| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA

3. Procedure til fastlæggelse af undersøgelsesobjekt, funktionel enhed og referencestrømme

• 3.1 Fastlæggelse af undersøgelsesobjekt
  • 3.1.1 Trin 1: Beskriv produktet ved dets egenskaber
  • 3.1.2 Trin 2: Fastlæggelse af det relevante markedssegment
  • 3.1.3 Trin 3: Fastlæg de relevante produktalternativer
• 3.2 Trin 4: Definer den funktionelle enhed
• 3.3 Trin 5: Fastlæg referencestrømmene
  
• 3.4 Oversigt over proceduren i checkliste-form

3.1 Fastlæggelse af undersøgelsesobjekt

Baggrund

Undersøgelsesobjektet for en livscyklusvurdering er miljøpåvirkningerne ved en potentiel produktsubstitution, dvs. et valg af ét produkt frem for et andet, eller et valg af et bestemt produkt i forhold til et fravalg af dette produkt. Den funktionelle enhed beskriver de egenskaber ved produktet, der skal være til stede, for at den undersøgte produktsubstitution kan finde sted. Produktets egenskaber er så igen bestemt af kravene på det marked, hvor produktet skal sælges.

Trin 1, 2 og 3

Derfor er de første trin i fem-trins proceduren:

Trin 1: Beskriv produktet ved dets egenskaber

Trin 2: Fastlæg det relevante markedssegment

De identificerede produktfunktioner og markedssegmentet afgrænser samtidig hvilke produkter der kan indgå i en produktsubstitution, således at næste trin kan være en nærmere specifikation af, hvilke produktalternativer der skal medtages i undersøgelsen:

Trin 3: Fastlæg de relevante produktalternativer

3.1.1 Trin 1: Beskriv produktet ved dets egenskaber

Formålet med dette trin er at identificere de egenskaber – ud af det undersøgte produkts samlede egenskaber – der skal medtages i den funktionelle enhed og/eller i fastlæggelsen af referencestrømme.

Tre grupper af produktegenskaber

Produktegenskaberne kan inddeles i tre grupper, alt efter deres betydning:

• Pligtegenskaber, som produktet skal have for overhovedet at komme i betragtning som et relevant alternativ. Det er de egenskaber, der medtages i den funktionelle enhed. Eksempel: En drikkevareemballage skal være tæt.
• Positioneringsegenskaber, som kunden anser for 'rare at få med', og som derfor kan positionere produktet gunstigere i kundens øjne, set i forhold til andre produkter med de samme pligtegenskaber. Eksempel: En drikkevareemballage kan være mere eller mindre nem at håndtere.
• Ikke-markedsrelevante egenskaber, der ikke spiller nogen rolle for kundens præferencer. Eksempel: En genpåfyldelig drikkevareemballage kan være mere eller mindre nem at rengøre. Både positioneringsegenskaber og ikke-markedsrelevante egenskaber kan være af betydning for referencestrømmene (se afsnit 3.3).

Den samme produktegenskab kan være placeret i forskellige grupper på forskellige markeder (se afsnit 3.1.2). Et virksomheds-internt studie der sammenligner forskellige alternativer i forbindelse med produktudvikling, kan definere yderligere egenskaber som pligtegenskaber for deres egen mærkevare, selvom disse kun betragtes som positioneringsegenskaber på det generelle marked (og ville blive fastlagt som sådanne i en mere generisk livscyklusvurdering som skulle sammenligne dette mærke med andre mærker indenfor denne varegruppe).

Egenskaber

Egenskaber kan være relateret til:

• Funktionalitet, i forhold til produktets hovedfunktion
• Teknisk kvalitet, f.eks. stabilitet, holdbarhed, krav til vedligeholdelse
• Tillægsydelser, der ydes under brug og bortskaffelse
• Æstetik, f.eks. udseende og design
• Image (dvs. produktets eller producentens)
• Omkostninger ved køb, brug og bortskaffelse
• Specifikke miljømæssige egenskaber

Funktionalitet, æstetik og image kendetegner de primære ydelser, som kunden køber.

Teknisk kvalitet og tillægsydelser sikrer de primære ydelser i produktets forventede levetid. Selv om holdbarhed kan medtages som en del af den tekniske kvalitet, skal det bemærkes, at de fleste af de nævnte egenskaber har et tidsmæssigt aspekt. Derfor er det også tit vigtigt at specificere de ønskede egenskaber mht. det (mindste) tidsrum, som disse egenskaber forventes at vare. Ved visse produkter og/eller egenskaber kan der ske et gradvist fald i forventningerne over tid. Tidsaspektet behandles mere udførligt i Kapitel 4.

Miljømæssige egenskaber kan være blandt de egenskaber, der indgår i den funktionelle enhed. Men da selve formålet med en livscyklusvurdering er at undersøge de miljømæssige påvirkninger fra produktet, giver det ikke mening på forhånd at erklære, at de undersøgte produkter skal have generelle egenskaber som "miljøvenlig" eller "ugiftig". Hvis miljømæssige egenskaber medtages som pligtegenskaber, skal de udtrykkes som specifikke egenskaber, f.eks. "sæde og ryglæn skal tillade genbrug af skumgummi", således at man – forud for livscyklusvurderingen – kan afgøre, om et produkt har den krævede egenskab.

Ved udvikling af mere miljøvenlige produkter er det vigtigt at forstå forholdet mellem de enkelte egenskaber og miljøpåvirkningen (se eksemplet i Figur 4). Hvis miljøpåvirkningerne er særligt knyttet til bestemte egenskaber, er det særlig vigtigt at overveje, om disse "miljøtunge" egenskaber er pligt- eller positionerings-egenskaber, og om det er muligt at påvirke kundens vægtning mellem de pågældende egenskaber og produktets miljømæssige egenskaber, f.eks. ved at formidle miljøoplysninger til kunden.

