|
Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave 5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 20085.1 Affald fra husholdningerHusholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt. Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart". Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2002 på ca. 3.120.600 tons, hvilket er en stigning på 1% i forhold til 2001. Heraf er mængden af dagrenovation næsten uændret i forhold til 2001 – der har været tale om et mindre fald på 723 tons. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af haveaffald og emballageaffald, som er steget med hhv. 13% og 10%. Det er dog fortsat dagrenovationen, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 54%. Tabel 20. Husholdningers affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons Kilde: ISAG indberetninger. (1) Jern og metal er indeholdt i "Andet" i 1996. Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er diverse brændbart, papir og pap, haveaffald og farligt affald steget med hhv. 6%, 6%, 13% og 58% i forhold til mængderne i år 2001. Disse stigninger opvejes af et fald i fraktionen madspild/andet organisk affald, der er faldet med 18% i forhold til forrige år. 5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner. Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2002 på 581 kg, hvilket er 14 kg mere end i 2002. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1271 kg i 2002. Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2002 på hhv. 317 kg og 692 kg. I forhold til 2001 er der tale om et mindre fald på 1 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 4 kg. Tabel 21. Husholdningernes affaldsproduktion i perioden 1998 til 2001 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion. Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 20 og 21 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 20 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 21 også inddrager affaldstypen. 5.1.2 Dagrenovation Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge. Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2002 på 1.700.000 tons, hvilket er 1.000 tons mindre end i 2001. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 2%, jf. tabel 3. I 2002 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og 3% blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således uændret i forhold til 2001. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffaldet i 2001 og 2002 på hhv. 107.000 tons og 117.000 tons medregnet i figur 7. Figur 7. Behandling af dagrenovation (2001 og 2002 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2002 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%. Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008. Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og må derfor ikke deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt. Tabel 22. Behandling af dagrenovation i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 7
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.1.3 Storskrald I 2002 producerede de danske husholdninger 655.000 tons storskrald. Det er 25.000 tons mindre end i 2001. Der har altså været tale om et fald i mængden på 4%. Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2002 steget med 8% kun afbrudt af mindre fald i mængderne i 1997 og 1998 samt i 2001 og 2002, jf. tabel 3. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald. Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2002. For 1994 – 1998 har fordelingen stort set været uændret med ca. 40% forbrænding, ca. 44% deponering og ca. 16% genanvendelse. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald, som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%. Figur 8. Behandling af storskrald fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. For 2002 er andelen, som forbrændes 48%, andelen til deponering er faldet til 25% og andelen til genanvendelse er 17%. De resterende 10% er midlertidigt oplagring, til der er ledig forbrændingskapacitet[17]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 48%. Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt. Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat. Tabel 23. Behandling af storskrald fra husholdninger i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 8
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.1.4 Haveaffald Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2002 på 517.000 tons, hvilket er 59.000 tons mere end i 2001 svarende til en stigning på 13%. Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2002 har der således været tale om en stigning på 226%. Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem. Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret. Figur 9. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. Kommunerne kan tillade privat afbrænding af haveaffald. Tabel 24. Behandling af haveaffald fra husholdninger i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 9
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.2 Affald fra servicesektorenMængden af affald fra servicesektoren[18] var i 2002 på 1.357.000 tons, hvilket er 50.000 tons eller 4% mere end i 2001. Figur 10. Affald fra Service 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner
Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret. Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2002, som den var i 2001. Forbrændingsegnet affald og papir og pap udgør de to store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 55% og 18%. Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2002 fordeler sig på fraktionerne: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til 2001. Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%. Af de 1.357.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2002 blev 36% genanvendt, 49% blev forbrændt, mens 10% blev deponeret og 5% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Den procentvise andel til genanvendelse og forbrændning er uændret i forhold til 2001. Mængden til deponering er faldet med 2% og mængden til midlertidig oplagring er steget med 2%. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet[19]. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 49%. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering over midlertidig deponering til forbrænding. Figur 11. Behandling af affald fra Service 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2002 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt. Tabel 25. Behandling af affald fra service sektoren i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 11
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.3 Affald fra industrienAffaldsproduktionen i industrien var i 2002 på 2.311.000 tons, hvilket er 305.000 tons eller 12% mindre end i 2001. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion forbrændingsegnet, roejord og udsorteret papir og pap. Figur 12. Affald fra Industri 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner
Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret. De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2002 i forhold til 2001. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 305.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild/andet organisk, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%. Det tyder på at udsorteringen af genanvendeligt affald, som papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal er blevet mindre i forhold til 2001. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen[20]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 61% af affaldet blev genanvendt i 2002. I absolutte tal var mængden 1.403.000 tons i 2002 mod 1.688.000 tons i 2001, svarende til et fald på 285.000 tons. Figur 13. Behandling af affald fra Industri 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tabel 26. Behandling af affald fra industrien i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 13
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2002 var på 16%, hvilket er 4 procentpoint mere end i 2001. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 2001, nemlig 23%. Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt. Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche. For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt. Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder[21] skal desuden fremover føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren. Tabel 27. Affaldsproduktion i industrien 2002 opgjort på brancher og behandlingsformer, tons.
