Miljøprojekt, 906 – Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger – 1 Vurdering af potentialet for metalemballage

Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger

1 Vurdering af potentialet for metalemballage

I dette kapitel vurderes potentialet for detailemballage af metal fra husholdninger i Danmark. Først belyses forsyningen af emballager af hvidblik og aluminium i Danmark på baggrund af Emballageforsyningen i Danmark 2001 /1/ samt Verificeringen af hvidblikemballagemængden på det danske marked /2/ og Verificeringen af aluminiumsemballagemængden på det danske marked /3/. Herefter gennemgås en række affaldsanalyser gennemført af husholdningsaffald i danske kommuner.

Sidst i kapitlet sammenlignes forsyningsmængden med mængden opgjort ud fra affaldsanalyser.

I Bilag C præsenteres indsamlingssystemer og indsamlet mængde for metalemballage i Tyskland, Sverige og Norge.

1.1 Potentiale

Ved potentiale forstås her den mængde af forbrugt detailemballage af metal, der forfalder i private husholdninger.

1.1.1 Emballageforsyningen i Danmark 2001

Emballageforsyningen i Danmark 2001 /1/ opgør forsyningen af emballage af hvidblik/stål til 34.838 tons og forsyningen af emballage af aluminium til 7.756 tons. Emballageforsyningen i Danmark 2001 medtager ikke grænsehandlen.

Fordelingen mellem detailemballage og transportemballage er opgjort således:

Tabel 1.1 Fordelingen mellem detailemballage og transportemballage 2001. tons

	Detailemballage	Transportemballage	Total
Hvidblik/stål	28.195	6.643	34.838
Aluminium	7.629	127	7.756
I alt	35.824	6.770	42.594

I et forsøg på at opgøre de mængder, der forfalder som affald fra husholdninger, er der i dette projekt gjort følgende forudsætninger:

Transportemballage forfalder udelukkende fra erhverv
Detailemballage af hvidblik/stål forfalder, på linie med vurderingerne i Norge og Sverige, med 50 % fra erhverv og 50 % fra husholdninger.
Detailemballage af aluminium forfalder, på linie med vurderingerne i Norge og Sverige, med 10 % fra erhverv og 90 % fra husholdninger.

Med baggrund i ovenstående betragtninger kan potentialet for metalemballage fra husholdninger opgøres til i alt 20.964 tons med følgende fordeling:

Tabel 1.2 Potentiale for metalemballage fra husholdninger 2001. Tons

Emballager af hvidblik/stål:	14.098 tons
Emballager af aluminium:	6.866 tons
I alt	20.964 tons

Detailemballage af hvidblik/stål fra husholdninger vurderes udelukkende at bestå af emballage af hvidblik.

Rapporten 'Emballageforsyningen i Danmark 2001' er i 2002-2003 verificeret ved gennemførelsen af to projekter, nemlig:

"Verificeringen af hvidblikemballagemængden på det danske marked" 2003 /2/ og "Verificeringen af aluminiumsemballagemængden på det danske marked" 2002 /3/.

I nærværende rapport anvendes emballagematerialet 'hvidblik' synonymt med jern og stål.

1.1.2 Verificering af hvidblikemballagemængden

Af projektet "Verificering af hvidblikemballagemængden på det danske marked" /2/ fremgår det at anvendelsen af hvidblikemballage fordeler sig således:

Tabel 1.3 Hvidblikemballage efter kilde 2001. Tons

Hvidblik - emballagekilde	Tons	Bortskaffes som:
Salg gennem dagligvarehandlen	8.781	Husholdningsaffald
Salg gennem specielhandel og grossister (cash and carry)	1.756	Erhvervsaffald
Salg af emballager over 20 liter	1.500	Erhvervsaffald
Anvendelse i andre produktgrupper (kemiske produkter mm.)	10.483	50% som husholdningsaffald og 50% som erhvervsaffald
I alt	22.520

Anm: Det skal bemærkes at låg og kapsler af hvidblik ikke indgår i den mængde der er verificeret.

Det er opgjort at hvidblikemballagemængden er i alt 22.520 tons, hertil skal lægges et bidrag fra grænsehandlen.

Forudsættes det, at hvidblikemballage bortskaffes enten som husholdningsaffald eller erhvervsaffald, som det fremgår af Tabel 1.3, kan det beregnes at 14.023 tons (8.781+10.483/2) forfalder som husholdningsaffald (plus låg og kapsler). Hertil skal lægges en andel fra grænsehandlen.

