Udredningsprojekt for anvendelsesområder for genbrug af sekundavand til industrielle formål, herunder identifikation af potentielle risici

5 Anbefalinger

5.1 Indledning

Sekundavand, som i denne sammenhæng defineres som regnvand, gråvand, renset spildevand eller vand fra afværgeboringer, kan hensigtsmæssigt anvendes til visse formål på industrivirksomheder. Det er vurderet, at sekundavand ikke kan anvendes til formål, som direkte har relation til oparbejdning af råvarer og fremstilling af færdigvarer. Der skal findes formål, som ikke har direkte relation til produktionen, således at risici for enten forurening eller forringelse af de færdige produkter så vidt muligt undgås.

Introduktion af sekundavand i selve produktionsprocessen, herunder til vaske- og skylleformål i procesanlægget indebærer ofte en betydelig risiko for at forringe slutproduktets kvalitet eller direkte en forureningsrisiko. Den besparelse, som opnås ved at anvende sekundavand, står ofte slet ikke mål med den risiko, der tages ved anvendelsen.

Derudover vil der formentlig opstå betydelige problemer med at opnå diverse godkendelser fra levnedsmiddelmyndigheder og Arbejdstilsynet.

I nærværende projekt er der fokuseret på at kortlægge sekundavandskilder, herunder virksomheder med stort vandforbrug og -afledning, ligesom potentialet af afværgevand fra forurenede grunde er kortlagt. Der er peget på anvendelsesområder, som ikke har direkte relation til produktionen.

5.2 Potentielle sekundavandskilder

Der er i nærværende projekt peget på, at potentielle kilder til produktion af sekundavand formentlig skal findes indenfor flg. hovedbrancher:

  • Kraft- og varmeproduktion
  • Kemisk og biologisk fabrikation
  • Vegetabilsk råvareproduktion

Herudover er der i Københavns Amt identificeret ca. 3-4 millioner m³ oppumpet afværgevand pr. år fra forurenede grunde, hvilket også er en potentiel sekundavandsressource.

5.3 Anvendelsesområder indenfor industrien

Der er peget på flg. anvendelsesområder indenfor de nævnte hovedbrancher:

  • Køleformål
  • Spædevand til køletårne
  • Rengøringsformål (udenfor procesanlæg)
  • Intern spildevandsrensning (tilsætning ved kemikalieopblanding)
  • Luftrensningsanlæg

5.4 Potentielle risici ved sekundavandsanvendelse

De potentielle risici ved anvendelse af sekundavand til industrielle formål bør omfatte en kortlægning indenfor flg. områder:

  • Hygiejniske forhold
  • Arbejdsmiljøforhold
  • Eksterne miljøforhold
  • Tekniske forhold

Anvendelse af sekundavand kan også få konsekvenser for både det interne arbejdsmiljø og det eksterne miljø (herunder spildevandsafledning og luftemissioner og affaldshåndtering), som skal vurderes i hvert enkelt projekt.

Under de tekniske forhold er det vigtigt, at opretholdelse af reserveforsyninger (egen boringer eller almen vandforsyning) er vurderet. Der skal foreligge de nødvendige tilladelser/dispensationer til at anvende andre kilder, såfremt sekundavandsforsyningen svigter, eller såfremt sekundavandet ikke overholder de fastsatte vandkvalitetskrav.

Pålidelige nødforsyninger, som kan tages i anvendelse indenfor en meget kort tidshorisont, er et vigtigt element, såfremt virksomhederne ikke skal lide indtægtstab ved svigt i sekundavandsforsyningen.

5.5 Rentabilitet

Tidligere undersøgelser /2/ og nærværende undersøgelse peger på, at der skal være et årligt potentiale på ikke under 50.000 m³ pr. år, for at der kan opnås rentabilitet for virksomhederne i sekundavandsanvendelse.

De økonomiske overvejelser, som er gennemført på tre konkrete virksomheder indenfor rammerne af nærværende projekt, peger ligeledes på, at sekundavandet skal erstatte vand af drikkevandskvalitet for, at der kan opnås god økonomi i projektet.

Sekundavandet skal erstatte vandværksvand, som indkøbes af virksomheden til priser på 5-10 kr./m³, for at der kan opnås tilstrækkelig god økonomi i sekundavandsprojektet.

Detailundersøgelserne har vist, at der ikke kan opnås en tilstrækkelig stor besparelse, såfremt sekundavandet erstatter andet vand, som ikke har drikkevandskvalitet, herunder fjordvand, havvand og lign., hvor udgifterne til oppumpning og intern behandling ofte ligger under 1 kr./m³.

5.6 Katalog over potentielle detailudredningsprojekter

I tabellen på omstående side er der vist en oversigt over potentielle virksomheder, hvor der med fordel kunne gennemføres projekter med anvendelse af sekundavand.

Der er angivet virksomhedernes samlede vandforbrug i 2000 eller 2001, ligesom nuværende sekundavandsmængde er angivet.

Tabel 5.1 Katalog over virksomheder med potentiale for anvendelse/produktion sekundavand

Hovedgruppe
nummer
Virksomhedens Navn Vandforbrug i alt
(m ³/år)
Sekundavand
(m ³/år)
D      
  DANISCO INGREDIENTS GRINDSTED 1.349.000 0
  CHEMINOVA A/S 955.000  
  KEMIRA DANMARK A/S 935.239  
  CHR. HANSEN A/S AVEDØRE 532.359 0
  BASF HEALTH & NUTRITION A/S GRENÅ 347.505  
E      
  DALUM PAPIR A/S - Dalum 4.022.243 0
  DANISCO SUGAR NYKØBING 3.724.183 0
  DANISCO SUGAR ASSENS 3.243.905 0
  TUBORG - FREDERICIA BRYGGERI 1.196.381  
F      
  TRIPLENINE FISH PROTEIN A.M.B.A. 10.335.765 0
  FISKERNES FISKEINDUSTRI AMBA, SKAGEN 8.915.967 0
  DAKA A.M.B.A. , Løsning 197.149 32.275
G      
  ELSAM - Enstedværket 691.290.843 261.481
  ELSAM A/S - NORDJYLLANDSVÆRKET 505.185 418.043
  ENERGI E2 A/S AMAGERVÆRKET 789.726 597.266
  ELSAM A/S - FYNSVÆRKET 454.145.580 133.373
  ELSAM - Esbjergværket 334.597.182 0

5.7 Aftaleforhold

De juridiske forhold ved udveksling af sekundavand mellem to parter er belyst ved en gennemgang af flg. forhold:

  • Driftsøkonomiske incitamenter
  • Lovgrundlag
  • Leverandørens ydelse
  • Modtagerens ydelse
  • Force Majeure
  • Manglende levering
  • Mangler ved leverancen
  • Manglende betaling
  • Manglende aftag
  • Tvister

Såfremt der skal udveksles sekundavand mellem to parter (f.eks. to virksomheder eller mellem en virksomhed og en offentlig myndighed), skal det anbefales det, at der indgås en skriftlig aftale mellem parterne.

Ved indgåelse af aftale kan der tages udgangspunkt i "Forslag til standardaftale – Levering af sekundavand", som vedlagt i bilag G til denne rapport.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.