Diffus jordforurening og industri 3 Resultater og databehandling3.1 Prøvetagning og resultaterTestarealet er afgrænset af Holmbladsgade, Kastrupvej, Cypernsvej, Samosvej, Kirsten Kimers vej og Amager Strandvej. Testarealet udgør i alt ca. 2,4 km², jf. figur 3.1. Figur 3.1 Oversigt over testarealet og boringer omkring den tidligere NKT valseværk, Amager. Jordbunden er beskrevet sammen med feltobservationer i forbindelse med prøvetagningen. Prøverne er udtaget i maj og november 2002. Prøvetagningspunkterne inklusive de tidligere udførte 166 undersøgelsesboringer /17/ er indtegnet på figur 3.1. Der er udtaget supplerende prøver fra 160 prøvetagningspunkter, fordelt på 101 felter. Jordbunden er hovedsagelig beskrevet som fyld, muld eller ler, sandet/gruset med indhold af plante rester, teglstykker, skår mørkbrun. Fyldlaget er gennemboret i 1 m’s dybde i nogle boringer, hvor der træffes ler. I dybden er fyldjorden ofte mere leret. Terrænkoten varierer fra 0,9 m DNN til 5,8 m DNN. Resultaterne for de kemiske analyser er samlet på en CD-ROM i et Excel regneark. En oversigt over resultaterne er gengivet i tabellerne 3.1, 3.2 og 3.9. Resultaterne er behandlet og evalueret i afsnit 3.2, 3.3 og 3.4. Feltobservationerne har ikke indikeret, at der er andre kilder til jordforurening end emissionen fra NKT og diffuse belastninger fra bymæssige aktiviteter, herunder arealanvendelsen. I forbindelse med databehandling er resultaterne fra den tidligere undersøgelse af diffus jordforurening omkring NKT anvendt /17/. 3.2 Deskriptiv statistik for tungmetaller, olie og PAHI tabel 3.1, 3.2 og 3.9 angives en oversigt over alle resultaterne. I henhold til beskrivelsen i afsnit 2.11 angives kun en gennemsnitsværdi, hvis 85% af resultaterne er over detektionsgrænsen. Ved beregning af gennemsnit, hvor mindre end 15% af dataene er under detektionsgrænsen, anvendes - hvor intet er påvist - en værdi svarende til det halve af detektionsgrænsen. Gennemsnittet vises, selv om forudsætningen om en normalfordeling ikke nødvendigvis er opfyldt. Koncentrationsniveauerne for arsen, chrom og nikkel er typisk omkring eller under detektionsgrænsen for EDXRF-metoden, mens de ligger over detektionsgrænsen for ICP-metoden. Resultaterne for disse metaller er derfor vist særskilt for de to analysemetoder. Ved mindre end 7 data er der kun vist minimum, medianværdi og maksimum, samt eventuelt gennemsnit. Ved fraktilværdier under detektionsgrænsen anvendes betegnelsen i.p. (ikke påvist).
i.p.: ikke påvist gns.: gennemsnit
Tabel 3.1 Oversigt over resultater – metaller. Området omkring NKT-valseværk, Amager (mg/kg TS).
i.p.: ikke påvist gns.: gennemsnit
Tabel 3.2 Oversigt over resultater - organiske parametre. Området omkring NKT-valseværk, Amager (mg/kg TS). Som det ses af tabel 3.1 og 3.2, er der konstateret overskridelser af jordkvalitetskriterierne (JKK) for bly, cadmium, kobber, kviksølv, nikkel og zink, totalkulbrinter og PAH, herunder af benzo(a)pyren (BaP) og dibenz(ah)anthracen (DiBahA). Forureningen ses især i det øverste jordlag fra 2-30 cm’s dybde, men fortsætter til mindst 1 m’s dybde. Medianværdierne er mindre end afskæringskriterierne (ASK). Det er vigtigt at bemærke at de enkelte målinger ligger under eller over medianværdien og der kan være stor spredning i disse. ASK overskrides i en række prøver for bly, cadmium, kviksølv, kobber, nikkel, zink og PAH, herunder BaP og DiBahA. DatafordelingerAf hensyn til forudsætningerne i den efterfølgende statistiske databehandling, er der foretaget forskellige tests til at vurdere, hvorvidt resultaterne for de forurenede prøver er normalfordelte. En mere detaljeret beskrivelse af teknikker til vurdering af datafordelinger er angivet i afsnit 2.10 og /22/. I tabel 3.3 angives en oversigt over de statistiske analyser af fordelinger. Resultaterne for Shapiro Wilk test viser, at bly, cadmium, kobber, kviksølv, zink og BaP fra 10 cm’s dybde ikke er normalfordelte eller lognormalfordelte. Ligeledes vises resultaterne, at dataene for bl.a. bly og BAP i 10 cm’s dybde er asymmetriske med en lang hale til højre og med høje værdier (værdierne for skewness er høje) samt fordeling har en høj top (værdierne for kurtosis er høje). Ved sammenligning af medianværdier fra forskellige dybder anvendes derfor Wilcoxon Rank Sum test og ikke en t-test.
