| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Diffus jordforurening og industri

Bilag A

Historisk redegørelse for område omkring NKT

Indholdsfortegnelse – Bilag A

1 Historisk redegørelse for NKT

2 OML-beregninger

3 Kortlagte ejendomme og forureningsundersøgelser

1 Historisk redegørelse for NKT

Et oversigtskort over undersøgelsesarealet er vist i figur A.1

Figur A.1 Oversigtskort over beliggenhed af industrier og tidligere lossepladser på testarealet

Figur A.1 Oversigtskort over beliggenhed af industrier og tidligere lossepladser på testarealet
Overview showing the location of industries and dumpsites within the test area

1.1 NKT valseværk

Beliggenhed  
Matrikel nr.: 848, Sundby Øster
Adresse: Palerovej/Engvej
Matrikel nr.: 4335 Sundby Øster
Adresse: Øresundsvej 142
Matrikel nr. 4350 og 4351 Sundby Øster
Historik  
1908 Valseværk på Engvej, Sundbyøster er opført
1912 Koldvalseværk og retortovne for tilvirkning af messingplader er installeret.
1912 Kraftanlægget udvidet og et nyt specialvalseværk for blyplader er opført.
1918 Produktion af zinkplader påbegyndt.
1934 Produktionsareal mod nord hos den Internationale Skibsfarvefabrik overtages (Øresundsvej 142) og anvendes til fabrikation af valseværksprodukter af aluminium.

247 ansatte i 1935.
1944 Aluminiumværket udvides med en bygning på 3.000 m² til magasin og støberi for omsmeltning af aluminium samt foliefabrik.
1957 Aluminiumvarmvalsning flyttes til Brøndby
1963 Messingstøberiet flyttes til Brøndby.
1976-79 Den resterende produktion flyttes til Brøndby.
1986 Bygninger renset for kemikalieaffald og nedrevet, inklusiv belægninger og fundamenter.
2000 Der er på hovedparten af ejendommen gennemført afværgeforanstaltninger og dele af ejendommen blev i 2000 frigivet til boligbyggeri.
Tekniske/kemiske aspekter Virksomheden har beskæftiget sig med fremstilling af messing-, zink- og blyplader, kobber- og messingrør samt valseværksprodukter af aluminium samt. Der har til produktionen således været anvendt metallerne Al, Pb, Ni, Sn og Zn. Under 1. verdenskrig blev der omsmeltet metaller til supplering af rene råvarer ligesom der under 2. verdenskrig blev omsmeltet skrot til produktionen.

Der er udvalset emner af kobber og messing. Messingemner opvarmes til mellem 600-700 °C i gasfyrede ovne. I rørvalseriet opvarmes kobberstænger til mellem 800-900 °C. Ovne har aftræk til fri luft. Emnerne bejdses desuden i syrebad og glødes herefter i en gasfyret ovn.

I blyværket smeltes bly ved ca. 420 – 430 °C og valses herefter til blyplader (til tagbeklædning). Desuden bliver der produceret blyrør /33/.

Desuden fandtes et trichlorethylenanlæg, hvor der benyttes 16 ton trichlorethylen om året. Udsugning herfra blev ledt direkte ud i den fri luft /34/.

10 år efter valseværkets start var det ved normal drift muligt at producere 200 tons messingplader, 40 tons kobberplader og stænger, 50 tons pressede messingstænger og profiler samt 500 tons blyrør og –plader /43/.

Aluminiumværket var i en periode valseværkets største afdeling, jf. aluminiumsværket blev i 1944 udvidet med 3.000 m², men flyttet i 1957/43/.

Ved kraftcentralen er der anvendt et varmeolieanlæg med tre kedler med hver sin skorsten /34/.
Kendt forurening På NKT-grunden (matrikel 848, Sundby Øster) er der over et areal på 41.000 m² fundet jordforurening i dybder fra 0,3 – 1,5 m /33/, jf. tabel 1.1. Desuden er der fundet lokal forurening med trichlorethylen (20- 250 ppm), olie (<10ppm – oliemættet) benzin og målingspigment.
  mg/kg JKK
mg/kg TS
Bly, Pb 58-1400 40
Kobber, Cu 1900-52 800 500
Nikkel, Ni 22-180 30
Tin, Sn <5-440 -
Zink, Zn 1600- 15 000 500

            Tabel 1.1 Jordforurening NKT grunden
Potentiel forurening  
Henvisning til evt. undersøgelser /33, 34, 17/.
Bemærkning Samlet arealet: 41.000 m².

