2 Reference”ISO/DIS 16703 Soil Quality – Determination of Mineral Oil Content by Gas Chromatography – 2001 February”, Draft International Standard. /1/ 3 AnvendelsesområdeMetoden kan benyttes til at bestemme indholdet af totalkulbrinter, BTEX og PAH-forbindelser i jord samt petrogene kulbrinter og naturlige kulbrinter. 3.1 TotalkulbrinterMetoden kan anvendes i forbindelse med kvantificering af olieforurening i jordprøver. Olieforurening omfatter produkter som benzin, gasolie, motorolie og lignende. Olieprodukter består af organiske kulbrinter. Totalkulbrinter defineres som summen af organiske stoffer, der ekstrahereres fra en given jordprøve ved ekstraktion med acetone/pentan (1:1), samt detekteres med GC-FID. Totalkulbrinterne fra benzen til og med C40 har kogepunkt imellem 80 – 525 °C. Meget flygtige forbindelser med kogepunkt under 80 °C medregnes således ikke, da de vil skjules under solventtoppen. Totalkulbrinter beregnes i fire fraktioner som dog opgives i tre fraktioner samt en sum af totalkulbrinter. Fraktionerne opdeles udfra visse n-alkaners kogepunkt. Resultaterne angives i analyserapporten som følgende fraktioner, jf. tabel 3-1.
Tabel 3-1. Kulbrinte fraktioner. Metodens liniære måleområde er dokumenteret op til 5000 mg/kg TS. Ved prøver med indhold højere end dette skal ekstraktet fortyndes til en koncentration indenfor måleområdet. Detektionsgrænsen for metoden er bestemt i de enkelte fraktioner, se tabel 3-1. 3.2 BTEXEnkeltkomponenterne benzen, toluen, ethylbenzen og meta- para- og orto-xylen omtales samlet som BTEX. BTEX i jord stammer hovedsagelig fra benzinforurening. TEX forekommer i op til 18% pr. enkeltkomponent i benzin /2/. Desuden forefindes BTEX i lavere koncentration i andre olieprodukter og kan f.eks. frigives fra tjære. BTEX er organiske opløsningsmidler og kan forekomme som enkeltstoffer. BTEX angives i analyserapporten som enkeltstoffer jf. tabel 3-2.
Tabel 3-2. BTEX. Metodens liniære måleområde er dokumenteret op til 3,33 mg/kg TS for hver enkeltkomponent. Metodens detektionsgrænse er bestemt på GC- MS og ses i tabel 3-2. 3.3 PAHMetoden kan benyttes til bestemmelse af Poly Aromatiske Hydrocarboner (PAH). PAH-forbindelser er komponenter i tjære og i mindre mængder i de tungere olieprodukter. Metoden kan benyttes til bestemmelse af alle 16 US-EPA PAH’er. De 7 forbindelser som kontrolleres i forbindelse med de danske jordkvalitetskrav der er fastlagt i Vejledning fra Miljøstyrelsen /3/ er et udsnit af disse EPA PAH’er.
Tabel 3-3. PAH-forbindelser. Reelt er det 18 PAH-forbindelser, da benzo(j)fluoranthen ikke hører til EPA-PAH forbindelserne, men kun meget vanskeligt kan adskilles fra henholdsvis benzo(b)fluoranthen og benzo(k)fluoranthen. Desuden kan chrysen ikke under normale omstændigheder adskilles fra triphenylen, se kapitel 4. Metodens liniære måleområde er dokumenteret op til 3,33 mg/kg TS for hver PAH-komponent. Metodens detektionsgrænse er bestemt på GC- MS til <0,005 mg/kg TS for hver af de enkelte PAH-forbindelser. 3.4 Kvantificering af petrogene kulbrinterMetoden kan benyttes til bestemmelse af udvalgte petrogene kulbrinter /7/. Petrogene kulbrinter er komponenter, der indgår i mineralolie, og som er karakterisktisk for mineralolie. Følgende petrogene kulbrinter er omfattet af denne analyseforskrift.