Eksempel: Kontorstol

Figur 4: Forbindelsen mellem otte funktionelle egenskaber i en kontorstol og to udvalgte miljøpåvirkninger

Informationskilder

Information om pligtegenskaber for et konkret markedssegment kan skaffes fra:

• marketingafdelingerne i de virksomheder, der leverer produkter til markedssegmentet,
• detailhandlere,
• brancheorganisationer,
• industriens forskningsinstitutioner og konsulenter,
• lovgivende myndigheder og standardiseringsorganer,
• forskningsinstitutioner inden for marketing og forbrug.

Forhold, der er reguleret i national og international lovgivning og standarder, vil ofte være pligtegenskaber.

Generelle pligtegenskaber for kontorstolen

ISO (og de kommende CEN) standarder for kontorstole omhandler både tekniske egenskaber som styrke (f.eks. ISO 7173), stabilitet (f.eks. ISO 7174-1) og sikkerhed (f.eks. prEN 1335) og funktionelle egenskaber som indstilling af sædehøjde, -dybde og -bredde, sædehældning, højde-, bredde- og hældningsindstilling af ryg, armlænenes længde og bredde m.m.; se også Tabel 3.

Eksempel: Kontorstol

Betydningen af andre egenskaber end pligtegenskaber

Pligtegenskaberne giver en god beskrivelse af, hvad der kræves, for at produkter kan erstatte hinanden. Imidlertid kan mængden af produkt der substitueres, eller samspillet med andre produktsystemer, være bestemt af andre egenskaber.

For at sikre ækvivalens mellem produkterne i en sammenligning er det derfor nødvendigt systematisk at analysere alle produktegenskaberne og for hver enkelt afgøre, om den medfører forskelle i mængden af substitueret produkt eller i samspillet med andre produktsystemer.

Eksempel: Kontorstol

Betydningen af nogle egenskaber ved kontorstole, der ikke er pligtegenskaber Hvis stolene har forskellig levetid (ud over det obligatoriske minimum på 5-7 år), kan det medføre en forskel i antal stole, der over tid er nødvendige for at opfylde hovedfunktionen.

Hvis sædebetrækket på en stol kræver mere vedligeholdelse, mens det på den anden er vedligeholdelsesfrit – eller hvis den ene stol medfører, at andet kontorinventar skal tilpasses, mens den anden passer til det nuværende kontorinventar – skal tillægsfunktioner fra andre systemer (f.eks. olie til vedligehold, andet kontorinventar) medtages for at give en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke følger en produktsubstitution vil have.

Hvis der kan identificeres flere af den slags egenskaber, er det vigtigt at undersøge, om der kan udpeges en egenskab, der er bestemmende (dimensionerende) for forskellen i ydelse (nyttevirkning).

Eksempler på fastlæggelse af egenskaber:

Når man sammenligner forskellige alternativer til håndtørring, kan de tekniske egenskaber ved papirhåndklæder, f.eks. massefylde, absorptionsevne og brudstyrke, alle påvirke antallet af papirhåndklæder der bruges. Disse egenskaber kan imidlertid vise sig at være uden betydning hvis det i praksis er dispenserens udformning der afgør hvor meget papir der anvendes. På samme måde kan de tekniske specifikationer for elektriske håndtørrere, f.eks. luftvolumen og – temperatur, være irrelevante for en sammenligning af den relative nyttevirkning, hvis udstyrets reelle driftstid og energiforbrug bestemmes af andre faktorer, f.eks. et indbygget ur, der sætter en fast tid pr. håndtørring, og som derfor blot skal ganges med udstyrets effekt.

Ved sammenligning af forskellige typer mure i en bygning, kan den egenskab, der bestemmer materialeforbruget, ofte variere efter murtypen, dvs. efter materialevalg eller konstruktionsprincip. Det betyder, at det ikke er muligt at identificere én dimensonerende egenskab der er fælles for alle de murtyper, der ønskes sammenlignet. Imidlertid kan der godt identificeres en dimensionerende egenskab for hvert enkelt væg-alternativ, f.eks. kan holdbarhed være dimensionerende for én af vægtyperne, styrke for en anden, og lyd- eller varmeisolering for en tredje vægtype.

Det skal bemærkes, at forskelle i ydelse mellem de undersøgte alternativer ofte fremkommer når man vælger en (for) snæver synsvinkel på produktet, f.eks. når man undersøger halvfabrikata, komponenter eller produkter der på anden måde er meget afhængige af andre produkter. Man kan ofte undgå den slags forskelle i ydelse, og de deraf følgende behov for justeringer (se afsnit 3.3), hvis man anlægger en bredere synsvinkel baseret på funktionen, dvs. på grundlag af de behov, som produkterne opfylder (f.eks. "belysning" og "nedkøling af fødevarer"), frem for selve de fysiske produkter (f.eks. "lysarmaturer" og "køleskabe"), se også kontorstols-eksemplet i afsnit 3.1.2.

Pris som en relevant egenskab

Det antages normalt, at prisen (typisk en positioneringsegenskab) er nogenlunde den samme for alle de alternativer der sammenlignes, således at valget ikke påvirker køberens overordnede økonomi. Undertiden er der dog betydelig prisforskel mellem de forskellige alternativer på forbrugerniveau, og her er det relevant at tage i betragtning, at de penge, der spares på de billigere alternativer, med tiden bliver frigjort til andet forbrug i det kundesegment, som prisforskellen berører. Hvis man ønsker at modellere miljøpåvirkningen af denne situation korrekt, kan det være nødvendigt at justere de billigere alternativers produktsystemer, så de medtager dette tillægsforbrug, efter proceduren skitseret i afsnit 3.3.

