Miljøprojekt, 906 – Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger

I dette kapitel vurderes de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage.

I afsnit 6.1 afgrænses hvilke aktiviteter og tilhørende miljømæssige og økonomiske parametre, der lægges til grund for vurderingen.

I afsnit 6.2 gennemføres en beregning af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved tre alternative ordninger for indsamling af metalemballage. De tre alternativer er:

I afsnit 6.3 gives en kort sammenfatning af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage. Desuden diskuteres hvilke forhold, der er særligt afgørende for de opstillede beregninger.

6.1 Afgrænsning

I dette projekt vælges det alene at se på de miljømæssige og økonomiske forhold, der knytter sig til selve indsamlingen af metalemballage og den videre transport frem til genvindingsindustrien.

Dette er en markant afgrænsning i forhold til den måde, det generelt anbefales at foretage en miljøøkonomisk analyse. Ideelt set inddrages alle aspekter fra råvareudvinding, forarbejdning, distribution, forbrug til bortskaffelse – herunder eventuel genudnyttelse.

Når projektet vælger at afgrænse undersøgelsen til alene at omfatte indsamling og efterfølgende transport af metalemballage, så skyldes det to forhold:

Som udgangspunkt begynder den miljømæssige og økonomiske analyse altså der, hvor husstanden afleverer sin metalemballage. I en henteordning vil det sige fra afhentning på adressen – i en bringeordning, hvor emballagen afleveres i decentrale opsamlingsenheder eller på containerpladsen. De (ekstra) aktiviteter, som husstanden udfører for at aflevere i en bringeordning er således ikke medtaget i opgørelsen af økonomien for indsamlingen.

Da det alene er indsamling (og ikke den samlede håndtering) af metalemballage, der vurderes, er der i den aktuelle situation valgt at gennemføre en budgetøkonomisk analyse. I denne redegøres for, hvorledes betalingsstrømmene fordeler sig mellem de berørte økonomiske agenter (her: kommunen/affaldsselskabet og transportøren).

På miljøsiden får den nævnte afgrænsning den konsekvens, at det primært er energiforbruget (diesel- og elforbrug) og den indsamlede affaldsmængde, der opgøres.

Af Tabel 6.1 fremgår hvilke emissioner, der kan forventes i forbindelse med forskellige former for transport (bykørsel og kørsel på landevej) samt med forskellig nyttelast på vognen. Data er hentet fra en rapport fra Trafikministeriet, indeholdende data for ressourceforbrug for indsamling og transport, /20/.

Af en foreløbig rapport /21/ fremgår, at indsamling af dagrenovation kræver et gennemsnitligt dieselforbrug på 5,0 liter pr. ton. Det betyder, at indsamling af 1 tons metalemballage sammen med dagrenovation kræver et forbrug på 5,0 liter.

Emballagens direkte miljøbelastning før indsamling og dens behandling efter transport til oparbejdning opgøres ikke. Som tidligere nævnt, så sker der ingen prissætning af de omkostninger, som samfundet påføres fra miljøbelastning via energiforbruget.

På økonomisiden opgøres så vidt muligt alle relevante parametre i forbindelse med indsamling og transport.

Almindeligvis betaler borgerne gennem renovationsafgiften for den samlede indsamling, transport og behandling af hele husstandens affald. I nogle kommuner skal borgerne (f.eks. gennem et vægtbaseret renovationsgebyr og betaling på containerpladsen) betale en pris for at aflevere metalemballage gennem disse ordninger, men da metalemballage samlet set udgør en meget lille del (ca. 2 procent) af husholdningens samlede affaldsmængde /17/, så ses der i det følgende bort fra dette forhold. Borgeren skal således ikke betale særskilt for at aflevere metalemballage – og modtager omvendt heller intet økonomisk vederlag for dette. Kommunens/affaldsselskabets købspris fra borgerne kan således sættes lig 0 kr.

Kommunen/affaldsselskabet sælger indsamlet metalemballage til genvindingsindustrien. Prisen er dels afhængig af kvaliteten af indsamlet metalemballage, dels af de gældende markedspriser.

