Orientering fra Miljøstyrelsen, 5/2004 – Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

4 Slutdisponering

Den grundlæggende fordeling af slammængderne på slutdisponeringsområder fremgår i bilag 4.1 og 4.2, hvor både VV og TS for 2002 er opgivet. I princippet findes der overordnet fem slutdisponeringskategorier, disse er at finde i bilag 4.3 og 4.4. Her er mineralisering tilføjet som slutdisponeringskategori, da den endelige slutdisponering for slam fra et mineraliseringsanlæg ikke er kendt før om en vis årrække. Herudover indbefatter slutdisponeringskategorien "Landbrug mm" både skovbrug, gartneri, park, privat have, biogasanlæg samt kompost. "Forbrænding" indeholder både intern og ekstern forbrænding. Kategorien "Andet" indeholder ligeledes også kategorien uoplyst.

For 2002 blev 59 % af den samlede mængde TS slutdisponeret på landbrugsjord mm, hvilket er en stigning siden 2001 på 6 %. Stigningen skyldes hovedsageligt, at slutdisponeringskategorien kompost er steget med en andel på 10% af den samlede mængde slam opgjort i TS i forhold til 2001, hvilket stort set er sket på bekostning af slutdeponering til losseplads. Dette kan imidlertidigt ikke ses af figur 4.1 hvilket skyldes, at et enkelt renseanlæg ikke længere slutdeponerer slammet til forbrænding, men i stedet slutdeponerer til losseplads. En nedgang i andelen af slam som slutdeponeres til forbrænding fremgår netop af figur 4.1, hvor et fald på 8 % siden 2001 har været tilfældet. Herudover udgør mineralisering 7 %, losseplads udgør 6 % og andet mm udgør 12 %, hvilket stort set er de samme procentsatser som i 2001.

En udvikling fra 1995 til 2002 inden for de fem overordnede slutdisponeringer er afbilledet i nedenstående figur 4.1.

Figur 4.1 Slutdisponering opgjort i % af TS fra 1995 til 2002.

Figur 4.1 Slutdisponering opgjort i % af TS fra 1995 til 2002.

Generelt er andelen af TS til landbrug faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet, dog ser denne tendens ud til at være vendt i 2002, hvor en stigning inden for slutdisponeringskategorien landbrug har været tilfældet. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er, dels at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet indgår som råmateriale i en forbrændingsproces som producerer sandblæsningsmidler.