|
Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger 2 Kortlægning af ordningerDette kapitel præsenterer resultaterne af den kortlægning af kommunale indsamlingsordninger for metalemballage, der er gennemført i projektet. 2.1 Definition og afgrænsning af metalemballageI dette projekt er der tale om detailmetalemballage i husholdninger. Det skal forstås som detailemballage til nærings- og nydelsesmidler. Der er tale om konservesdåser, aluminiumsbakker og drikkevaredåser til øl, sodavand og andre ikke kulsyreholdige drikke. I forbindelse med opdateringen af Kommunekataloget /23/, se afsnit 2.2.1, er der spurgt til, hvordan metalemballager fra husholdninger (konservesdåser og drikkevaredåser af hvidblik/aluminium samt andre blikemballager) indsamles. Denne formulering kan have været upræcis, idet kommuner, der alene har ordninger til øl- og sodavandsdåser ikke nødvendigvis har ment, at en sådan ordning faldt ind under Kommunekatalogets "definition" og derfor har svaret afkræftende – at kommunen ikke havde særskilte ordninger for "konservesdåser og drikkevaredåser af hvidblik(jern)/aluminium samt andre blikemballager", selvom der indsamles øl- og sodavandsdåser. Ved projektets telefoniske kontakt til kommunerne er det forsøgt afklaret hvilke metalemballager kommunens ordninger præcist omfatter. 2.1.1 Kortlægningens emballageafgrænsning I kortlægningen er det valgt at lade alle de ordninger indgå, hvor sorteret metalemballage fra nærings- og nydelsesmidler i private husholdninger er genstand for indsamling. Dette indebærer imidlertid, at kortlægningen omfatter et stort antal ordninger der primært fokuserer på øl- og sodavandsdåser. Denne fortolkning vurderes ikke at spille nogen større praktisk rolle, idet hovedparten af de metalemballager, der forekommer i de særlige indsamlingsordninger primært er øl- og sodavandsdåser uanset hvor bred en "definition" kommunen har formuleret. 2.2 Kortlægningens kilderIndsamlingsordningerne er kortlagt med udgangspunkt i oplysninger fra flere kilder. Følgende kilder er anvendt:
Ingen af de nævnte kilder kan alene siges at være fuldt dækkende, men tilsammen danner de det bedst opdaterede overblik. 2.2.1 Kommunekataloget Videncenter for Affald og Genanvendelse opdaterer en gang om året Kommunekataloget. Opdateringen sker ved udsendelse af et spørgeskema til kommunerne. Spørgeskemaets spørgsmål repeteres i udgangspunktet år for år, men der er mulighed for at udvide skemaet med nye eller supplerende spørgsmål. I forbindelse med opdateringen i 2003 er skemaet bl.a. blevet udvidet med spørgsmål vedrørende indsamlingsordninger for metalemballage. Hensigten hermed var at få et samlet overblik over de kommunale ordninger på dette område. Med dette udgangspunkt kunne projektet målrette mere detaljerede spørgsmål til netop de kommuner, der har etableret ordninger for metalemballage. Opdateringen af Kommunekataloget i 2003 startede med udsendelse af spørgeskema i slutningen af april. Henvendelsen fra Videncentret sker via et mail-response system. Kommunernes svar indgår løbende med en svarfrist pr. 1. juni. Herefter foretager Videncentret en rykkerprocedure med ny svarfrist i august. Af hensyn til nærværende projekts videre arbejde har det ikke været muligt at afvente et færdigt opdateret Kommunekatalog. To udtræk fra kataloget er foretaget henholdsvis primo juni og primo juli, og disse udtræk danner projektets grundlag for de efterfølgende henvendelser til kommunerne. Et tredie udtræk er foretaget i oktober og er alene anvendt til en opdatering af listen over kommunale indsamlingsordninger for metalemballage. I Videncentrets henvendelse er kommunerne blevet spurgt til " Hvordan indsamles metalemballager fra husholdninger (konservesdåser og drikkevaredåser af hvidblik/aluminium samt andre blikemballager)?" Det var muligt at svare på et eller flere af nedenstående spørgsmål:
