Miljønyt, 69 – Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA – 4. Særlige hensyn vedr. lange tidshorisonter

Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA

4. Særlige hensyn vedr. lange tidshorisonter

4.1 Produkter med lang levetid
4.2 Undersøgelser med lang tidshorisont

4.1 Produkter med lang levetid

For de fleste fysiske produkter er en vis mindstelevetid eller holdbarhed en pligtegenskab, selv om det ikke altid er udtrykkeligt beskrevet. For nogle produkter er end-of-life typisk bestemt af forhold i produktets omgivelser (f.eks. udskiftninger i de omgivelser, som produktet indgår i, udviklingen i mode eller teknisk ydeevne), og i disse tilfælde er levetidens rolle typisk begrænset til det obligatoriske minimum. For andre produkter, hvor end-of- life fastlægges af selve produktets tekniske egenskaber, kan den faktiske levetid spille en betydelig rolle som positioneringsegenskab, og den kan variere meget fra produkt til produkt inden for samme markedssegment. I de sidstnævnte tilfælde er det nødvendigt at justere referencestrømmene ved hjælp af proceduren i afsnit 3.3 for at sikre ækvivalens mellem de forskellige produkter.

Eksempler:
For kontorstole tager man oftest holdbarheden for givet, dvs. at en vis minimumslevetid (f.eks. 7-8 år for stole til computerarbejdspladser) underforstås som en pligtegenskab. Den faktiske forskel i levetid kan svinge, men spiller ingen rolle som positioneringsegenskab, da stolene ofte udskiftes af andre grunde end teknisk svigt (f.eks. nyindretning af kontor eller teknisk udvikling).

For et batteri er levetiden en vigtig positioneringsegenskab.Ved sammenligning af to batterier med forskellig levetid vil det normalt være acceptabelt at justere referencestrømmene efter deres relative levetid, selv om spørgsmål som stabilt output over tid også kan betragtes som relevant for visse anvendelses-områder. Der kan identificeres et særligt marked for batterier med lang levetid, bestående af forbrugere, der gerne vil undgå hyppige batteriskift.

Fald i funktionalitet

Efterhånden som produkter ældes, kan deres evne til at opfylde deres oprindelige funktioner falde. Dette fald kan være forventet og/eller accepteret af brugeren, og kan således medtages i definitionen af den funktionelle enhed. Når faldet er blevet uacceptabelt, bliver produktet udskiftet.

Downcycling til sekundær brug

Efter udskiftningen bliver produktet måske stadig brugt til andre formål, hvor forventningerne er lavere (downcycling). Ækvivalens mellem forskellige produkter under sekundær anvendelse behandles typisk ved at udvide systemet.

Eksempel: Kontorstol

stol

Når en kontorstol mister væsentlige dele af sin funktionalitet, eller når faldet i æstetisk kvalitet gør den uacceptabel, bliver den måske flyttet fra kontoret, men ikke kasseret helt. Den kan f.eks. blive anbragt et sted, hvor den opfylder et sekundært formål, f.eks. i et sommerhus, et værksted eller lignende. Under denne sekundære brug kan kontorstolen substituere (dvs. udskyde anskaffelsen af) andre siddefaciliteter, der ikke umiddelbart ville blive anset som sammenlignelige med en kontorstol. Derfor ville det ikke være korrekt at betragte den sekundære brug som en forlængelse af kontorstolens levetid, med den ydelse som er beskrevet i denfunktionelle enhed. I stedet skal den sekundære brug – når denne er af væsentligt omfang - behandles ved at udvide systemet, ved at godskrive kontorstolen de andre stole den erstatter i den pågældende periode.

4.2 Undersøgelser med lang tidshorisont

Livscyklusvurderinger kan godt have en lang tidshorisont, selv om de vedrører produkter med kort levetid, som f.eks. når man undersøger mulige strategier for fremtidens fødevareforsyning. Sammenlignet med livscyklusvurderinger med kort tidshorisont (der f.eks. beskæftiger sig med krav til anskaffelse eller miljømærkning af produkter på det eksisterende marked) må undersøgelser med lang tidshorisont beskæftige sig med følgende ændringer i vilkårene:

Fremtidens markeder kan være anderledes segmenteret end de nuværende, på grund af ændringer i lovgivning eller administration, eller ændringer i forbrugerkultur. Generelt tenderer markeder mod at blive mere transparente og mere geografisk homogene og adgangen til markederne mindre reguleret; men samtidig bliver de mere segmenterede hvad angår krav til kvalitet. Desuden er der en tendens til, at positioneringsegenskaber med tiden bliver pligtegenskaber (f.eks. fem hjul på kontorstole).
Nye konkurrerende alternativer kan være kommet på markedet, og de må derfor nødvendigvis medtages i analysen (f.eks. nye ergonomiske funktioner i kontorstole, baseret på løbende forskningsresultater).
De forhold, der lå til grund for fastsættelsen af produktækvivalens, kan ændre sig over tid, så de undersøgte produkters relative ydelse eller deres samspil med andre systemer vil være anderledes i den fremtidige situation.
Beslutningstagere kan i fremtiden få større indflydelse på markeder og produktionsbetingelser end i dag, så de selv påvirker de ovennævnte tre punkter og skaber nye markeder, nye produktalternativer og/eller nye betingelser for ækvivalens. Selve eksistensen af et produktalternativ kan i sig selv medføre en ændring i forbrugernes forventninger, der kan indvirke på, hvordan den funktionelle enhed skal defineres. Om produkter anses for sammenlignelige (tilhørende samme markedssegment) og/eller ækvivalente kan også afhænge af prisen på alternativer og af de ekstra oplysninger, der følger med produkterne, f.eks. information om deres miljømæssige egenskaber. Det betyder, at det ved analyser med lang tidshorisont godt kan være rimeligt at sammenligne produkter, der ikke umiddelbart betragtes som sammenlignelige og/eller ækvivalente, men hvor det kan forventes at de - under nogle nærmere angivne fremtidige betingelser vedr. pris og information - vil blive anset for sammenlignelige og/eller ækvivalente.

Fremskrivning af fremtidige markedsforhold

Metoder til at fremskrive fremtidige markedsforhold er beskrevet i baggrundsrapporten: "Market information in LCA."