| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Demonstrationsprojekt med genanvendelse af gråt spildevand fra en større gråvandsproducent

Sammendrag

Formålet med projektet var at gennemføre et demonstrationsprojekt med behandling af gråt spildevand fra en større producent af gråt spildevand, som i dette tilfælde var Vestbadet I/S. Projektet bestod i etablering af et anlæg til opsamling, behandling og opbevaring af gråt spildevand til anvendelse i forbindelse med toiletskyl og maskinvask af personaletøj. Projektets resultater skulle endvidere bruges til en vurdering af en mulig anvendelse af det behandlede vand til toiletskyl i en stor beboelsesejendom, der er nabo til Vestbadet.

Anlægget blev installeret i det offentlige svømmebad, Vestbadet I/S, Nykær 26, 2605 Brøndby, der årligt besøges af ca. 300.000 personer – www.vestbad.dk. Vestbadets vandforbrug er på ca. 17.000-18.000 m3/år svarende til 45 - 50 m3/dag. Det anslås, at der anvendes mellem 12.000 – 15.000 m3/år til brusning og håndvask.

I projektet er der undersøgt og vurderet forskellige behandlingsmetoder. Et flotationsanlæg "Muslingen", der er et norsk koncept, var således det oprindelige forslag til teknologi. Nærmere undersøgelser viste imidlertid, at den teknologi ville medføre betydelige driftsmæssige problemer. Derfor blev der i stedet anvendt en sandfilter-teknologi.

Behandlingsanlægget bestod af følgende behandlingsmoduler:

  1. Opsamlingstank
  2. Dobbelt sandfilter, hvor der skete en nedbrydning og omdannelse af organisk stof, samt tilbageholdelse af partikler.
  3. Anlæg for tilsætning af ilt for at sikre omdannelse af organisk stof under aerobe forhold.
  4. UV-lysbehandling
  5. Reservoir

Projektets primære formål var at vurdere hvor effektiv behandlingsanlægget reducerede antallet af udvalgte mikrobiologiske måleparametre i gråt spildevand for derved at kunne fastsætte den mikrobiologiske kvalitet af behandlet og opbevaret gråt spildevand. Yderligere formål var en generel vurdering af anlæggets driftmæssige forhold og teknologi, herunder eventuelle lugtgener. Sidstnævnte har udgjort problemer i forbindelse med drift af flere tidligere anlæg til behandling af gråt spildevand. Endelig skulle analyseresultaterne også bidrage med en generel øget viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af gråt spildevand.

Der er foretaget en overordnet og sammenfattende vurdering af de sundheds- og hygiejnemæssige risici for brugere ved anvendelse af det behandlede grå spildevand til toiletskyl og maskinvask af tøj, hvorimod der ikke er foretaget en risikovurdering ved fejl og uheld ved det tekniske anlæg. Der er ikke foretaget en større vurdering af sundheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for personer, der skal vedligeholde anlægget.

Miljøstyrelsen besluttede at måleprogrammet for projekter med gråt spildevand skulle gennemføres i to trin:

  1. En generel karakterisering af det grå spildevand ved tilledning til anlægget, inden vandet behandles i anlægget. Dette trin inkluderer en række kemiske parametre og mikrobiologiske "standardparametre".
  2. I trin 2 skal prøveudtagning foretages i såvel indløbet som udløbet fra behandlingsdelen af anlægget. Antallet af måleparametre inkluderet i trin 2 er reduceret i forhold til trin 1. På baggrund af måleprogrammets trin 1, skal de væsentligste parametre identificeres, dvs. de mest følsomme eller mest beskrivende parametre (parametre som indikatorer for problematiske forureningskomponenter), så et mindre omfangsrigt, men mere specifikt måleprogram kan sammensættes i trin 2.

Under trin 1 blev det vurderet, at indholdet af potentielt farlige eller giftige stoffer, som metaller og miljøfremmede stoffer var meget lav i det opsamlede grå spildevand ved Vestbadet. Resultaterne af smitstofanalyserne indikerede, at der blev tilført yderst få velkendte egentlige bakterielle smitstoffer til det opsamlede grå spildevand. Der kan dog forekomme en række potentielle smitstoffer i såvel ubehandlet som behandlet gråt spildevand.

Under trin 2 blev det vurderet, at det ubehandlede grå spildevand indeholdt relativt høje antal af alle de målte mikrobiologiske måleparametre, dog var antallet af fækale indikatorbakterier (termotolerante coliforme bakterier og enterokokker) lave. Der fandtes endvidere generelt meget store variationer i de fundne kimtal. I en enkelt prøve af ubehandlet gråt spildevand udtaget til analyse for protozoer fandtes der 600 Cryptosporidium spp. og Giardia spp. per liter.

Behandling af det grå spildevand i sandfiltrene havde kun en begrænset reducerende effekt på kimtallene. De høje kimtal i UV-lysbehandlet gråt spildevand udledt fra anlægget sammenholdt med kimtalsmålingerne umiddelbart efter UV-lysbehandlingen indikerede, at ikke alt udledt behandlet vand fra beholderen var blevet UV-lysbehandlet. Desuden gav et relativt højt indhold af BOD i det behandlede grå spildevand øget risiko for mikrobiel vækst.

På baggrund af erfaringerne omkring sandfilteranlægget fra dette projekt og erfaringer fra et tilsvarende anlæg ved BO90 /1/ vurderes det, at den valgte teknologi i form af sandfilteranlæg ikke er egnet til rensning af gråt spildevand. På grund af projektets resultater er der ikke gennemført en nærmere vurdering af anvendelsesmuligheder for det behandlede grå spildevand.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.