I alt har 151 kommuner bidraget med oplysninger. 2.2.2 Sekretariat for Aluminium og Miljø Sekretariatet er et organ etableret af producenter af aluminiumsemballage samt indsamlere og genvindere af aluminium med henblik på at øge indsamlingen og genanvendelsen af aluminiumsemballage. I 2002 foretog Sekretariat for Aluminium & Miljø en undersøgelse i forbindelse med organisationens kampagne "Aluminium Til Fremtidens Generationer". Der blev stillet spørgsmål om borgerne kan aflevere rengjort aluminiumemballage i den kommunale affaldsordning. Der var følgende svarmuligheder:
Henvendelse resulterede i bekræftende svar fra 35 kommuner og affaldsselskaber. 2.2.3 Projektgruppens kendskab Projektgruppen har i forbindelse med igangværende og tidligere undersøgelser et godt kendskab til kommuner, der udfører særlige aktiviteter i forbindelse med indsamling af genanvendelige materialer. Denne viden er benyttet til at supplere de to ovenfor nævnte kilder – særligt hvor det er konstateret, at kommunerne har fejlindberettet eller hvor kommuner, der har særskilte ordninger, ikke har indberettet på opgørelsestidspunktet. 2.3 Kommunale indsamlingsordningerI dette afsnit præsenteres en oversigt over antallet af kommunale ordninger for indsamling af metalemballage med en fordeling på ordningstyper. Tabelmaterialet er baseret på den gennemførte kortlægning suppleret med telefonisk henvendelse til alle kommuner med de nævnte ordninger. 2.3.1 Kommunesvar På baggrund af kommunesvarene er de forskellige ordninger inddelt i 4 grundtyper, som det fremgår af Tabel 2.1 nedenfor. En liste over de kommuner, der indgår i undersøgelsen samt den enkelte kommunes ordningskombination, er vist i bilag A og B. Tabel 2.1 Registrerede ordninger fordelt på hovedtyper. 2003
Anm.: Når antallet af ordninger overstiger antallet af kommuner skyldes det, at en kommune kan have flere ordninger. I alt 42 kommuner(28 %) har svaret, at de har etableret ordninger for sorteret metalemballage. Herved forstås ordninger hvor metalemballage indsamles som rene fraktioner eller sammen med glasemballage. I alt 109 kommuner har oplyst, at de kun har ordninger for usorteret småt jern og metal. Kommuner uden indsamlingsordninger for sorteret metalemballage forventes dog at tilbyde alle borgere at kunne aflevere tom metalemballage – enten i forbindelse med indsamling af storskrald, hvor metalemballage indgår som småt metal - eller bringe det til containerpladsen, hvor det placeres i containeren til kommune- letjern. 2.3.2 Kommuner med ordninger for sorteret metalemballage Det fremgår af Tabel 2.1, at de 42 kommuner som har indsamlingsordninger for sorteret metalemballage – repræsenterer 64 ordninger, idet flere kommuner tilbyder mere end én enkelt ordning til deres husstande – normalt en kombination af:
Hertil kommer, at der som hovedregel altid findes en container til kommune- letjern på den kommunale containerplads. Enkelte steder ses også en henteordning, hvor usorteret småt metal indsamles sammen med storskrald. Se også note til Tabel 2.1. Godt 70 % af ordningerne for sorterede metalemballager er registrerede som en bringeordning. Den mest udbredte ordning for sorterede emballager er 'Bringeordning til containerplads, hvor metalemballage kan afleveres i særskilte containere'. Af de 42 kommuner har 31 kommuner en sådan ordning. Henteordning, hvor metalemballage afhentes separat sammen med f.eks. dagrenovation, og bringeordning, hvor metalemballage sammenblandes med glasemballage, er sjældent forekommende. Alle 42 kommuner med ordninger for sorteret metalemballage ligger i Jylland (Sønderjylland, Vestjylland og dele af det nordlige Jylland) eller på Fyn. Projektet har ikke noget kendskab til de kommuner, der fortsat mangler at indsende oplysninger til Kommunekataloget. Det vurderes imidlertid, at kommuner specielt på Sjælland har været mindre motiverede til at etablere særlige ordninger for metalemballage. Det skyldes formodentlig, at forekomsten af denne emballage - og især navnlig af øl- og sodavandsdåser - er væsentlig mindre end i de mere grænsenære områder til Tyskland. 