Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 46 – Demonstrationsprojekt med genanvendelse af gråt spildevand fra en større gråvandsproducent

Demonstrationsprojekt med genanvendelse af gråt spildevand fra en større gråvandsproducent

7 Konklusion

Behandlingsanlægget

Efter ca. 1½ års drift af behandlingsanlægget vurderes det, at denne type anlæg, der bestod af en opsamlingstank, to serieforbundne sandfiltre, et iltanlæg til dosering af ren ilt samt et UV-lysanlæg og en opbevaretank, ikke er egnet til effektiv behandling af gråt spildevand. Anlægget har ikke på noget tidspunkt under driftsperioden fungeret optimalt. Dette gælder både drifts- og behandlingsmæssigt.

Anlægget har ikke vist sig i stand til effektivt at reducere BOD og indholdet af detergenter. I perioder har behandlingseffekten målt i forhold til reduktion af BOD være fin, idet værdierne har ligget under drikkevandskravene for BOD (målt som NVOC, jf. afsnit 6.1.1). Generelt må det dog konstateres, at der kun er opnået reduktioner på 40-60%, hvilket ikke er tilstrækkeligt i forhold til at sikre en konstant og høj kvalitet af det behandlede grå spildevand. Værdierne for BOD lå i hovedparten af undersøgelsesperioden langt over drikkevandskravene.

På trods af flere justeringer af anlægget levede kvaliteten af det behandlede grå spildevand ikke op til det, som var ønsket for projektet. I et forsøg på at nedbringe/fjerne mængden af organisk stof og detergenter blev der tilsat ren ilt, som var med til at reducere mængden af organisk stof og detergenter. Det kunne konstateres, at mængden af organisk stof i det behandlede grå spildevand blev væsentligt reduceret umiddelbart efter tilsætning af ren ilt til sandfiltrene. Efter en driftsperiode må 2-3 måneder viste analyseresultaterne imidlertid en stigning i BOD tallene igen på trods af tilsætning af ren ilt. Det betyder en øget risiko for mikrobiel eftervækst og nedsat effekt af UV-lysbehandlingen.

Der er ikke fundet en entydig forklaring på denne stigning i indholdet af BOD. Tilslamning af sandfiltrene og problemer med returskylning af filtrene samt eksisterende beholder-pumpe- og varmeveksler installation ved Vestbadet, kan være en medvirkende årsag til det stigende BOD tal. De eksisterende installationer har bl.a. betydet, at der ikke har været et kontinuert vandflow gennem filtrene. Pga. den generelt ringe reduktion af BOD i anlægget, blev der ikke foretaget yderligere vurderinger for at finde forklaringer på de stigende BOD tal.

Driften af anlægget har givet anledning til en del problemer med bl.a. lugtgener, utætheder, driftsstop mv. Dette har betydet, at anlægget i flere perioder har været ude af drift pga. reparationer og tilretninger.

Der har været anvendt kendte behandlingsteknologier som sandfiltrering og UV-lysbehandling, der har vist sig effektive i andre sammenhæng. I forbindelse med behandling af gråt spildevand har UV-lysbehandlingen af gråt spildevand i Nordhavnsgården givet gode resultater /2/, som ikke har vist sig muligt for dette projekt.

Sundheds- og hygiejnemæssige aspekter

Resultaterne af de mikrobiologiske analyser viser, at det opstillede anlæg kun i begrænset udtrækning havde en reducerende effekt på kimtallene. Behandlingen i sandfiltrene havde således kun en meget begrænset kimtalsreducerende effekt.

De høje kimtal i UV-lysbehandlet gråt spildevand udtaget fra beholderen (V4) sammenholdt med kimtalsmålingerne umiddelbart efter UV-lysbehandlingen (V5) indikerer, at ikke alt udledt behandlet vand fra beholderen var blevet UV-lysbehandlet.

Analyseresultaterne af de prøver, der blev udtaget umiddelbart efter UV-lysbehandlingen (V5), hvor kimtalsniveauerne lå mellem 660 – 1.200 cfu/ml for kimtal ved 22°C og mellem 3.100 – 8.600 cfu/ml for kimtal ved 37°C indikerer, at UV-lysbehandlingen ikke var effektiv, set i forhold til, hvilken reducerende effekt UV-lys normalt har på kimtal i spildevand af denne karakter. Indholdet af suspenderet stof og turbiditeten var relativ høj i det behandlede vand efter sandfiltrene, hvilket kan have haft betydning for UV-behandlingens effekt.