Der er på hovedparten af ejendommen gennemført afværgeforanstaltninger og dele af ejendommen er i 2000 frigivet til boligbyggeri.

2 OML-beregninger

Der er tidligere udført en skorstensberegning (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel, OML-beregning), baseret på tilgængeligt historisk materiale, til fastlæggelse af det delområde, der måtte forventes at være mest belastet af driften af det tidligere valseværk /17/. Beregningen blev udført ved hjælp af Miljøstyrelsens OML-punktkildemodel, og selv om beregningerne ikke viste et entydigt resultat, blev det vurderet, at et eventuelt forurenet område ville være jævnt påvirket i en afstand af op til ca. 1.000 m fra det tidligere valseværk.

Problemet ved OML-beregninger for historiske kilder, er at der ofte mangler specifikke oplysninger om afkasthøjder, afkastplacering, antal af kilder, afkasthastigheden, afkasttemperaturen samt stofkoncentrationer og luftmængder. I ovennævnte beregninger er afkasthøjderne beregnet ud fra gamle billeder, mens de andre parametre er baseret på antagelser og erfaringstal.

I denne undersøgelse er der foretaget OML-beregninger i form af følsomhedsberegninger af konsekvenser i forhold til antagelser vedrørende kilder samt emissionerne fra det tidligere valseværk.

2.1 Usikkerheder ved OML-beregninger

OML beregner immissionskoncentrationsbidrag af et stof i en række valgte punkter (receptorpunkter) i henhold til de givne parametre for afkasthøjden, røggastemperatur, emissionskoncentration m.v. Der beregnes 99%- fraktiler af timemiddelværdierne i hvert receptorpunkt for hver af referenceårets 12 måneder. OML-beregninger har til formål at vurdere om B-værdien ved en given emission og skorstenshøjde, overholdes for alle årets 12 måneder ved de valgte receptorpunkter.

OML er udviklet til beregning på større skorstene og tager ikke højde for den turbulens, der kan forekomme lige omkring afkastet. Der er derfor usikkerhed på de beregnede immissionskoncentrationer ved små afstande for receptorpunkter (dvs. tæt på NKT’s skorsten).

Når man har at gøre med flere kilder, er OML-Point godt nok i stand til at behandle dem, men på en ret grov måde, der overvurderer koncentrationerne. OML-Point betragter kilderne, som om de var placeret i samme punkt. OML-Multi er derimod i stand til at overlejre koncentrationerne fra de forskellige kilder på en mere realistisk måde. Som tommelfingerregel gælder, at hvis man har to kilder, der ligger mere end et par skorstenshøjder fra hinanden, bør man overveje at bruge OML-Multi.

Ved NKT-grunden er den indbyrdes afstand mellem den højeste skorsten (28 m) og den fjerneste skorsten 2,8 gange skorstenshøjden (H0). Når beregningen er foretaget på OML-Point, er den beregnede koncentration ca. 25% højere end hvis beregningen var foretaget på OML-Multi, jf. nedenstående eksempel i figur A.2 på en beregning for to ens kilder /38/.

Figur A.2 Forskel mellem OML-Point og OML-Multi med stigende afstand mellem kilder

Figur A.2 Forskel mellem OML-Point og OML-Multi med stigende afstand mellem kilder /38/
Difference between OMP-point and OML multiple point with increasing distance between sources

Den helt store usikkerhed ligger dog i den begrænsede viden om emissions- og afkastforhold for de historiske kilder. Beregningerne skal derfor fortolkes med forsigtighed og hovedsageligt kun benyttes som retningsgivende for om der er fremherskende vindretninger, hvor koncentrationen i jorden som følge af nedfald kan forventes at være højere end for andre vindretninger.

2.2 Valg af parametre ved OML beregninger

Diameter: Murede skorstene har som regel en vis diameter, hvorfor diameteren for alle afkast sættes til 500 mm.
 
Hastighed: Røggashastigheden ved toppen af skorstenen bestemmer hvor stort et løft røgfanen har. Jo større hastighed, jo større løft og jo større spredning. Normalt skal røggashastigheden ligge mellem 8 og 20 m/s. Der udføres derfor en beregning med hver af disse hastigheder.
 
Luftmængde: Luftmængden bestemmes af diameteren og røggashastigheden.
 