Imellem disse to yderpunkter (kommunens køb og salg af metalemballage) opgøres andre, væsentlige økonomiske parametre. Ideelt set skulle disse parametre dække:

Metalemballage udgør dog så lille en del af den samlede mængde, der tilføres de decentrale og centrale (container)pladser, at disse pladser ikke planlægges, anlægges eller drives med det primære formål at indsamle metalemballage. Derfor vælges det at betragte indsamling af metalemballage som en marginal aktivitet, der økonomisk ikke påvirker de øvrige aktiviteter. Kun i de tilfælde, hvor metalemballage indsamles sammen med en anden fraktion (i bringeordning sammen med kommune-letjern – i henteordning sammen med andre fraktioner) beregnes omkostningerne til håndtering af metalemballage som en relativ andel (vægtmæssigt) af håndteringen af f.eks. fraktionen kommune-letjern.

I praksis har det i visse tilfælde vist sig nødvendigt alene at operere med de priser kommunen betaler for indsamling af emballage – eller transport til genvindingsindustri. Nogle af disse "priser" er sammensat af flere parametre – som tilmed kan tilbageføres til såvel kapitalomkostninger som driftsomkostninger.

I projektet er der i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indsamle de detaljerede økonomioplysninger, spurgt til hvilke parametre der dækkes af den oplyste pris.

I den budgetøkonomiske analyse vil der for kapitalomkostningerne blive anvendt en kalkulationsrente på 6 procent, hvilket svarer til, hvad der anvendes i andre tilsvarende analyser, /19/. Levetiden vurderes i hvert tilfælde.

6.2 Beregning af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser

De økonomiske oplysninger er i videst muligt omfang baseret på de ordninger, der er beskrevet i kapitel 4.

I forbindelse med denne besigtigelse er det forsøgt at indhente oplysninger om ordningernes økonomi. Der er stor forskel på, hvilke oplysninger kommuner og affaldsselskaber har kunnet give om ordningens økonomi, samt den detaljeringsgrad, kommunerne har ønsket at videregive til projektet.

Det er oplyst, at kommunerne/affaldsselskaberne mangler detaljeret viden om ordningens økonomiske konsekvenser. Her tænkes f.eks. på viden om tidsforbrug i forbindelse med indsamling og eventuel sortering.

Det kan være endog meget tidskrævende, hvis alle økonomiske data skal fremskaffes – specielt i de ordninger, hvor flere fraktioner håndteres i den samme ordning. Det kan f.eks. kræve gennemgang af alle posteringer i bogholderiet.

Enkelte kommuner / affaldsselskaber ønsker ikke at videregive økonomiske nøgledata for de specifikke ordninger, da de mener, at disse oplysninger kan misbruges, hvis ikke alle forudsætninger gengives korrekt.

Den væsentligste barriere for at kunne videregive oplysninger om den specifikke ordnings økonomiske forhold skyldes dog, at fordelingen af fællesomkostninger er vanskelig. Denne fordeling kunne ske efter en vurdering af den anvendte ressourceindsats (tidsforbrug), værdien eller volumen af den enkelte fraktion – eller vægten. I dette projekt er det valgt at fordele fællesomkostninger relativt på de respektive delfraktioner efter vægten af disse.

Kommuner og affaldsselskaber fortalte i forbindelse med besigtigelsen af ordninger, at skrothandlerne ikke ønsker dåser af hvidblik indsamlet sammen med andet jern og metal i containere til kommune-letjern. Hvidblik er uønsket på grund af indholdet af tin.

Sorteringsanalyser af containere indeholdende kommune-letjern er gennemført i mindst én undersøgelse, /7/, samt i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt, se 4.2.4.

Resultatet af disse analyser viser, at en 17 m³ container til kommune-letjern rummer ca. 2 tons, og at indholdet af metalemballage fra husholdninger udgør ca. 2,4 % (beregnet som gennemsnit for 5 containere med 2,7 % metalemballage og 2 containere med 1,6 % metalemballage).

Med en forventet levetid på 10 år og en kalkulationsrente på 6 % p.a. kan følgende beregning opstilles, jf. Tabel 6.2.

Tabel 6.2 Økonomiopstilling for container på 17 m³ til kommune-letjern. 2003

I Danmark indsamles årligt ca. 138.000 tons kommune-letjern på 450 containerpladser, hvilket svarer til ca. 307 tons pr. containerplads /19/. Da en container rummer ca. 2 tons, skal hver container i gennemsnit tømmes ca. 150 gange årligt.

Transport af en container fra containerplads til genvindingsindustrien og retur (i gennemsnit ca. 50 km) varighed 1 time koster ca. 500 kr. eller 250 kr. pr. ton. Beløbet er beregnet som gennemsnit af forespørgsler til fire forskellige affaldstransportører.

De samlede omkostninger til drift og tømning er altså 9 kr. + 250 kr. = 259 kr. pr. ton kommune-letjern og dermed også pr. ton metalemballage.