Fra erhverv forfalder 8.498 tons (1.756 +1.500 +10.483/2).

Grænsehandlen af øl og sodavand på dåse af hvidblik er opgjort til

6,400 tons (se afsnit 1.4). Denne mængde forudsættes at forfalde som husholdningsaffald. Sammenlagt kan hvidblikemballagen opgøres til:

Tabel 1.4 Potentiale for hvidblikemballage 2001. Tons

I husholdningsaffaldet:	14.023 + 6.400 =	20.423
I erhvervsaffaldet:		8.498
I alt		28.921

1.1.3 Verificeringen af aluminiumsemballagemængden

Af projektet "Verificeringen af aluminiumsemballagemængden på det danske marked" 2002 /3/ fremgår det, anvendelsen af at aluminiumsemballage fordeler sig således:

Tabel 1.5 Aluminiumsemballage efter kilde 2001. Tons

Aluminium - emballagekilde	Tons	Bortskaffes som
Salg gennem dagligvarehandlen	5.281	Husholdningsaffald
Alu-folie, bakker til bagning mm.	1.200	Husholdningsaffald
Salg gennem specielhandel, grossister og cateringsektor (cash and carry)	1.556	Erhvervsaffald
Anvendelse i andre produktgrupper (aerosoler mm.)	750	50% som husholdningsaffald og 50% som erhvervsaffald
I alt	8.787

Forudsættes det, at aluminiumsemballage bortskaffes enten som husholdningsaffald eller erhvervsaffald, som det fremgår af Tabel 1.5, kan det beregnes, at 6.856 tons (5.281+1.200+750/2) forfalder som husholdningsaffald. Hertil skal lægges andelen fra grænsehandlen.

Fra erhverv forfalder 1.931 tons (1.556+750/2).

Af "Salg gennem dagligvarehandlen"( i alt 5.281 tons), fremgår det af rapporten, at kun ca.50 % er dåser, mens resten er folieprodukter. Hvis det antages, at "Anvendelse i andre produktgrupper" primært er dåser, betyder det, at ud af de 6.856 tons, der er beregnet at forfalde som husholdningsaffald, er ca. 3.000 tons dåser, mens ca. 3.900 tons er folieprodukter. I husholdningsaffaldet forfalder således i alt 6.856 tons aluminiumsemballage.

Grænsehandlen af øl og sodavand på dåse af aluminium er opgjort til 4.000 tons (se afsnit 1.4). Det forudsættes at denne mængde forfalder som husholdningsaffald.

Sammenlagt kan mængden af aluminiumsemballage opgøres til:

Tabel 1.6 Potentiale for aluminiumsemballage 2001. Tons

I husholdningsaffaldet: 6.856+4.000	10.856
I erhvervsaffaldet:	1.931
I alt	12.787

1.1.4 Sammenstilling af potentiale

Opgørelsen af potentialet fra husholdninger med baggrund i "Verificering af hvidblikemballagemængden på det danske marked" samt "Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked" er sammenstillet i Tabel 1.7.

Tabel 1.7 Potentiale med baggrund i Verificeringsrapporterne 2001. Tons

	Solgt i DK	Grænsehandel	Potentiale
Emballage af hvidblik	14.023	6.400	20.423
Emballage af aluminium	6.856	4.000	10.856
I alt	20.879	10.400	31.279

Det fremgår at det samlede potentiale i 2001 opgjort til 31.279 tons, idet følgende afrundet til 31.300 tons.

1.2 Jern og metalemballage i dagrenovation

Af nedenstående fremgår data for emballager af jern- og metal i dagrenovationen baseret på affaldsanalyser.

Data stammer fra følgende rapporter og undersøgelser:

"Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning" Miljøstyrelsen 2003 /17/
Affaldsanalyse i Tinglev og Nørre Rangstrup i 2001 /6/
Affaldsanalyse i Århus i 1995 og 2003 /5/

1.2.1 Metalemballage i dagrenovation – en affaldsanalyse.

I projektet "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning" /23/ er det blandt andet undersøgt, hvor meget metalemballage en gennemsnitlig dansk husstand smider i sækken til dagrenovation. Undersøgelsen bygger på affaldsanalyser af dagrenovation i Frederikshavn, Viborg, Randers, Odense, Årslev, Stubbekøbing og København udført i 2001 og 2002.

Sammensætningen af metalemballager er ligeledes undersøgt. Analyseresultaterne fremgår af Tabel 1.8.