2.3.3 Kommuner med ordninger for usorteret småt jern og metal Det fremgår af Tabel 2.1, at de 109 kommuner, der kun har indsamlingsordninger for usorteret småt jern og metal, repræsenterer 131 ordninger, idet flere kommuner tilbyder både en henteordning såvel som en bringeordning for usorteret småt metal. Af de 131 registrerede ordninger er 85 % bringeordninger. 2.4 De fire grundtyperDe anførte ordninger skal betragtes som overordnede typer, hvor enkelte indeholder forskellige variationer. De fire grundtyper er:
Nedenfor beskrives hovedtræk for hver grundtype. 2.4.1 Henteordning for metalemballage Denne grundtype omfatter afhentning af sorteret metalemballage f.eks. sammen med:
Der kan være tale om en ordning, hvor husstanden kan opsamle metalemballage i en kassette eller transparent plastpose, der afhentes sammen med dagrenovation – enten hver uge eller hver anden uge. Skagen kommune praktiserer en sådan ordning. Hver husstand har to kassetter, hvor den ene anvendes til opsamling af aviser og den anden til opsamling af glas, plastflasker og metaldåser (øl- og sodavandsdåser samt konservesdåser). Metalemballage bliver i enkelte affaldsselskaber også afhentet sammen med andre genanvendelige materialer som f.eks. papir og glas (Affaldsregion Nord). Ordningen kan betragtes som en storskraldsordning med indsamling af et antal begrænsede fraktioner. Storskraldsordninger kan ligeledes medtage sorterede emballager. Dette sker f.eks. i Affaldsselskabet Vest, hvor husstanden stiller metalemballagedåser ud til afhentning. Emballagen lægges i en transparent sæk. Indsamlingshyppigheden varierer fra hver 14. dag i bymæssige områder til hver 6. eller hver 8. uge i landdistrikter. I Fredericia kommune er der under storskraldsordningen mulighed for at aflevere flamingo sammen med metalemballage i en transparent plastsæk. Flamingo fra kødemballage modtages dog ikke. 2.4.2 Bringeordning for metalemballage Decentrale pladser Der opstilles kuber rundt omkring i kommunen til opsamling af især glasemballage og papir. I tættere bebyggede områder eller sommerhusområder anvendes begrebet nærcontainerpladser eller miljøstationer for denne ordningstype. Princippet er at et mindre antal genanvendelige fraktioner kan leveres til lettilgængeligt opstillede kuber. Antallet af fraktioner kan udbygges til også at omfatte metalemballage. Enkelte kommuner tillader, at metalemballage opsamles i samme kube som glasemballage. I en enkelt kommune opsamles metalemballage sammen med plastflasker og glasemballage. Containerpladser På kommunens containerplads opstilles en container, kube eller typisk en palleramme til opsamling af metalemballage. Kommunerne definerer metalemballage forskelligt. I enkelte tilfælde menes al detailemballage af metal fra private husstande, i andre tilfælde forstås alene øl- og sodavandsdåser, og endelig forekommer der tilfælde, hvor det alene er øl- og sodavandsdåser af aluminium, der ønskes opsamlet. Enkelte kommuner tillader, at metalemballage og undertiden også plastflasker lægges i samme container som glasemballage. 2.4.3 Henteordninger for usorteret småt jern og metal En række kommuner har etableret ordninger for indsamling af storskrald. Afhentning hos den enkelte husstand sker med faste intervaller eller efter henvendelse til kommunen (ringeordning). Husstanden har mulighed for bl.a. at aflevere metalemballage sammen med andet småt metal. Der foregår således en sammenblanding af forskellige mindre metalemner. 