3.1.2 Trin 2: Fastlæggelse af det relevante markedssegment

Formålet med dette trin er at identificere det markedssegment, hvori den potentielle produktsubstitution finder sted.

Markedssegmenter

Markeder differentieres typisk

• geografisk,
• tidsmæssigt og
• i kundesegmenter.

Geografisk segmentering

Et markeds geografiske segmentering kan skyldes forskelle i:

• naturgeografi (klima, terræn, transportafstande m.v.),
• regulering eller administration (regulering af konkurrence og markedsforhold, lovbestemte krav til produkter, produktstandarder, afgifter, støtteordninger),
• forbrugerkultur.

Tidsmæssig segmentering

Tidsmæssig markedssegmentering er almindelig for serviceydelser (f.eks. spidsbelastnings- og nat-takst for elforbrug, myldretid i trafik og telekommunikation, sæsoner i turisterhverv). For fysiske varer er markederne i almindelighed kun tidsmæssigt segmenteret, når forsyningen eller opbevaringskapaciteten er utilstrækkelig, enten på grund af produktets karakter (f.eks. fødevarer) eller på grund af umodne eller ustabile markeder, som man har set det ved visse genbrugsmaterialer. Man skal her sondre mellem denne tidsmæssige segmentering og dét, at markeder generelt udvikler sig over tid, dvs. er styret af udviklingen i mode og teknologi, og at både geografisk, tidsmæssig og kunde-segmentering derfor kan ændre sig over tid. Det sidstnævnte spørgsmål behandles i Kapitel 4.

Eksempel: Kontorstol

Geografisk segmentering

Markedet for kontorstole er regionalt segmenteret. Det vil sige, at de stole, der sælges i Europa, næsten udelukkende er fremstillet i Europa, med nationale undermarkeder. Det vil sige, at de fleste stole, der sælges i Danmark, også er fremstillet her.

Markederne reguleres i vidt omfang af lovkrav.

Figur 5. Geografiske markedssegmenter for de fire eksempler i Figur 3

Hvert geografisk marked er typisk inddelt i et antal kundesegmenter.

Kundesegmenter

Kundesegmenterne defineres generelt efter nogle klart adskilte, funktionsbestemte krav, dvs. snarere på grundlag af de behov som produkterne opfylder, end på grundlag af produkternes fysiske fremtræden. Produkter, der ligner hinanden meget, kan være rettet mod forskellige behov og dermed forskellige markeder. Omvendt kan meget forskellige produkter være rettet mod det samme behov og dermed konkurrere på det samme marked.

I en livscyklusvurdering for en konkret stoleproducent kan det at se på produktgruppen "kontorstole" under ét, være en for bred afgrænsning af markedet. I stedet må der identificeres en konkret brugs-situation (og kundegruppe) for kontorstole. Omvendt kan produktgruppen "stole" være en for snæver afgrænsning i mere strategiske sammenhænge, enten fordi den udelukker andre former for siddestøtte, eller fordi stolene kun er én komponent i en totalløsning for kontorindretning. Denne afgrænsning er ikke vilkårlig, men afhænger af, om resultatet af livscyklusvurderingen skal bruges på et specifikt eller bredere defineret marked.

Forskelle i kundekrav kan være baseret på forskelle i anskaffelsessituation, brugssituation, kundestørrelse, kundens alder, køn, uddannelse, status, "kultur", holdninger osv.

For at være relevante i praksis skal segmenter være:

• af en størrelse, der kan give et tilstrækkeligt afkast til at gøre en særskilt produktlinje rentabel.
• klart adskilte og med mindst muligt overlap, så alle produkter rettet mod et segment anses for substituerbare af kunderne i dette segment, mens der skal være ringe sandsynlighed for, at et produkt rettet mod et andet segment anses for substituerbart, hvilket vil sige, at produktsubstitution fra segment til segment kan lades ude af betragtning.

Eksempel: Kontorstol

Kundesegmenter

En mindre undersøgelse af det danske marked for kontorstole blev foretaget ved at indhente marketingmateriale fra et antal grossister, ved telefoninterview med både leverandører og købere, og ved personlige interviews med to førende producenter.

Ud fra drøftelser med en dansk producent af kontorstole er det blevet klart, at der findes mindst fire velafgrænsede kundesegmenter, baseret på fire forskellige arbejdssituationer. De kan benævnes efter den pågældende arbejdssituationen: 1) arbejdsmandsstolen, 2) computerarbejdsplads-stolen, 3) direktørstolen, og 4) 24- timers stolen. Den sidstnævnte udgør kun et meget begrænset marked og vil ikke blive behandlet yderligere her. De andre markeder er vist på Figur 6 sammen med nogle beskrivende parametre.

Figur 6. Segmentering af markedet for kontorstole, hovedsagelig baseret på arbejdssituationens art.

Arbejdsmandens stol er beregnet på den arbejder, der kun sidder på den en af og til og ikke i timevis, og som mest har stående og/eller gående arbejde. Stolen til computerarbejdspladsen er beregnet til den ansatte, der hovedsagelig sidder, og som tilbringer en væsentlig del af arbejdsdagen (mindst to timer daglig) på en skærmarbejdsplads, f.eks. ved en computer. Direktør-stolen er beregnet på den design-orienterede person. Denne person arbejder ikke meget på computer, skriver eller tegner, men læser snarere, eller taler i telefon og lignende. Denne stol kan typisk være til arbejdsgiveren eller mellemlederen, der lægger stor vægt på design, æstetik og image/repræsentation over for kunder.