Tabel 3-4. Petrogene kulbrinter. 3.5 kvantificering af naturlige kulbrinterMetoden kan benyttes til kvantificering af bidrag af naturlige kulbrinter til totalkulbrinteindholdet jf. /7/. Metoden omfatter phytosteroler og ulige n-alkaner, der skønnes at stamme fra naturligt forekomne kulbrinter, og som interfererer med totalkulbrinteindholdet. 4 Interferencer4.1 TotalkulbrinterApolære og svagt polære forbindelser f.eks. stammende fra plantemateriale, mosejord eller gammel havbund vil give bidrag til indholdet af totalkulbrinter, og vil interferere på identifikationen af olieproduktet /4/. Polære fedtstoffer, vegetabilske- og animalske olier der medekstaheres fra en given jordprøve kan give interferens ved kromatografering, men vil være let genkendelig for en erfaren kemiker. En del af denne interferens kan identificeres og fratrækkes efter analyse ved GC-MS scan /7/. Chlorerede opløsningsmidler samt andre forbindelse, der ikke er rene kulbrinter, vil blive medbestemt i totalkulbrinteindholdet, men detekteres med lavere respons pga. FI-detektoren svagere respons overfor chlor, ilt mm. 4.2 PAHMange PAH-forbindelser har identisk molekylvægt samt en struktur og fysisk-kemiske egenskaber, der ligner hinanden meget. Derfor er det vanskeligt fuldstændigt at undgå interferens i bestemmelsen af PAH. Det er derfor af stor vigtighed, at laboratoriet ved GC-MS-bestemmelsen benytter optimale kromatografiske betingelser for at opnå størst mulig separation mellem muligt interfererende forbindelser /5/. Da forskellige kromatografiske kolonner har forskellig separation af individuelle PAH-forbindelser, og da separationen desuden er stærkt afhængig af det brugte ovntemperaturprogram, er det op til det enkelte laboratorium at sikre mindst mulig interferens i bestemmelserne. I de tilfælde, hvor interferens ikke kan undgås, bør der angives en sum af de individuelle forbindelser samt klart angives, hvilke forbindelser det drejer sig om. De bedst kendte interferenser på normal GC-kolonner er chrysen og triphenylen samt benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen og benzo(k)fluoranthen /5/. Disse forbindelser angives normalt som en sum af benzo(b+j+k)fluoranthen og chrysen/triphenylen. 4.3 BTEX4.3.1 FIDAndre enkeltkomponenter med samme retentionstid kan fejlagtigt identificeres som en af BTEX'erne. Feks. har cyclohexan og benzen stort set samme retentidstid ved den her anvendte kolonne. 4.3.2 MSDer er ikke konstateret problemer med interferens på BTEX ved GC-MS. 5 PrincipEn prøve af ca. 60 gram jord ekstraheres ved mekanisk rystning med acetone og pentan i 12 – 16 timer. Herefter tilsættes vand og det organiske lag separeres. En passende mængde af dette ekstrakt analyseres til bestemmelse af totalkulbrinter ved anvendelse af kapillar gaskromatografi med flammeionisationsdetektion. En anden del af ekstraktet kan analyseres for BTEX eller PAH ved kapillar gaskromatografi med massespektrometrisk detektion i SIM-mode. Ekstraktet kan yderligere analyseres for petrogene og naturlige kulbrinter ved kapillar gaskromatografi med massespektrometrisk detektion i Scan-mode. 6 Apparatur6.1 PrøveglasDer skal anvendes membranglas [9]. Et glas volumen på 100 mL er passende til både jord, opløsningsmidler samt plads til omrystning. Det anbefales at anvende 100 mL Duranglas. Glasudstyr rengøres [10] ved normal