Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 48 – Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

Sammenfatning og konklusioner

Opsamling og anvendelse af regnvand i husholdninger kan give anledning til en række problemer. Det er af afgørende betydning at eventuelle kemiske/biologiske farer samt teknisk/æstetiske problemer for håndtering og brug af afstrømmet regnvand identificeres. I denne rapport undesøges tre forskellige scenarier for brug af opsamlet regnvand (tøjvask, toiletskyl, vinduevask og bilvask) med det formål at udpege potentielle sundhedsmæssig risiko samt tekniske og æstetiske problemer.

En gennemgang af den internationale litteratur viste at 63 metaller, 640 miljøfremmede organiske stoffer, 33 mikrobielle parametre og 119 generelle fysiske/kemiske parametre er enten: A) konstateret i opsamlet regnvand eller B) kan potentielt tilføres regnvand inden brug. Stofferne blev gennemgået med henblik på om de potentielt kan medføre en sundhedsrisiko eller om der er andre problemer ved brug af opsamlet regnvand. Sundhedsrisikoen for de enkelte stoffer blev opdelt afhængigt af om de enkelte stoffer kunne forårsage sygdom, kræft, allergi eller om de var mutagene og/eller reproduktionstoksiske (hvilket kunne indikere kræftrisiko). For de tekniske problemer blev der primært fokuseret på udfældning og korrosion. Endelig blev misfarvning og lugtgener inkluderet som æstetiske faktorer. Gennemgangen viste, at ni specifikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer blev udpeget som potentielt problematiske ved brug af opsamlet regnvand. 153 metaller og miljøfremmede organiske stoffer blev vurderet som potentielt problematiske idet stofferne kan forekomme i regnvand samtidig med at de har en uønsket effekt, nemlig reproduktionstoksicitet, mutagenitet eller en potentielt allergi- og kræftfremkaldende virkning.

En geokemisk modellering viste at der i forbindelse med tøjvask var mulighed for overmætning med en række metalsalte, hvilket kunne medføre udfældninger, tilstopninger, opkoncentrering samt misfarvning af vasketøj.

Projektets metode var anvendelig til at identificere ricici ved brug af opsamlet regnvand. Metoden kan nemt udvides til også at inkludere andre brugsformål som f.eks. havevanding eller nedsivning i jorden. I sådanne tilfælde bør fareidentifikationen inkludere miljøeffekter. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at udvide metoden med en vurdering af sandsynligheden for om en fare eller et problem opstår dvs. udvide metoden til at omfatte både farlighedsvurdering og risikokarakterisering.