Ifølge producenten er der ikke ret meget overlap mellem disse kundegrupper. Det stemmer godt overens med resultaterne af markedsundersøgelsen, hvoraf det fremgår, at stolene på markedet er rettet mod hver af de skitserede kundetyper. Endvidere understreges inddelingen af, at der for stolen til computerarbejdspladsen findes specifikke lovkrav vedr. sædehældning. Der er ringe sandsynlighed for, at en stol beregnet for ét segment sælges til en kunde i et af de andre segmenter, så produktets substituerbarhed fra segment til segment kan lades ude af betragtning. Det betyder, at livscyklusvurderinger af kontorstole skal behandle hvert markedssegment for sig og ikke tillade sammenligninger på tværs af segmenterne.

Informationskilder

Information om markedssegmentering fås typisk hos marketingafdelinger i de virksomheder, der leverer produkter til markedet. Hvis der ikke kan skaffes information direkte fra markedets leverandører, findes der følgende sekundære kilder:

• detailhandlere, der dækker mere end et segment,
• brancheorganisationer,
• branchens forskningsinstitutioner og konsulenter,
• lovgivende myndigheder og standardiseringsorganer (vedr. forskelle mellem administrative områder),
• forskningsinstitutioner inden for marketing og forbrug,
• handelsstatistikker (især vedr. geografisk segmentering).

Vigtigheden af at tage højde for markedsforholdene

De nævnte overvejelser vedr. markedssegmentering og produkters substituerbarhed er afgørende for en livscyklusvurderings afgrænsning, når de produkter der skal sammenlignes adskiller sig i udseende og/eller funktionalitet. Da de miljøpåvirkninger der vurderes er de direkte konsekvenser af produktsubstitutionerne, skal vurderingen kun omfatte produktsubstitutioner, der rent faktisk kan forventes at forekomme. Hvis produktsubstitutionerne ikke forekommer i praksis, vil miljøpåvirkningerne være forskellige fra dem, der er vurderet i undersøgelsen.

Tilsvarende vil miljøpåvirkningerne også være forskellige fra dem, der er vurderet i undersøgelsen, hvis den ikke medtager produktsubstitutioner, der kan forventes at forekomme i praksis. Derfor er det vigtigt, at undersøgelsen inddrager alle relevante produktalternativer. Dette behandles mere indgående i næste afsnit.

På grund af den store betydning af disse trin, er markedssegmenteringen et af de steder hvor det kan være relevant at opstille flere scenarier for at afspejle grænserne for den tilgængelige viden.

Tabel 3. Udvalgte tekniske egenskaber ved kontorstole inddelt i pligtegenskaber (O) og positioneringsegenskaber (P) i forskellige markedssegmenter

3.1.3 Trin 3: Fastlæg de relevante produktalternativer

Hvilke produkter, der kan komme på tale i en produktsubstitution, afgrænses af det pågældende markedssegment, således som identificeret ved proceduren beskrevet i de foregående afsnit. Hvorvidt alle de mulige produkter så også skal medtages i undersøgelsen afhænger af formålet med undersøgelsen.

Formålet med dette trin i proceduren er altså at fastlægge, hvilke produkter, der skal medtages i undersøgelsen.

En virksomhedsintern undersøgelse kan udføres med et meget konkret formål, og her har man en høj grad af frihed til selv at definere, hvilke alternativer man vil anse for relevante. Modsat sigter offentlige anvendelser af livscyklusvurderinger typisk på at påvirke et forudbestemt marked, og de skal derfor forholde sig til produkter, der (forventes at) findes på dette marked.

Hvis man for eksempel skal fastsætte kriterier for miljømærkning af kontorstole, vil analysen skulle omfatte et repræsentativt udsnit af produktalternativer, der kan substituere hinanden i det pågældende markedssegment. Et smallere udvalg ville blive opfattet som unfair over for de alternativer, der ikke kom med, og det ville ikke fuldt ud afspejle mulighederne for miljøforbedringer. Et bredere udvalg ville blive opfattet som en inddragelse af irrelevante alternativer og dermed også som en unfair sammenligning. En virksomhedsintern undersøgelse af de samme stole ville – uden at give den slags problemer – kunne nøjes med at undersøge forskellige alternativer inden for virksomhedens eget eller de nærmeste konkurrenters produktsortiment. Alligevel må også virksomhedsinterne undersøgelser tilstræbe at afspejle de faktiske følger af den beslutning, der skal understøttes, og de bør derfor omfatte de produktalternativer, der forventes berørt heraf.

Figur 7. Relevante produktalternativer for de fire eksempler i Figur 3

3.2 Trin 4: Definér den funktionelle enhed

Den funktionelle enhed er det centrale omdrejningspunkt for enhver livscyklusvurdering, idet den udgør den reference som alle andre data i livscyklusvurderingen normaliseres i forhold til.

I en sammenlignende undersøgelse skal den funktionelle enhed være ens for alle de produktsystemer der skal sammenlignes. Dette er en forudsætning for at sikre ækvivalens mellem produktsystemerne (se også afsnit 3.3).

Det er som regel en forudsætning for definitionen af den funktionelle enhed at det relevante markedssegment og produkternes pligtegenskaber er fastlagt, således som det er beskrevet i de foregående trin (afsnit 3.1).

Det der resterer i trin 4 er således især kvantificeringen:

Trin 4:
Definer og kvantificer den funktionelle enhed, i kraft af de pligtegenskaber, der kræves i det relevante markedssegment.

