| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategier for kortlægning af diffus jordforurening i byområder

4 Gode råd om udførelse

Undersøgelserne udføres i henhold til god praksis og gældende vejledninger. I dette kapitel opsummeres de erfaringer, der er indhentet ved de fysiske undersøgelser i Fase 2 af dette projekt /4, 5, 6/.

4.1 Besigtigelse

På grundlag af kortmaterialet og forsøgsplanen udarbejdes der et forslag til prøvetagningspositioner. Positionerne bør placeres med henblik på at undgå forurenende punktkilder samt områder, hvor den oprindelige jord kan forventes bortkørt. Herefter kan der foretages en besigtigelse, og positionerne kan justeres i henhold til observationer og adgangsforhold.

I de ældre bydele i København har det vist sig problematisk at finde egnede lokaliteter, dvs. jord uden befæstelser. Ofte har det været nødvendigt at udtage prøver i bede, hvor der er risiko for, at der er sket en udskiftning af jorden. Erfaringen er, at arbejdet med besigtigelse og vurdering af prøvetagningsfelters egnethed skal prioriteres højt, og forsøgsplanen efterfølgende revideres.

4.2 Prøvetagnings- og analyseplan

På basis af kortmaterialet over de efter besigtigelsen, planlagte prøvetagningspunkter angives boringsnr. og der udarbejdes en prøvetagnings- og analyseplan. Planen angiver hvilke prøver, der skal udtages i de forskellige dybder ved hvert prøvetagningspunkt, og hvilke analyser, der skal udføres på de enkelte jordprøver.

4.3 Faseopdeling

For at optimere prøveudtagning udføres denne fordelt i 2 eller flere faser. Efter hver fase revideres og optimeres såvel prøvetagningspositionerne som prøvetagnings- og analyseplanen.

4.4 Prøvetagning

Jordprøverne bør tilstræbes udtaget i jord, hvor der ikke jævnligt fortages jordarbejder, f.eks. græsplæner, men ikke bede.

Jordprøverne kan udtages med et håndbor, med et B-rør (intakt prøve som tages i bunden af håndboring), med et karteringsspyd eller spade ved at jorden fjernes indtil toppen af det ønskede jordlag, hvorefter udstyret renses for jorden. Anvendelse af et karteringsspyd giver sandsynligvis et mere præcist geologisk profil, men jordmængden kan ved denne metode være for lille i forhold til analysebehovet. Ved brug af håndbor kan man fornemme fremmede genstande, mens der med et kvarteringspyd er risiko for at banke spyddet igennem ledninger m.v., hvis disse ikke er meget præcist angivet på ledningsplanerne.

Prøvetagningen bør dokumenteres med billeder og beskrivelser af prøvetagningsforhold og observationer. Herudover skal der i feltjournalen udføres en geologisk beskrivelse af det opborede materiale.

I boks 13 angives en række eksempler på oplysninger som skal beskrives i forbindelser med prøvetagning. Dette gøres ved indskrivning på en feltjournal eller indtegning på et feltkort. Disse oplysninger vurderes at være nødvendige i tilfælde af, at der måles afvigende værdier, og der opstås behov for at evaluere, om der kan være forhold omkring prøvetagningspunktet, som har betydning for forureningsforholdene.

Prøvetagningspunkter bør indmåles med GPS-koordinater og terrænkote med mm nøjagtighed. GPS-målingerne fortages typisk ud fra signaler fra ca. 6 – 8 satellitter (Signalet fra disse kan være svagt på visse tidspunkter af dagen, men disse tidspunkter kan aflæses i en web-almanak /12/). Der kan desuden være forstyrrelser ved måling tæt på høje bygninger eller under høje træer. Det anbefales derfor at indmåle enkelte referencepunkter med GPS, så baggrundskort og indmålte boringer kan vurderes i forhold til hinanden. GPS- målingerne bør i øvrigt foretages i det samme koordinatsystem, som grundkortet findes i, da omregninger mellem de forskellige koordinatsystemer vil øge usikkerheden.

Alle jordprøver bør udtages i egnet emballage, f.eks. gastætte poser (rilsan eller duobags) eller evt. ekstraktionsglas (redcap, duran) /13/. Prøverne skal opbevares i køletaske fra umiddelbart efter prøvetagning og indtil aflevering på analyselaboratoriet. Der bør måles PID og foretages geologisk beskrivelse af jordprøver udtaget i gastætte poser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.