af gråt spildevand for protozoer. Analyser for protozoer blev derfor ikke medtaget i den oprindelige analyseplan. Protozoer er vigtige vandbårne smitstoffer i udlandet, hvorimod der ikke syntes at foreligge viden om deres forekomst i gråt spildevand i Danmark. Da der efter projektets igangsættelse blev mulighed for at få udført analyser for protozoer, blev det besluttet at gennemføre en analyse af ubehandlet gråt spildevand. Resultaterne viste, at det ubehandlede grå spildevand indeholdt 600 Cryptosporidium æg (oocyster) og 600 Giardia æg (cyster) per liter.

Af flere grunde blev der ikke foretage flere analyser for protozoer i det ubehandlede og behandlede grå spildevand. Det lykkedes aldrig i projektet, at få sandfilteranlægget til at fungere optimalt. Det var derfor ikke så interessant, at få påvist om der var protozoer i det behandlede vand, da der ville være usikkerhed omkring et velfungerende anlægs kapacitet til at fjerne eller reducere indholdet af protozoer. Endvidere vil påviste protozoer også skulle undersøges for deres viabilitet (om oocysterne var levende) og eventuelle infektivitet (smitsomhed) efter behandling i anlægget. Det er relativt omfattende analyser (forsøg med mus) og analyseudgifter til sådanne analyser for protozoer er meget høje. Der var ikke umiddelbart økonomiske ressourcer til i projektet at gennemføre den type af analyser. Der blev således ikke foretaget analyser for protozoer i efterfølgende analyser.

Resultater fra 2 prøveindsamlinger d. 19.08.03 og 26.08.03
På baggrund af resultaterne fra de mikrobiologiske analyser i juli 2003, hvor der generelt blev påvist høje kimtal i UV-lysbehandlet gråt spildevand (V4) udledt fra anlægget, blev det besluttet at justere UV-lysbehandlingen, herunder vandgennemstrømshastigheden for at øge kimtalsreduktionen. Der blev herefter foretaget et antal målinger forskellige steder i anlægget (V1, V3, V4, og V5) til fastlæggelse af effekten af de foretagne anlægsjusteringer. Der blev for hver indsamlingssted udtaget 2 forskellige prøver (a og b prøve). Resultaterne af disse analyser er vist i tabellerne 6.5 og 6.6.

Tabel 6.5. Mikrobiologiske analyseresultater fra måleprogrammets fase 2 (19.08.03)

Klik her for at se Tabel 6.5

Tabel 6.6. Mikrobiologiske analyseresultater fra måleprogrammets fase 2 (26.08.03)

Klik her for at se Tabel 6.6

Resultaterne af undersøgelserne var ikke væsentlig forskellige fra resultaterne fra juli 2003. Det skal endvidere bemærkes, at der var betydelige forskelle i kimtal i dobbeltprøverne udtaget fra samme indsamlingssted De foretagne anlægsjusteringer havde således haft en minimal effekt. Det skal bemærkes, at prøver udtaget umiddelbart efter UV-lyslampen (V5) indeholdt 3.100-8.600 kim/ml ved 37°C og 660-1.200 kim/ml ved 22°C . Disse kimtal er uventet høje, hvilket eventuelt kan skyldes at behandlet gråt spildevand indeholdt relativt store mængder partikulært materiale og organisk stof. Dette vil normalt medfører en nedsat effekt af UV-lysbehandlingen.

De meget høje kimtal i UV-lysbehandlet gråt spildevand (V4) udledt fra anlægget sammenholdt med kimtalsmålingerne umiddelbart efter UV-lysbehandlingen (V5) indikerer, at ikke alt udledt behandlet vand fra beholderen var blevet UV-lysbehandlet.

6.3 Mikrobiologiske delkonklusioner

• Det ubehandlede grå spildevand (V1) indeholdt relative høje antal af alle mikrobiologiske måleparametre, dog var antal fækale indikatorbakterier (termotolerante coliforme bakterier og enterokokker) lave. Der fandtes endvidere generelt meget store variationer i de fundne kimtal.
• Ved gentagne målinger blev der trods påvisning af fækale indikatorbakterier ikke påvist Salmonella og Campylobacter. Der blev ikke påvist Legionella spp. i ubehandlet gråt spildevand. Legionella spp. syntes derfor ikke at forekomme og/eller udvise ringe overlevelse i gråt spildevand. Det bemærkes, at der ikke er en korrelation mellem forekomst af fækal indikatorbakterier og Legionella spp.
• Der blev påvist såvel Cryptosporidium som Giarida æg (600 æg/L) i en enkelt prøve af ubehandlet gråt spildevand. Grundet bl.a. begrænsede økonomiske ressourcer blev der ikke blev foretaget yderligere analyser for disse protozoer. Det er derfor uvist om protozoeæggene blev tilbageholdt i sandfiltrene og/eller blev inaktiveret af UV-lysbehandlingen. Effekt af UV-lysbehandling på protozoer vil endvidere skulle undersøges ved bestemmelse af æggenes (oocysternes) viabilitet (levedygtighed) og eventuelt også deres infektivitet (evne til at give infektion)
• Behandling af det grå spildevand i sandfiltrene havde kun en begrænset reducerende effekt på kimtallene.
• De høje kimtal i UV-lysbehandlet gråt spildevand (V4) udledt fra anlægget sammenholdt med kimtalsmålingerne umiddelbart efter UV-lysbehandlingen (V5) indikerer, at ikke alt udledt behandlet vand fra beholderen var blevet UV-lysbehandlet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.