Den funktionelle enhed skal så vidt muligt være relateret til produktets funktioner, snarere end til produktets fysiske fremtræden. For eksempel: hellere "siddestøtte i ét år for en person, der arbejder ved en computer" end "en arbejdsstol til computerarbejdsplads"; hellere "200 liter frysekapacitet ved minus 18¥C" end "en fryser på 200 liter"; hellere "årlig belysning af et arbejdsareal på 10 kvadratmeter med 30 lux" end "lyspærer, der tilsammen leverer 30000 lumen i et år".

På den måde sikrer man sig, at alle pligtegenskaber – plus varigheden af produktets ydelse – bliver behandlet.

Som referenceenhed er størrelsen af den funktionelle enhed - principielt set - vilkårlig. Generelt er det ligegyldigt, om en undersøgelse af kontorstole normaliseres til siddestøtte for 0,28 person, 1 person, 1000 personer eller 1,4 millioner personer.

To overvejelser kan dog være relevante, når man skal vælge den funktionelle enheds størrelse:

• den undersøgte produktsubstitutions skala, og
• den lethed hvormed undersøgelsesresultatet kan holdes op imod andre kendte størrelser.

Undersøgelsens skala

Den undersøgte produktsubstitution kan være stor eller lille. En stor substitution er defineret som en, der påvirker de bestemmende parametre for den generelle teknologiudvikling. Derved kan den undersøgte substitution i sig selv føre til, at der bliver sat fokus på nye teknologier. Det kan være en ændring der er så stor at den flytter den almene trend i markedsvolumenet f.eks. fra at være faldende til at være stigende, hvorved en ny teknologi kommer i spil. Det kan også være en ændring der er så stor at den kan overvinde en begrænsning som ellers forhindrer brugen af en bestemt teknologi. Endvidere kan en ændring være så stor at den påvirker produktionsomkostninger for den implicerede teknologi, f.eks. gennem stordriftsfordele. I den slags tilfælde kan det være misvisende, hvis der vælges funktionel enhed uden hensyn til, hvor stor den faktiske substitutution er. Når man undersøger substitutioner, der omfatter hele markedet for et væsentligt produkt eller proces – f.eks. undersøgelser, der drejer sig om en regions samlede affaldshåndteringssystem eller om lovgivning eller standarder for en hel sektor – er det relevant at vælge en funktionel enhed, der har samme størrelse som det berørte marked.

Imidlertid beskæftiger livscyklusvurderinger sig ofte med små substitutioner, der hverken påvirker overordnede trends i markedsvolumener eller begrænsninger for og produktionsomkostninger knyttet til de pågældende teknologier. Derfor kan det antages, at der er et linært forhold mellem substitutionens størrelse og dens konsekvenser, således at den funktionelle enheds præcise størrelse vil være uden betydning for tolkningen af resultaterne.

Sammenlignelighed

For den slags små substitutioner kan en anden overvejelse være relevant: Når resultatet af undersøgelsen fremlægges, skal det være så let som muligt at sammenligne resultatet med noget velkendt for læseren. Af denne grund normaliserer man typisk udvekslingerne til miljøet med de årlige udvekslinger fra en region, fra en gennemsnitsborger i denne region (person-ækvivalenter som i UMIP-metoden), eller fra det gennemsnitlige udgiftsniveau i denne region. For at lette denne normalisering og kunne fremlægge resultaterne på en letforståelig måde kan det være en fordel at sætte den funktionelle enhed lig med eller tæt på en gennemsnits-persons årlige forbrug af det undersøgte produkt i det undersøgte markedssegment.

Figur 8. Den centrale funktionelle enhed for de 4 eksempler i Figur 3, idet der er taget højde for den undersøgte substitutions skala

Udvidelse af den funktionelle enhed

I visse tilfælde kan to produkter være så tæt sammenknyttet, at en opdeling af nogle af processerne i deres livscyklus vil føre til en forøgelse af undersøgelsens usikkerhed. Hvis alle de undersøgte produktsystemer leverer samme mængde af de sammenknyttede produkter, kan man undgå den øgede usikkerhed ved at medtage begge produkter i den funktionelle enhed.

Eksempel:
I en undersøgelse, der sammenligner drikkevareemballage, vil data for distributionen omfatte både drik og emballage. At søge at adskille hvor meget af transporten der skal tillægges emballagen, vil give en unødvendig usikkerhed i fastlæggelsen. Denne usikkerhed kan man undgå ved at udvide den funktionelle enhed til også at omfatte transport af den pågældende drikkevare. De udvidede systemer er stadig sammenlignelige, da den funktionelle enhed for emballager typisk vil være relateret til den mængde drikkevare de indeholder, dvs. at alle de produktsystemer der sammenlignes vil distribuere den samme mængde drikkevare. Samme fremgangsmåde kan bruges til andre processer, hvor drikkevaren og emballagen behandles samlet, f.eks. pasteurisering.

Resultatet af kortlægningen repræsenterer effekten af at tillægge eller fratrække en funktionel enhed

Resultatet af kortlægningen, som f.eks. fremstillet i tabeller over udvekslinger med miljøet, repræsenterer de udvekslinger, der fremkommer ved at tillægge eller fratrække en funktionel enhed, sammenlignet med de andre undersøgte systemer, eller ved at opfylde den ydelse der er beskrevet ved den funktionelle enhed i forhold til ikke at opfylde denne ydelse. Det skal ikke opfattes som en præsentation af udvekslingerne fra selve den funktionelle enhed, da resultatet i større eller mindre grad vil skyldes samspil med andre produktsystemer (se også teksten om systemudvidelse i afsnit 3.3).

