Muligheder for digitalisering af de grønne regnskaber
Bilag B
Detailresultater fra spørgeskemaundersøgelse
I henhold til projektbeskrivelsen blev der gennemført en skriftlig spørgeskemaundersøgelse blandt de virksomheder, som er underlagt miljøbeskyttelseslovens § 35a om pligt til at aflægge grønne regnskaber subsidiært EMAS-redegørelser.
Spørgsmålene skulle være "lukkede" spørgsmål, der kunne behandles statistisk, og som ville kunne give faktuel information om virksomhedernes interesse i digital indberetning henholdsvis de muligheder og barrierer, der måtte være derfor på et operationelt plan samt potentielle økonomiske besparelser og omkostninger ved digitalisering.
Den endelige undersøgelse, som blev gennemført i ugerne 41-43, 2003 omfattede 1.176 virksomheder og var baseret på en adresseliste fra Miljøstyrelsen. I alt blev der modtaget 167 brugbare spørgeskemaer retur, hvilket er en svarprocent på 15%. I dag er dette ikke unormalt for sådan en skriftlig undersøgelse. Den lave svarprocent samt mangel på sammenligning mellem baggrundsdata for dem, som svarede på spørgeskemaet, og dem, som ikke svarede, gør det dog svært at udarbejde repræsentative statistikker omkring korrelationer og signifikans. Hvis der tages hensyn til de virksomheder, som besvarede ét spørgeskema for flere anlægsområder, kommer svarprocenten op på ca. 25%. Resultaterne fra spørgeskemaet er beregnet på baggrund af de modtagne besvarelser, således at en virksomhed kan omfatte et eller flere anlæg.
Spørgeskemaet indeholdt ni forskellige afsnit med spørgsmål. Disse var:
- Baggrundsdata: Spørgsmål til type miljøregnskab, der udarbejdes, virksomhedens størrelse målt i antal ansatte og omsætning, samt antal anlægsområder virksomheden består af
- Udarbejdelse af de grønne regnskaber: Spørgsmål i relation til de ressourcer, virksomheden anvender til udarbejdelse af det grønne regnskab målt i fx mandetimer og omkostninger
- Anvendelse af it-systemer: Spørgsmål til den generelle it-anvendelse i virksomheden, samt i hvor høj grad it anvendes til udarbejdelse af det grønne regnskab generelt samt fordele og ulemper med hensyn til øget anvendelse af it i forbindelse med udarbejdelse af de grønne regnskaber. Endvidere spørgsmål i relation til muligheder for digitalisering samt potentielle barrierer
- Miljødatakvalitet: Spørgsmål i forbindelse med kvaliteten af de miljødata, virksomheden offentliggør i det grønne regnskab
- Miljødatakilder: Spørgsmål med hensyn til hvilke datakilder, der bruges i forbindelse med indsamling af data til offentliggørelse i det grønne regnskab
- Anvendelse af it-systemer til bearbejdning af miljødata: Spørgsmål til hvilke typer it-systemer, der anvendes til bearbejdning af miljødata
- Miljødataafgrænsning: Spørgsmål med hensyn til afgrænsning af de miljødata, der anvendes i det grønne regnskab samt potentielt overlap med hensyn til indrapportering af miljødata til forskellige myndigheder
- Standardiseret grønt regnskab: Spørgsmål med hensyn til om virksomheden anser det for værende hensigtsmæssigt at indrapportere miljødata i et standardiseret format
- Farlighed, klassifikation mv. Spørgsmål i relation til virksomhedernes brug af muligheden for at samle stoffer i stofgrupper med hensyntagen til fx konkurrencefølsomme oplysninger
- Workshop: Virksomhedens interessegengivelse for at deltage i den uddybende workshop
Efterfølgende vises resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. De anførte indeksnumre refererer til spørgsmålsindeks. I bilag C gengives det anvendte spørgeskema.