Kilde: ISAG indberetning 2002. Tabellen inkluderer ikke roejord eller jern og metal indberettet af større skrothandlere. Bemærk, at mængderne er afrundet til hele hundreder. Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 27. Som det ses af tabellen bidrager industri, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, papir- og grafisk industri, jern- og metakinsustrien og anden fremstillingsvirksomhed med 80% af industriens affaldsmængder i 2002. 5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhedProduktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.044.000 tons , hvilket er 653.000 tons eller 19% mere end i 2001. Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 49%. Der er registreret 693.000 tons jord og sten mere i 2002, hvilket skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig 8 jordrenseanlæg svarende til ca. 636.000 tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca. 45.000 tons i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald, som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra Byggeri og anlæg på 167.000 tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2002 stegt med 2%-point for genanvendelse i forhold til 2001, mens andelen til deponering er faldet med tilsvarende 2%-point og 2% blev forbrændt, jf. figur 14. Figur 14. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 8 procentpoint i perioden 1994 til 2002. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 9 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008. Tabel 28. Behandling af affald fra byggeri og anlæg i 2002 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 14
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære[22] om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. På figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2001. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten. Figur 15. Affald fra byggeri og anlæg 2002 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner
Kilde: ISAG indberetning 2002. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren" står på tolv og går med uret. Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal findes i fraktionerne asfalt og jord og sten, som er steget med hhv. 49% og 111% i forhold til 2001. Stigningen i mængden af jord og sten kan, som omtalt ovenfor, forklares med nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæggene samt en enkelt fejlregistrering. En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering. 5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre. 1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 17. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken[23], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2002 på ca. 1.228.000 tons, svarende til en stigning på 1% i forhold til 2001. Som det ses af figur 16 blev 97% genanvendt og 3% deponeret. Figur 16. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1996-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tabel 29. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 16
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne I tabel 30 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2002 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Tabel 30. Anvendelse i ind- og udland af restprodukter fra kulfyrede kraftværker i 2002. Tons
Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2. 5.6 Slam fra kommunale renseanlægDet er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden til mineralisering er reduceret med 1.040.934 tons. Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2001 var 1.011.000 tons, svarende til et fald på 10% eller 112.000 tons i forhold til 2001. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam. Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt[24] ville mængden i 2002 have været ca. 2.052.000 tons, hvilket er ca. 120.000 tons mere end i 2001 eller en stigning på 6%. At slammængden opgjort i vådvægt stiger skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam, og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende, men et udtryk for at et højere vandindhold tælles med i statistikken. Figur 17 viser at behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 58% til genanvendelse, 39% til forbrænding og 3% til deponering. I mængden til genanvendelse er indregnet 84.400 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%. Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i deseneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet. Figur 17. Behandling af slam fra renseanlæg 1996-2002 med sigtelinier for 2008 (Sigtelinien med 45% forbrænding svarer til 25% forbrænding med genanvendelse af aske i industrielle processer og 20% almindelig forbrænding) 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 84.400 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 139.555 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion). Tabel 31. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 17
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002[25] blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 140.000 tons. I figur 17 er de ca. 140.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse. 5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægFigur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2002 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået. Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne. Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2002 96%, hvilket er 8 procentpoint mere end i 2001. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres. Figur 18. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2002 med sigtelinier for 2008
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tabel 32. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2002 i 1000 tons. Mængderne bag figur 18
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt. Tabel 33 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene. Tabel 33. Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg. 1996 - 2002. Tons Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Bemærk, at tabel 33 og figur 18 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 18. Det ses af tabel 33, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2002 udgjorde ca. 628.000 tons, hvilket er 88.000 tons mere end i 2001. Af den fraførte mængde på 628.000 tons, blev ca. 148.000 tons deponeret, mens ca. 524.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 44.000 tons. Fra 1994 og frem til 2002 er mængden af deponerede restprodukter faldet med 28% og genanvendelsen er således øget med tilsvarende 28%. Fodnoter[17] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [18] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor. [19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [20] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [21] De såkaldte anmelde- og godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed med senere ændringen, samt bilag 1 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed. [22] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995. [23] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk [24] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2002. [25] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2002.
|