Eksempel:
I en sammenligning af 0,5 liters engangsflasker med 0,4 liters returflasker kan man have konstateret at forskellen i rumfang indvirker på forbruget af drikkevaren (se også yderligere om dette i eksemplet i afsnit 3.3), således at indførelsen af returflaskerne forventes at medføre et fald i forbruget af drikkevaren, f.eks. fra 4 millioner liter (i 8 millioner 0,5 literflasker) til 3,6 millioner liter (i 9 millioner 0,4 literflasker). Mængden af drikkevare forventeas altså at falde, selv om antallet af flasker stiger. I dette tilfælde må man udvide produktsystemet for 0,5 liter-flaskerne til også at omfatte fremstilling af 0,4 millioner liter drikkevare, hvis man skal kunne give en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke konsekvenser en produktsubstitution med 0,4 liter-flaskesystemet vil have. I dette tilfælde er analysens funktionelle enhed stadig "opbevaring af xx liter drikkevare", selv om størstedelen af de udvekslinger der opgøres for 0,5 liter-flaskesystemet, vil stamme fra fremstillingen af drikkevaren. Det betyder, at man ikke ukritisk kan tage disse data og bruge dem i en anden undersøgelse (end ikke en undersøgelse med samme funktionelle enhed), medmindre den beskrevne systemudvidelse er lige så relevant i den anden undersøgelse.

3.3 Trin 5: Fastlæg referencestrømmene

Det sidste trin i proceduren er:

Trin 5: Fastlæg referencestrømmene for hvert af produktsystemerne.

En referencestrøm er en kvantificeret mængde af det/de produkt(er), herunder delprodukter, der er nødvendige, for at et konkret produkt/produktsystem kan præstere den ydelse, der beskrives af den funktionelle enhed.

For et sammensat produkt vil referencestrømmene typisk være identisk med produktets stykliste, ganget med en faktor der skalerer den til den funktionelle enhed.

Formålet med referencestrømmene er at omsætte den abstrakte funktionelle enhed til konkrete produktstrømme for hvert af de systemer der sammenlignes, således at produktalternativerne sammenlignes på et ækvivalent grundlag, der afspejler de faktiske konsekvenser af en eventuel produktsubstitution.

For at sikre denne ækvivalens skal referencestrømmene tage højde for alle de egenskaber (hvad enten de er pligt-, positionerings- eller ikke- markedsrelevante egenskaber), der blev identificeret under trin 1 (afsnit 3.1.1) som bestemmende for en forskel i ydelse. Det skyldes at det ikke kun er pligtegenskaberne der er med til at bestemme mængden af produkt der substitueres, eller samspillet med andre produktsystemer. F.eks. kan en drikkevareemballages håndtérbarhed (en positioneringsegenskab) eller rengørings-venlighed (en ikke-markedsrelevant egenskab) være af betydning for henholdsvis mængden af forbrugernes bil-transport og typen og mængden af rengøringsmiddel.

Et relativt mål for substitutionen

For hver af de egenskaber, der er identificeret som havende en bestemmende indflydelse på den nødvendige produktmængde, skal der fastslås et relativt mål for, i hvilket omfang de undersøgte produkter forventes at substituere hinanden.

Eksempler:
I en sammenligning mellem belysningsalternativer kan tre 3000-lumen pærer substitueres af to 4500-lumen pærer, hvis pærerne kan placeres således, at lysfordelingen er den samme (eller således, at forskellen er acceptabel for brugeren). Hvis pærerne har forskellig levetid, skal sammenligningen desuden justeres for det. Det resulterer i referencestrømme på f.eks.

• 5 gange 3 pærer på 3000 lumen med en levetid på 10000 timer hver, lig med
• 10 gange 2 pærer på 4500 lumen med en levetid på 5000 timer hver.

Når man sammenligner malinger med samme pligtegenskaber (f.eks. mindst 98% opacitet og mindst 5 års holdbarhed), vil forskelle i dækkeevne (en positionerings-egenskab) bestemme referencestrømmene for de forskellige malinger, f.eks. forholdene 2,3 liter af maling A til 1,9 liter af maling B til 1,7 liter af maling C osv.

Ved sammenligning af forskellige alternativer til håndtørring kan dispenserens udformning bestemme størrelsen af reference-strømmene for papirhåndklæder.

Når 0,5 liters engangsflasker sammenlignes med 0,4 liters returflasker, bestemmes det antal flasker, der skal til for at opfylde samme funktion – at rumme en vis mængde drikkevare – af to egenskaber: deres rumfang og returfrekvensen for returflaskerne (med en returfrekvens på 90% ville en referencestrøm på 125 returflasker rumme den samme mængde drikkevare som en referencestrøm på 1000 engangsflasker).

Korrekte afprøvninger og målinger

Når man fastlægger den relative ydelse (nytteværdi) af forskellige produkter, skal der vælges afprøvningsbetingelser og målemetoder, der svarer til sigtet med den påtænkte sammenligning. Det er ikke altid tilstrækkeligt at bruge producentens oplysninger.

Eksempel:
Man bør sikre sig at testen af malingernes dækkeevne er udført på en overflade, der har samme egenskaber som den overflade, som malingen er beregnet til i den konkrete livscyklusvurdering.

Hvis der er identificeret en eller flere egenskaber, der medfører forskelle i samspillet mellem de undersøgte produktsystemer og andre systemer, skal systemafgrænsningerne ændres for hver af disse egenskaber, således at man undgår disse forskelle.

Dette svarer til proceduren for håndtering af samprodukter, der også gør det nødvendigt at ændre systemafgrænsningen, så den medtager de processer, der påvirkes af forskelle i mængderne af samprodukter fra de undersøgte systemer (se baggrundsrapporten: "Market information in LCA").