opvask efterfulgt af varmebehandling ved 400-500 °C i min. 2 timer. Renheden af glasvarene skal være dokumenteret. Der skal en ny membran i glassene imellem hver anvendelse. Membranen skal være teflonbelagt på indersiden. Det er en fordel at kende glassets vægt, før disse sendes ud til kunden. Således kan denne glasvægt substraheres fra vægten af det fyldte glas. 6.2 RysteapparatEt apparat der anvendes til at ryste prøverne i membranglassene. Det anbefales, at placere glassene i vandret liggende position, mens de rystes, således at de rystes i samme retning som centeraksen af glassene, altså på langs. Det er vigtigt, at anvende kraftig rystning for at opnå ligevægt inden for den angivne ekstraktionstid. Der anbefales en amplitude på 7 cm og en rystefrekvens på 200 slag pr. minut. Andre specifikationer kan være tilfredsstillende, men dette skal valideres af det enkelte laboratorium inden brug. 6.3 CentrifugeEn centrifuge til separation af faserne efter ekstraktion. Det er hensigtsmæssigt, hvis centrifugen har mulighed for at centrifugere membranglassene for at undgå overførsel af prøverne til nyt glasudstyr. 6.4 GC-kolonneFølgende kolonnedimensioner anbefales: 30 m, 0,25 mm ID og 0,25 m filmtykkelse, 5 % phenylmethylsiloxan. Kolonner med lav blødning og mulighed for høje temperaturer anbefales. Under metodeudviklingen er anvendt HP-5MS 19091S-433. Andre kolonner kan benyttes, hvis de lever op til kravene om kromatografisk ydeevne. 6.5 Gaskromatografer6.5.1 GC-FIDGaskromatografisk system med kapillarkolonne og flammeionisationsdetektor (FID). FID er karakteristisk ved, at alle kulbrinter stort set giver samme respons, hvilket er essentielt for metodens anvendelighed. GC-system med temperatur- og trykstyring, kapillarkolonne og splitless injektion anbefales. Et datasystem til beregning af kromatografiske arealer ved brug af tvungen basislinieprojektion, og som er i stand til at gemme og reintegrere kromatografiske data bør benyttes.
Tabel 6-1. Det anvendte apparatur under metodeudvikling. 6.5.2 GC-MSEt gaskromatografisk system med kapillarkolonne og massespektrometrisk detektion (MS). MS er karakteristisk ved at detektere ioner i forhold til deres masse/ladningsforhold (m/z), hvilket gør detektionen mere specifik i forhold til enkeltstoffer. GC-system bør have temperaturstyring, splitless injektion og anvende kapillarkolonne. Trykstyring af bæregassen anbefales for bedre reproducerbarhed. Massespektrometret skal have mulighed for anvendelse af SIM (single ion monitoring) og Scan (scaning over alle ioner) samt være tilkoblet et datasystem, der tillader dataopsamling og lagring af alle data, der optages i det kromatografiske forløb. Datasystemet skal kunne søge datafilerne for ioner med specifikke masser og skal kunne udskrive ionresponset i forhold til tiden eller scan-nummer. Datasystemet skal kunne integrere såvel som reintegrere signalet for ethvert udtrukket ionspor.
Tabel 6-2. Det anvendte apparatur under metodeudvikling. 7 Standarder og kontrol7.1 KemikalierDe anvendte kemikalier skal være af analytisk renhedsgrad og velegnede til formålet.
Der anbefales brug af færdigkøbte ampuller [11] som kalibreringsstandarder og kontrolopløsninger. De nævnte ampuller har været anvendt under metodeudviklingen, men tilsvarende ampuller kan sandsynligvis anvendes uden yderligere afprøvning.