Temperatur: Temperaturen i røggassen bestemmer, hvor stort et termisk løft røgfanen har. Jo højere røggastemperatur, jo større løft og jo større spredning. Det må antages, at afkastene fra flere af processerne på NKT har haft en høj temperatur. Der er foretaget beregninger ved 20 og 150°C.
 
Emissionskonc.:    Jf. luftvejledningen /39/ er emissionsgrænsen for tungmetaller (hovedgruppe 2, klasse III) lig med 5 mg/m³. Dette er den maksimale emission i dag efter ca. 99% rensning. Uden rensning giver det en emission på ca. 500 mg/m³. For at regne meget konservativt, anvendes en emissionskoncentration på det dobbelte, altså 1 g/m³.
 
Bygningskorr.: Der er hverken anvendt generel bygningshøjde eller retningsafhængig bygningskorrektion.
 
Terrænforhold: Der er anvendt en generel ruhedslængde på 0,1 m (landområde).
 
Receptorhøjde: Der er anvendt en standardhøjde på 1,5 m.
 
Receptorringe: Der er beregnet i forhold til en receptorafstand på 20, 50, 100, 300, 400, 600, 600, 1000, 1200, 1400, 1600, 1800, 2000 og 2500 m.
 
Vindforhold: OML-modellen anvender en tidsserie af meteorologiske data gældende for Kastrup lufthavn i referenceåret 1976.
 
Afkast: På baggrund af en skitse og plantegning fra 1948 er afkasthøjder og placering for de fire afkast fastlagt, jf. tabel A.1.

Afkast Relativ placering (m) Højde (m)
1 0,0 28
2 12, -66 22
3 -33, -64 18
4 -120,110 20

Tabel A.1 Relativ placering og højde for de fire skorstene ved NKT.
Relative position and height for the four stacks at NKT

Det er ikke ud fra de foreliggende skitser muligt at se hvilke afkast, der har været i drift i hvilke tidsperioder. Det kan ses, at der var et afkast i 1921 og fire i 1948.

2.3 Meteorologiske data

I tabel A.2 angives data fra DMI for temperatur og nedbør ved målestationen i Københavns lufthavn i Kastrup, for årene 1961-1990.

Måned Årlige
gns. for
min temp.
°C		 Gns.
temp.
°C		 Årlige
gns. max.
temp.
°C		 Hyppigste
vindretning,
%		 Nedbør
mm		 Antal dage
med
snedæk
jan -2,0 0,1 1,9 V 22 36 14
feb -2,4 -0,1 2 V 18 24 11
mar -0,6 2,0 4,8 V 18 34 6,8
apr 2,3 5,7 9,5 V 17 35 1,2
may 6,5 10,9 15,0 V 16 40 0
jun 10,2 15,1 19,2 V 26 45 0
jul 11,9 16,4 20,4 V 33 57 0
aug 11,4 15,9 20,3 V 28 55 0
sep 8,6 12,6 16,7 V 30 53 0
okt 5,7 9,0 12,1 V 25 47 0
nov 1,9 4,56 7,1 SV/V 24 52 1,3
dec -1,2 1,2 3,7 V 26 47 7,3

Tabel A.2 Temperatur, vind og nedbør /35, 36/
Temperature, wind and precipitation

Som det ses af tabel A.2, er den hyppigste vindretning ved Københavns lufthavn, Kastrup fra vest. I figur A.3 vises en vindrose for alle 12 måneder af året for årene 1961-1990 /37/. En vindrose viser fordelingen af vindens retning og hastighed.

Figur A.3 Vindroser og statistik for Kastrup lufthavn – Kilde: DMI

Figur A.3 Vindroser og statistik for Kastrup lufthavn – Kilde: DMI /37/
Wind direction and statistics for Kastrup airport Source:DMI

2.4 Følsomhedsberegninger

Med det formål at vurdere hvor følsom resultatet er over for valg af parametre, jf. afsnit 2.2 og 2.3 er der indledningsvis foretaget beregningerne af immissionskoncentrationsbidrag med OML-point. Der er foretaget beregninger for enkeltkilder for henholdsvis kilde 1 og kilde 3 samt en samlet beregning for alle fire kilder. Der er foretaget beregninger ved røggashastighed på 8 og 20 m/s og ved røggastemperatur på 20 og 150 °C for en emission på 1 g /m³.

Vurdering af kilderne enkeltvis viser, at jo højere skorsten, jo større løft får røgfanen og jo mere spredes emissionen, således at immissionskoncentrationsbidraget bliver mindre (der sker en hurtig fortynding). Dette betyder også, at afstanden fra kilden, indenfor hvilken det kan forventes, at immissionskoncentrationsbidraget overskrider en vis koncentration, er mindre, jo højere skorsten.