Tabel 1.8 Sortering af metalemballage i dagrenovation. 2001-2002

Metalemballager	En-familieboliger		Etageboliger
	Kg. pr. husstand pr. uge	Pct.	Kg pr. husstand pr. uge	Pct.
Dåser (øl+sodavand)	0,045	16,1	0,013	7,9
Alubakker	0,019	6,8	0,010	6,1
Metalfolier(kaffe, frostvarer mv.)	0,019	6,8	0,014	8,5
Alufolier	0,027	9,7	0,019	11,6
Konservesdåser	0,094	33,7	0,048	29,3
Spraydåser	0,008	2,9	0,007	4,2
Metal-/plast el. papirlaminater	0,025	8,9	0,012	7,3
Kapsler, skruelåg	0,030	10,7	0,025	15,2
Anden metalemballage	0,012	4,3	0,016	9,6
I alt	0,279	100	0,164	100

Indholdet af metal(aluminium) i metalfolier til kaffe, frostvarer mv. samt i metal-/plast- eller papirlaminater er meget begrænset, da der er tale om flerlagsfolier primært af plast med et enkelt, uendeligt tyndt lag aluminium.

I Tabel 1.8 er medregnet den samlede vægt af disse emballager.

Aluminiumsfolie fra husholdninger, der købes i ruller og bruges til indpakning, er ifølge EU ikke emballage, og er derfor ikke medregnet i "Emballageforsyningen i Danmark" (se afsnit 1.1.1).

Reduceres sorteringsresultaterne i relation til de tre ovenstående bemærkninger fås mængden af metalemballage i dagrenovationen jf. Tabel 1.9.

Tabel 1.9 Mængden af metalemballage i dagrenovation 2001-2002

Metalemballager	En-familieboliger		Etageboliger
	Kg pr. husstand pr. uge	Pct.	Kg pr. husstand pr. uge	Pct.
Dåser (øl+sodavand)	0,045	21,6	0,013	10,9
Alubakker	0,019	9,1	0,010	8,4
Konservesdåser	0,094	45,2	0,048	40,3
Spraydåser	0,008	3,8	0,007	5,9
Kapsler, skruelåg	0,030	14,4	0,025	21,0
Anden metalemballage	0,012	5,8	0,016	13,4
I alt	0,208	100	0,119	100

Med en sammensætning af boliger i Danmark på 1.444.780 énfamilieboliger (60%) og 953.609 etageboliger (40%) kan den samlede mængde metalemballage i dagrenovation i Danmark beregnes til i alt 21.500 tons.

Fra affaldsanalysen kan følgende endvidere refereres:

Fra énfamilieboliger udgør konservesdåser (hvidblik) 45,2 procent af metalemballagerne. Dåser til øl og læskedrikke udgør 21,6 procent, mens kapsler og skruelåg udgør andre 14,4 procent. De tre delfraktioner udgør i alt ca. 169 gram pr. husstand pr. uge.

Fra etageboliger udgør konservesdåser ca. 40,3 procent, dåser til øl og læskedrikke 10,9 procent samt kapsler og låg 21 procent af alle metalemballager, hvilket i alt svarer til ca. 86 gram pr. husstand pr. uge.

Den samlede mængde dåser til øl og læskedrikke er fundet til 4.025 tons. Da undersøgelsen er gennemført inden dåser til øl og læskedrikke blev tilladt på det danske marked, stammer stort set samtlige dåser fra grænsehandlen.

Heraf kan det beregnes, at de danske husholdninger hvert år lægger 9.442 tons konservesdåser (hvidblik), 4.025 tons dåser til øl og læskedrikke samt 3.494 tons låg og kapsler i sækken til dagrenovation. Herudover bliver yderligere 4.547 tons metalemballager bortskaffet med dagrenovationen.

1.2.2 Affaldsanalyse i Tinglev og Nørre Rangstrup

En analyse omfattede affald fra i alt 246 husstande i Tinglev kommune og i alt 169 husstande i Nørre Rangstrup kommune viste følgende indhold af metaldåser jf. Tabel 1.10.

Tabel 1.10 Jern- og metaldåser fra affaldsanalyse, 2001

Fraktion	Tinglev Kommune		Nørre Rangstrup Kommune
	Kg pr. husstand pr. uge	Procent- fordeling	Kg pr. husstand pr. uge	Procent- fordeling
Jern- og metaldåser	0,106	1,9	0,147	1,5
Dagrenovation i alt	5,700	100	10,000	100

Den samlede mængde dagrenovation udgør iflg. analysen 5,7 kg pr. husstand pr. uge i Tinglev Kommune og 10,0 kg pr. husstand i Nørre Rangstrup Kommune.