* for en normalfordeling er værdien 0 - analysen ikke udført
Tabel 3.3 Oversigt over den statistiske analyse af fordelinger. Området omkring NKT-valseværk, Amager Korrelation mellem parametreI tabel 3.4 vises Pearsons korrelation mellem flere af parametrene i 2 - 10 cm’s dybde. Bemærk, at beregningen af korrelationen forudsætter, at dataene er normalfordelte. Denne er ikke opfyldt for flere af parametrene. Der ses rimelig korrelation mellem Zn og Cd samt mellem Cu og Zn, men kun tvivlsom eller ingen korrelation mellem de andre parametre. I datarapport for kulturlag /30/ er der fundet lignende korrelation mellem disse parametre. Desuden er BaP altid korreleret med sum af PAH (Pearsons korrelation, R= 0,98).
– ikke beregnet
Tabel 3.4 Korrelation mellem organisk indhold, Pb, Cd, Cu, Zn og BaP i 10 cm’s dybde AluminiumAluminiumindholdet er kun målt i 19 jordprøver. Aluminiumniveauet er fra 1400 – 10.000 mg/kg TS. Aluminiumoxider indgår i jordmineraler og baggrundsniveauet vil dermed afhænge af jordarten herunder lerindholdet. Der er ikke fundet højere indhold i jordprøver tæt på NKT-grunden og der er ikke fundet korrelation imellem indhold af aluminium og cadmium eller imellem indhold af aluminium og kobber i de 19 prøver (R² er henholdsvis 0,20 og 0,15). Der findes intet dansk jordkvalitetskriterium. ArsenArsenniveauet er omkring 4 - 10 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (3 – 4 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). BlyBlyniveauet er væsentlig højere end baggrundsniveauet for landområder (10 – 12 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 3.1 og figur 3.2, overskrides JKK i de fleste prøver i alle dybder. ASK overskrides dog kun i nogle få prøver (ca. 3%). Blydata er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire forskellige dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. Koncentrationsniveauet i 0 - 0,5 m’s dybde er signifikant højere end i 0,02 – 0,1 m’s dybde, men der er kun målt i forholdsvis få prøver i 0 - 0,5 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,95 - 1,05 m’s dybde er signifikant lavere end i 0 – 0,55 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,1 - 0,55 m’s dybde er ikke forskellige fra hinanden ved et signifikansniveau (p) på 0,05, jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5 Wilcoxon Rank test for Pb i forskellige dybder På figur 3.2 (vist med to skala for Y-aksen) ses en tendens til, at blyindholdet falder i 1 m’s dybde, dog er der kun målt i få punkter. Figur 3.2 Fraktilplot for bly (vist med to skala til y-axis) – Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.3 vises et oversigtskort over blymålinger i 0,1 m’s dybde. De højeste målinger er fundet i forskellige felter og retninger på testarealet. Figur 3.3 Kort over blymålinger – Området omkring NKT-valseværk, Amager CadmiumKoncentrationsniveauet ligger over baggrundsniveauet for landområder (0,13-0,22 mg/kg TS, jf. tabel 2.1) og JKK er overskredet i flere af jordprøverne (>70%). ASK overskrides dog kun i enkelte prøver (ca. 1%). Der er kun målt på jordprøver i dybdeintervaller fra 0-0,5, 0,02- 0,1og 0,45 -0,55 m’s dybder På figur 3.4 ses ingen tendens til, at cadmiumindholdet falder i 0,55 m’s dybde. Figur 3.4 Fraktilplot for cadmium – Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.5 vises et oversigtskort over cadmiummålinger i 0,1 m’s dybde. Figur 3.5 Kort over cadmiummålinger – Området omkring NKT-valseværk, Amager ChromChromniveauet er omkring 8 - 16 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (6,4 - 17 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Kun én jordprøve (600 mg/kg TS) analyseret med EDXRF overskrider JKK på 500 mg/kg TS og indholdet er ikke bekræftet ved en ICP analyse (230 mg/kg TS). KobberKobberniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (5,6 - 9 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). JKK og ASK overskrides i henholdsvis 6 og 3% af jordprøver. Kobberdata er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire forskellige dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. Koncentrationsniveauet i 0 - 0,5 m’s dybde er signifikant højere end i 0,02 – 0,1 m’s dybde, men der er kun målt i forholdsvis få prøver i 0 - 0,5 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,95 - 1,05 m’s dybde er signifikant lavere end i 0 – 0,55 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,1 - 0,55 m’s dybde er ikke forskellige fra hinanden ved et signifikansniveau (p) på 0,05, jf. tabel 3.6.
