| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vakuumventilering - erfaring med monitering og optimering af drift

Bilag G
Drift af GC

1. og 2. driftsperiode

I en stor del af juni og juli 1999 var der problemer med GC-målingerne på grund af defekte membranpumper, hvorfor 2. driftsperiode først blev igangsat ca. 6 uger senere end planlagt. Herudover har der fortsat været enkeltdage, hvor GC'en ikke kunne udføre målinger på grund af skift af bæregas og rensning af detektor mm., hvilket må betragtes som en normal del af driften af målesystemet.

Figur 1 Overensstemmelse mellem kulrørsmålinger og GC-målinger. R² angiver graden af korrelation, hvor 1 svarer til 100% overensstemmelse.

Klik her for at se figuren.

På figur 1 er vist overensstemmelsen mellem GC-målinger og kulrørsmålinger, hvor hvert punkt svarer til én dobbeltmåling. Der ses generelt at være en rimelig god overensstemmelse, om end GC'en måler for lavt ved de højere koncentrationer.

Årsagen til denne systematiske fejl kendes ikke, men det bør nævnes, at systemet oprindeligt kun er bygget til at måle op til 5.000 mg/m³, jf. kontrakten med Mikrolab.

Figur 2 Overensstemmelse mellem kulrørsmålinger og PID-målinger. R² angiver graden af korrelation, hvor 1 svarer til 100% overensstemmelse.

Klik her for at se figuren.

Figur 2 viser, at overensstemmelsen mellem PID-målinger og kulrørmålinger (R²=0,99) tilsyneladende er bedre end mellem GC-målinger og kulrørsprøver (R²=0,92). Årsagen til dette kan dog ligge i, at PID-målingerne er gennemført på nøjagtig samme luftvolumen som kulrørsmålingerne, mens GC-målingerne er udført på en luftprøve udtaget inden for det samme døgn. Der er endvidere færre PID-målinger, da der ikke har kunnet gennemføres PID-målinger i forbindelse med samtlige kulrørsprøvetagninger.

På baggrund af ovenstående ser det ud til, at GC-målingerne fungerer nogenlunde tilfredsstillende i 2. driftsperiode, bortset fra i det høje koncentrationsområde. Der er dog også i det lave koncentrationsområde enkelte målinger med store afvigelser, hvilket bør undersøges nærmere ved fornyet kulrørsprøvetagning. Samtidig ser PID-målinger ud til at være mere præcise end GC-analyser, når der som her kun er tale om en forureningskomponent. Manuelle eller automatiske PID-målinger kan således være et realistisk alternativ til GC'en ved behov for denne type målinger. Hertil bør dog tilføjes, at PID-måleren i modsætning til GC'en ikke er præcis ved målinger i det lave måleområde under ca. 10 mg/m³.

3. driftsperiode

Målinger fra august 2000 viser, at GC-målinger via det automatiske fortyndingssystem er ca. 30% højere end målinger fra prøver fra de samme boringer udtaget i Tedlac-pose og injiceret i GC-porten uden om fortyndingssystemet. Her er altså tale om en systematisk forskel. Kulrørsprøverne er i de fleste tilfælde betydeligt højere end GC-målinger via fortyndingssystemet, bortset fra standarden, som besynderligt nok er lavere.

Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette. PID-målingerne var desværre ikke så pålidelig ved denne prøvetagning, i hvert fald i det lave område, idet to af målingerne viser 0, selvom koncentrationen burde være hhv. 22 og 7,9 mg/m³. Til gengæld er PID-målingerne meget tæt på GC-målingerne i de to andre prøver, jf. tabel 1.

Tabel 1 Resultater af kontrolmålinger af GC-systemet udført den 14.08.00 (mg/m³)

På baggrund af disse resultater blev det besluttet at gennemføre endnu en kontrolprøverunde, denne gang med dobbeltbestemmelse, dvs. for hver målemetode to målinger af to prøver fra samme boring udtaget samme dag. Resultaterne heraf er vist i nedenstående tabel.