Indeks 0 og 1
Baggrundsdata
Ud af de 167 respondenter var der 34, der ikke påførte listepunkt. Af de øvrige var de 15 hyppigst forekomne listepunkter.
| Listepunkt | Beskrivelse | Antal |
| K3a | Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. | 13 |
| E7 | Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. | 7 |
| C4 | Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. | 6 |
| D10 | Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag. | 6 |
| D11 | Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. | 6 |
| K8a | Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. | 6 |
| D9 | Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag. | 5 |
| A9 | Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7. | 4 |
| D1a | Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. | 4 |
| D4b | Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller lægemidler. | 4 |
| G1 | Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. | 4 |
| K1a | Anlæg, der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R 1 - R 12, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen. | 4 |
| A8a | Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m3. | 3 |
| D4a | Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. | 3 |
| E8a | Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. | 3 |
| F5a | Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. | 3 |
| J1 | Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. | 3 |
| K2d | Anlæg, der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K4 - K8 nævnte anlæg. | 3 |
| I alt | 87 |
En række virksomheder med flere anlægsområder har indsendt en besvarelse, der således indgår i besvarelsesprocenten med faktor en. Den reelle besvarelsesprocent andrager således knapt 25%.
Spørgsmål 1A:
Hvor mange anlægsområder i virksomheden udarbejder grønt regnskab/EMAS-redegørelse?
De fleste respondenter har 1-3 anlægsområder, som udarbejder et grønt regnskab eller en EMAS-redegørelse.
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 1 | 97 | 58,1 | 61,0 | 61,0 |
| 2-3 | 32 | 19,2 | 20,1 | 81,1 |
| 4-6 | 18 | 10,8 | 11,3 | 92,5 |
| 7-10 | 5 | 3,0 | 3,1 | 95,6 |
| 11-20 | 5 | 3,0 | 3,1 | 98,7 |
| Over 20 | 2 | 1,2 | 1,3 | 100,0 |
| Total | 159 | 95,2 | 100,0 | |
| Mangler | 8 | 4,8 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 1B:
Hvor mange er der ansat i dag?
Med hensyn til anlægsområderne er der (for dem, som svarede på spørgsmålet) tale om 10-50 medarbejdere (44,5%), 51-100 medarbejdere (19,5%) og 101-250 medarbejdere (17,2%). Med hensyn til hele virksomheden er der tale om 10-50 medarbejdere (27,6%), 51-100 medarbejdere (16,6%) og 101-250 medarbejdere (18,6%). Der var også tale om 21,4%, som er over 501 medarbejdere.
Ansatte på anlægsområdet
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 0-9 | 5 | 3,0 | 3,9 | 3,9 |
| 10-50 | 57 | 34,1 | 44,5 | 48,4 |
| 51-100 | 25 | 15,0 | 19,5 | 68,0 |
| 101-250 | 22 | 13,2 | 17,2 | 85,2 |
| 251-500 | 12 | 7,2 | 9,4 | 94,5 |
| Over 501 | 7 | 4,2 | 5,5 | 100,0 |
| Total | 128 | 76,6 | 100,0 | |
| Mangler | 39 | 23,4 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Ansatte i virksomheden
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 0-9 | 7 | 4,2 | 4,8 | 4,8 |
| 10-50 | 40 | 24,0 | 27,6 | 32,4 |
| 51-100 | 24 | 14,4 | 16,6 | 49,0 |
| 101-250 | 27 | 16,2 | 18,6 | 67,6 |
| 251-500 | 16 | 9,6 | 11,0 | 78,6 |
| Over 501 | 31 | 18,6 | 21,4 | 100,0 |
| Total | 145 | 86,8 | 100,0 | |
| Mangler | 22 | 13,2 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 1C:
Virksomhedens omsætning for det sidst afsluttede regnskabsår?
De største kategorier er over 501 mio. (30,9%), 0-50 mio. (25,7%), 101-250 mio. (23,7%).
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 0-50 mio. kr. | 39 | 23,4 | 25,7 | 25,7 |
| 51-100 mio. kr. | 11 | 6,6 | 7,2 | 32,9 |
| 101-250 mio. kr. | 36 | 21,6 | 23,7 | 56,6 |
| 251-500 mio. kr. | 19 | 11,4 | 12,5 | 69,1 |
| Over 501 mio. kr. | 47 | 28,1 | 30,9 | 100,0 |
| Total | 152 | 91,0 | 100,0 | |
| Mangler | 15 | 9,0 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Indeks 2
Udarbejdelse af grønne regnskaber
Spørgsmål 2A:
Hvor mange mandetimer anvendes for opfyldelse af lovkravet om udarbejdelse af de grønne regnskaber pr. år (anslå tidsforbruget)?
