|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Tilpasning til fremtidens klima
Eksempel 4
Metro med mere
En oversvømmet Metro hører til noget af det værste planlæggerne og de daglige ledere af den københavnske undergrundsbane kan forestille sig. Ikke underligt er risikoen for heftige regnskyl eller stormflod
– klimaændringer eller ej – noget man har taget højde for, da man byggede Metroen.
Sådanne begivenheder er sjældne, men ikke helt usandsynlige, når man beskæftiger sig med anlæg, som helst skal være funktionsduelige i 100 år eller mere. De færreste af os tænker på stormfloder i
Københavnsområdet, men det kan dog ske. De sidste to forekom i henholdsvis 1825 og 1872.
Oven i den almindelige risiko har de rådgivende ingeniører, der tog sig af opgaven, lagt den ekstra risiko, der ligger i, at det danske klima vil forandre sig i fremtiden.
Alt i alt har bygherre og ingeniører sørget for, at alle forpladser og nedgange er hævet så meget, at der ikke vil ske oversvømmelser ved selv det værste uvejr – heller ikke om 100 år, hvor man forventer, at vandstanden i Øresund kan være steget med omkring en halv meter i forhold til i dag. Heldigvis sker der samtidig en hævning af landet, så vi sandsynligvis kun vil opleve en stigning på 30-40 cm.
Samtidig har Metroselskabet lavet en aftale med det Københavnske Vejvæsen om ikke at hæve de tilstødende vejes beliggenhed ved nyanlæg og renoveringer, da de foranstaltninger, der er lavet for
Metroen, i så fald vil være virkningsløse.
Noget tilsvarende er sket for Storebæltstunnelen ved nedkørslerne på Sprogø og ved Halskov.
Store anlæg planlægges ofte med en levetid på over 100 år, og eventuelle vandstandsstigninger bør derfor indgå i overvejelserne.
Foranstaltningerne har kostet ekstra, men det har været billigt i forhold til, hvad det ville koste, hvis man bagefter skulle til at ombygge forpladser og nedgange.
Vejanlæg og togbaner er til en vis grad også afhængige af klimaet, men omlægningstiden er så stor, at en direkte tilpasning kan ske løbende. Man skal dog være opmærksom på anlæg i kystnære områder.
Tag højde for klima ved nybyggeri
I det hele taget skal der ved nybyggeri tages hensyn til klimaet. Det er ikke nyt. Danmarks relativt vanskelige klima har tidligere medført opmærksomhed på vind, regn, frost, sne, isolering m.m. Det nye er at
tage hensyn til, at klimaet netop ikke vil blive ved med at være, som det plejer.
Specielt kan den øgede vind bevirke større belastning af tage og facader blandt andet på parcelhuse. Også lette glasfacader bør forstærkes eller erstattes med facader med mindre ruder.
Der er fastlagt standardkrav til byggeriet i bygningsreglementer, der gælder for nybygninger og væsentlige ombygninger.
Regelsættet administreres af kommunerne, og de ansvarlige myndigheder bør indtænke klimaændringer ved fremtidige revideringer af bygningsreglementerne
Den stigende vandstand kan blive et problem i kystnære områder med lavtliggende huse, hvor grundvandsstigninger kan medføre opdrifts- og stabilitetsproblemer. Det kan give anledning til ændringer i
bygningsreglementer, evt. forbud mod bygning i udsatte områder.
Hus med store vinduer
Huse kan bygges med vinduer, der samtidig er fotoceller, der kan producere strøm, når sollyset falder på dem.
Opvarmning eller nedkøling
Det samlede etageareal i Danmark er ca. 600 millioner etagekvadratmeter, og der opføres årligt omkring ni millioner kvadratmeter. Da bygninger normalt forventes at have en levetid på 100 år eller mere, vil de også skulle stå i et ændret klima.
Det må forventes, at bygningsteknologien udvikles med nye materialer og konstruktioner. Blandt andet kan der blive tale om ruder, der samtidig virker som fotoceller. De årlige udgifter til opvarmning er godt 60 milliarder kroner. Alt andet lige vil der hen mod 2100 på den ene side måske kunne spares omkring 25 procent af dette beløb som følge af højere udetemperaturer. På den anden side kan der blive behov for aircondition.
Set fra et miljømæssigt synspunkt vil det dog være bedre om bygninger, ved hjælp af nye konstruktioner, kunne opnå et behageligt indeklima – også på varme dage uden brug af energi.
Priserne på forsikring vil stige
For forsikringsselskaberne er det særligt risikoen for, at der kan ske ændringer i, hvor ofte de såkaldte ekstreme hændelser vil finde sted, fx oversvømmelser, kraftig nedbør, haglstorme, eller “århundredets orkan” som den der ramte Danmark 3. december 1999. Tabene ved naturkatastrofer, hvoraf mange opstår som følge af vejrliget, har været stigende, og det vil smitte af på forsikringspriserne, hvis det fortsætter. Uanset om det skyldes dårligere vejr, eller om det skyldes, at der er større værdier, der kan gå tabt, er resultatet det samme, nemlig en stigende sårbarhed.
Årlige skader ved naturkatastrofer
Diagrammet viser de økonomiske tab og de forsikrede tab – omregnet til nutidsværdier. Tendenskurverne bekræfter stigningen i tab i forbindelse med katastrofer siden 1950
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.
|