Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 48 – Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

5 Konklusion

Projektets formål var at definere et måleprogram, der kan anvendes til karakterisering af regnvand opsamlet fra befæstede arealer og tage, med henblik på anvendelse som sekundavand. For at opfylde dette formål er der i projektet valgt en tilgang som ikke tidligere har været præsenteret i litteraturen.

Projektet har indledningsvist valgt en traditionel fremgangsmåde ved at tage udgangspunkt i undersøgelser som tidligere er publiceret vedrørende karakteristik af opsamlet regnvand. En meget grundig gennemgang af den relevante åbne nationale og internationale litteratur viste, at der findes information vedrørende 553 forskellige måleparametre, inklusive: fysiske (33), kemiske (86), mikrobielle (22) parametre, tungmetaller og uorganiske sporstoffer (60), miljøfremmede organiske forbindelser (311) samt toksicitetsmålinger (30).Gennemgangen viste, at antallet af målinger af de enkelte parametre varierer meget, der eksisterer således kun data fra enkeltstående undersøgelser for et større antal af de miljøfremmede organiske forbindelser.

For at kunne udpege de parametre, der potentielt kan optræde i opsamlet regnvand, har projektet derudover taget udgangspunkt i de kilder, der kan bidrage med miljøfremmede stoffer til regnvandet. Indledningsvis blev fire hovedkilder identificeret (atmosfærisk deposition, frigivelse fra materialer, human aktivitet og animalsk aktivitet). Hovedkilderne blev underopdelt for at identificere de stoffer som potentielt kan tilføres regnvand. Totalt blev 447 stoffer (tungmetaller og miljøfremmede organiske forbindelser) identificeret, heraf er 127 tidligere målt, dvs. 320 ”nye” måleparametre blev identificeret gennem denne del af projektet. Omfanget af projektet tillod imidlertid ikke en fuldstændig gennemgang af mulige materialer eller aktiviteter. Således vil en mere omfattede undersøgelse med stor sikkerhed kunne identificeres langt flere potentielt forekommende stoffer.

Næste trin i processen for at identificere de mest beskrivende parametre til karakterisering af opsamlet regnvand, var at identificere de komponenter i vandet som kan udgøre enten sundhedsmæssige, tekniske eller æstetiske problemer. For de mikrobielle parametre blev der lavet en farlighedsvurdering, hvor sandsynligheden for menneskelig eksponering blev inddraget i vurderingen (på et kvalitativt niveau). For de fysiske og kemiske stoffer blev arbejdet begrænset til en farlighedsidentifikation, dog udvidet med beregninger for muligheden for udfældninger. Hyppigheden eller sandsynligheden for at de af de potentielle problemer optræder er altså ikke vurderet. Ud fra dette arbejde er der fundet 161 parametre (tabel 5.1) som det potentielt kan være relevant at inkludere i et måleprogram. Dette lyder umiddelbart som mange måleparametre, men man skal huske, at det kun er 22% af de stoffer, der er enten påvist i afstrømmet regnvand (kapitel 2) eller som potentielt kan forekomme (kapitel 3), som er blevet vurderet i forhold til deres sundhedsmæssige egenskaber. Det er væsentligt at understrege, at der ikke er gennemført en farlighedsvurdering for de miljøfremmende organiske forbindelser.

Når resultatet skal omsættes i praksis, dvs. når et måleprogram skal realiseres, vil det være relevant at prioritere blandt måleparametrene som er præsenteret i tabel 5.1. En vejledning til hvordan en sådan prioritering bør foretages er inkluderet i bilag E: ”Forslag til måleprogram for karakterisering af opsamlet regnvand for anvendelse som sekundavand”. For det aktuelle anlæg bør man forholde sig til, om det problem som har dannet grundlag for, hvorvidt den enkelte måleparameter er blevet udpeget, er relevant samt om kilden til måleparameteren skønnes at være relevant. Det betyder, at man ud fra den viden som er fremlagt i projektet vedrørende kilder til parametrene, kan vurdere om den enkelte parameter er relevant for det aktuelle opsamlingssted.

Tabel 5.1 Oversigt over de stoffer som indgår i det foreslåede bruttomåleprogram til karakterisering af opsamlet regnvand fra befæstede arealer og tage.

