Strategier for kortlægning af diffus jordforurening i byområder
2 Forureningsmodeller
I Miljøprojekt 663 /1/ er kilder til diffus jordforurening defineret i forhold til fem forskellige forureningsmodeller for diffus jordforurening, som beskriver den måde, hvorpå en jordforurening er opstået.
De fem forureningsmodeller er som følger /1/:
| Nedfaldsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra luftbårne emissioner (støv, gasarter) fra en eller flere punktkilder, f.eks. skorstensafkast fra forbrændingsanlæg, krematorier, m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke med afstanden fra den oprindelige punktkilde, og nedfaldsarealet kan være afhængig af vindforhold samt topografiske og fysiske forhold ved punktkilden. |
| Liniemodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra et langstrakt element i landskabet, f.eks. veje, jernbaner m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke vinkelret fra liniekilden. |
| Overflademodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra den jævne udspredning af et medie, f.eks. en tidligere ukontrolleret udspredning af slagger, brugt myremalm, spildevandsslam, m.v. Den diffuse jordforurening udgør en forholdsvis ensartet belastning over hele det påvirkede areal. |
| Bidragsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra små tilfældige bidrag igennem århundreder, f.eks. de kulturlag, hvorpå byen vokser. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning af topjorden i hele området. |
| Fyldjordsmodel: | En belastning, der i sin oprindelse stammer fra en systematisk påfyldning af jord, affald eller materiale af ukendt oprindelse, f.eks. fyldområder uden tydelig afgrænsning ved især lavtliggende områder, havne- og kystarealer samt ved byggemodning, terrænregulering og anlægsarbejder. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning i dybden over hele området. |
Figur 1.1 De fem forureningsmodeller for diffus jordforurening
The five conceptual pollution models
De fem forureningsmodeller er illustreret i figur 1.1. Bidragsmodellen og fyldjordsmodellen adskiller sig alene ved at fyldjordsmodellen er baseret på en systematisk påfyldning af jord af ukendt oprindelse, hvor forurenede jordpartier kan have indgået, mens bidragsmodellen er baseret på små tilfældige bidrag igennem århundreder.
Diffuse forureningskilder er typisk industriafkast eller trafik, som medfører luftbåren forurening. Diffus jordforurening kan være forårsaget af både diffuse kilder og punktkilder som beskrevet i det følgende:
- Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser relateret til en eller flere punktkilder, men der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kildestyrken
og jordforureningen er sløret.
- Diffus jordforurening er i modsætning til jordforurening ved punktkilder ikke afgrænset til arealer umiddelbart i nærheden af punktkilden, og vil typisk omfatte bidrag fra flere kilder.
- Kilder til diffus jordforurening er derfor svære at identificere, og den diffuse jordforurening er typisk af lettere grad end jordforurening ved punktkilder, såsom industrigrunde eller affaldsdepoter.
- Områder, der igennem tiden har været forurenet af mange forskellige aktiviteter, f.eks. kulturlag i gamle bydele, eller større områder, der er blevet forurenet i forbindelse med jordflytning ved anlægsprojekter, byggemodning, landindvinding m.v., er vurderet som diffust forurenet.
Den fysiske afprøvning af strategierne har beskæftiget sig med tre af de fem forureningsmodeller; bidragsmodel, liniemodel og nedfaldsmodel (jf. figur 1.1 og afsnit 1.1), idet undersøgelsesstrategien for bidragsmodellen også kan anvendes ved de sidste to modeller, henholdsvis overflademodellen og fyldjordsmodellen.
Mens de traditionelle forureningsundersøgelser er baseret på en forureningsmodel, hvor der sker spredning fra en punktkilde til det omkringliggende miljø, er diffus jordforurening ofte forårsaget af flere tilfældige (diffuse) spredte hændelser. Undersøgelsesstrategien for et diffust forurenet areal tager derfor udgangspunkt i den konceptuelle model for diffus jordforurening for det aktuelle geografiske areal, dvs. den måde (mekanismen), hvorpå jordforureningen er opstået. Det er vigtigt at afgrænse arealer med en sammenlignelig historik, idet det er her, man kan forvente en sammenhængende diffus jordforurening.
I forbindelse med de fysiske undersøgelser er det ud fra en række erfaringstal for bl.a. typiske forureningskomponenter, koncentrationsniveauer og fordelingsmønstre i jordlagene forsøgt at karakterisere de forskellige typer af diffus jordforurening. En sådan karakterisering betyder, at undersøgelsesstrategierne kan målrettes og optimeres til at kun omfatte et mindre antal kontrolmålinger. Erfaringstal fra de tre datarapporter /4-6/ er opsummeret i bilag A.
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.