Metalemballage opsamlet i container til kommune-letjern fylder normalt ikke ekstra, idet emballagen generelt er meget mindre end de øvrige emner i containeren. Emballagen vil derfor blot udfylde hulrum mellem de øvrige emner i containeren.

Kommune-letjern afregnes til typisk til 400 kr./ton (sept. 2003), hvilket betyder en nettogevinst på 141 kr. pr. ton indsamlet metalemballage.

Med 2,4 % metalemballage i kommune-letjern vil der årligt kunne indsamles 2,4 % * 138.000 = 3.300 tons metalemballage gennem denne indsamling. Ud af et potentiale på 31.300 tons metalemballage svarer dette til en indsamlingseffektivitet på 11procent.

Den pris kommunerne opnår for kommune-letjern afhænger nøje af kvaliteten. Kvaliteten vurderes efter: mængden af affald (andet end jern og metal), mængden af fortinnet hvidblik og endelig fordelingen mellem jern og metal.

Kommune-letjern indeholder generelt 15-20 % affald, 7-8 % metal og 70-75 % jern. Øges indsamlingen af metalemballage:

- så vil den relative affaldsmængde generelt falde, hvilket alt andet lige vil resultere i en bedre afregning

- så indsamles også mere hvidblik, hvilket alt andet lige betyder faldende kvalitet.

- så indsamles i form af drikkevareemballage en relativt større andel aluminium, der har en højere afregning end jern.

En forespørgsel til virksomheder i genvindingsindustrien viser, at der er nogen forskel i vurderingen af hvilke konsekvenser, det vil få for afsætning af shredder-jern, hvis en større del emballage af hvidblik indsamles sammen med kommune-letjern.

I dag indsamles ca. 12 % af al metalemballage fra husholdninger sammen med kommune-letjern. Vægtmæssigt består godt halvdelen af denne emballage af hvidblik, der generelt er uønsket på grund af hvidblikkets indhold af tin. Det er ikke teknisk muligt at frasortere hvidblikket fra andet jern. Hvidblikket indgår derfor som en del af fraktionen shredder-jern, som i dag afsættes direkte til smelteværker. Afhængig af hvilke kvaliteter de enkelte værker fremstiller, så efterspørger de forskellige kvaliteter af shredder-jern som input til værket. Efterspørgslen på shredder-jern varierer over tid på samme måde som verdensmarkedsprisen. Ultimo 2003 er prisen og efterspørgslen på shredder-jern høj, og der er generelt ikke problemer med at afsætte jernet.

Smelteværker ønsker normalt ikke, at indholdet af tin overstiger 0,01 %. En almindeligkonservesdåse til flåede tomater har et areal på 307 cm2 og et tinindhold på 4 gram pr. m2 – eller 0,12 g tin pr. dåse. Dåsen vejer 45 gram og tinnet udgør således 0,27 % af dåsens vægt. 2.650 tons hvidblik, der i dag indsamles til genanvendelse /7/, indeholder således 7 tons tin – denne mængde udgør i alt 0,005 % af fraktionen kommune-letjern. Jern udgør 70-75 % af kommune-letjern – hvorved andelen af tin i shredderjern bliver 0,007 %, hvilket er relativt tæt på grænsen på 0,01 % tin.

Når emballage ikke indsamles via dagrenovationen (som er et alternativ til indsamling via kommune-letjern), så spares der dels en behandlingsomkostning på forbrændingsanlægget på gennemsnitlig 200 kr. pr. ton /19/ og dels en affaldsafgift (kr. 330 pr. ton). Der spares således en behandlings- og affaldsafgift på i alt 530 kr. pr. ton indsamlet metalemballage.

Det samlede økonomiske regnskab for indsamling af metalemballage gennem en bringeordning til kommune-letjern ser således ud jf. Tabel 6.3:

Der er således umiddelbart et klart økonomisk incitament til at indsamle metalemballage gennem kommune-letjern. Alligevel kan det ikke uden forbehold anbefales at indsamle metalemballage sammen med kommune-letjern. Det skyldes, at kvaliteten, som tidligere nævnt, forringes når emballage af hvidblik blandes med andet jern.

I den økonomiske vurdering betragtes metalemballage tilmed som en marginal fraktion, og emballagens relative bidrag til driften af containerpladsen indgår ikke. Opgørelsen er endvidere baseret på salg af kommune-letjern (sept. 2003) – denne pris kan variere meget over tid.