* koncentrationsniveau i 0,3 m’s dybde er højere end 0,1 m’s dybde
Tabel 3.6 Wilcoxon Rank test for Cu i forskellige dybder På figur 3.6 (vist med to skala for Y-aksen) ses en tendens til, at kobber indholdet er højest i 0 - 0,5 cm’s dybder og falder i 1 m’s dybde, dog er der kun målt i få punkter. Figur 3.6 Fraktilplot for kobber (vist med 2 skala for Y-aksen)– Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.7 vises et oversigtskort over kobbermålinger i 0,1 m’s dybde. De højeste målinger er fundet i felter tættest på NKT-grunden. Figur 3.7 Kort over Kobbermålinger – Området omkring NKT-valseværk, Amager NikkelNikkelniveauet er omkring 8 - 23 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (2,9 - 9,6 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Nogle få prøver overskrider JKK. ZinkZinkniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (18 - 45 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 3.1 og figur 3.8, overskrides JKK i ca. 30% af jordprøverne af prøverne i 0 - 0,55 m’s dybder. ASK er også overskredet i op til 20% af jordprøver i intervallet 0 - 0,3 m’s dybde. Zinkdata er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire forskellige dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. Koncentrationsniveauet i 0 - 0,5 m’s dybde er signifikant højere end i 0,02 – 0,1 m’s dybde, men der er kun målt i forholdsvis få prøver i 0 - 0,5 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,95 - 1,05 m’s dybde er signifikant lavere end i 0 – 0,55 m’s dybde. Koncentrationsniveauerne i 0,1 - 0,55 m’s dybde er ikke forskellige fra hinanden ved et signifikansniveau (p) på 0,05, jf. tabel 3.7.
* koncentrationsniveau i 0,3 m’s dybde er højere end 0,1 m’s dybde
Tabel 3.7 Wilcoxon Rank test for Zn i forskellige dybder På figur 3.8 (vist med to skala for Y-aksen) ses en tendens til, at kobber indholdet er højest i 0 - 0,5 cm’s dybder og falder i 1 m’s dybde, dog er der kun målt i få punkter. Figur 3.8 Fraktilplot for zink (vist med 2 skala for Y-aksen)– Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.9 vises et oversigtskort over zinkmålinger i 0,1 m’s dybde. De højeste målinger er fundet i felter tæt på NKT-grunden. Figur 3.9 Kort over zinkmålinger – Området omkring NKT-valseværk, Amager TotalkulbrinterSom det fremgår af tabel 3.2, overskrider ca. 10% af jordprøverne JKK, og medianværdien i 0,1 m’s dybde er 51 mg/kg TS. De fleste forurenede prøver er beskrevet som indeholdende kulbrinter med et kogepunktsinterval svarende til tjære/asfalt, mens en mindre andel indeholder kulbrinter med et kogepunktsinterval svarende til motorolie. To prøver beskrives som indeholdende uidentificerede kulbrinter. Ingen af prøverne har vist udslag ved måling med en Photoionisationsdetektor, som måler flygtige kulbrinter. PAHSom det fremgår af tabel 3.2 og figur 3.10, overskrider BaP JKK i de fleste jordprøver. Indhold af BaP, DiBahA og sum af PAH er direkte korreleret, jf. tabel 3.10 (indeks for BaP/sum af PAH og DiBahA/ sum af PAH) og /30/ . Det er indholdet af BaP, som hyppigst overskrider JKK. BaP-data er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. BaP-koncentrationerne ligger på samme niveau i 0,05 -0,3 m’s dybde, men er signifikant lavere (p<=0,05) i 0,55 - 1,05 m’s dybde, jf. tabel 3.8.
