Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 47 – Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj - Nordhavnsgården

Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj

8 Konklusion

Renseanlægget

To års drift af renseanlægget har vist, at det er meget driftssikkert. Fejl har kunne udbedres relativt nemt og hurtigt og i de fleste tilfælde uden betydning for kvaliteten af det behandlede vand. Det vurderes, at den anvendte teknologi er velfungerende og velegnet som anlæg i beboelsesejendomme. Det skyldes især, at anlægget er fuldautomatisk og kun kræver et minimum af vedligehold og pasning. Det er dog stadig en forudsætning, at der er en ejendomsfunktionær eller anden person, der jævnligt kan tilse anlæggets drift.

Anlægget har fungeret meget tilfredsstillende uden væsentlige lugtgener. Lugtgener har været begrænset til det rum, hvor anlægget er placeret og kun i forbindelse med tømning eller reparation af anlægget. Der har ikke været rapporteret om lugtgener for beboerne i ejendommen.

Det var vigtigt for resultaterne at vise hvordan anlægget ville fungere under "almindelige " forhold. Beboerne i ejendommen har således kunne anvende de vaskemidler og kemikalier de hidtil har anvendt. Under de betingelser har den biologiske pr°Ces i anlægget (bioreaktoren) vist sig at være robust og velfungerende. Projektet har vist, at for denne type teknologi er det ikke en betingelse, at der anvendes særlige miljøvenlige midler, for at opnå en god behandlingseffekt og dermed høj vandkvalitet.

Der er taget alle forholdsregler for installationsfejl især omkring rørtilslutninger. RC-anvisning 003 er blevet fulgt i det omfang, det har været relevant. Det er kun autoriserede VVS og kloakmestre, der har arbejdet på anlægget. Der er anvendt rørtyper, som adskiller sig væsentligt fra de øvrige installationer i ejendommen, så der ikke umiddelbart kan ske en forveksling. De valgte rørtyper kræver endvidere specialværktøj, som reduceres risikoen for "uautoriserede" arbejder på rørene.

Det vurderes, at Worst-case scenariet i driftssituationen er i det tilfælde, hvor bioreaktoren (RBC-anlægget) sætter hel eller delvis ud af funktion. Der er udarbejdet en beredskabsplan i sådanne tilfælde. Den har været bragt i anvendelse en enkelt gang af ejendomsinspektøren, og den har vist sig at fungere tilfredsstillende.

Sundheds- og hygiejnemæssige aspekter
Resultaterne af de mikrobiologiske analyser udført af ROVESTA Miljø I/S og KVL viser, at det opstillede anlæg til behandling af gråt spildevand over en lang undersøgelsesperiode var meget driftssikker og producerede vand af en mikrobiologisk kvalitet meget tæt på kravene til drikkevand.

Selvom der ikke kunne påvises bakterielle smitstoffer, herunder Legionella spp., i ubehandlet gråt spildevand, så må især gram-negative bakterielle smitstoffer forventes at kunne forekomme i ubehandlet gråt spildevand. Det forhold, at indikatorbakterierne, total coliforme, termotolerante coliforme og enterokokker, ikke kunne isoleres fra UV-lys behandlet og behandlet, opbevaret spildevand, indikerer, at eventuelle gram-negative smitstoffer vil blive inaktiveret og/eller dræbt af UV-lys bestrålingen.

Miljøstyrelsen og projektets deltagere identificerede ved projektets start at eventuelle sundhedsrisici ved anvendelse af behandlet gråt spildevand primært er relateret til aerosolbåren indtagelse af smitstoffer og toksiske bakteriecelle bestanddele. Da Legionella spp. ikke kunne påvises ved gentagne målinger af såvel behandlet som ubehandlet gråt spildevand, og råvand tilført WC cisterne indeholdt meget lave kimtal, vurderes risici for aerosolbåren smitte med bakterielle smitstoffer og toksiske cellebestanddele overordentlig lave. Sidstnævnte forhold blev endvidere bekræftet af Statens Serum Institut, der vurderede, at risici for indtagelse af aerosolbårne toksiske cellebestanddele ved toiletskyl er endog meget lav.

Sundhedsrisici ved en eventuel indtagelse via munden af WC-kumme vand tilført behandlet gråt spildevand vurderes på baggrund af projekts resultater ikke højere sammenlignet med WC kummer som ikke tilføres gråt spildevand. Bidraget fra afføringen ved toiletbesøg er den altafgørende faktor til fækal forurening af WC-kumme vand.

Fysiske og kemiske aspekter
Resultaterne af de fysiske og kemiske analyser udført af ROVESTA Miljø I/S viser en meget god behandlingseffekt i anlægget for parametrene suspenderet stof, turbiditet, B₁₅, COD, NVOC, sulfid og anioniske detergenter. Værdierne for det behandlede grå spildevand viste reduktioner på 90 – 99 % fra det ubehandlede til det behandlede grå spildevand. B₁₅ lå således under 2 mg/l i det behandlede vand, hvilket betyder, at risikoen for mikrobiel eftervækst er begrænset.

