| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger

7 Incitament til at aflevere ikke-pantbelagt drikkevareemballage

7.1 Indledning

Formålet med nærværende projekt er blandt andet at vurdere borgernes incitament til at aflevere ikke-pant belagt drikkevareemballage i butikker eller i en kommunal ordning.

Der er i projektet foretaget en mindre redefinering af dette formål, idet det ikke er fundet væsentligt at sondre mellem privatorganiserede eller kommunalt organiserede ordninger. Derimod undersøges om anvendelse af to definerede virkemidler vil kunne øge husstandenes incitament til at sortere og aflevere deres drikkevareemballage af metal.

Et fokuspunkt i undersøgelsen af borgernes incitament er således de husstande, der har oplyst, at de ikke sorterer deres emballage, og husstande der har oplyst, at de bortskaffer deres emballage på andre måder – end de regulativfastsatte. Disse husstandes holdning og adfærd vil have betydning for fremover at kunne øge indsamlingsmængden.

7.2 Interviewundersøgelse

Hvordan den enkelte husstand i dag forholder sig til aflevering af ikke-pantbelagt drikkevareemballage af metal er afdækket via en telefoninterviewundersøgelse. Analyseinstituttet GfK har i juni måned 2003 spurgt til holdningen hos 1006 husstande. Undersøgelsen indeholdt fire spørgsmål.

Spørgsmål 1:

Der findes i dag drikkevareemballager af metal, der ikke er pant på. Det gælder f.eks. til øl og softdrinks (sodavand, is-the, cocio chokolademælk) indkøbt i udlandet (f.eks. Tyskland). "Hvordan kommer du som hovedregel af med sådanne metalemballager (dåser), når du har tømt indholdet?"

Hensigten med spørgsmål 1 var at afdække, hvilke ud af fem forskellige muligheder husstandene anvendte til at bortskaffe brugt drikkevareemballage af metal.

Spørgsmål 2:

"Såfremt der blev etableret en ordning, der gjorde det lettere for dig, end i dag, at komme af med dine sorterede metalemballager uden pant – ville denne ordning øge din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Hensigten med spørgsmål 2 var at afdække om husstandene fandt, at en ordning, hvor det ville blive lettere at afhænde emballagerne, kunne være et incitament til at sortere og aflevere emballagerne.

Spørgsmål 3:

"Ville det fremme din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal), hvis der blev indført pant på dem?"

Hensigten med spørgsmål 3 var at afdække, om husstandene fandt, at pant på drikkevareemballager kunne være et incitament til at sortere og aflevere emballagerne.

Spørgsmål 4:

"Hvad ville være mest afgørende for, at du fik større lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Hensigten med spørgsmål 4 var at afdække, om husstandene ville få større lyst til at aflevere emballagerne, hvis enten det blev lettere af komme af med sine emballager, eller der blev lagt pant på metalemballage til drikkevarer.

Baggrundsspørgsmål

De afgivne svar er krydset med fem baggrundsspørgsmål – nemlig: køn, alder, husstandsstørrelse, geografi og uddannelse.

7.3 Resultat af interviewundersøgelsen

I dette afsnit præsenteres resultatet af undersøgelsen i hovedtræk.

Hovedvægten i resultatpræsentationen er lagt på en afspejling af tre forhold, nemlig:

1. Gennemsnitsbetragtninger om danskernes forhold til ikke-pantbelagte emballager
2. Kan man få dem, som ikke sorterer, til at sortere og aflevere?
3. Kan man få dem, som kommer af med ikke-pantbelagte emballager på andre måder end de regulativfastsatte til at sortere og aflevere på en autoriseret måde?

I den efterfølgende præsentation af resultaterne vil der for hvert af de tre ovennævnte forhold endvidere kort blive nævnt, hvilke væsentlige variationer der er i forhold til følgende fire ud af de fem baggrundsvariable:

• Køn
• Alder
• Geografi
• Uddannelse

7.3.1 Gennemsnitsbetragtninger om danskernes forhold til ikke-pantbelagte emballage

På baggrund af de fire spørgsmål beskrives, hvorledes danskerne generelt skiller sig af med ikke-pantbelagt metalemballage, og hvorledes henholdsvis bedre muligheder og pant kunne påvirke deres adfærd i forhold til at håndtere metalemballagen.