7.2 Ekstraktionsopløsninger7.2.1 Afprøvning af opløsningsmidlerDer anvendes pentan og acetone af analysekvalitet. Når pentanen og acetonen modtages på laboratoriet afprøves deres renhed med hensyn til BTEX og PAH. Vandet, der anvendes, afprøves sammen med acetonen. 7.2.1.1 Pentan 7.2.1.2 Acetone og vand 7.2.2 Stamopløsning af intern standardDe interne standarder, der anvendes til bestemmelse på GC-FID er monobrombenzen, o-terphenyl og squalan. De interne standarder der anvendes til bestemmelse af PAH på GC-MS er phenanthren-d10, fluoranthen-d10 og benzo(a)pyren-d12. 7.2.2.1 IS Stamopløsning GC-FID (IS Stam 1, 2 og 3) Koncentrationen i hver opløsning er 10000 mg/L. 7.2.2.2 IS Stamopløsning GC-MS (IS-MS) Koncentrationen i opløsningen IS-MS er 1000 mg/L. 7.2.2.3 Intern standard opløsning (IS-opl.) Koncentrationen i opløsningen er 100 mg/L. 7.2.3 Pentan med intern standard (Pentan IS)En 2000 mL målekolbe fyldes halvt op med afprøvet pentan (7.2.1.1). Der tilsættes 1 mL af hver af IS Stam 1, 2 og 3 (7.2.2.1) samt 1 mL af IS-MS (7.2.2.2) ned i pentanen i 2000 mL målekolbe. Målekolben fyldes op til mærket med afprøvet pentan. Koncentration i opløsningen er 5 mg/L for de interne standarder til FID og 0,5 mg/L for de interne standarder til MS [12]. Det er vigtigt at Pentan IS (7.2.3) og IS opl. (7.2.2.3) er fremstillet ud fra samme Stam (7.2.2.1) og IS-MS (7.2.2.2). 7.2.4 Blindprøver7.2.4.1 Sekvensblind 7.2.4.2 Metodeblind 7.3 Totalkulbrinter og BTEX7.3.1 Standard totalkulbrinter og BTEX (STD-opl.)En ampul af Florida TRPH standard, Restek Cat.#31266 konc. 500 mg/L og en ampul BTEX/Naphthalene Standard, Restek Cat.#58361 konc. 2000 mg/L tempereres til stuetemperatur. 7.3.1.1 STD-opl. 7.3.2 Kontrol totalkulbrinter (KNT-opl.)7.3.2.1 Stamopløsning knt.: 7.3.2.2 KNT-opl: Der fyldes op med afprøvet pentan til mærket. Koncentrationen af KNT-opl er ca. 800 mg/L, koncentrationen skal beregnes nøjagtigt, før indsættelse i kontrolkort. KNT-opl. hældes på vials uden headspace over væsken. Opbevares på køl indtil analyse. 7.3.3 Kontrol BTEX (BTEX-knt.)En ampul af Custom BTEX/Naphthalen standard, Restek Cat.#57366 konc. 200 mg/L tempereres til stuetemperatur. 7.3.3.1 BTEX-knt. 7.4 PAH på GC-MS7.4.1 Standard og kontrol PAH-forbindelser (PAH-STD)En ampul af (PAH'er) SV Calibration Mix, Restek Cat.#31011 med konc. 2000 mg/L tempereres til stuetemperatur. 7.4.1.1 PAH-std. 7.4.1.2 PAH-knt. En 100 mL målekolbe fyldes halvt op med afprøvet pentan (7.2.1.1). Der udtages 200 µL af PAH mixture til 100 mL målekolbe. Der tilsættes 500 µL af IS-MS (7.2.2.2) over i 100 mL målekolbe Der fyldes op med afprøvet pentan til mærket. Koncentrationen af PAH-knt er 1,0 mg/L pr. enkeltkomponent. PAH-knt. hældes på vials uden headspace over væsken. Opbevares på køl indtil analyse. 7.5 Petrogene kulbrinter7.5.1 StandarderAmpuller kan erhverves ved. f. eks. Chiron, Restek eller tilsvarende.