Udvidelse af systemet

Det vigtige på dette trin er at beskrive forskellen mellem de undersøgte produkter og give en generel beskrivelse af, hvilke systemændringer der er nødvendige for at undgå denne forskel. Beskrivelsen skal omfatte enhver forskel, der fører til ekstra processer i et eller flere af de undersøgte produktsystemer. Desuden skal fremtidige processer, f.eks. vedligeholdelse, udskiftninger, affaldshåndtering eller genbrug af råstoffer, altid medtages i beskrivelsen, hvis de er planlagt eller kan forventes at blive nødvendige. Dette er et af de steder hvor det kan være relevant at opstille flere scenarier for at afspejle grænserne for den tilgængelige viden.

Eksempler:
Ved sammenligningen mellem 3 pærer på 3000 lumen med 2 pærer på 4500 lumen kan det være nødvendigt at medregne armaturer og andet inventar, der kan påvirkes af valget. Hvis den varme, som pærerne afgiver (normalt en ikkemarkedsrelevant egenskab ved lyspærer) ikke er ens, vil dette desuden påvirke behovet for rumopvarmning og/eller -afkøling (hvis det da ikke er en udendørs belysning). Det vil sige, at det nedsatte behov for rumopvarmning og/eller øgede behov for afkøling skal medtages i sammenligningen.

I ovennævnte eksempel tog man simpelt hen højde for forskellen i levetid mellem de to pærer, da man udregnede de to pærers relative ydelse. Selv om denne justering kan være en acceptabel fremgangsmåde, når man sammenligner lyspærer, kan det ved produkter med længere levetid, f.eks. køleskabe med en levetid på 10-20 år, være nødvendigt at tage teknologiudviklingen med i betragtning. Et køleskab med en levetid på 20 år kan ikke uden videre sammenlignes med to på hinanden følgende ens køleskabe med den nuværende teknologi og med en levetid på 10 år. De køleskabe, der fås ti år fra nu, vil helt sikkert være mere energiøkonomiske end de nuværende (dvs. have lavere energiforbrug pr. funktionel enhed), og det vil sige, at energiøkonomien for køleskab nr. 2 i alternativet 10 + 10 år skal fastlægges med en fremskrivning, mens energiøkonomien for køleskabet med 20 års levetid er en fast værdi.

Inddragelse af ændringer i kundeadfærd

Det skal bemærkes, at kundeadfærden kan påvirkes forskelligt af de forskellige produktalternativer. Det er især relevant, når man undersøger konsumvarer og kan ofte spille kraftigt ind på undersøgelsesresultaterne. Det betyder, at man er nødt til at inddrage den samlede ændring i forbrugeradfærd i referencestrømmene.

Eksempler:
En sammenligning mellem køleskabe kan være baseret på deres indvendige og/eller udvendige rumfang. Den primære funktion er selvfølgelig knyttet til det indvendige rumfang, men hvis køleskabet skal indbygges i et eksisterende køkken, kan det udvendige rumfang være en pligtegenskab. Hvis kravet er, at skabenes udvendige rumfang skal være ens, kan det indvendige rumfang være forskelligt på grund af forskelle i isoleringstykkelse. Det kan medføre forskelle i brugeradfærd (f.eks. hyppigere indkøb, opbevaring af visse varer uden for køleskabet eller opstilling af et ekstrakøleskab et andet sted i huset). Hver af disse adfærdsændringer vil indebære ændringer i forskellige processer, der så skal medtages i undersøgelsen. Hvis kravet på den anden side er, at skabenes indvendige rumfang skal være ens (dvs. en pligtegenskab), kan en ændring i isoleringstykkelsen kræve tilpasninger i køleskabets fysiske omgivelser (nye køkkenelementer). Hvis både indvendigt og udvendigt rumfang betragtes som pligtegenskaber, er der selvfølgelig ikke mulighed for justeringer, der giver plads til at ændre isoleringstykkelsen. Dette viser, at pligtegenskaberne også fastlægger, hvilke produkter det er muligt at medtage i undersøgelsen.

I sammenligningen mellem 0,5 liters engangsflasker og 0,4 liters returflasker kan det – som nævnt i afsnit 3.2 – være nødvendigt at undersøge, hvordan forskellen i rumfang påvirker forbruget af drikkevaren. Hvis forbrugeren opfatter 1 flaske som lig med 1 flaske, vil det samlede forbrug af drikkevare falde, når returflaskerne indføres. I dette tilfælde kan emballagen ikke undersøges uafhængig af dens indhold. Målet med undersøgelsen skal så evt. omdefineres for at give mulighed for en sammenligning af drikkevare plus emballage, der også tager højde for ændringer i forbrug.

Inddragelse af virkningerne af prisforskelle

Hvis der på slutbrugerniveau er stor og vedvarende prisforskel mellem forskellige produktalternativer, og man ønsker at modellere miljøpåvirkningen af denne situation korrekt, kan det – som nævnt i afsnit 3.1.1 – være nødvendigt at justere referencestrømmene for de billigere alternativer, så det medtager det alternative forbrug, som udløses af besparelsen. Denne tilføjelse skulle ideelt set afspejle det marginale forbrug, ved at benytte oplysninger om hvilke produkter der øger deres markedsvolumen, når forbruget stiger, som vist i Figur 9.

Figur 9. Fordelingen af 1% vækst i privatforbruget i perioden 1977-1997 i Danmark. Beregnet af Instituttet for Fremtidsforskning, København

Bemærk, at dette generelt kun er relevant for prisforskelle hos slutbrugeren, idet prisforskellene sjældent har vedvarede effekt på virksomhedsniveau, på grund af tendensen til udjævning af den marginale fortjeneste og løn på tværs af alle erhverv.