Af Tabel 7.1 fremgår, hvorledes danskerne som hovedregel skiller sig af med tom metalemballage.

40 % af danskerne drikker kun sjældent ikke-pantbelagte dåseøl og/eller softdrinks i dåse. En ret så stor andel af befolkningen er derfor ikke berørt i særlig grad af den problemstilling, undersøgelsen omhandler.

En ligeså stor andel af danskerne - 40 % - sorterer ikke de pågældende emballager, idet de afhentes af kommunen sammen med det øvrige affald, det vil sige sammen med dagrenovationen.

4 % af danskerne sorterer emballagen, som så afhentes af kommunen på bopælen (henteordning). 12 % bringer selv embal.lagerne hen på den lokale containerplads eller andre steder, hvor de kan af.leveres (bringeordning). 16 % oplyser således, at de ikke-pantbelagte metalemballager sorteres og afleveres i særlig indsamlingsordning. Det vides dog ikke om de 16% altid sorterer sin metalemballage fra til genanvendelse.

3 % af danskerne kommer af med emballagerne på andre måder, men det vides ikke, hvilke måder det konkret drejer sig om.

Tabel 7.1 Spørgsmål 1: "Hvordan kommer du som hovedregel af med sådanne metalemballager (dåser), når du har tømt indholdet?"

Kvinder drikker sjældnere ikke-pantbelagte dåseøl og softdrinks i dåse end mænd. Mænd har en større tilbøjelighed end kvinder til ikke at sortere dåserne fra til genanvendelse.

Tilbøjeligheden til at smide ikke-pantbelagt emballage ud sammen med det øv.rige affald falder med alderen. Det gør til gengæld også tilbøjeligheden til kun sjældent at drikke ikke-pantbelagte dåseøl m.m. Når 61 % af de 15-24.-årige og 56 % af de 25-34-årige siger, at de ikke sorterer dem i modsætning til 19 % af de personer, som er over 65 år, skal det sikkert især ses i forhold til, at det netop er i de yngre aldersgrupper, man konsumerer de pågældende varer, og at det derfor er lettest for dem at løse det relativt større affaldsproblem på den nævnte måde.

De 25-34-årige synes dog at have den mindste reelle tilbøjelighed til selv at bringe emballagerne hen på den lokale containerplads. Det er også i denne aldersgruppe, man har den største tilbøjelighed til at komme af med emballagerne på andre måder end de regilativfastsatte.

Tilbøjeligheden til ikke at sortere er størst i Nordjylland (48 %) og lavest i Sydjylland (35 %) og på Fyn (36 %) set i forhold til et gennemsnit på 40. Det er også netop på Fyn og i Sydjylland, man ser den største tilbøjelighed til selv at sortere - 12% henholdsvis 10% - hvorefter emballagerne afhentes af kommunen på bopælen. Gennemsnittet er på 4.

Fyn udmærker sig også ved at kunne fremvise den største procent - 20 - for tilbøjeligheden til selv at brin.ge emballagerne hen på den lokale containerplads. Gennemsnittet er her 12. I Nordjylland er procenten derimod helt nede på 9.

Det er især i Hoved.stadsområdet og på Sjælland, man vælger at komme af med emballagen på andre måder end de regulativfastsatte. Tallene skal dog også ses i forhold til, at det netop er i Hovedstadsområdet og på Sjælland, man har den største tilbøjelig.hed til kun sjældent at drikke ikke-pantbelagte dåseøl m.m.

7.3.1.2 Er lettere adgang eller pant det mest afgørende

36 % af danskerne er af den opfattelse, at det ville være mere afgørende for dem, hvis der blev indført pant på ikke-pantbelagt emballage, end hvis det blev lettere for dem at sortere og aflevere. 25 % af danskerne har den modsatte op.fattelse, men der er dog også 39 % af danskerne, som ikke ved, hvad de skal svare på dette spørgsmål.

Tabel 7.2 Spørgsmål 4: " "Hvad ville være mest afgørende for, at du fik større lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Det er især de unge mellem 15 og 24 år, som lægger mere vægt på, at der blev indført pant, end at det blev lettere for dem at sortere og aflevere ikke-pant.belagt emballage. Men også de 35-44-årige er i et vist omfang med på den ide. Til gengæld er det i særlig grad de 25-34-årige, som foretrækker, at det blev lettere for dem at sortere og aflevere ikke-pantbelagt emballage.