Jo lavere skorstenen er, jo mindre er påvirkningsradius fra kilden og jo højere er belastningen tæt på kilden.

I nedenstående tabel er anført i hvilke afstande, der under forskellige forhold kan forventes et maksimum af de månedlige 99% fraktiler på årsbasis på mere end 100 g/m³. Det skal bemærkes, at OML beregner immissionskoncentrationsbidrag ved udvalgte receptorpunkter, jf. afsnit 2.3. Derfor er de beregnede bidrag repræsentative for et afstandsinterval, og udgør ikke nødvendigvis den maksimale værdi mellem receptorpunkter.

Røggas-
hastighed,
m/s		 Røggas-
temperatur
°C		 Kilde 1 (28m) Kilde 3 (18m) 4 kilder
8 20 - 200-300m 800m
8 150 - - 600m
20 20 300m 400m 1200-1400m

– Immissionskoncentration mindre end 100 µg/m³

Tabel A.3 afstande, hvor der kan forventes immissionskoncentrationer på >100 g/m³
Distance where an emission greater than 1000 µg/m³ can be expected

Som det ses af tabel 2.3, afhænger påvirkningsradius, af koncentrationen (her bestemt ved røggashastigheden) og røggastemperaturen. Jo højere røggastemperaturen er, jo større termisk løft får røgfanen og jo mere spredning, således at immissionskoncentrationen bliver mindre (der sker en hurtig fortynding).

Jo større koncentrationen i røggassen (her bestemt ved røghastighed) er, jo større bliver immissionskoncentrationen, således at højere immissionskoncentrationer optræder i en længere afstand fra kilden.

Ved vurdering af omfanget af nedfaldsarealer er det dog nødvendigt, at vurdere middelværdierne over et år ved OML-multi. I figur 2.3 illustreres i hvilken retning (og afstand), der kan forventes middelværdier på mere end henholdsvis 5 og 2 µg/m³.

Figur A.4 afstand og retning ved middelværdier på henholdsvis >2 og >5 µg/m³

Figur A.4 afstand og retning ved middelværdier på henholdsvis >2 og >5 µg/m³
Distance and direction for average values greater than 2 and 5 µg/m³ respectively

Ved større afstand vil man forvente et lavere immissionskoncentrationsbidrag. Bemærk at ved afstande mindre end 20–100 m til kilden er koncentrationer mindre end den maksimalt målt værdier. Som det ses af figur A.4, er immissionskoncentrationsbidrag kun svagt påvirket af de fremherskende vindretninger fra vesten.

Alternativt kan beregningen anvendes til at se på middelværdier for immission i forskellige retninger og afstande fra kilden. I figur A.5 er indtegnet retninger for middelværdierne i forskellige retninger i forskellige afstand som et års gennemsnit ved en røghastighed på 8 m/s og 20 °C. I figur A.5 vises desuden to profiler VSV- ØNØ og NNV-SSV.

Som det ses af figur A.4 og A.5, er der nedstrøms anlægget, dvs. østnordøst, i den fremherskende vindretning (vest sydvest) en svag tendens til højere luftkoncentrationer og spredning til større afstand end i andre retninger.

Figur A.5 middelværdier for luftkoncentration i forskellige retninger.

Klik her for at se anden del af Figur A.5.

Figur A.5 middelværdier for luftkoncentration i forskellige retninger.
Average values for atmospheric concentrations at different distances

Omvendt indikerer beregninger, at der netop opstrøms for den fremherskende vindretning, dvs. fra vestsydvest også kan opstå bidrag og dermed eventuel et nedfald, som bidrager til den diffuse jordforurening.

I figur A.4 og A.5 er spredningsmønstret for immissionen indtegnet i et koordinatsystem, hvor alle afkast er placeret i 0,0. Der er således ikke taget hensyn til den indbyrdes afstand mellem afkastene, men da afstanden mellem afkastene er lille i forhold til spredningsafstanden, vurderes dette næppe af betydning for tolkningen af resultaterne.