Tabel 7-1. Petrogene kulbrinter. 7.5.1.1 Petrogen kulbrintestandard
Tabel 7-2. Koncentration af petrogene kulbrinter. 7.5.2 Kontroller7.5.2.1 Fuelolieopløsning Afvej 100 mg fuelolie i en 100 ml målekolbe. Fyld op til mærket med pentan IS. Koncentration 1000 mg/L. 8 Ekstraktionsprocedure8.1 Prøven8.1.1 PrøveudtagningDer henvises til Miljøstyrelsen: Vejledning om prøveudtagning og analyse af jord /3/. Efter udtagning af en jordprøve overføres den hurtigt til en membranglas, der lukkes umiddelbart herefter. Det er vigtigt at sikre, at glaskanten og gevindet er fri for jordpartikler, for at sikre en tæt lukning af membranglasset. Prøveudtagningskeen skal have en diameter, som er mindre end åbningen af membranglasset for at forhindre partikler på glaskant og gevind. Det anbefales at anvende 100 mL membranglas f.eks. af typen redcap-glas. Der tilsættes jord så glasset omtrent halvfuldt, hvilket svarer til en prøvemængde på ca. 60 g. Tørstofindholdet heri vil ca. svare til 50 g. Membranglasset må maksimalt fyldes halvt op for at tillade tilsætning af opløsningsmiddel og vand, og for at sikre tilfredsstillende bevægelser i forbindelse med ekstraktionen. Der skal udtages en parallel prøve til bestemmelse af tørstof. Hertil kan enhver tætsluttende emballage benyttes. Tørstof bestemmes i henhold til DS 204, idet der tages en større mængde jord i anvendelse 10-20 g. Endvidere kan det anbefales at udtage en eller flere parallelle prøver til yderligere undersøgelser eller som ekstra prøve i tilfælde af uforudsete problemer. 8.1.2 ForholdsreglerJordprøven skal ankomme til laboratoriet i 100 mL membranglas f.eks. af typen redcap-glas. Kunden skal have fyldt glasset omtrent halvfuldt, svarende til en prøvemængde på ca. 60 g. Tørstofindholdet heri vil ca. svare til 50 g. Der skal desuden medfølge en delprøve til tørstofbestemmelse. Hvis prøver modtages i anden emballage end membranglas, skal dette opgives på analysecertifikatet, idet tab af flygtige forbindelser kan forventes i forbindelse med prøvehåndteringen. Hvis mængden af jordprøve er for lille, under 30 g, skal det kommenteres på analysecertifikatet. Eventuelt skal detektionsgrænsen hæves. Hvis prøven er på mere end 100 g, skal beholderen åbnes og overskydende jord fjernes, således at der gøres plads til opløsningsmidler samt sikres plads til optimal omrystning. Dette skal rapporteres sammen med resultaterne. 8.1.3 OpbevaringPrøven skal opbevares ved ca. 4 °C i mørke. Prøven skal transporteres til laboratoriet så hurtigt som muligt og inden for 1 døgn efter udtagning. 8.2 EkstraktionsprocedurenEkstraktion af prøverne skal påbegyndes indenfor et døgn efter modtagelse på laboratoriet. 8.2.1 AfvejningJordprøverne foreligger i 100 mL membranglas f.eks. af typen Duranglas, hvor kunden har fyldt glasset omtrent halvfuldt, hvilket svarer til en prøvemængde på ca. 60 g. Det halvt fyldte membranglas vejes og mængden af jord bestemmes ved at subtrahere glasvægten. Hvis glasvægten ikke kendes, vejes den tomme flaske efter ekstraktion, rengøring og tørring. Det er en fordel, at kunden anvender forvejede glas. Hvis prøver modtages i en anden type beholder, afvejes der 60 g prøve i et 100 mL redcap-glas. Det skal sikres ved homogenisering at prøven repræsenterer den samlede prøve, og der udtages delprøver jævnt fordelt over den totale prøve. 