Tabel 3.8 Wilcoxon Rank test for BaP i forskellige dybder På figur 3.10 (vist med to skala for Y-aksen) ses en tendens til, at BaP-indholdet er højest i 0 - 0,1 cm’s dybder og falder fra 0,3 ned til 1 m’s dybde. Figur 3.10 Fraktilplot for BaP – Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.11 vises et oversigtskort over BaP-målinger i 0,1 m’s dybde. De højeste målinger er fundet i forskellige felter og retninger på testarealet. Figur 3.11 Kort over BaP-målinger – Området omkring NKT-valseværk, Amager 3.3 Deskriptiv statistik for øvrige organiske parametreI tabel 3.9 angives resultaterne for de øvrige organiske parametre.
* ITE (NATO/CCMS) betyder internationale toksicitetsækvivalenter som defineret af NATO/CCMS. i.p.: ikke påvist gns.: gennemsnit
Tabel 3.9 Oversigt over resultater - øvrige organiske forureninger. . Området omkring NKT-valseværk, Amager Som det ses af tabel 3.9, viser analyserne for et udvidet antal PAH et lidt lavere indhold af PAH end i tabel 3.2, men der er kun målt på et mindre antal jordprøver. Analyserne anvendes til at vurdere PAH-sammensætningen, jf. tabel 3.10, figur 3.13 og afsnit 5.4.. To ud af 10 jordprøver fra det øverste jordlag (0,05 m’s dybde) indeholdt PCB på henholdsvis 110 og 15 µg/kg TS og det højeste indhold er fundet inden for NKT-grunden. I 0,1m’s dybde er der kun fundet 3 ud af 24 jordprøver med et indhold af PCB og alle tre prøver har et indhold på mindre end 15 µg/kg TS. Dioxinindholdet målt som internationale toksicitetsækvivalenter, defineret af NATO/CCMS – ITE (NATO/CCMS), er højere end det tyske baggrundsniveau for landbrugsjord (omkring 1- 5 ng ITE/kg TS), men på samme niveau som i tyske byområder (10 – 30 ng ITE/kg TS) /23/. I figur 3.12 vises et kort over prøvetagningspunkter og dioxinmålinger. Målingerne tæt ved NKT er ikke højere end tilfældige målinger andre steder på testarealet. Figur 3.12 Kort over dioxinmålinger Der er fundet et mindre indhold af DDD og DDE (nedbrydningsprodukt af DDT) i tre af de fire analyserede prøver samt parathion i en af prøverne. JKK er ikke overskredet. Der er fundet lavt indhold af DEHP og andre phthalater i jordprøverne, men JKK er ikke overskredet. PAH- og dioxinsammensætningI tabel 3.10 er beregnet er række forhold mellem udvalgte enkeltparametre, som indgår i PAH- og dioxinsammensætningen. Disse forhold er anvendt til at vurdere, om forureningen har forskellig karakter (sammensætning) i forskellige testarealer, jf. datarapporter for kulturlag og trafik /31, 31/ og afsnit 5.4. Som der ses af tabel 3.10 er der ingen indikation på ændringer i PAH-sammensætning i dybden på testarealet.
gns.: gennemsnit Tabel 3.10 Vurdering af PAH- og dioxinsammensætning. T. Området omkring NKT-valseværk, Amager I figur 3.13 vises prøvetagningspunkter og resultater for de fire PAH-indekser. Figur 3.13 Indekser for PAH- sammensætning og position i forhold til vejnet og NKT-grunden Som det ses af figur 3.13 er der tilsyneladende højere værdier for coronen/ BaP indeks langs en hovedvej (Backersvej) i forhold til målinger andre steder på testarealet. Derimod er der intet tydeligt forhold mellem størrelsen af indeks og afstand til NKT eller vejnet for indekser alkylphenanthrener/phenanthren, benzo(ghi)perylen/BaP og reten/DiBahA. 3.4 Geostatistisk vurderingDer er udført geostatistisk analyse af parametrene bly, cadmium, kobber, zink og benzo(a)pyren i 0,1 m’s dybde. I analyserne er anvendt de logaritmetransformerede koncentrationer (loge). Flere af parametrene adskiller sig signifikant fra en normalfordeling ved anvendelse af Shapiro Wilk normalfordelingstest, jf. tabel 3.3. Fordelingen af parametrene er yderligere undersøgt i et Q-Q-plot, med henblik på at klarlægge årsagen til afvigelserne fra normalfordelingen, jf. figur 3.14. Figur 3.14 Q-Q-plot af Pb, Cd, Cu, Zn og BaP i 0,1 m u. t. En granskning af Q-Q-plottet for bly viser antydning af en flertoppet fordeling illustreret ved at punkterne i plottet følger forskellige lineære forløb. Hoveddelen af punkterne følger