| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Reduceret brug af kvælstof og pesticider
Sammenfatning og konklusioner
Dansk Landbrugsrådgivning, LandboNord og Landscentret, Planteavl iværksatte i 2001 et demonstrationsprojekt med reduceret brug af kvælstof og pesticider. Demonstrationerne blev gennemført på to
landbrugsejendomme.
Formålet med projektet har været at demonstrere, at det er muligt at dyrke landbrugsjorden på en måde, så det underliggende grundvand sikres mod forurening med kvælstof og pesticider.
I foråret 2001 blev der etableret seks demonstrationsmarker, fordelt på to ejendomme i Nordjylland. I hver mark blev oprettet to delmarker på hver cirka 1 ha. Delmark 1 blev dyrket med det normale
sædskifte for ejendommen, mens delmark 2 i alle år blev dyrket med et ”grundvandssædskifte”. I det normale sædskifte for ejendommen er pløjefri dyrkning sammenlignet med almindelig jordbehandling.
I demonstrationsmarkerne er kvælstofgødskning efter de gældende normer og plantebeskyttelse sammenlignet med reduceret kvælstofgødskning (60 pct. af normen) med og uden pesticider.
Undladelse af plantebeskyttelse har været forbundet med store omkostninger især i vinterhvede. Modsætningen til vinterhvede har været vårbyg, hvor undladelse af plantebeskyttelse ikke har påvirket det
økonomiske udbytte negativt. Årsagen til det økonomiske tab ved undladelse af plantebeskyttelse har i altovervejende grad været et stort ukrudtstryk forårsaget af en stor frøpulje i 2002, som skyldes den
manglende bekæmpelse af ukrudt i 2001.
I demonstrationsmarkerne har efterafgrøder været en meget effektiv måde at reducere nitratudvaskningen på, mens en reduktion af kvælstofmængden og reduceret jordbehandling kun har haft en lille eller
ingen effekt.
Generelt viser projektets resultater, at en reduceret indsats ofte har kunnet betale sig i vårbyg, hvorimod det uden tilskud har været en dårlig forretning i vinterhvede
Resultaterne fra demonstrationsmarkerne kan sammen med resultaterne fra andre undersøgelser være med til at klarlægge, hvordan man bedst sikrer grundvandet i følsomme områder og hvad de
økonomiske konsekvenser er. Men resultaterne fra dette projekt kan ikke stå alene, da de stammer fra kun 6 marker i kun to år.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.
|