I Tinglev kommune indsamles dåser særskilt på kommunens containerplads. I 2001 blev der indsamlet 16 tons svarende til ca. 0,067 kg/husstand/uge. Lægges denne mængde sammen med mængden fundet i dagrenovationen fås i alt 0,173 kg/husstand/uge. Omregnet til 2,4 mio. danske husstande bliver det til 21.600 tons

I Nørre Rangstrup kommune indsamles dåser også særskilt på kommunens containerplads. I 2001 blev der indsamlet ca. 6 tons svarende til ca. 0,026 kg/husstand/uge. Lægges denne mængde sammen med mængden fundet i dagrenovationen fås i alt 0,173 kg/husstand/uge.

1.2.3 Affaldsanalyse gennemført i Århus Kommune, 1995 og 2003

Affaldsanalysen i 1995 omfattede affald fra i alt 249 husstande, heraf 105 husstande i etageboliger og 144 husstande i én-familieboliger.

Ved affaldsanalysen blev jern- og metalemballage sorteret og registreret som henholdsvis jern- og stålemballage og aluminiumsemballage.

Der er ikke i analysen gennemført nogen undersøgelse af mængden i storskrald eller tilført containerpladser.

Tabel 1.11 Jern- og metalemballage i affald, Århus 1995

	Kg pr. husstand pr. uge
Jern- og stålemballage	0,112
Aluminiumsemballage	0,061
I alt	0,173

Omregnet til 2,4 mio. danske husstande bliver det i alt 21.600 tons fordelt med 14.000 tons jern og stålemballage(hvidblik) og 7.600 tons aluminiumsemballage.

Affaldsanalysen i 2003 omfattede affald fra 215 husstande, heraf 96 husstande i etageboliger og 119 husstande i en-familieboliger. Ved affaldsanalysen blev metalemballage sorteret i drikkevaredåser til øl og sodavand samt konservesdåser. Analyseresultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1.12 Jern- og metalemballage i affald, Århus 2003

	Kg pr. husstand pr. uge
	En-familieboliger		Etageboliger
	Hvidblik	Alu	Hvidblik	Alu
Drikkevaredåser	0,036	0,027	0,059	0,043
Konservesdåser	0,086	0,008	0,107	0,018
I alt	0,122	0,035	0,166	0,061

Omregnes til landsplan fås 17.400 tons hvidblikemballage heraf 5.800 tons drikkevaredåser og 5.700 tons aluminiumsemballage heraf 4.200 tons drikkevaredåser. Ingen af drikkevaredåserne var pantbelagte.

Det betyder at den samlede mængde metalemballage i form af dåser er 23.100 tons. Mængden er eksklusiv hvad der måtte være indsamlet sammen med storskrald samt på containerpladser sammen med kommune-letjern.

1.2.4 Sammenstilling af data for affaldsanalyser

I Tabel 1.13 er sammenstillet data fra affaldsanalyser.

Tabel 1.13 Sammenstilling af data for affaldsanalyser

Kg pr. husstand pr. ugeJern- og metaldåser	Dagrenovation 2001		Tinglev og Nørre Rangstrup 2001	Århus 1995	Århus 2003
	Enfamilie-boliger (60%)	Etageboliger (40%)
		0,173
Jern- og stålemballager	0,144		0,112	0,144	0,096
Aluminiumsemballage	0,064		0,061	0,048	0,023
I alt	0,208	0,173	0,173	0,192	0,119
Opskaleret mængde i tons	21.500		21.600	21.600	23.100

Som det fremgår af Tabel 1.13 er der god overensstemmelse mellem resultaterne af de gennemførte affaldsanalyser. Det skal dog bemærkes at sorteringskriterierne for affaldsanalyserne i Tinglev og Nørre Rangstrup kommuner samt Århus Kommune 2003 kun omhandlede metaldåser, mens sorteringskriterierne for affaldsanalysen i Århus 1995 og Miljøprojekt nr. 264 er bredere og omhandler al metalemballage.

I alle de tre nævnte analyser skal der tillægges den "ukendte" mængde, der indsamles sammen med kommunejern på containerpladserne og sammen med storskrald. Denne mængde er søgt estimeret i "Statistik for metalemballage 2001"(se afsnit 1.3)og udgør i alt 2.468 tons.