De, som foretrækker pant, er i særlig grad at finde i Nordjylland, Sydjylland og på Fyn. Til gengæld lægger borgere i København og på Sjælland mere vægt på, at det blev lettere for dem at sortere og aflevere ikke-pantbelagt emballage.

Med hensyn til uddannelse kan man konstatere, at dem med en videregående ud.dannelse lægger mest vægt på, at det blev lettere at sortere og aflevere, og mindst vægt på, at der blev indført pant. Panten appellerer især til de unge under uddannelse og til dem med en uddannelse, som er blevet afsluttet i 14-19 års alderen.

7.3.2 Kan man få dem, som ikke sorterer, til at sortere og aflevere?

Af afsnit 7.3.1 fremgik det, at 40 % af husstandene blot afleverede deres emballager sammen med det øvrige affald. Det interessante bliver her at få en indikation på hvilke forhold, der kan få denne gruppe til at sortere og aflevere tom emballage.

7.3.2.1 Kan lettere adgang få folk til at sortere

Tabel 7.3 viser, at 80 % af dem, som i dag smider ikke-pantbelagt emballage ud sammen med det øvrige affald fra husholdningen, er indstillet på at sortere og aflevere, hvis der indføres en ordning, så det bliver lettere for dem at gøre det. 16 % er ikke indstillet herpå, og 4 % ved ikke, hvad de skal svare på dette spørgsmål. Det er især kvinderne, som er med på denne idé. Mæn.dene har en større tilbøjelighed til at svare "nej" på spørgsmålet.

Tabel 7.3 Spørgsmål 2: "Såfremt der blev etableret en ordning, der gjorde det lettere for dig, end i dag, at komme af med dine sorterede metalemballager uden pant – ville denne ordning øge din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Tilbøjeligheden til at gå med på ideen stiger med alderen indtil 54 år, hvorefter den falder.

Det er især forbrugere i Hovedstadsområdet og på Fyn, som er med på ideen, hvis det bliver lettere.

Med hensyn til uddannelse er der en klar tendens til, at det især er forbrugere med en videregående uddannelse, som synes om ideen. De unge under uddannelse og de forbrugere, som har af.sluttet deres uddannelse i 16-19 års alderen, er mere tilbøje.lige til at svare nej på spørgsmålet end forbrugere i de øvri.ge uddannelseskategorier.

7.3.2.2 Kan pant få folk til sortere

85 % af dem, som i dag ikke sorterer og afleverer, ville være villige til at gøre det, hvis der blev indført pant. 12 % er af den opfattelse, at pant ikke ville fremme deres lyst til at sortere og aflevere. 3 % ved ikke, hvad de skal svare på spørgs.målet.

Tabel 7.4 Spørgsmål 3: "Ville det fremme din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal), hvis der blev indført pant på dem?"

Tilhængerne af pant er især at finde i aldersgruppen mellem 15 og 34 år. Der er en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at svare nej på spørgsmålet er stigende med alderen.

Tilhængerne af pant er især at finde i Nordjylland. Derimod er det især på Fyn, man finder forbrugere, der ikke mener, at det ville fremme deres lyst til at sortere og aflevere, hvis der blev indført pant.

Det er i særlig grad de unge under uddannelse, som synes om ideen med pant.

7.3.2.3 Lettere tilgængelige eller pant?

53 % af dem, som ikke sorterer og afleverer i dag, ville især gøre det, hvis der blev indført pant. 35 % ville især gøre det, hvis det var lettere for dem. 11 % ved ikke, hvad de skal svare på det.te spørgsmål.

Tabel 7.5 Spørgsmål 4: " "Hvad ville være mest afgørende for, at du fik større lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Dem, som foretrækker pant, er især at finde i aldersgruppen 15-45 år, og tilbøjeligheden til at foretrække pant er størst i alders.gruppen 15-24 år. Omvendt gælder det for dem, som især foretræk.ker, at det blev lettere for dem at sortere og aflevere, at de især befinder sig i aldersgruppen 45-65 år.

Dem, som foretrækker pant, er især at finde i Sydjylland og Nord.jylland. I Hovedstadsområdet foretrækker forbrugerne derimod, at det blev lettere for dem at sortere og aflevere.

7.3.2.4 Kan man få dem, som kommer af med ikke-pantbelagte emballager på andre måder end de autoriserede, til at sortere og aflevere på en autoriseret måde?