8.2.2 Tilsætning af acetone/pentanDer injiceres 20 mL af den afprøvede acetone (7.2.1.2) til prøven gennem membranen i låget. Ryst glasset kort i hånden. Injicer 20 mL pentan med intern standard (7.2.3) til prøven gennem membranen [13]. Skru låget af og skift membranen. Dette sikrer, at glasset er helt tæt under udrystning. Ryst glasset kraftigt i hånden, indtil en ensartet suspension er nået [14]. 8.2.3 RystningGlassene ligges ned på langs på rysteapparatet og spændes fast. Rysteapparatet indstilles på en rystefrekvens 200 slag pr. min. med en amplitude på 7 cm. Prøvene rystes i 12 til 16 timer. Derefter tages de af rysteapparatet og tappes umiddelbart herefter. 8.2.4 AftapningNår prøverne er taget af rysteapparatet tilsættes 30 mL vand (7.2.1.2). Prøverne rystes 1 min. og henstilles et kort øjeblik. Ved mange prøver dannes en fri klar pentanfase øverst i glasset, denne kan umiddelbart tappes i vials. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at centrifugere glasset for at få faserne til at adskille. Der aftappes det antal vials, der skal benyttes til analysen [15] samt en ekstra til opbevaring. Vials opbevares på køl indtil analysetidspunktet. 9 Fremgangsmåde for totalkulbrinter og BTEX ved GC-FID9.1 Klargøring og kalibrering af GC-FID9.1.1 Klargøring/opstart af GCGaskromatografen skal være klargjort og vedligeholdt før opstart af prøvesekvens. Injektionsnålen skal være ren og skylleskålene fyldt op. Det anbefales at skifte liner dagligt samt skære 1-2 cm af kolonnen dagligt. Guldpladen skal være ren og uden ridser. Kolonnen skal opretholde tilfredsstillende adskillelse af enkeltkomponenter [16], samt have minimal kolonne blødning. 9.1.2 Metode/betingelserDer skal vælges betingelser, så der opnås en tilfredsstillende kromatografering af hele området fra benzen til n-alkan C40. Kravene til ydeevne er:
I tabel 9-1 ses GC-programmet, anvendt under metodeudviklingen.
Tabel 9-1. GC-metoden, der anbefales. 9.1.3 Sekvens/prøveserieDet anbefales at analysere en sekvensblind (7.2.4.1), en STD-opl. (7.3.1.1), en KNT-opl. (7.3.2.2) og en BTEX-knt [17]. (7.3.3.1) først og sidst i hver prøveserie. Desuden en sekvensblind efter 10 prøver. Der er erfaring for, at en sekvens ikke bør være længere end 20 prøver af hensyn til GC'ens performance. Der skal hver dag analyseres en metodeblind (7.2.4.2). 9.1.4 Kalibrering og kontrol9.1.4.1 Totalkulbrinter
9.1.4.2 BTEX på GC-FID
9.2 Resultater9.2.1 Beregning9.2.1.1 Total kulbrinter Responset af en given prøve fratrækkes blind og arealerne af de interne standarder inden koncentrationen beregnes (sekvensblind 7.2.4.1). Dette gøres for de enkelte fraktioner. Indholdet i prøverne beregnes efter følgende formel. Hvor,
Tabel 9-2. Beregning af de enkelte fraktioner. Hvis der forekommer interferens på o-terphenyl, således at dens areal afviger mere end 20% i forhold til det gennemsnitlige areal for o-terphenyl i sekvensblinderne beregnes i forhold til squalan. 9.2.1.2 BTEX på GC-FID Indholdet af enkeltkomponenter beregnes efter følgende formel: Hvor,
Resultater opgives med to betydende cifre. 10 Fremgangsmåde for PAH og BTEX-MS10.1 Klargøring og kalibrering af GC-MS10.1.1 Klargøring/opstart af GCGC vedligeholdes og klargøres som i afsnit 9.1.1. Kolonnen skal opretholde tilfredsstillende adskillelse af enkeltkomponenter [20]. MS skal være kontrolleret for utætheder samt tunet. 10.1.2 Metode/betingelserI tabel 10-1 ses GC-MS metoden som anbefales til bestemmelse af PAH og BTEX ved MS.