Stofgruppe	Inkluderede forbindelser
Basisparametre	pH, Alkalinitet, Temperatur, Ledningsevne, Turbiditet, Ilt, BOD, NVOC, Sulfat, Sulfid, Klorid, Suspenderet stof
Metaller	Al, As, Ba, Ca, Cd, Co, Cr, Fe, K, Mg, Mn, Ni, Pb, Se, Zn.
Pesticider	Acetochlor, Alachlor, Aldrin, Atrazin, Bronopol, Chlordan, 2,4-D, DDT, Dichlorprop, Dieldrin, Diuron, DNOC (2-Methyl-4,6-dinitrophenol), Endosulfan, Fenthion, HCB, HCH, Heptachlor, Heptachlorepoxid, Isophorone, Isoproturon, Lindan, Linuron, MCPA, MCPP, Mirex, Propachlor, Propazine, Simazin, Tolylfluanid, Toxaphene, Trifuoralin, 2,4,5-T, 2,4,5-TP
Alifatiske aminer	Dimethylamin, HMT
Aromatiske kulbrinter	Benzen, 2,4-Dinitrotoluene, 2,6-Dinitrotoluene, Nitrobenzene, Toluen, 1,2,3,4-Tetrahydronaphthalene, Xylener
Halogenerede alifater	Brommethane, Chlorethane, Chlormethane, 1,2-Dibrommethan, 1,1-Dichlorethan, 1,2-Dichlorethan, 1,1-Dichlorethylen, Dichlormethan, 1,3-Dichlorpropan-2-ol, 1,3-Dichlorpropen, 2,3-Dichlorpropen, Tetrachlorethen, Tetrachlormethan, Tribrommethan, Trichlorethen, Trichlormethan, Vinylchlorid
Halogenerede aromatiske kulbrinter	Benzylchlorid, Benzylidenchlorid, 4-Chloranilin, 1,2-Dichlorbenzen, 1,4-Dichlorbenzen, 1,4-Dimethylbenzen, 1,3-Dimethylbenzen, 1,2-Dimethylbenzen
Phenoler	4-Chlor-3-methylphenol, 2-Methoxyphenol, Pentachlorphenol, 2,4,5-Trichlorphenol, 2,4,6-Trichlorphenol, 2,3,4,6-Tetrachlorphenol
PAH'er	Benzo(a)anthracen, Benzo(b)fluoranthen, Benzo(k)fluoranthen, Benzo(a)pyren, Benzo(e)pyren, Biphenyl, Chrysen, Dibenzo(a,h)anthracen
Ætere	Bis(chlormethyl)-ether, Bisphenol-A-diglycidylether
Organo-tinforbindelser	Tributyltinoxid, Triphenyltinacetat, Triphenyltinhydroxid
Organiske blyforbindelser	Di-methyl-bly, Di-ethyl-bly, Tri-methyl-bly, Tri-ethyl-bly, Tetra-methyl-bly, Tetra-ethyl-bly, Tri-methyl-ethyl-bly, Di-methyl-di-ethyl-bly, Methyl-tri-ethyl-bly
Andre stoffer	Acetaldehyd, Acetone, Acrylat-copolymer, Alkaner n-C13- n-C26, 2-Aminoethanol, Ammoniumchlorid, Azinphos-methyl, Benzidin, 2-(2-butoxyethoxy)Ethanol, Bytylglycol, CBS, Cyclohexan, 4,4’-Diaminodiphenyl-methan, 2,4-Diisocyanatotoluen, 2,6-Diisocyanatotoluen, Dipenten, Diphenyl-4-4’-methandiisocyanat, DPG, Epichlorhydrin, Ethylglycolacetat, Formaldehyd, MBS, Methylethylketon, Methylglycol, Methylmethacrylat, Mineralsk terpentin, Phthalanhydrid, Styren, Sulfaminsyre, Terpentin, Trichlorfon, ZDMC
Generel mikrobiologi	Kimtal (22°C), Kimtal, (37°C), DEFT, Gær og mikrosvampe
Indikatororganismer	Total coliforme, Enterokokker, Esherichia coli
Specifikke patogener	Legionella pneumophila, Mycobacterium avium complex, Campylobacter jejuni, Helicobacter pylori, Aeromonas hydrophila, Pseudomonas aeruginosa, Cryptosporidium parvum, Giardia intestinalis, Toxoplasma gondii

2,4-D: 2,4-dichlorphenoxy aceticacid. DDT: Dichloro-diphenyl-trichlorethan. HCB: hexachlorbenzen. HCH: hexachlorcyclohexan. MCPA: 2-Methyl-4-chlorphenoxyeddikesyre. MCPP: ((+-)-2-(4-chlor-2-methylphenoxy)propansyre. 2,4,5-T: (2,4,5-trichlorphenoxy)eddikesyre. 2,4,6-TP: 2,4,5-trichlorphenoxy propansyre. HMT: hexamethylentetraamin. HMT: hexamethylentetraamin. CBS: N-cyclohexyl-2-benzothiazolylsulfenamid. DPG: diphenylguanidin. MBS: 2-morfolinotiobensodiasol. ZDMC: zink dimethylditiokarbamat.