Af Tabel 7.1 ses, at ca. 3 % af danskerne i dag kommer af med ikke-pantbelagt emballage på andre måder end ved at lægge den i sækken til dagrenovation eller i en ordning til genanvendelse.

Af disse er 61 % indstillet på at sortere og aflevere på en mere auto.riseret måde, hvis det blev lettere for dem at gøre det – jf. Tabel 7.6. 28 % er ikke indstillet herpå, og 11 % ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet. Der er dog her tale om relativt få besvarelser, hvilket indebærer en betydelig usikkerhed.

Tabel 7.6 Spørgsmål 2: "Såfremt der blev etableret en ordning, der gjorde det lettere for dig, end i dag, at komme af med dine sorterede metalemballager uden pant – ville denne ordning øge din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal)?"

Især kvinderne synes at være positive overfor ideen. Dette gælder i langt mindre grad for mændenes vedkommende.

56 % af dem, som kommer af med emballagen på andre måder end de autoriserede, ville være mere tilbøjelige til at sortere og aflevere, hvis der blev indført pant. 37 % svarer nej på dette spørgsmål. Kvinderne gør sig især gældende på ja-siden og mændene på nej-siden. Der er dog også her tale om meget få besvarelser.

Tabel 7.7 Spørgsmål 3: "Ville det fremme din lyst til at sortere og aflevere sådanne drikkevareemballager (af metal), hvis der blev indført pant på dem?"

Der kan ikke udledes noget sikkert om denne gruppes tilbøjelighed til at ændre adfærd set i forhold til, om det blev lettere for dem at sortere og aflevere, eller om der blev indført pant.

7.3.3 Hvad med dem, der kun sjældent drikker af ikke-pantbelagte metalemballage?

40 % af de adspurgte husstande drikker ikke eller kun sjældent af ikke-pantbelagt metalemballage. Årsagen til den høje andel kan bl.a. skyldes lang afstand til markedet for salg af sådanne produkter. Denne gruppe skal således forholde sig til en næsten hypotetisk problemstilling. Besvarelserne er da netop også kendetegnet ved stor usikkerhed idet andelen af 'ved ikke' svinger fra 33 til 70 % målt for gruppen som helhed. Det er derfor vanskeligt at sige noget generelt om denne gruppes eventuelle adfærd.

7.4 Konklusion

Undersøgelsen viser, at 40 % af de adspurgte husstande kun sjældent drikker ikke-pantbelagt dåseøl og/eller softdrinks i dåse.

Undersøgelsen viser, at 16 % af de adspurgte husstande sorterer deres metalemballage – en fjerdedel af disse husstande får metalemballagen afhentet, mens de andre selv bringer den til en containerplads.

Det fremgår af undersøgelsen, at gruppen af husstande, der fortrinsvis sorterer til genanvendelse, svarer, at det bedste virkemiddel (ud af de to mulige) til at fremme en (yderligere) sortering vil være indførelse af pant frem for at det blev lettere at aflevere metalemballagen.

Det interessante i nærværende projekt er imidlertid, hvordan de husstande, der i dag køber drikkevarer i ikke-pantbelagt metalemballage, og som ikke benytter de særlige indsamlingsordninger, stiller sig til spørgsmålet om håndtering af den tomme emballage.

Undersøgelsen viser her, at 40 % af de adspurgte husstande ikke sorterer metalemballage, men smider den ud i sækken til dagrenovation.

80 % af dem, der ikke sorterer metalemballage i dag, er indstillet på at sortere og aflevere, hvis det blev lettere, mens 85 % ville gøre det, hvis der blev indført pant.

Tilbøjeligheden til at smide ikke-pantbelagt emballage ud sammen med dagrenovationen er størst for de yngre aldersgrupper (15-34 år). Det er netop de yngre aldersgrupper, der har en særligt stort forbrug af denne type drikkevarer, og ud fra et affaldsmæssigt synspunkt er denne gruppe derfor særlig interessant. Denne gruppe er også i forhold til de øvrige aldersgrupper mest afklaret på, at indførelse af pant ville få dem til at fremme lysten til at sortere og aflevere metalemballage.

Pant kan således være et mere velegnet virkemiddel overfor de yngre aldersgrupper mens de ældre aldersgrupper i større udstrækning reagerer mere positivt, hvis ordningerne bliver lettere tilgængelige.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.