For anlægsområderne gælder det, at de fleste bruger 21-50 timer (27,2%) eller 101-500 timer (20,8%). Den samme fordeling gør sig gældende for hovedkontoret. Der er dog tale om en forholdsvis jævn fordeling med hensyn til kategorierne.
Tidsforbrug på anlægssted
| Frekvens | Procent | Faktisk procent |
Akkumuleret procent |
|
| 0-10 timer | 17 | 10,2 | 13,6 | 13,6 |
| 11-20 timer | 22 | 13,2 | 17,6 | 31,2 |
| 21-50 timer | 34 | 20,4 | 27,2 | 58,4 |
| 51-100 timer | 23 | 13,8 | 18,4 | 76,8 |
| 101-500 timer | 26 | 15,6 | 20,8 | 97,6 |
| Over 500 timer | 3 | 1,8 | 2,4 | 100,0 |
| Total | 125 | 74,9 | 100,0 | |
| Mangler | 42 | 25,1 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Tidsforbrug på hovedkontor
| Frekvens | Procent | Faktisk procent |
Akkumuleret procent |
|
| 0-10 timer | 7 | 4,2 | 5,9 | 5,9 |
| 11-20 timer | 22 | 13,2 | 18,6 | 24,6 |
| 21-50
timer |
33 | 19,8 | 28,0 | 52,5 |
| 51-100 timer | 31 | 18,6 | 26,3 | 78,8 |
| 101-500 timer | 22 | 13,2 | 18,6 | 97,5 |
| Over 500 timer | 3 | 1,8 | 2,5 | 100,0 |
| Total | 118 | 70,7 | 100,0 | |
| Mangler | 49 | 29,3 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 2B:
Hvor mange personer deltager ved udarbejdelse af det grønne regnskab for Deres anlægsområde?
I de fleste tilfælde ligger antallet på personer mellem 2-3 eller (47,3%) eller en person (28,7%). Det samme gør sig gældende for antallet af personer på hovedkontoret – dvs. henholdsvis 52% og 27,6%.
Personer på anlægsområde
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 1 | 37 | 22,2 | 28,7 | 28,7 |
| 2-3 | 61 | 36,5 | 47,3 | 76,0 |
| 4-6 | 19 | 11,4 | 14,7 | 90,7 |
| Flere end 6 | 12 | 7,2 | 9,3 | 100,0 |
| Total | 129 | 77,2 | 100,0 | |
| Mangler | 38 | 22,8 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Personer på hovedkontor
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| 1 | 34 | 20,4 | 27,6 | 27,6 |
| 2-3 | 64 | 38,3 | 52,0 | 79,7 |
| 4-6 | 20 | 12,0 | 16,3 | 95,9 |
| Flere end 6 | 5 | 3,0 | 4,1 | 100,0 |
| Total | 123 | 73,7 | 100,0 | |
| Mangler | 44 | 26,3 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 2C
Hvad vurderer De, at totalomkostningen (de samlede interne og eksterne omkostninger) ved udarbejdelse af det grønne regnskab for Deres anlægsområde udgør pr. år?
Den største respondentkategori bruger mindre end 10.000 kr. på at udarbejde et grønt regnskab, den næststørste bruger 21.000-50.000 kr. og på tredje pladsen er 11.000-20.000 kr. Dette er også de største kategorier med hensyn til hovedkontoret, hvor dette måtte være relevant.
På anlægsområdet
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| Mindre end 10.000 kr. | 34 | 20,4 | 29,3 | 29,3 |
| 11.000-20.000 kr. | 25 | 15,0 | 21,6 | 50,9 |
| 21.000-50.000 kr. | 33 | 19,8 | 28,4 | 79,3 |
| 51.000-100.000 kr. | 13 | 7,8 | 11,2 | 90,5 |
| Over 100.000 kr. | 11 | 6,6 | 9,5 | 100,0 |
| Total | 116 | 69,5 | 100,0 | |
| Mangler | 51 | 30,5 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
På hovedkontoret
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| Mindre end 10.000 kr. | 26 | 15,6 | 23,6 | 23,6 |
| 11.000-20.000 kr. | 28 | 16,8 | 25,5 | 49,1 |
| 21.000-50.000 kr. | 32 | 19,2 | 29,1 | 78,2 |
| 51.000-100.000 kr. | 15 | 9,0 | 13,6 | 91,8 |
| Over 100.000 kr. | 9 | 5,4 | 8,2 | 100,0 |
| Total | 110 | 65,9 | 100,0 | |
| Mangler | 57 | 34,1 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 2D:
Hvem godkender internt det grønne regnskab for Deres anlægsområde inden indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen?