I det nedenstående eksempel vises en alternativ opgørelse af prisen for håndtering af ét ton kommune-letjern. Eksemplet bygger på, at alle omkostninger til investering og drift af containerplads fordeles ligeligt mellem de indsamlede fraktioner i forhold til disses vægtmæssige andel. I dette tilfælde må man derfor forvente, at omkostningerne til håndtering af en ton metalemballage bliver væsentlig højere end den ovenfor beregnede.

Eksempel 1 – kommune-letjern i Sønderborg

En opgørelse for indsamling og transport af kommune-letjern fra de 11 containerpladser i I/S Alssund Affald viser, at håndteringen af ét ton affald i gennemsnit koster 196 kr. De 196 kr. er et gennemsnit for håndteringen af samtlige fraktioner på pladsen. Den gennemsnitlige pris for transport, lager og salg af jern/metal er 77 kr. pr. ton. Selskabet havde således i 2002 samlede omkostninger til indsamling, transport og afsætning af kommune-letjern på 273 kr. pr. ton. Sparet behandlings- og affaldsafgifter 530 kr. pr. ton. Selskabet har således sparet 257 (530-273) kr. pr. ton metalemballage, der er indsamlet sammen med kommune-letjern og ikke sammen med dagrenovation.

Ovennævnte opgørelse er baseret på priser for 2002, hvor afregningsprisen for kommune-letjern i gennemsnit var 60 kr./ton.

I oktober 2003 ville selskabet have sparet yderligere 340 kr. pr. ton, fordi afregningsprisen for kommune-letjern her var 400 kr. pr. ton. Selskabet sparede i denne periode således 597 (340+257) kr. pr. ton ved at samle metalemballage ind sammen med kommune-letjern og ikke sammen med dagreonvation).

Til tømning af container med kommune-letjern er der regnet med ophalervogn med nyttelast 6,3 tons og landevejskørsel svarende til et ressourceforbrug på 4,7 km/liter dieselolie eller 10,6 liter for 50 km – jf. Tabel 6.1.

Den transporterede mængde kommune-letjern er 2 tons, hvilket betyder et ressourceforbrug på 5,3 liter pr. tons. Der er altså tale om et merforbrug i forhold til indsamling til forbrænding på 0,3 liter pr. tons (indsamling af metalemballage sammen med dagrenovation forbruger 5,0 liter – jf. afsnit 6.1.1.).

Data for indsamling og tømning af kuber er baseret på kontakt til vognmænd og affaldsselskaber, der indsamler glas og papir gennem sådanne ordninger.

Vægtbestemmelser har vist, at øldåser af aluminium fylder 35 liter/kg, øldåser af jern ca. 20 liter/kg, mens konservesdåser (jern) fylder ca. 13 liter/kg (simpelt gennemsnit). Dette svarer til en gennemsnitlig rumvægt på 22 liter/kg. Potentialet for metalemballage fra en husstand er ca. 13 kg pr. år svarende til ca. 286 liter.

Projektet antager, at 30 % af potentialet for metalemballage kan indsamles gennem en kubeordning. Dvs. hver husstand forudsættes at aflevere 85 liter metalemballage årligt. Kuben rummer 2,5 m³, og med en gennemsnitlig fyldningsgrad på 80 %, skal kuben således tømmes ca. 8 gange årligt, når der opstilles en kube for hver 200 husstande. Fra hver kube indsamles 780 kg pr. år (13 kg/husstand * 200 husstande * 30 %).

En kube á 2,5 m³ pr. 200 husstande. Investering i kuben udgør kr. 6.000. Tømningsprisen pr. kube er 65 kr. pr. tømning – beregnet som et gennemsnit af, hvad tre affaldsselskaber betaler for tømning af kuber til emballageglas.

Med en forventet levetid på 10 år og en kalkulationsrente på 6 % p.a. kan følgende beregning opstilles jf. :

Indsamling af metalemballage gennem en kubeordning koster således 2.481 kr. pr. ton.

Blandet metalemballage kan afsættes til 1.180 kr. pr. ton, jf. afsnit 6.2.3.1. Det vil sige kommunen/affaldsselskabet har en meromkostning på 1.301 kr. pr. ton metalemballage indsamlet via kuber i bringeordning – eller 5,07 kr. pr. husstand.

I afsnit 6.2.1.1 blev den sparede omkostning til forbrænding beregnet til 530 kr. pr. ton.