I samråd med den kemiske konsulent fra DTU og Miljøstyrelsen blev det besluttet ikke at analysere for behandlingseffekt for de øvrige parametre i fase 1 måleprogrammet (screeningsparametrene). Det blev bl.a. besluttet på grundlag af de generelt meget lave niveauer, der blev fundet for stort set samtlige screeningsparametre. Undtaget var to typer phthalater (plastblødgørere) og to typer phenoler. Projektet har ikke undersøgt årsagen til fundet af netop disse stoffer i det ubehandlede grå spildevand. Der henvises til andre relevante undersøgelser /3/.

På baggrund af projektets resultater vurderes det, at indholdet af evt. kemiske stoffer især metaller og miljøfremmede stoffer ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til toiletskyl.

Beboerundersøgelse
Ejendomsinspektøren eller bestyrelsen for Nordhavnsgården har ikke modtaget klager omkring lugt eller andre forhold der kunne relateres til gråvandsanlægget. Der har været gennemført to spørgeskemaundersøgelser, hvor de 84 lejemål er blevet spurgt om lugt, misfarvning og mangel på vand. Beboerne har naturligvis observeret de enkelte gange, der har været mangel på vand. Derudover rapporterer flere af beboerne, at der er misfarvning af kummen. Der er i undersøgelsen ikke belæg for at vurdere, om misfarvning af kummen er værre i de toiletter der bruger behandlet gråt spildevand frem for toiletter der anvender vandværksvand.

Generelt vurderes anlægget at fungere godt set fra beboernes og ejendomsinspektørens side.

Generel konklusion
Der blev ved en række gentagne målinger ikke påvist smitsomme mavetarmbakterier og Legionella bakterier, ligesom det opbevarede, behandlede vand ikke indeholdt fækale indikatorbakterier og generelt havde et meget lavt kimtal. På baggrund af disse fund og embedslægens generelle betragtninger vurderes det, at sundhedsrisici for beboere i Nordhavnsgården der anvender toiletter tilført behandlet gråt spildevand indsamlet fra flere husstande er overordentlig lave. Det skal dog understreges, at der ikke blev undersøgt for parasitter og virus p.g.a manglende standardiserede metoder. Eventuel risici ved forekomst af disse smitstoffer er langt overvejende relateret til oral smitte. Risici forbundet med anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl er i dette projekt primært vurderet til at være forbundet med luftbåren smitte. UV-lysbehandling vil som for bakterier og virke inaktiverende og dræbende på parasitter og virus. Derfor vurderes eventuelle smitterisici med parasitter og virus som minimale.

Ved gentagne sammenlignelige analyser er det påvist, at kvaliteten af det behandlede grå spildevand er af meget høj kvalitet tæt på kravene til drikkevand. Målt i forhold til kimtal ved 22°C lå niveauerne i 8 gentagne målinger mellem 3 – 25 cfu/m for prøver udtaget umiddelbart efter UV-lysbehandling. Enkelte målinger viste niveauer omkring 300 cfu/ml. Drikkevandskravene er maksimalt 200 cfu/ml for kimtal ved 22°C . Målt i forholdt til kimtal ved 37°C lå niveauerne i 8 gentagne målinger mellem 1-37 cfu/m for prøver udtaget umiddelbart efter UV-lysbehandling. I fem udad de otte prøver lå niveauet under eller på 20 cfu/ml som er drikkevandskravene.

Den valgte teknologi er baseret på en biologisk behandling i åbne kar, der sikrer tilstrækkelige iltrige forhold for den biologiske pr°Ces. Anlægget er fuldautomatisk og selvrensende. Anlægget kræver kun et minimum af vedligeholdelse og pasning , mindre end 2 timer om måneden. Anlægget er installeret med forskellige alarmer, gives ved fejl på anlægget. Derfor er det vigtigt, at der er dagligt tilsyn med anlægget af kvalificerede driftspersonale i ejendommen.

Det er påvist, at den valgte teknologi er driftssikker og uden lugtgener. Endvidere har projektet vist, at den valgte teknologi giver en relativ konstant vandkvalitet.

Samlet vurderes det, at den valgte teknologi er særdeles velegnet til behandling af gråt spildevand.

Med projektets resultater er der tilvejebragt et omfattende datagrundlag for vurdering af udvalgte mikrobiologiske og kemiske parametre for anvendelse af gråt spildevand.

Det vurderes, at projektet giver et væsentligt bidrag til, at Miljøstyrelsen sammen med andre relevante myndigheder kan vurdere, om der skal udarbejdes retningslinier for anvendelse af gråt spildevand på tilsvarende vis som gælder for anvendelse af regnvand i boliger.