De fleste har en fabrikschef og en administrerende direktør, som godkender det grønne regnskab. Der kunne også forekomme kombinationer heraf. Der var ingen signifikant forskel på virksomheder med hensyn til, hvem der godkender.
| Titel: | Antal: | Procent: |
| Fabrikschef | = 63 | = 37,7% |
| Direktionen | = 44 | = 26,3% |
| Adm. direktør | = 93 | = 55,7% |
| Bestyrelsen | = 23 | = 13,8% |
| Andre | = 48 | = 28,7% |
Indeks 3
Anvendelse af it-systemer
Spørgsmål 3A:
Hvilket administrativt system anvender virksomheden?
De administrative systemer, som hyppigst anvendes i de virksomheder, som svarede, er Navision (27%), Concorde (19,6%) og SAP (18,4%).
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret procent |
|
| SAP | 30 | 18,0 | 18,4 | 18,4 |
| Oracle | 3 | 1,8 | 1,8 | 20,2 |
| Baan | 1 | ,6 | ,6 | 20,9 |
| J.D. Edwards | 1 | ,6 | ,6 | 21,5 |
| Movex | 6 | 3,6 | 3,7 | 25,2 |
| Maconomy | 1 | ,6 | ,6 | 25,8 |
| Concorde | 32 | 19,2 | 19,6 | 45,4 |
| Navision | 45 | 26,9 | 27,6 | 73,0 |
| Andet | 44 | 26,3 | 27,0 | 100,0 |
| Total | 163 | 97,6 | 100,0 | |
| Mangler | 4 | 2,4 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3B:
Bliver miljødata til det grønne regnskab samlet i et it-system?
I alt svarede 69,3% ja på spørgsmålet, om miljødata bliver samlet i et enkelt it-system.
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 113 | 67,7 | 69,3 |
| Nej | 48 | 28,7 | 29,4 |
| Ved ikke | 2 | 1,2 | 1,2 |
| Total | 163 | 97,6 | 100,0 |
| Mangler | 4 | 2,4 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3C:
Hvis ja - Er dette it-system primært et:
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Administrativt | = 35 | = 21,0% |
| Standardsystem | = 3 | = 1,8% |
| Eksternt specialudviklet program | = 9 | = 5,4% |
| Internt specialudviklet program | = 4 | = 2,4% |
| Regneark | = 102 | = 61,1% |
| Tekstbehandlingsprogram | = 64 | = 38,3% |
| Databaseprogram | = 12 | = 7,2% |
| Andre | = 5 | = 3,0% |
Ud af de virksomheder, som svarede på spørgsmålet, er et stort flertal, der anvender regneark og tekstbehandlingsprogrammer i forbindelse med de grønne regnskaber. Den næststørste kategori er en eller anden form for et administrativt system. Det skal noteres, at nogle virksomheder har sat flere end et kryds i dette spørgsmål.
Spørgsmål 3D:
Hvis nej - Bliver miljødata opbevaret i:
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Forskellige administrative systemer | = 37 | = 22,2% |
| Adskilte regneark | = 64 | = 38,3% |
| Specialudviklede systemer | = 14 | = 8,4% |
| Papirform | = 51 | = 30,5% |
| Ikke opbevaret | = 1 | = 0,6% |
| Andet | = 6 | = 3,6% |
(Heraf er 3 angivet til Word.)
Hvis data ikke bliver opbevaret i et enkelt it-system, bliver de overvejende opbevaret i regneark, i forskellige administrative systemer eller i papirform. Det skal noteres, at nogle virksomheder svarede både på 3c og 3d. Det kunne tyde på, at der kan være tale om en "samleapplikation", som fx et regneark, og så data, der kommer fra forskellige andre systemer.
Spørgsmål 3E
Har virksomheden inden for de sidste 3 år investeret i en større administrativ it-løsning?
Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder havde investeret i en større administrativ it-løsning inden for de sidste 3 år.
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 81 | 48,5 | 50,0 |
| Nej | 72 | 43,1 | 44,4 |
| Ved ikke | 9 | 5,4 | 5,6 |
| Total | 162 | 97,0 | 100,0 |
| Mangler | 5 | 3,0 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3F
Vil øget anvendelse af it i den grønne regnskabsproces kunne føre til andre effekter?