2.5 Sammenfatning over immissionsberegninger

Høj skorsten Lavere koncentrationer i røgfanen og en mindre påvirkningsradius end ved en lav skorsten.
Høj røggastemperatur Lavere koncentrationer i røgfanen og en mindre påvirkningsradius end ved lav røggastemperatur.
Høj røggashastighed Højere koncentration i røgfanen og en større påvirkningsradius end ved lav røghastighed
Nedstrøm for den fremherskende vindretning Ingen øget koncentration i røgfanen eller større påvirkningsradius end ved andre retninger
Opstrøms for den fremherskende vindretning Tendens til en svag øget koncentration i røgfanen relativt tæt på kilden i forhold til de andre retninger.

Påvirkningsradius for immissionen er ikke ændret.

3 Kortlagte ejendomme og forureningsundersøgelser

Tidligere og nuværende industrigrunde er tidligere blevet kortlagt /4,5/. Der er tilstræbt at der ikke er udtaget prøver fra disse lokaliteter. Endvidere er der kontrolleret at der ikke findes identificeret opfyldte arealer eller lossepladser i prøvetagningsarealet /6/.

I denne afsnit angives historiske oplysninger om en række ejendomme på som er beliggende tæt på den tidligere NKT valseværk testarealet. Oplysninger er ikke nødvendigvis udtømmende og er overvejende baseret på tilgængeligt materiale hos Københavns kommunes Miljøkontrollen /5/. Beliggenhed af disse industri- og forureningskilder er vist på oversigtskort figur 1.1.

3.1 De forenede olietøjsfabrikker

Beliggenhed  
Matrikel nr.: 1513, Sundby Øster
Adresse: Øresundsvej 142
Historik  
1919 De Forenede Olietøjsfabrikker Olskind & Standard A/S
1985 Produkt ophørt.
Tekniske/kemiske aspekter Tidl. Plastproduktion
Kendt forurening Bly, olieforurening og i mindre grad PAH
  mg/kg JKK
mg/kg TS
bly 14 – 370 40
Potentiel forurening Phthalater, olieprodukter
Henvisning til evt. undersøgelser /41/.
Bemærkning  

Beliggenhed  
Matrikel nr.: 3831, Sundby Øster
Adresse: Øresundsvej 142
Historik  
1919 Udgør en del af matrikel 1513 hos De Forenede Olietøjsfabrikker Olskind & Standard A/S
?? udlægges til vejareal, Øresunds Sidevej.
Tekniske/kemiske aspekter Tidl. Plastproduktion
Potentiel forurening Phthalater, olieprodukter
Henvisning til evt. undersøgelser /41/.
Bemærkning  

3.2 Engvej 39 og Roselillevej 20

Beliggenhed  
Matrikel nr.: 3400 og 3407 Sundby Øster
Adresse: Engvej 39 og Roselille vej 20
Vibeengen, syd
Historik Nabo til NKT
kolonihaver
Tekniske/kemiske aspekter Forureningen antages at være forårsaget af nedfald fra NKT-valseværkets skorstene
Kendt forurening Tungmetaller
  Prøver fra
overflade
mg/kg TS		 0,25 cm dybde
mg/kg TS		 JKK
mg/kg TS
Pb 200 – 450 225 - 275 40
Zn 700 – 1000 500 – 3000 500
Cu 600 – 700 200 – 1600 500
Cd 1,5 -.2 1,5 0,5
Hg 0,8 – 0,99 0,94 – 1,8 1,0
Potentiel forurening Tungmetaller
Henvisning til evt. undersøgelser /42/
Bemærkning  

3.3 Sundby gasværk

Beliggenhed  
Matrikel nr.: 3822, Sundby Øster
18b, Sundby Øster
Adresse: Sundhedsparken 1-47 /Strandlodsvej 60
Historik  
ca. - 1900 Sundby gasværket er etableret på landbrugsareal ved siden af Sundby Vandværk.
1937 Gasværket er nedlagt og samtlige bygninger undtagen en gasbeholder blev nedrevet og kort bort /40/.
Ifølge gamle luftfotoer blev der deponeret gasværksprodukter forskellige steder på arealet bl.a. myremalm (rensemasse og kalkslam) /40/.
1937 Institutionsbyggeri fortrinsvis for pensionister etableret.
1972 Gasbeholderen blev fjernet.
1989-1993 Undersøgelser og afværgetiltag herunder oprensning af et tjærebassin under en af boligerne samt et areal anvendt til nyttehaver.
  Ejendommen Sundparken 1-47/Strandlødsvej 60 (matrikel Sundbyøster 3822) er kortlagt på vidensniveau 2 /5/
1998 -2001 Skakt til Metro bane etableret på den nordøstligste del af arealet
Tekniske/kemiske aspekter Kulgasværk
Kendt forurening BTEX, cyanid, PAH
Potentiel forurening  
Henvisning til evt. undersøgelser /40, 5/.
Yderligere undersøgelser i 1989 og 1990
Bemærkning  

