Miljø-Tema nr. 28, 2004 – Tilpasning til fremtidens klima

Selvom risikoen for ekstreme hedebølger er begrænset i Danmark, kan der blive behov for at have et beredskab, der kan klare sundhedsproblemer, hvis vi får et varmere og mere fugtigt klima. For eksempel kan man forestille sig, at der kan blive et behov for at følge udsatte grupper – især den ældre del af befolkningen, men også folk med lidelser, der er relateret til vejr og klima.

De fleste i Danmark kender til DMI's daglige pollenvarslinger i radio og TV til glæde for høfeberramte og andre luftvejsallergikere. I de seneste år er der også lavet et varslingssystem for luftforurening for folk med luftvejssygdomme. Det er Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, der står for de daglige såkaldte “luftudsigter”, som laves detaljeret for særligt trafikerede gader i København.

I et varmere klima vil luftforureningen kunne ændre sig. For eksempel vil den såkaldte fotokemiske luftforurening, hvor kvælstofoxider og kulbrinter fra trafikken under indflydelse af sollys danner bl.a. ozon, blive værre. Til gengæld vil udslippet af visse forurenende stoffer blive mindre på grund af et mindre forbrug af kul, olie og gas til opvarmning, så alt i alt kan resultatet måske blive en forbedring af luftkvaliteten - i hvert fald lokalt.

Mand pudser næse

Pollensæsonen er længere end tidligere

Søjlerne viser, hvornår birk begynder at udsende pollen. Det sker nu tre uger tidligere end for 25 år siden. Danmarks Meteorologiske Institut har observeret en væsentlig større pollenmængde i luften end tidligere, ligesom de kan konstatere, at pollensæsonen – ikke bare for birk, men også for el og hassel, begynder flere uger tidligere, end den plejede at gøre. Det kan være en del af forklaringen på stigningen i de registrerede tilfælde af høfeber. Den tidligere pollensæson er en mere indirekte virkning af det varmere klima, som vi har haft i Danmark især i løbet af 1990'erne og senere.

(Data fra Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut)

Datoer for start af birkepollensæsonen de seneste 27 år. Den røde linie er en lineær regression gennem datoerne for perioden 1977-2002 og illustrerer at sæsonstarten generelt sker tidligere og tidligere.

Efter Alix Rasmussen, DMI, 2004.

Med ændrede klimaforhold kan der blive behov for en indsats, og her kan man med fordel skæve til, hvad man har gjort i England. Her har man indført et system, hvor meteorologer indberetter forventede vejrrelaterede virkninger på helbredet til hospitalerne.

Mere turisme med fordele og ulemper
Ikke alle fremtidige tendenser for klima og sundhed peger i negativ retning.

Ifølge klimamodelberegningerne vil klimaet i Danmark og i resten af Nordeuropa antageligt blive behageligere end i Sydeuropa, hvor der er risiko for meget varme somre. Resultatet kan blive, at turisterne ændrer vaner og i højere grad rejser nordpå i sommermånederne. Det vil på den ene side kunne give økonomiske fordele for Danmark, men vil på den anden side også kunne forøge risikoen for sygdomme, der i øjeblikket kun forekommer sjældent herhjemme. Samtidigt ville der blive behov for skærpet fokus på miljøhåndtering på grund af den øgede miljømæssige belastning, som følger af turismen.

På globalt plan ser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, alvorligt på de sundhedsproblemer, der vil følge med et ændret klima. Andre steder i verden vil der være langt større problemer, end det vi regner med at opleve i Danmark.

Ud over problemer med blandt andet hedeslag og infektionssygdomme vil der i følge FN's Klimapanel og WHO blive tale om mange flere tilfælde af malaria om året. Denne sygdom er i forvejen en af verdens mest alvorlige og mest udbredte sygdomme, men vil kunne blive mere udbredt i både tropiske, subtropiske og mindre velbeskyttede tempererede områder.

Danmark er sandsynligvis ikke et af de lande, som umiddelbart er i farezonen, hvad angår malaria. Alligevel bør vi også være opmærksomme på, at der med et varmere og fugtigere klima på vore nordlige breddegrader vil være en større risko for, at sygdomme, der overføres til mennesker via myg og andre insekter, øges.

For eksempel er den mygge-overførte Vestnil-virus i løbet af de seneste år blevet spredt til store dele af USA og Canada. Hvor virus er kommet fra, og hvad den præcise årsag er til spredningen, vides ikke, og derfor er der heller ingen, der ved, om forekomsten hænger sammen med unormalt højere temperaturer i disse områder.

WHO Europa fokuserer på klimaændringer og sundhed

WHO's regionale kontor for Europa arbejder på et projekt kaldet cCASHh (climate Change and Adaptation Stategies for Human health in Europe) om klimaændringer og muligheder for tilpasning i forhold til menneskets helbred.
WHO har i 2003 udgivet en engelsk artikel om helbredskonsekvenser som følge af oversvømmelser i Europa.

Vore kolde vintre har hidtil medvirket til at holde visse sygdomskim nede, men hvis vintrene bliver lunere, kan der også opstå flere tilfælde af fx infektionssygdomme. Omvendt er der ofte mange, der får infektionssygdomme såsom forkølelser mv. i vinterhalvåret, hvor vejret er koldt og fugtigt. Så alt i alt er det vanskeligt at sige, hvad resultatet af varmere vintre vil blive.

I dag findes en anmeldepligt til Statens Seruminstitut for visse sjældne sygdomme herhjemme, og alle læger skal anmelde ophobning af uforklarlige sygdomme.

En tættere overvågning og registrering af klimarelaterede sygdomme i Danmark, i form af et beredskab eller en mere rutinemæssig varsling af risikoen for et større antal vejrrelaterede sygdomme til befolkningen og til hospitaler og skadestuer (som i England), bør overvejes.

Ligeledes kan det blive relevant at indtænke mulige ændringer i husdyrsygdomme.

Klima og sundhed