2.4.4 Bringeordning for usorteret småt jern og metal Dette er den mest udbredte ordningstype for indsamling af metalemballage registreret i projektet. Det anses for givet, at alle kommuner med en containerplads tilbyder denne mulighed. På containerpladsen er der opstillet en container – typisk åben, til indsamling af småt jern og metal. Husstanden har her mulighed for at skille sig af med tom metalemballage, herunder øl- og sodavandsdåser. Fraktionen går typisk under betegnelsen "kommune-letjern". På enkelte containerpladser kan der være muligheder for en øget sortering, idet der er opstillet containere til forskellige former for metal f.eks. til aluminium, herunder aluminiumsdåser til drikkevarer. 2.5 Sortering og behandling af metalemballageHensigten med etablering af ordninger for indsamling af metalemballage i kommunerne kan og er forskellige. Der er principielt to holdninger blandt kommunerne, nemlig:
Den førstnævnte holdning resulterer normalt i ordninger, hvor den indsamlede metalemballage føres usorteret frem til skrothandler. Den anden holdning, hvor metalværdien i den særskilte indsamlede emballage udnyttes, resulterer i ordninger, hvor emballage efterfølgende sorteres før afsætning til skrothandler. Sådanne ordninger for metalemballage kan være fulgt op af andre ordninger på den kommunale containerplads, hvor jern og metal ønskes sorteret i forskellige metalfraktioner som kobber, bly, zink, messing etc. I det følgende beskrives sorteringsrutiner, idet der er taget udgangspunkt i de fire grundtyper nævnt i afsnit 2.4. 2.5.1 Sortering af metalfraktion fra henteordninger For henteordninger af henholdsvis sorteret metalemballage og usorteret småt jern og metal gælder normalt følgende forhold. Sorteret metalemballage Al indsamlet, sorteret metalemballage bringes til den kommunale containerplads, hvor det omlastes til en større åben container. Afhængig af praksis på pladsen kan indholdet sorteres i typisk en aluminiumsfraktion og en restfraktion bestående af andet småt jern og metal. Usorteret småt jern og metal Småt jern og metal fra henteordninger sorteres normalt ikke yderligere. Fraktionen føres til den kommunale containerplads, hvor den omlastes til pladsens "kommune-letjernsfraktion". 2.5.2 Sortering af metalfraktion fra bringeordning Decentrale pladser Hvor der er opstillet særskilte containere til metalemballage kan disse indsamles af enten produkthandleren eller bringes til den kommunale containerplads, hvor fraktionen typisk omlastes til en større container. Indholdet kan efterfølgende sorteres, hvis man ønsker at opnå en højere pris for rent aluminium. Hvor der er opstillet containere til en blandet fraktion (f.eks. glas og drikkevareemballage af metal) må der foregå en sortering før afsætning til genanvendelse. Sorteringen udføres enten på den kommunale containerplads (genbrugscentret) eller af vognmand. Containerpladser - sorteret metalemballage Denne ordning forudsætter alene opstilling af en container til metalemballage. Containerpladser, der ikke ønsker eller ikke kan opnå en højere pris ved yderligere sortering, afsætter indholdet usorteret til en produkthandler. Hvis kommunen derimod ønsker en bedre materialegenanvendelse sorteres indholdet. Sortering gennemføres normalt dagligt og manuelt. En magnet og stort materialekendskab sikrer rene fraktioner. Der sorteres i en aluminiums(dåse) fraktion og i en jerndåsefraktion (hvidblik). Aluminiums(dåse) fraktionen kan afsættes presset eller upresset til produkthandler. Hvis pladsen har en container til andet (stort) aluminium vælger man undertiden at føre de sorterede alu-dåser over til den store aluminiumsfraktion til samlet afsætning. Visse pladser lader borgerne selv sortere deres metalemballage og har derfor opstillet 2 containere/pallerammer; én til dåser af aluminium og én til hvidblik. Indholdet af disse containere eftersorteres normalt altid af pladspersonalet. Containerpladser – usorteret småt jern og metal Da containerpladsen ikke tilbyder aflevering af særskilt, usorteret metalemballage er der kun opstillet en container til småt jern og metal (kommune-letjern). Containeren afhentes usorteret af en produkthandler.
|
|||||||||||||||||||||||||