1.3 Statistik for metalemballage 2001

I "Statistik for metalemballage 2001" /7/ er mængden af jern og metalemballage indsamlet til genanvendelse opgjort til:

Tons
Hvidblik	2.650
Ståltromler / stålflasker m.v.	4.471
Aluminiumsemballage	1.270

I alt	8.392

Der er i "Statistik for metalemballage 2001" /7/ ikke opgjort nogen fordeling mellem den indsamlede mængde fra husholdninger og fra erhverv, men det er i nærværende rapport vurderet, at fordelingen for hvidblik er 50 % fra husholdninger og 50 % fra erhverv, for aluminiumsemballage 90 % fra husholdninger og 10 % fra erhverv og for ståltromler/stålflasker 100 % fra erhverv,(se afsnit 1.1.1).

Anvendes samme fordeling med hensyn til den indsamlede mængde til genanvendelse fås følgende.

Tabel 1.14 Indsamlet mængde til genanvendelse 2001

Hvidblik indsamlet fra husholdninger (2.650 x 0.5)	1.300 tons
Aluminium indsamlet fra husholdninger (1.270 x 0.9)	1.100 tons
I alt	2.400 tons

1.4 Grænsehandel

Grænsehandlen af øl er i "Rapport om grænsehandel" Skatteministeriet 2001 /8/ opgjort til i alt 120 mio. liter fra Tyskland. Af rapporten fremgår det, at Konkurrencestyrelsen har vurderet Danmarks eksport af øl til Tyskland til ca. 100 mio. liter, den samme størrelse som Bryggerigruppen har vurderet.

Skatteministeriet vurderer, at mængden vil være reduceret med ca. 5 mio. liter i 2002/3.

Institut for Grænseregionsforskning vurderer grænsehandlen af øl i 2001 til 239 mio. liter.

Grænsehandlen for sodavand 2001 er kun vurderet af Institut for Grænseregionsforskning. Vurderingen for 2001 lyder på 45,2 mio. liter.

I nærværende rapport er grænsehandlen med øl beregnet som et gennemsnit af oplysningerne fra Institut for Grænseregionsforskning og Skatteministeriet, nemlig (239 + 120)/2 = 180 mio. liter øl. Hertil skal lægges 45 mio. liter sodavand. Den samlede grænsehandlen i 2001er således beregnet til 225 mio. liter.

Af de 225 mio. liter vurderer Logisys /9/ at 75 % er emballeret i dåser og 25 % er emballeret i flasker. Det betyder, at 169 mio. liter er emballeret i dåse, svarende til ca. 512 mio. dåser.

Fordelingen mellem aluminiumsdåser (Alu) og hvidblikdåser (Fe) er beregnet ud fra en affaldsanalyse gennemført i Århus 2003 (se afsnit 1.2.3) samt analyser af indsamlede drikkevaredåser i kommunale ordninger foretaget i nærværende projekt (se afsnit 4.2).

Den gennemsnitlige fordeling i antal dåser er opgjort til 55% Alu-dåser og 45% Fe-dåser. Anvendes denne fordeling på grænsehandlens 512 mio. dåser fås 282 mio. Alu-dåser og 230 mio Fe-dåser. Grænsehandlens bidrag til indsamlingspotentialet bliver så ca. 4.000 tons aluminium og 6.400 tons Fe (hvidblik) ved en Alu-dåsevægt på ca. 14 gram og en Fe-dåsevægt på ca. 28 gram.

Institut for Grænseregionsforskning /18/ har vurderet (2003), at danskernes køb af øl og vand på dåse skulle opgøres til 284 mio. liter eller en emballagemængde på ca.17.000 tons, altså en væsentlig forøgelse i forhold til opgørelsen for 2001. Da der i nærværende rapport arbejdes med udgangspunkt i året 2001 regnes der med en grænsehandel opgjort for 2001.

1.5 Sammenstilling af opgørelser

I Tabel 1.15 er sammenstillet data fra potentialeopgørelserne og fra affaldsanalyserne. Affaldsanalysen fra Århus 1995 indgår ikke.