Det samlede økonomiske regnskab for indsamling af metalemballage gennem en decentral bringeordning ser således ud:

Der er således ikke noget økonomisk incitament til at indsamle metalemballage gennem en decentral bringeordning af denne type. I denne vurdering indgår ikke om den samlede ordning også er rentabel for de øvrige fraktioner. Opgørelsen er endvidere baseret på salg af metalemballage (sept. 2003), og denne pris kan variere meget over tid.

De efterfølgende eksempler viser andre måder at indsamle metalemballage decentralt. Disse eksempler viser andre og mere attraktive resultater af de økonomiske konsekvenser.

Eksempel 2 – Materialeopdelt indsamling af metaldåser i Lemvig

Alternativt viser en opgørelse i Lemvig kommune, hvor der på én containerplads og 10 nærgenbrugsstationer særskilt indsamles metalemballage, at visse typer emballage kan afsættes til højere priser.

Emballage sorteres i hvidblik (65 procent) og aluminium (35 procent). Aluminiumemballagerne består primært af øldåser til importerede øl af danske mærker. Emballage af hvidblik består blandt andet af konservesdåser, kagedåser, dåser til sodavand og udenlandske (samt enkelte danske) ølmærker.

Presset aluminiumemballage afsættes til 6.400 kr. pr. ton. Presning af aluminiumemballage koster kommunen 300 kr. pr. ton. Emballage af hvidblik afhentes til 0 kr. pr. ton. En vægtet gennemsnits pris for de to fraktioner bliver således 2.135 kr. pr. ton.

Eksempel 3 – Indsamling af metalemballage til øl og sodavand sammen med glasemballage

Alternativt viser en vurdering foretaget af Affaldsselskab Vendsyssel Vest (AVV, Hjørring), at en indsamling af øl- og sodavandsdåser sammen med glasemballage koster 2-3 kr. pr. husstand pr. år. Årligt indsamles 7-8 tons drikkevareemballage af metal. Med 48.000 husstande i affaldsoplandet, svarer dette til en omkostning på 14-20 kr. pr. kg. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført en konkret vurdering af hvilke ekstra ressourcer, der skal anvendes på at indsamle drikkevareemballage af metal sammen med glasemballage.

De samlede omkostninger til indsamling via bobler kan beregnes til 35 kr. pr. husstand, mens indtægter fra salg af materialer er 20 kr. pr. husstand – nettoudgifterne til indsamling via bobler er således 15 kr. pr. husstand.

Indsamling af metalemballage sker med tre-akslet vogn monteret med kran og 30 m³ container. Containeren laster 1,36 tons.

Der køres i alt 70 km. pr. indsamlet tons metalemballage. Der er kalkuleret med nyttelast 6,3 tons (jf. Tabel 6.1). Heraf 20 km bykørsel med et brændstofforbrug svarende til 2,8 km pr. liter dieselolie (i alt 7,1 liter), og 50 km kørsel på landevej med 4,7 km pr. liter dieselolie (i alt 10,6 liter). Det svarer til et samlet ressourceforbrug på 17,7 liter for de 1,36 tons – svarende til 13,0 liter pr. ton.

Herfra skal modregnes et sparet forbrug af dieselolie til indsamling af metalemballage sammen med dagrenovation. Sparet forbrug 5,0 liter, jf. afsnit 6.1.2.

Der er altså tale om et merforbrug i forhold til indsamling til forbrænding på 13,0 – 5,0 = 8,0 liter pr. ton indsamlet metalemballage gennem decentralt opstillede containere.

Oplysninger om indsamling af metalemballage er indhentet fra Affaldsregion Nord, der driver en ordning for indsamling af forskellige genanvendelige materialer.

Der er tale om en henteordning, hvor der samtidig indsamles syv andre fraktioner: aviser, flasker, glas, plastdunke, plastfolie, pap, tøj og sko. Indsamlingen sker 17 gange årligt i byområder og 8 gange årligt i landområder. Det vurderes, at der gennemsnitligt indsamles 14 gange årligt fra samtlige husstande. Årligt køres 120.000 km for at hente de genanvendelige materialer hos husstandene.

I 2002 blev der indsamlet 180 tons metalemballage blandt 32.600 husstande – jf. Tabel 3.1. Det svarer til 5,52 kg metalemballage pr. husstand pr. år. Eftersom hver husstand i gennemsnit frembringer ca. 13 kg metalemballage om året (jf. afsnit 6.2.2.), så kan indsamlingseffektiviteten i den aktuelle ordning beregnes til 43 %.