3.4 Undersøgelser af legepladser og daginstitutioner

Miljøkontrollen i Københavns Kommune har gennemført undersøgelser af diffus jordforurening på en række legepladser og daginstitutioner:

  • Legeplads i Lergravsparken, Lergravsvej – Østrigsgade – Øresundsvej.
  • Børnehaven, Marengovej 23.
  • Københavns Kommunes Børnehave, Backersvej 109.
  • Københavns Kommunes Integrerede Institution, Backersvej 111
  • Eksperimentel Institution, Backervej 113.
  • Københavns Kommunes Integrerede Institution, Amager Strandvej 178.

3.5 Øvrige undersøgelser

  • Ved Amagerbanen 37, matr.nr. 4076 Sundby Øster. Comfort Busser. Der er udført forureningsundersøgelse til 1 m og der er bl.a. fundet jordforurening med benzo(a) pyren, total PAH og bly.
  • Øresundsvej 142, matr.nr. 1513, 3831, 4335. Bl.a. er der fundet forurening med PAH og tungmetaller.
  • Øresundsvej 126-140, matr.nr. 1923, 3876, 4070, 4180, 3846. Bl.a. er der fundet forurening med tungmetaller.
  • Strandlodsvej 38. Der er bl.a. fundet forurening med tungmetaller
  • Strandlodsvej 69-71. Der er blandet andet fundet forurening med bl.a. bly.

3.6 Ejendomme kortlagt på vidensniveau 2

Diverse ejendomme er kortlagt på vidensniveau 2. Der er ikke udtaget jordprøver fra disse ejendomme.

Amager Strandvej, del af matr.nr. 3792
Amager Strandvej, matr.nr. 4255
Amager Strandvej, Umatr.
Amager Strandvej 60-64/ Ved Amagerbanen
Amagerbanen, matr.nr. 55d
Backersvej 15-17, matr.nr. 1757
Backersvej 15-17, matr.nr. 4150
Backersvej 16/Sixtusvej, matr.nr. 1326
Engvej 149, matr.nr. 1054
Holmbladsgade 33-71, matr.nr. 24b
Holmbladsgade 33-71, matr.nr. 4318
Holmbladsgade 70, matr.nr. 633
Holmbladsgade 91, del af matr.nr. 4326
Kastrupvej 109-111, matr.nr. 4174
Kastrupvej 135-137, matr.nr. 65
Krimsvej 11-13, matr.nr. 61c
Krimsvej 17, matr.nr. 3618
Krimsvej 17, del af matr.nr. 4333
Palermovej/Engvej, matr.nr. 848
Palermovej/Engvej, matr.nr. 4335
Prags Boulevard 43, matr.nr. 351
Prags Boulevard 65, matr.nr. 448
Prags Boulevard 73, matr.nr. 466
Prags Boulevard 73, matr.nr. 467
Prags Boulevard 73, matr.nr. 473
Prags Boulevard 73, matr.nr. 518
Prags Boulevard 73, matr.nr. 533
Strandlodsvej 11 og 11A-B, matr.nr. 3623
Strandlodsvej 11 og 11A-B, matr.nr. 3641
Strandlodsvej 11 og 11A-B, matr.nr. 4072
Strandlodsvej 38-40, matr.nr. 1612
Strandlodsvej 38-40, matr.nr. 4022
Strandlodsvej 44, matr.nr. 4075
Strandlodsvej 5, matr.nr. 30f
Strandlodsvej 59/Lergravsvej, matr.nr. 4108
Sundparken 1-47/Strandlodsvej 60, matr.nr. 18b
Sundparken 1-47/Strandlodsvej 60, matr.nr. 3614
Sundparken 1-47/Strandlodsvej 60, matr.nr. 3822
Øresundsvej 140, matr.nr. 512
Øresundsvej 141, matr.nr. 3772
Øresundsvej 144, matr.nr. 1513
Øresundsvej 145, matr.nr. 3190
Øresundsvej 145, matr.nr. 3189
Øresundsvej 145, matr.nr. 1041
Øresundsvej 147, matr.nr. 1578
Øresundsvej 147, matr.nr. 3435
Øresundsvej 152, matr.nr. 4222

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.