Inddragelse af forbrugernes tidsforbrug

En tilsvarende justering kan være påkrævet hvis der er stor forskel i forbrugernes tidsforbrug ved brug af de forskellige produkt-alternativer. I så fald kan det være nødvendigt at justere de tidsbesparende alternativer således at de inkluderer de ændringer i den samlede forbrugeradfærd som affødes af den ekstra tid, der er til rådighed ved brug af disse alternativer.

Detaljer i systemudvidelsen kan udsættes

En mere detaljeret analyse er ofte nødvendig, når man præcis skal fastslå, hvilke ekstra processer der skal medtages som følge af forskelle mellem de undersøgte systemer. Denne analyse, der følger samme procedure som fastlæggelsen af systemudvidelser i forbindelse med samprodukter, behøver ikke at gøres færdig som en del af den her beskrevne procedure.

Tilsvarende kan den detaljerede beskrivelse af ekstra processer afvente den generelle beskrivelse af, hvad der henholdsvis er medtaget/udeladt i de undersøgte systemer.

Rapportering af systemudvidelser

Til den endelige rapport er det hensigtsmæssigt at rapportere alle systemudvidelser ét sted – både dem der er relateret til produktegenskaber og dem der er relateret til samprodukter. For at undgå misforståelser mht. omfanget af de systemer, der beskrives af den funktionelle enhed, er det mest hensigtsmæssigt at rapportere alle systemudvidelser (inkl. dem, der hidrører fra håndtering af samprodukter) i umiddelbar tilknytning til beskrivelsen af den funktionelle enhed. Desuden anbefales det at behandle virkningen af systemudvidelser særskilt, når undersøgelsesresultaterne fremlægges (i tabeller fra kortlægningen osv.).

3.4 Oversigt over proceduren i checkliste-form

Figur 10. Informationsstrøm mellem procedurens fem trin

Trin 1: Beskriv produktet ved dets egenskaber

• Identificer – blandt alle det undersøgte produkts egenskaber – de egenskaber, som produktet skal have for overhovedet at komme i betragtning som et relevant alternativ. Disse såkaldte pligtegenskaber er de egenskaber, der skal indgå i den funktionelle enhed.
• Analyser systematisk alle produktegenskaber og vurder for hver enkelt, om den medfører forskelle i mængden af substitueret produkt eller i samspillet med andre produktsystemer. Hvis der kan identificeres flere af den slags ekstra egenskaber, undersøg da, om en af egenskaberne kan udpeges som den, der dimensionerer forskellen i ydelse.
• Anlæg en bred synsvinkel på grundlag af funktion, dvs. baseret på de behov, som produkterne opfylder (f.eks. "siddestøtte i ét år"), snarere end på produkternes fysiske fremtræden (f.eks. "stole"). Dermed undgår man et (for) snævert produktperspektiv, når der f.eks. undersøges halv fabrikata, komponenter eller produkter der på anden måde er meget afhængige af andre produkter.

Trin 2: Fastlæg det relevante markedssegment

• Identificer det markedssegment, hvor den potentielle produktsubstitution finder sted (geografisk, tidsmæssigt og mht. kundesegment).

Trin 3: Fastlæg de relevante produktalternativer

• Fastlæg blandt de produkter, der kan inddrages ved en produktsubstitution (som beskrevet i de tidligere trin), og hvilke produkter der skal medtages i undersøgelsen. Dette afhænger af formålet med undersøgelsen.

Trin 4: Definer og kvantificer den funktionelle enhed, i kraft af de pligtegenskaber, der kræves af produkterne i det relevante markedssegment

• Det relevante markedssegment og pligtegenskaberne er allerede fastlagt under de foregående trin. På dette trin skal de blot kvantificeres.
• Den funktionelle enhed er en referenceenhed, så dens størrelse er – i princippet - vilkårlig. Man kan dog bruge to tommelfingerregler:
• Når man undersøger substitutioner, der omfatter hele markedet for væsentlige produkter eller processer: Vælg en funktionel enhed med samme størrelsesorden som det pågældende marked.
• Ved mindre substitutioner: Sæt den funktionelle enhed lig med eller nær ved en gennemsnits-persons årlige forbrug af det undersøgte produkt (gør det lettere at sammenligne analyseresultatet med bekendte størrelser).

Trin 5: Fastlæg referencestrømmene for hvert af produktsystemerne.

• Omsæt den abstrakte funktionelle enhed til konkrete produktstrømme for hvert af de sammenlignede systemer.
• Tag højde for alle de egenskaber, der i trin 1 blev identificeret som bestemmende for en forskel i ydelse.
• For hver af de egenskaber, der blev påvist at have afgørende betydning for den konsumerede produktmængde: Fastsæt et relativt mål for, i hvor høj grad de undersøgte produkter forventes at kunne substituere hinanden. Relatér dette til den funktionelle enhed.
• For et sammensat produkt vil referencestrømmene typisk være identisk med produktets stykliste, ganget med en faktor der skalerer den til den funktionelle enhed.

For hver af de egenskaber, der blev konstateret at medføre forskelle i samspillet mellem de undersøgte produktsystemer og andre systemer: Modificer systemafgrænsningen for at undgå disse forskelle. Medtag alle signifikante ændringer i forbrugeradfærd. En mere detaljeret analyse af, præcis hvilke ekstra processer, der skal medtages som følge af forskelle mellem de undersøgte systemer, behøver ikke at færdiggøres under den her beskrevne procedure, men kan udskydes til den generelle beskrivelse af, hvad der hhv. er medtaget og udeladt i de undersøgte systemer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.