et lineært forløb i intervallet fra ca. loge 4,2 til 6,0. Disse punkter dominerer i histogrammet i figur 3.15 og følger en normalfordeling ganske tæt. Punkterne udenfor dette interval udgøres især af en nedre og øvre hale i Q-Q-plottet og histogrammet. Betragtes fordelingen af disse punkter i planen (figur 3.16), kan det ses at disse er lokaliseret i forskellige delområder på testarealet. Figur 3.15 Histogram for fordelingen af de logaritmisk transformerede blykoncentrationer Figur 3.16 Fordelingen af øvre, nedre og median værdier for de logaritme- transformerede blykoncentrationer i planen En væsentlig årsag til afvigelserne fra normalfordelingen kan være at der er tale om et uensartet prøvetagningsnet med meget store variationer i prøvetætheden. Lignende forhold gør sig gældende for de øvrige undersøgte parametre (ikke vist). Derfor er det valgt at se bort fra den faktiske fordeling og antage at parametrene udgør regionaliserede normalfordelte variabler i den videre analyse. I figur 3.17 er den fysiske afstand plottet mod de kvadrerede differenser imellem alle parvise punkter. Plottene viser at differenserne vokser med afstanden indenfor et afstandsinterval fra 0 til ca. 300 m. Det tilsyneladende fald i differenserne ved afstande på mere en 500 m er visuelt betinget af færre parvise prøvepunkter og skal ikke tillægges væsentlig betydning. Semivariogrammer for de undersøgte parametre er vist i figur 3.18 – 3.22. Figur 3.17 Scatterplot af de kvadrerede differenser og afstande imellem logaritmetransformerede koncentrationer i parvise prøvepunkter Figur 3.18 Semivariogram for bly. Den tilpassede model er en sfærisk model med nugget og sill på henholdsvis 0,15 og 0,59, samt et range på 319 m. Figur 3.19 Semivariogram for cadmium. Den tilpassede model er en sfærisk model med nugget og sill på henholdsvis 0,19 og 0,35, samt et range på 460 m. Figur 3.20 Semivariogram for kobber. Den tilpassede model er en sfærisk model med nugget og sill på henholdsvis 0,37 og 0,81, samt et range på 370 m Figur 3.21 Semivariogram for zink. Den tilpassede model er en sfærisk model med nugget og sill på henholdsvis 0,22 og 0,56, samt et range på 380 m Bemærk at range for den eksponentielle model kun er en modelparameter og reelt ikke angiver en indflydelsesradius. Denne radius må bedømmes visuelt. Figur 3.22 Semivariogram for benzo(a)pyren. Den tilpassede model er en eksponentiel model med nugget og sill på henholdsvis 0,51 og 1,0, samt et range på 215 m. Semivariogrammerne er konstrueret og tilpasset ved hjælp af programmet gstat /32/. Punkterne i semivariogrammerne repræsenterer et varierende antal parvise prøvepunkter. For bly, kobber, zink og benzo(a)pyren udgør dette antal i det nære område omkring range fra 1.000 til 6.000 par. For cadmium, hvor der foreligger et mindre antal prøvepunkter, udgør det tilsvarende antal fra ca. 350 til ca. 2.000 par. Det skal bemærkes, at den tilpassede variogrammodel for benzo(a)pyren er forskellige fra modellen for de øvrige undersøgte stoffer. Modelparametrene er derimod af sammenstørrelsesorden. Nugget er et samlet mål for mikrovariationen i jordmiljøet og variation som følge af delprøvetagning til analyse og analyseusikkerhed. Denne udgør en væsentlig del af den maksimale variation imellem prøvepunkterne udtrykt ved sill. Forholdet mellem nugget og sill er tæt på 0,5 for alle stofferne undtagen bly, hvor det er omkring 0,25. Range adskiller sig ikke markant for de undersøgte stoffer. Semivariogrammodellerne kan anvendes til at estimere koncentrationsniveauet over testarealet, dvs. også for matrikler hvor der ikke er udtaget jordprøver. Prediktionen er udført som ordinær kriging af de logaritmetransformerede koncentrationer. På figur 3.23 -3.27 er der imidlertid foretaget en tilbageregning som giver anledning til en bias, men er nødvendigt hvis koncentrationsniveauet skal vises som mg/kg TS. Figur 3.23 Prediktion af blykoncentrationer i vilkårlige punkter ved ordinær kriging Figur 3.24 Prediktion af cadmiumkoncentrationer