Fysiske og kemiske aspekter

Resultaterne af de fysiske og kemiske analyser udført af ROVESTA Miljø I/S viser en ringe behandlingseffekt i anlægget for parametrene suspenderet stof, turbiditet, BOD, COD, NVOC, sulfid og anioniske detergenter. Værdierne for det behandlede grå spildevand viste reduktioner på 40-55% fra det ubehandlede til det behandlede grå spildevand. BOD lå således på 38 – 110 mg/l i det behandlede vand, hvilket betyder, at der er en betydelig risiko for mikrobiel eftervækst og nedsat effekt af UV-lysbehandling.

På baggrund af erfaringer i projektet ved "Nordhavnsgården" /2/ blev det besluttet ikke at analysere for behandlingseffekt for de øvrige parametre i fase 1 måleprogrammet (screeningsparametrene). Det blev bl.a. besluttet på grundlag af de generelt meget lave niveauer, der blev fundet for stort set samtlige screeningsparametre i ubehandlet grå spildevand. Undtaget var fire typer phthalater (blødgørere) og to typer phenoler. Projektet har ikke undersøgt årsagen til fundet af netop disse stoffer i det ubehandlede grå spildevand, men de stoffer findes typisk i de produkter (sæbe shampoo, parafumer osv), der anvendes ved badning. Der henvises til andre relevante undersøgelser /1/.

Analyseresultaterne af de prøver der er udtaget viser generelt et meget lavt indhold af metaller og miljøfremmede stoffer i det ubehandlede grå spildevand. De lave værdier indikerer, at den sundhedsmæssige risiko i forhold til kemiske aspekter ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til toiletskyl eller maskinvask af tøj er lav. Det skal dog bemærkes, at der kun er gennemført en analyserunde for alle de kemiske parametre, og der er ikke foretaget analyser for metaller og miljøfremmede stoffer i det behandlede grå spildevand. De meget lave værdier for metaller og miljøfremmede stoffer i det ubehandlede går spildevand understøttes af andre tilsvarende undersøgelser /1/ og /2/.

Generel konklusion

Ved gentagne sammenlignelige analyser er det påvist, at kvaliteten af det behandlede grå spildevand var meget varierende og værdierne for kimtal, BOD og detergenter var høje. Ved gentagne målinger blev der trods påvisning af fækale indikatorbakterier ikke påvist Salmonella og Campylobacter i ubehandlet vand. Ligeledes blev der heller ikke påvist Legionella i det ubehandlede grå spildevand. Der blev påvist såvel Cryptosporidium som Giarida æg (600 æg/L) i en enkelt prøve af ubehandlet gråt spildevand. Da der ikke blev foretaget yderligere analyser for disse protozoer, er det uvist om protozoeæggene blev tilbageholdt i sandfiltrene og/eller blev inaktiveret af UV-lysbehandlingen.

Med projektets resultater, vurderes det, at der kan være sundhedsrisici ved anvendelse af det behandlede grå spildevand fra det anlæg, der blev etableret ved Vestbadet. Sammensætningen af det ubehandlede grå spildevand ved Vestbadet er sammenligneligt med gråt spildvand fra andre steder /1/ og /2/. Der har således ikke været tale om særligt tungt belastet spildevand, der evt. kunne forklare den ringe behandlingseffekt.

Hovedproblemet for det etablerede sandfilteranlæg (jf. kapitel 2 for en nærmere beskrivelse af anlægget) var, at det ikke var i stand til at sikre en tilstrækkelig omsætning/fjernelse af det organiske stof i det grå spildvand. Selv efter tilsætning af ren ilt (95% ren ilt) til sandfiltrene kunne der ikke opnås en tilstrækkelig og ensartede fjernelse af BOD. Med et højt indhold af BOD og partikler er den efterfølgende UV-lysbehandling væsentlig mindre effektiv, hvilket analyseresultaterne i dette projekter også viser. Endvidere er der stor risiko for mikrobiel eftervækst.

Selvom der evt. kunne tilvejebringes bedre tekniske forhold, styring af vandstrømme og trykforhold, hvilket var vanskeligt i det konkrete projekt ved Vestbadet, vurderes det, at dette ikke ville ændre på den generelle vurdering af anlæggets anvendelighed til behandling af gråt spildevand.

På baggrund af projektets erfaringer med denne type sandfilteranlæg og erfaringer fra et tilsvarende anlæg ved BO90 /1/ vurderes det, at sådanne sandfilteranlæg ikke er egnet til rensning af gråt spildevand jf. ovenstående. Det er ikke i dette projektet, vurderet om andre typer sandfilteranlæg med f.eks. recirkulation over filtrene, længere opholdstid i anlægget, større filtermasse pr. behandlede mængde spildevand, forsedimentering osv. ville være egnede metoder. Disse løsninger har været diskuteret i projektet, men det var ikke muligt at afprøve dem i praksis, primært pga. tid og økonomi i projektet.