Tabel 10-1. GC-MS metoden, der har været anvendt under validering. 10.1.3 Sekvensopbygning10.1.3.1 BTEX på MS 10.1.3.2 PAH på MS 10.1.4 Kalibrering og kontrolKvantificeringsdelen i MS skal opdateres i forhold til standard (std-opl.7.3.1.1 /PAH-std. 7.4.1.1), således at retentionstider og forholdet mellem target og qualifierion passer i forhold til den aktuelle standard. Det kontrolleres, at:
10.2 Resultater10.2.1 BeregningPAH/BTEX i prøverne integreres udfra retentionstiden af standarden. Det kontrolleres at target/qualifierion forholdet er tilsvarende forholdet i standarden, normalt 80-120%. Dette kan dog fraviges specielt i nærheden af detektionsgrænsen, hvor en visuel vurdering kan godtages. Arealet for den enkelte PAH/BTEX fratrækkes eventuelt blindindhold (7.2.4.1). Indholdet af enkeltkomponenter beregnes efter følgende formel: Hvor;
Alle BTEX beregnes overfor monobrombenzen som intern standard. I tabel 10-2 kan det ses hvilken intern standard de enkelte PAH'er beregnes overfor.
Tabel 10-2. Interne standarder til PAH-MS. Resultater opgives med to betydende cifre. 11 Fremgangsmåde GC-MS-Scan11.1 Klargøring og kalibrering af GC-MS11.1.1 Klargøring/opstart af GCGC vedligeholdes og klargøres som i afsnit 9.1.1. Kolonnen skal opretholde tilfredsstillende adskillelse af enkeltkomponenter [21]. MS skal være kontrolleret for utætheder samt tunet. 11.1.2 Metode/betingelserI tabel 11-1 ses GC-MS metoden som anbefales til bestemmelse af petrogene kulbrinter.
Tabel 11-1. GC-MS metoden, der har været anvendt under validering. 11.1.3 Sekvensopbygning11.1.3.1 Petrogen kulbrintestandard 11.1.4 Kalibrering og kontrolKvantificeringsdelen i MS skal opdateres i forhold til standard (std-opl.7.3.1.1 /Petrogen kulbrintestandard. 7.5.1.1), således at retentionstider passer i forhold til den aktuelle standard. Der foretages kontrol jf. afsnit 10.1.4. 11.2 Resultater11.2.1 Petrogene kulbrinter. BeregningKulbrinterne i prøverne integreres udfra retentionstiden af standarden og de homologe rækker af naphthalener og phenanthrener integreres udfra retentionstider fundet i fuelolien. Tilsvarende integreres hopaner udfra retentionstider opnået fra fuelolien. Følgende ionspor anbefales:
Tabel 11-2. Valg af kalibrant og ionspor Indholdet af enkeltkomponenter beregnes efter følgende formel: Hvor;
Alle kulbrinter kan beregnes overfor o-terphenyl som intern standard. Resultater opgives med to betydende cifre. Følgende forhold i tabel 11-3 beregnes jf /7/.
Tabel 11-3: Indeks Hvor CPI [22] beregnes som følger; 11.2.2 Naturlige kulbrinter. BeregningSitosterol lokaliseres udfra ionspor af ion 93 m/z, samt udfra massespektrum. Phytosterolerne lokaliseres ved ionspor 93 m/z, og integreres og beregnes ved GC-FID. Fedtsyrer lokaliseres ved hjælp af ionspor 73 m/z, integreres og beregnes ved GC-FID. Fordelingen af ulige hhv. lige n-alkaner samt summen af de ulige n-alkaner fremgår af beregningen af enkeltkomponenterne. De ulige n-alkaner, der kan fratrækkes totalkulbrinteindholdet fundet ved GC-FID, beregnes som differencen mellem den ulige n-alkan fratrukket indholdet af den lige n-alkan umiddelbart før. Ulige n-alkaner fra naturlige kulbrinter = 11.3 Vejledning11.3.1 Petrogene kulbrinterDe fundne indhold anvendes til vurdering af, hvorvidt der er indhold af petrogene kulbrinter i jordprøven /6/. 11.3.2 Naturlige kulbrinterIndhold fundet ved GC-MS/GC-FID fratrækkes totalkulbrinteindholdet fundet ved GC-FID. 12 Metodeoplysninger12.1.1 Detektionsgrænse, præcision og nøjagtighedDer er under metodeudviklingen valideret detektionsgrænser svarende til dem angivet i tabel 12-1. Præcision og nøjagtighed er også opgivet i tabel 12-1 som middelværdier for BTEX og PAH. Værdierne fundet for de enkelte stoffer kan forefindes i valideringsrapporten for analysemetoden /8/. Disse emner bør eftervises regelmæssigt på det enkelte laboratorium samt når metoden tages i brug.