I alt blev der indsamlet 5.000 tons genanvendelige materialer gennem henteordningen. Det vil sige, at metalemballage udgør 3,6 procent af det indsamlede materiale.

Indsamlet metalemballage omlæsses til en 36 m³ container, der tømmes 24 gange årligt. Containeren køres til en oparbejder, der foretager den videre behandling. I alt indsamles således 864 m³ metalemballage. Rumvægten er 208 kg pr. m³, hvilket er mere end i andre ordninger for metalemballage. Det kan skyldes, at den indsamlede "emballage" indeholder en del andre metalgenstande (gryder, pander, m.v.), og at der er mulighed for at trykke emballagen sammen.

Indsamling via henteordning for genanvendelige materialer koster årligt 180 kr. pr. husstand. Denne pris dækker personale, afskrivning og forrentning af indsamlingsvogne, drift af vogne m.v. Metalemballage udgør 3,6 % af de indsamlede materialer – og indsamlingen af metaller koster således 6,50 kr. pr. husstand – eller 1.170 kr. pr. ton.

En lokal genvinder har opstillet container på selskabets areal. Genvinderen dækker leje af container, transport samt tømning af container og betaler herudover selskabet 1.100 kr. pr. ton metalemballage (sept. 2003). Det vil sige indtægterne dækker stort set omkostningerne til ordningen for metalemballage.

Under forudsætning af, at omkostninger til container og tømning af denne svarer til de omkostninger, der blev opstillet i afsnit 6.2.1.1, så kan de årlige omkostninger til afskrivning, forrentning og vedligeholdelse af container beregnes til 2.674 kr. 24 årlige tømninger á kr. 500 koster 12.000 kr. De samlede omkostninger til disse aktiviteter er således 14.674 kr. – eller 82 kr. pr. ton metalemballage. Det vil sige genvinderen reelt giver 1.182 kr. pr. ton metalemballage, forudsat at selskabet selv skulle afholde omkostninger til containerleje og –tømning.

I afsnit 6.2.1.1 blev den sparede omkostning til forbrænding beregnet til 530 kr. pr. ton.

Det samlede økonomiske regnskab for indsamling af metalemballage gennem en henteordning ser således ud jf. Tabel 6.6:

Der er således et klart økonomisk incitament til at indsamle metalemballage gennem en henteordning af denne type. I denne vurdering indgår ikke om den samlede ordning også er rentabel for de øvrige fraktioner. Opgørelsen er endvidere baseret på salg af metalemballage (sept. 2003), og denne pris kan variere meget over tid.

Indsamling sker med ladvogn sammen med andre genanvendelige materialer. Affaldsregion Nord har oplyst, at der er et ressourceforbrug svarende til 4,8 km pr. liter dieselolie. Dette stemmer meget godt overens med de 5,3 km pr. liter ved bykørsel og nyttelast 3,2 tons som anført i Tabel 6.1. I denne beregning regnes med 4,8 km pr. liter.

På et år køres der 120.000 km svarende til et ressourceforbrug på 25.000 liter dieselolie, heraf kan 3,6 % tilskrives indsamling af metalemballage, hvilket svarer til 900 liter. Da der indsamles 180 tons metalemballage svarer dette til 5,0 liter dieselolie pr. ton metalemballage.

Transport af metalemballage til genvinderen sker på landevej 50 km, 24 gange årligt, hvilket er lig 1.200 km med et ressourceforbrug svarende til 4,7 km pr. liter (jf. Tabel 6.1). Med 180 tons metalemballage svarer dette til et forbrug på 1,4 liter dieselolie pr. ton.

Herfra skal modregnes et sparet forbrug af dieselolie til indsamling af metalemballage sammen med dagrenovation. Sparet forbrug 5,0 liter, jf. afsnit 6.1.2.

Der er altså tale om et merforbrug i forhold til indsamling til forbrænding på 5,0 + 1,4 – 5,0 = 1,4 liter pr. ton.

6.3 Kort sammenfatning og diskussion

Der er gennemført beregning af tre forskellige alternativer til indsamling af metalemballage. Alternativerne er vurderet i forhold til, at metalemballage blev indsamlet sammen med dagrenovation. Desuden er det sparede ressourceforbrug til indsamling af metalemballage beregnet, ligeledes set i forhold til indsamling sammen med dagrenovation. Resultatet af beregningerne fremgår af Tabel 6.7.