i vilkårlige punkter ved ordinær kriging Figur 3.25 Prediktion af kobberkoncentrationer i vilkårlige punkter ved ordinær kriging Figur 3.26 Prediktion af zinkkoncentrationer i vilkårlige punkter ved ordinær kriging Figur 3.27 Prediktion af benzo(a)pyren-koncentrationer i vilkårlige punkter ved ordinær kriging Da krigingsmetoden også giver et estimat af standardafvigelsen for prediktionen og parametrene antages at være normalfordelt, kan der beregnes en sandsynlighed for at en prøve udtaget et vilkårligt punkt er større end JKK. Dette er gjort for bly, cadmium, kobber, zink og BaP i figur 3.28 -3.32. Standardafvigelsen afhænger både af nugget og afstanden til de øvrige punkter og den beregnede sandsynlighed sammenfatter såvel de predikterede koncentrationsniveauer som estimationsusikkerheden. Figur 3.28 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en større blykoncentration end JKK Figur 3.29 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en større cadmium-koncentration end JKK > Figur 3.30 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en større kobber-koncentration end JKK Figur 3.31 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en større zink-koncentration end JKK Figur 3.32 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en større benzo(a)pyren-koncentration end JKK Tilsvarende kan sandsynligheden for at en prøve udtaget et vilkårligt sted i planen er mindre end ASK estimeres. Resultatet af disse estimater er vist på de følgende figurer. Dog er denne ikke afbildet for cadmium og kobber. Sandsynligheden for at koncentrationen i en prøve er mindre end ASK er generelt større end 0,90 for cadmium. Sandsynligheden for at koncentrationen i en prøve er mindre en ASK er generelt større end 0,90 for kobber, dog fra 0,85 – 0,90 i enkelte mindre afgrænsede områder. Figur 3.33 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en mindre bly-koncentration end ASK Figur 3.34 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en mindre zink-koncentration end ASK Figur 3.35 Sandsynlighed for at udtage en prøve med en mindre BaP-koncentration end ASK 3.5 Konklusion vedrørende databehandlingDet har i forbindelse med afprøvning af undersøgelsesstrategien været muligt at indsamle tilstrækkelige data til at estimere koncentrationsniveauet for testarealet, dvs. også for matrikler, hvor der ikke er udtaget jordprøver. I delområder, hvor der ikke kan udtages jordprøver, fordi jorden er befæstet eller fordi der er tale om en industrigrund eller en tidligere losseplads, er estimatet behæftet med en større usikkerhed end for områder, hvor der er foretaget mange målinger. Ligeledes er beregnet sandsynligheden for, at en prøve udtaget i et vilkårligt punkt er større end JKK eller mindre end ASK. Den beregnede sandsynlighed sammenfatter såvel de estimerede koncentrationsniveauer som usikkerhederne for estimatet. Herudover viser undersøgelsen, at de højeste belastninger med cadmium, kobber og zink findes i området umiddelbart omkring det tidligere valseværk. Sandsynligheden for overskridelse af JKK for Cd (0,75 – 1,00), Cu (0,10-0,75) og Zn (0,50 -0,90) er dermed høj inden for en afstand af 250 m fra valseværket, men falder til henholdsvis 0,50 - 0,75; 0,00 - 0,10 og 0,00 - 0,50 i større afstand, jf. figur 3.29, 3.30 og 3.31. Derimod ses en general belastning med bly og BaP (PAH) med en sandsynlighed for overskridelse af JKK på 0,9 -1,00 over testarealet som helhed, dvs. uden relation til valseværket. Sandsynligheden for, at en prøve, udtaget i et vilkårligt punkt er mindre end ASK er generelt større end 0,9 for de fleste parametre som Pb, Cd, Cu og Zn. Tæt på valseværket falder sandsynligheden dog til 0,5 -0,75 for Zn. Sandsynligheden for at en prøve, udtaget i et vilkårligt punkt er mindre end ASK for BaP, er mellem 0,5 -1,00, men varierer afhængig af delområdet. I figur 3.36 sammenfattes databehandlingen i overensstemmelse med flowdiagrammet afsnit 2.12 og figur 2.9. Figur 3.36 Sammenfatning over databehandling
|