Tabel 1.15 Sammenstilling af potentialeopgørelser fra husholdninger 2001. Tons

	Potentiale		Affaldsanalyser			Indsamling
	Verificerings- rapporter i DK 2001 ^[1]		Metalembal-lage i dag-renovation 2001	Tinglev og Nørre Rangstrup 2000	Århus 2003 ^[2]	"Statistik for metalembal-lage 2001"
	Forsyning	Grænse-handel		I dagrenova tion + kilde-indsamling	I dag- renovation	I kommune-letjern
Hvidblik	14.000	6.400	21.500	21.600	17.400	1.300
Aluminium	6.900 ^[3]	4.000	21.500	21.600	5.700	1.100
I alt	31.300		21.500	21.600	23.100	2.400

Anm.: Afrundede tal. Data hentet fra tabel 1.7, tabel 1.12 og tabel 1.13

Potentialet opgjort på grundlag af verificeringsrapporterne og grænsehandelsoplysninger er i alt på 31.300 tons, mens mængden baseret på grundlag af affaldsanalyserne samt mængden fundet i kommune-letjern ligger mellem 23.900 tons (21.500 + 2.400) og 25.500 tons (23.100 + 2.400). Der er altså en forskel på 5.800 -7.500 tons.

Såfremt det tyske pantsystem på drikkevaredåser udvides til også at omfatte salg i grænsehandel vil potentialet for metalemballage i Danmark falde ganske drastisk fra 31.300 tons til ca. 21.000 tons, og herunder ikke mindst mængden af aluminiumsemballage.

1.5.1 Usikkerheder på potentialeopgørelsen

Emballageforsyningen i Danmark 2001 /1/ samt Verificeringen af hvidblikemballagemængden på det danske marked /2/ og Verificeringen af aluminiumsemballagemængden på det danske marked /3/ er behæftet med en væsentlig usikkerhed, da opgørelserne bygger på vurderinger og skøn. Vurderingerne er bl.a. baseret på data fra Danmarks Statistik. I de enkelte rapporter er der redegjort for usikkerheden. Her kan nævnes, at låg og kapsler ikke indgår i verificeringsrapporten over hvidblikemballagemængden /2/.

Ved gennemførelse af affaldsanalyser er det altid meget vanskeligt om muligt at opnå repræsentativitet i analyserne.

Den mest repræsentative af affaldsanalyserne er "Metalemballage i dagrenovation" /17/, idet der her er tale om affaldsanalyser fra et stort antal husstande og fra husstande spredt ud over landet og fordelt mellem større og mindre byer. Opgørelsen i denne analyse omfatter udover dåser (øl, sodavand, konserves- og spraydåser) også alu-bakker, kapsler, skruelåg og anden metalemballage.

På trods af de store usikkerheder der knytter sig til potentialeopgørelserne, så adskiller de enkelte opgørelser sig ikke markant fra hinanden.

Potentialet opgjort på baggrund verificeringsrapporterne er dog noget større end mængden beregnet på baggrund af affaldsanalyserne. Dette kan indikere at den forudsætning, der i Tabel 1.3 er gjort om fordelingen af hvidblikemballage mellem erhvervsaffald og husholdningsaffald (specielt vedr. "Anvendelse i andre produktgrupper") muligvis ikke er rigtig.

Affaldsanalyserne kan ikke i sig selv anvendes til beregning af potentialet. For det første er analyserne i sig selv behæftet med en vis usikkerhed. For det andet foreligger der ikke fuldstændige affaldsanalyser af metalemballage i alle regulativfastsatte affaldsstrømme fra husholdninger (f.eks. brændbart affald fra storskrald). For det tredje indgår affald fra sommerhuse, campingpladser og lystbådehavne mv. ikke i de kortlagte affaldsstrømme, og den mængde der henkastes i naturen indgår heller ikke i affaldsanalyserne.

Det er vanskeligt at vurdere fordelingen af drikkevareemballage i grænsehandlen på henholdsvis aluminium og hvidblik. I nærværende projekt viser praktiske analyser en fordeling på 55% aluminiumsemballage og 45% på hvidblik. Med denne fordeling fås en mængde på 10.400 tons beregnet på basis af en handel på 512 mio. dåser og en dåsevægt på 14 gram for aluminium og 28 gram for hvidblik.

Det er i andre sammenhænge /9/ og ud fra teoretiske betragtninger vurderet, at fordelingen mellem drikkevareemballage i grænsehandlen er 75% aluminium og 25% hvidblik. Anvendes denne fordeling på grænsehandlen fås en samlet mængde på ca. 9.000 tons.

Der er således en forskel på ca. 1.400 tons afhængig af den valgte fordeling.

Fodnoter

[1] Omfatter dåser, folieprodukter men ikke kapsler og låg

[2] Omfatter kun dåser

[3] Heraf udgør dåser ca. 3.000 tons og folieprodukter ca. 3.900 tons