Anm.: Bemærkning. Tolkning af tabellens beregninger bør baseres på de bemærkninger, der følger i dette afsnit 6.3 samt underliggende afsnit.
1) Opgørelsen er baseret på en teoretisk beregning. I Lemvig kommune indsamles metalemballage særskilt som aluminium og andet metal. Her er det muligt at opnå en ganske betydelig besparelse (ca. 2.000 kr. pr. ton) i forhold til indsamling med dagrenovation – se endvidere afsnit 6.2.2.1.

Det skal bemærkes, at alle beregninger er gennemført ud fra en række på forhånd givne forudsætninger. Resultaterne er meget følsomme over for visse af disse forudsætninger. Det gælder især den pris, der opnås ved afsætning til en genvinder. I det følgende tolkes resultaterne, set i forhold til de benyttede forudsætninger.

Alle opgørelser og beregninger vedrørende miljø og økonomi er behæftet med usikkerhed. Det skyldes ikke mindst, at mange af oplysningerne ikke kan nedbrydes til delkomponenter – derfor er flere af de økonomiske oplysninger, der benyttes i rapporten alene baseret på et gennemsnit fra tilfældigt udvalgte ordninger. Forudsætningerne for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for ordningerne er ofte vidt forskellige, hvorved det bliver vanskelligt helt at sammenligne data fra tilsyneladende identiske ordninger.

Der hersker endvidere stor usikkerhed om, hvilken betydning kvaliteten – specielt af kommune-letjern – har for den pris, der kan opnås for det indsamlede jern og metal. Emballage af hvidblik forringer på grund af det relativt høje indhold af tin kvaliteten af jernet – se endvidere afsnit 6.3.2.

Tilsyneladende har kommunerne en god økonomi i at indsamle metalemballage sammen med kommune-letjern. Der synes ligeledes at være en mindre besparelse i ressourceforbruget ved indsamling med kommune-letjern.

Effektiviteten ved indsamling via kommune-letjern er i dag kun 11 procent. Denne andel kan givetvis øges gennem en øget informationsindsats. En rundspørge i genvindingsbranchen viser en forskellig vurdering af hvilke konsekvenser det vil få for kvaliteten og dermed afregningsprisen, hvis en større andel hvidblik indsamles sammen med kommune-letjern.

Flere genvindere vurderer, at det nok ikke har den store betydning, hvis andelen af hvidblik øges – eventuelt helt op til fire gange det niveau, der i dag forekommer i kommune-letjern (svarende til en indsamling af 50 % af potentialet).

Andre genvindere finder det problematisk – allerede med den andel hvidblik udgør i dag. De mener, at genvinderne løber en kommerciel risiko ved at acceptere et større indhold af emballage af hvidblik i kommune-letjern – måske er der allerede en risiko ved at afsætte shredder-jern med det nuværende indhold af hvidblik. Risikoen består i en reklamation fra stålværkerne og et efterfølgende potentielt afsætningsproblem – specielt hvis markedet viser vigende efterspørgsel.

En vurdering fra branchen lyder, at salgsprisen for shredder-jern uden hvidblik er ca. 300 kr. højere pr. ton end shredder-jern med hvidblik. Hvis metalemballage udgør 2 % af alt shredder-jern, så betyder det, at iblanding af 1 ton hvidblik i 49 ton kommune-letjern kan resultere i en reduktion af den samlede salgsprisen på 15.000 kr. (300 kr. * (100 / 2)).

Det er ikke muligt at få genvindingsbranchen til at oplyse, hvor stor en andel hvidblik, der kan tolereres før kvaliteten bliver for dårlig.

En anden grund til at der tilsyneladende kan opnås så positive økonomiske resultater ved at indsamle metalemballage sammen med kommune-letjern er, at der ikke er regnet med de generelle omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af en bemandet containerplads. De generelle omkostninger hertil løber ofte op i 200 kr. pr. ton, hvilket alt andet lige vil reducere besparelsen fra 671 kr. (jf. Tabel 6.7) til 471 kr. pr. ton.

En container til kommune-letjern bliver hurtigt fyldt, og det er ikke ualmindeligt, at den tømmes 150 gange årligt. Det betyder alt andet lige, at investeringen i udstyr bliver meget begrænset målt i forhold til den mængde, der årligt indsamles via containeren til kommune-letjern.

Beregningerne viser et øget ressourceforbrug til dieselolie på 0,3 liter i forhold til indsamling af metalemballage sammen med dagrenovation. Det skal bemærkes, at ressourceopgørelsen ikke medregner det benzinforbrug, som de private husstande har i forbindelse med kørsel til containerpladsen.