Tabel 12-1. Detektionsgrænse, Præcision og nøjagtighed. 12.1.2 LinearitetDer er under valideringen vist koncentrationsområder, hvori der er en liniær sammenhæng mellem respons og koncentration. I disse områder kan metoden anvendes med enkeltpunktskalibrering (som i denne forskrift). Liniariteten skal eftervises regelmæssigt af de enkelte laboratorier, der anvender denne metode. 13 AnalyserapportAnalyserapporten skal som minimum indeholde følgende:
14 Litteratur/1/ ”ISO/DIS 16703 Soil Quality – Determination of Mineral Oil Content by Gas Chromatography – 2001 February”, Draft International Standard. /2/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 2, Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 20 1996. /3/ Vejledning fra miljøstyrelsen: Prøveudtagning og analyse af jord, nr. 13. 1998. /4/ Bestemmelse af olie i jord. Gaskromatografisk metode, november 1998, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. VKI /5/ Bestemmelse af PAH i jord, Februar 2000, Miljøstyrelsens Jordforureningskontor, VKI. /6/ DS 204:1980. Vandundersøgelser. Tørstof og glødetest. /7/ Videreudvikling af metoder til analyse af olie i jord. Delrapport 2. Miljørapport nr. xxx 2003. /8/ Videreudvikling af metoder til analyse af olie i jord. Delrapport 1. Miljørapport nr. xxx 2003. Fodnoter[1] 2-mehylnaphthalen og 1-methylnaphthalen [2] 2,6-; 2,7-; 1,3-; 1,7-; 1,6-; 2,3-; 1,4-; 1,5- og 1,2-Dimethylnaphthalen [3] 1,3,7-; 1,3,6-; 1,3,5-; 1,4,6-; 2,3,6-; 1,6,7- (=2,3,8-); 1,2,7-; 1,2,6-; 1,2,4- og 1,2,5-trimethylnaphthalen [4] 3-; 2-; 9- og 1-Methylphenanthren [5] 3,6-; 2,6-; 2,7-; 3,5-; 1,3-; 2,10-; 3,9-; 3,10-; 1,6-; 2,5-; 2,9-; 1,7-; 2,3-; 1,9-; 4,9-; 4,10- og 1,8-Dimethylphenanthren [6] N-Alkanerne C14; C15; C16; C17; C18; C19; C20; C21; C22; C24; C25; C26; C27; C28; C29; C30; C31; C32; C33 og C34. [7] Farnesan, nor-pristan, pristan og phytan [8] Ts, Tm, 29ab, 30ab, 31abS og 31abR [9] Forsynet med et låg, hvori der sidder et septum, som tillader at opløsningsmidler injiceres igennem membranen. [10] Medmindre der anvendes engangsglasvarer. [11] Med certifikater. [12] Dette gør sig også gældende for alle standarder og kontroller. [13] Det er muligt, at låget kan tages af et kort øjeblik, når pentanen tilsættes. Dette er ikke afprøvet under metodeudviklingen. [14] For visse jordtyper samt referencematerialer kan det være nødvendigt at tilsætte ekstra acetone eller vand for at opnå suspension. [15] Afhængigt af antal analyseparametre. [16] Kontrolleres let ved adskillelse af C17-pristan og C18-phytan. [17] Kun nødvendigt hvis der skal kvantificeres BTEX på prøverne. [18] Beregnet udfra den nøjagtige afvejede mængde. [19] Benzen minus 0,2 min. [20] Kontrolleres let ved adskillelse af indeno(1,2,3-cd)pyren og dibenz(ah)anthracen [21] Kontrolleres let ved adskillelse af indeno(1,2,3-cd)pyren og dibenz(ah)anthracen [22] ”Carbon preference indeks”, giver som navnet antyder et udtryk for foretrukne kulstofforbindelser. Jf. afsnit 12.8 i hovedrapporten for yderligere forklaring.
|