4. driftsperiode

I den forbindelse skal det nævnes, at Mikrolab en måneds tid før prøvetagningen havde foretaget en rensning af manifold mv. til fortyndingssystemet samt indsat et filter på indtaget for poreluftprøver, i et forsøg på at modvirke en kraftig forskel på målinger før og efter hver rensning af detektoren. Denne rensning reducerede tilsyneladende forskellen før og efter detektorrensning, idet der efterfølgende er udført 2 detektorrensninger uden niveauspring.. På graferne for GC-resultaterne i bilag er de resultater, der vurderes at være tydeligt fejlagtige, fjernet. Dette er sket for at lette overskueligheden af data, men der er dog samtidig en risiko for, at nogle af de fjernede data ikke er fejlagtige.

Tabel 2 Resultater af kontrolmålinger af GC-systemet udført den 06.12.00 (mg/m³)

Af tabellen ses, at der er afvigelser mellem to dobbeltbestemmelser på ca. 10-15% med Tedlac-poser, mens kulrørsprøverne er nede på afvigelser på under 4%. PID-målingerne viser høje afvigelser på op til 8-33% i det lave måleområde, men en lav afvigelse på 4% i det høje måleområde.

Kulrørsprøverne ser således ud til at være den mest pålidelige måde at kontrollere GC-systemet på, og i det følgende anvendes kulrørsmetoden som reference for de øvrige målinger.

Korrelationen mellem kulrørsmålingerne og de øvrige målemetoder kan beskrives ved intervallet for den omregningsfaktor, målemetodens resultat skal ganges med for at få kulrørsresultatet. Ud fra tabel 2 fås følgende intervaller for omregningsfaktorerne: 1,4-2,2 for GC-målesystemet, 2,0-2,5 for Tedlac-poser og 2,6-3,6 for PID-målinger.

Først bemærkes, at de forskellige målemetoder alle tre kun giver ca. halvt så store koncentrationer som kulrørsmålingerne, og noget lignende gjorde sig gældende for ventilationsboringerne ved kulrørsmålingerne den 14.08.00. Derimod gav målingerne den 14.08.00 af standardgassen kun afvigelser på 20% ved brug af GC-systemet og ca. 5% ved brug af Tedlac-pose. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette.

Dernæst er det interessant, at Tedlac-poserne viser en noget bedre korrelation med kulrørsmålingerne end GC-systemet. Begge målemetoder er afhængig af GC-kolonnen og detektoren, men GC-systemet har herudover en manifold med fortyndingsmuligheder, og det kan være denne, der medfører en større usikkerhed på målingerne.

Sammenfattende tyder kontrolmålingerne på, at GC'ens fortyndingssystem er behæftet med en relativt stor usikkerhed på i størrelsesordenen 50% i forhold til målinger via kulrørsprøver eller målinger direkte på GC'en fra Tedlac-poser.

Derimod er der tilsyneladende kun en lille usikkerhed på under 10% på GC-målinger fra den samme boring indenfor et kort tidsrum af nogle få dage. Følgelig vurderer vi, at GC-systemet er velegnet til at følge udviklingen i de enkelte boringer. Dog stiger usikkerheden antagelig, når der skiftes fortyndingsgrad. Ligeledes er usikkerheden større ved sammenligning af boringerne indbyrdes og ved bestemmelse af absolutte koncentrationer.

Efter udførsel af dobbeltbestemmelserne har GC'en desværre på ny været ramt af nogle problemer, idet den kort efter start 6. driftsscenarium begyndte at vise kraftigt stigende værdier i stedet for faldende for samtlige boringer. Det vides ikke p.t. hvad denne fejl skyldes. Umiddelbart derefter gik pc'en ned, muligvis på grund af at der er kommet vand i den i forbindelse med kondens i containeren. Mikrolab fik udbedret fejlene, men en del af data for 6. driftsscenarium mangler som følge af disse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.