Den skitserede løsning med indsamling af metalemballage i decentralt opstillede kuber viser, at ordningen ikke er økonomisk attraktiv i forhold til indsamling til forbrænding. Tilmed er der også et noget større ressourceforbrug til dieselolie. Der kan peges på to væsentlige forklaringer på, hvorfor resultatet bliver således.

For det første er de opstillede kuber dyre i forhold til den gennemstrømning af metalemballage, der sker i disse. Dette forhold kan blandt andet aflæses af, at kuberne blot fyldes 14 gange årligt, når de opstilles med en tæthed på én kube pr. 200 husstande.

For det andet er afregningsprisen for den indsamlede emballage meget afgørende for økonomien i ordningen. Som grundlag for beregningen er anvendt en afregningspris, der blot er 2-3 gange højere end prisen for kommune-letjern. Lokale aftaler viser, at der kan opnås en højere pris for metalemballage, hvilket skyldes disses relativt høje indhold af aluminium.

I afsnit 6.2.2.1er nævnt to alternative systemer, hvor der dels indsamles ren aluminiumemballage ved et begrænset antal opsamlingspunkter, og dels indsamles metalemballage sammen med glasemballage med efterfølgende sortering. I begge ordninger opnås en bedre afregningspris end i beregningseksemplet. Dette forhold sammenholdt med det faktum, at der opnås en bedre udnyttelse (gennemstrømning af metalemballage) i opsamlingsudstyret, medvirker til, at økonomien i disse ordninger er langt mere positiv, end hvad der fremgår af Tabel 6.7.

Når metalemballage generelt kan oppebære en højere afregningspris end kommune-letjern, så skyldes det, at en væsentlig del af emballagen er af aluminium. Hvis de re-importerede dåser til danske ølmærker fremover fremstilles af hvidblik, så er det usandsynligt, at der vil kunne opnås en afregningspris for metalemballage, der er højere end for kommune-letjern. Dette gælder tillige, hvis håndhævelse af de tyske pantregler gøres effektiv ved salg i grænsehandel – da vil en større andel af metalemballage udgøres af hvidblik.

6.3.4 Vurdering af henteordning for metalemballage sammen med andre fraktioner

Henteordning for metalemballage kan tilsyneladende sikre en relativt høj effektivitet i indsamlingen, samtidig med at der ligger en besparelse målt i forhold til indsamling af dagrenovation til forbrænding. Ressourceforbruget ved en henteordning er sammenligneligt med forbruget til indsamling til forbrænding.

En af årsagerne til, at en indsamlingsordning tilsyneladende ser så positiv ud for metalemballage, kan skyldes, at der alene ses på de økonomiske konsekvenser ved indsamling af metalemballage. Metalemballage er blot én af flere fraktioner, der indsamles. En egentlig sammenligning burde også omfatte de øvrige fraktioner, der indsamles. Først når regnestykket gøres op for alle fraktioner under ét er det muligt at vurdere, hvorvidt en henteordning er økonomisk attraktiv i forhold til andre indsamlingsformer.

På baggrund af oplysninger fra Affaldsregion Nord er det beregnet, at rumvægten på metalemballage kørt til oparbejdning er over 200 kg pr. m³. Dette er mindst en faktor fire større end fundet i andre ordninger. Med en lavere rumvægt på den indsamlede emballage, så ville henteordningen være mindre økonomisk attraktiv.

6.4 Grænsehandlens betydning for økonomien

Det vides ikke, hvor længe der fortsat kan indsamles dåser fra grænsehandlen (drikkevaredåser til øl og sodavand). Såfremt det tyske pantsystem for drikkevareemballage blev effektivt håndhævet, så vil der sandsynligvis kun forekomme en marginal mængde emballage herfra i det danske affaldssystem.

Da det er en relativt stor del af drikkevareemballage fra grænsehandlen, der udgøres af aluminium – og det netop er andelen af aluminium, der er attraktiv for den videre afsætning – så forringes kvaliteten og dermed prisen for den indsamlede emballage (alt andet lige), hvis grænsehandlen begrænses / stoppes. Det er ikke muligt entydigt at vurdere, hvor meget økonomien i den enkelte ordning vil påvirkes, men sandsynligvis kan der højest opnås en afregningspris for metalemballage, der svarer til den, der i dag gives for kommune-letjern.

6 Vurdering af miljø og økonomi

6.1 Afgrænsning

6.2 Beregning af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser

6.3 Kort sammenfatning og diskussion

6.4 Grænsehandlens betydning for økonomien