Orientering fra Miljøstyrelsen, 4/2004 – Affaldsstatistik 2002

Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

6.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 34. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 34. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999	1989	1993	1994/95	1996	1999
Antal forbrændingsanlæg	38	31	31	31	31
Teoretisk kapacitet, 1000 tons	2164	2329	FV: 1217 KV: 1315	FV: 1060 KV: 1413	FV: 992 KV: 1734
Nominel kapacitet, tons/time	313	335	FV: 174 KV: 188	FV: 171 KV: 194	FV: 166 KV: 271

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

6.2 Deponeringsanlæg

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 35.

Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 deponeringsanlæg (lossepladser), 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private anlæg fordeler disse sig med 3 deponeringsanlæg (lossepladser), 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Ifølge undersøgelsen er retsbeskyttelsesperioden udløbet for knap halvdelen af de i alt 134 deponeringsanlæg.

Ved et deponeringsanlæg (losseplads^[26]) forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved specialdepot forstås en deponeringsplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Tabel 35. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Tabel 35. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.

Fodnoter

[26] Losseplads er en gammel betegnelse for et deponeringsanlæg.