Miljønyt, 69 – Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA

Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA

5 Usikkerhed

5.1 Årsager til usikkerhed
5.2 Minimering af usikkerheder

5.1 Årsager til usikkerhed

I proceduren i Kapitel 3 er det nødvendigt at overveje følgende usikkerheder:

Usikkerheder, der hidrører fra fejlvurderinger (man tillægger irrelevant information betydning og ser bort fra relevant information) overalt i proceduren.
Usikkerheder i afprøvningsbetingelser og målemetoder til fastlæggelse af referencestrømmene.
Usikkerheder ved fastlæggelsen af den præcise karakter af samspillet med andre produktsystemer.

Usikkerhed fra fejlvurderinger

Fejlvurderinger kan opstå, når man fastlægger de relevante produktfunktioner: Hvis man overser en pligtegenskab ved et produkt, kan det medføre, at man forudsætter en substitution, der i praksis ikke kan lade sig gøre. Hvis man tilsvarende forudsætter, at en produktegenskab er en pligtegenskab, og den ikke er det, kan det medføre, at man ser bort fra en substitution, der faktisk vil finde sted. Graden af usikkerhed vil afhænge af forskellen mellem markedssegmenterne, med hensyn til den pågældende produktegenskab.

Eksempel: Kontorstol

stol

En altafgørende forudsætning i undersøgelsen af kontorstolen er, at de mere avancerede justeringsfunktioner til sæde og armlæn er pligtegenskaber. Hvis disse funktioner rent faktisk ikke var pligtegenskaber, havde man kunnet medtage adskillige andre alternativer i sammenligningen. Hvis man udelod de mekaniske dele, der bruges til at indstille sæde og armlæn, kunne det medføre betydelige besparelser i miljøpåvirking, f.eks. ca. 40% af den fotokemiske ozon fra hele produktsystemet af stolen, vist i Figur 4.

På lignende måde kan fejlvurderinger opstå, når det relevante markedssegment fastlægges:

enten fordi der forudsættes en substitutionsmulighed, der ikke er praktisk mulig (hvis man f.eks. forudsætter at en arbejdsmands-stol kunne sælges som en stol til en computerarbejdsplads). Størrelsen af denne usikkerhed bestemmes af forskellen mellem produktalternativerne i de forskellige markedssegmenter.
eller ved at se bort fra en substitution, der faktisk vil finde sted (hvis man f.eks. ser bort fra, at en tysk stol kunne sælges i Danmark, eller at to stole til computerarbejdspladser kunne substituere hinanden). Størrelsen af denne usikkerhed bestemmes af variationen inden for markedssegmentet, hvilket vil sige, at denne typisk vil være mindre end den førnævnte forskel mellem flere markedssegmenter.

Også når de relevante produktalternativer fastlægges kan en fejlvurdering være, at man ser bort fra relevante alternativer eller medtager irrelevante alternativer. Størrelsen af denne usikkerhed afhænger af forskellen mellem produktalternativerne inden for det identificerede markedssegment. Derfor er disse usikkerheder typisk mindre end de ovennævnte usikkerheder relateret til forskelle mellem flere markedssegmenter.

Når referencestrømmene fastlægges kan en fejlvurderinger også være, at man ser bort fra egenskaber, der bestemmer forskelle i forbrugsmængde af produktet, eller at man medtager irrelevante egenskaber.

Usikkerheder ved måling af relativ ydelse

Selv når egenskaberne er korrekt identificeret, kan der opstå usikkerhed på grund af systematiske fejl eller forudsætninger i afprøvningsbetingelser og usikkerhed i de målemetoder, der bruges til at bestemme de undersøgte produkters relative ydelse.

Eksempel:
I en sammenligning mellem belysningsalternativer kan pærernes levetid skønnes at være hhv. 10000 og 5000 timer. Levetiden bedømmes med en usikkerhed på +/- 10%. Afprøvnings-betingelserne har ingen skævhed til fordel for bestemte pærer.

Også når man fastlægger samspillet med andre produktsystemer kan der opstå usikkerheder på grund af fejlvurderinger, dvs. at man ser bort fra et samspil med et andet produktsystem eller forudsætter et ikke-eksisterende samspil.

Usikkerhed fra systemudvidelse

Ydermere kan usikkerheder stamme fra den procedure, hvorved man bestemte de ekstra processer, der skulle inkluderes i produktsystemerne. Disse usikkerheder er nærmere beskrevet i baggrundsrapporten: "Market information in LCA."

5.2 Minimering af usikkerheder

For at minimere de ovenfor beskrevne usikkerheder bør man tage disse forholdsregler:

For at minimere sandsynligheden for fejlvurderinger og skævhed skal man være stingent under hele proceduren, især ved indsamling, dokumentation og tolkning af markedsdata og data om produkternes funktionalitet. En ekstern kritisk gennemgang kan medvirke til at minimere denne kilde til usikkerhed.
Der skal især udvises forsigtighed over for de største kilder til usikkerhed, dvs. markedssegmenteringen. Konservative forudsætninger (dvs. ingen substitution forudsat) giver typisk mindre usikkerhed end liberale forudsætninger (dvs. substitution forudsat); i tvivlstilfælde bør man dog hellere rapportere usikkerheden og medtage flere scenarier for at afspejle grænserne for den tilgængelige viden. Hvor langt man skal gå med sådanne alternative scenarier afhænger af behovet hos målgruppen for undersøgelsen.