Hvis dem, som har besvaret på spørgsmålet med "i nogen grad" eller "i høj grad", tages som udtryk for, at der potentielt kunne være nogle fordele at hente, synes øget anvendelse af it at kunne forkorte regnskabsprocessen, forøge genbrug af data, føre til færre mandetimer, forøge integration med andre funktioner samt forbedre muligheden for offentliggørelsen af informationer på internettet. Efter respondenternes opfattelse er der færre fordele at hente med hensyn til forøget datakvalitet, eller at det ville forbedre beslutningsgrundlaget for de interne beslutningstagere.
IT medfører færre mandetimer
Effekt: Færre mandetimer til at udarbejde det grønne regnskab
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent |
|
| I mindre grad | 70 | 41,9 | 50,4 | 50,4 |
| I nogen grad | 52 | 31,1 | 37,4 | 87,8 |
| I høj grad | 17 | 10,2 | 12,2 | 100,0 |
| Total | 139 | 83,2 | 100,0 | |
| Mangler | 28 | 16,8 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
IT medfører kortere regnskabsproces
Effekt: It medfører kortere regnskabsproces
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent | |
| I mindre grad | 48 | 28,7 | 42,9 | 42,9 |
| I nogen grad | 50 | 29,9 | 44,6 | 87,5 |
| I høj grad | 14 | 8,4 | 12,5 | 100,0 |
| Total | 112 | 67,1 | 100,0 | |
| Mangler | 55 | 32,9 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Der er tæt på at være en signifikant sammenhæng mellem virksomhedens størrelse, og i hvor høj grad virksomhederne forventer genbrug af data til andre indberetninger. Dvs. at virksomheder med 251-500 ansatte er i højere grad enige i, at øget anvendelse af it vil medføre mere genbrug af data til andre indberetninger.
IT medfører datagenbrug
Effekt: Genbrug af data til andre indberetninger
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent |
|
| I mindre grad | 42 | 25,1 | 32,6 | 32,6 |
| I nogen grad | 62 | 37,1 | 48,1 | 80,6 |
| I høj grad | 25 | 15,0 | 19,4 | 100,0 |
| Total | 129 | 77,2 | 100,0 | |
| Mangler | 38 | 22,8 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
IT medfører øget integration
Effekt: Øget integration med andre funktioner i virksomheden
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent |
|
| I mindre grad | 52 | 31,1 | 46,0 | 46,0 |
| I nogen grad | 52 | 31,1 | 46,0 | 92,0 |
| I høj grad | 9 | 5,4 | 8,0 | 100,0 |
| Total | 113 | 67,7 | 100,0 | |
| Mangler | 54 | 32,3 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
IT medfører højere datakvalitet
Effekt: It medfører højere datakvalitet
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent | |
| I mindre grad | 54 | 32,3 | 52,4 | 52,4 |
| I nogen grad | 36 | 21,6 | 35,0 | 87,4 |
| I høj grad | 13 | 7,8 | 12,6 | 100,0 |
| Total | 103 | 61,7 | 100,0 | |
| Mangler | 64 | 38,3 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
IT medfører øget beslutningsgrundlag
Effekt: Øget beslutningsrelevans for interne beslutningstagere
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent |
|
| I mindre grad | 47 | 28,1 | 54,0 | 54,0 |
| I nogen grad | 30 | 18,0 | 34,5 | 88,5 |
| I høj grad | 10 | 6,0 | 11,5 | 100,0 |
| Total | 87 | 52,1 | 100,0 | |
| Mangler | 80 | 47,9 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Der er tæt på at være en signifikant sammenhæng mellem virksomhedens omsætning, og i hvor høj grad virksomhederne forventer øget beslutningsrelevans. Dvs. at virksomheder med 251-500 ansatte er i højere grad enige i, at øget anvendelse af it vil medføre øget beslutningsrelevans. Hvorimod virksomheder med 51-100 ansatte er signifikant mere uenige heri.
Der er ikke signifikant forskel på hvorvidt den, der samler data i et system, og den, der ikke gør dette, forventer øget beslutningsrelevans.
Der er næsten signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes it-systemer i, hvor høj grad de forventer bedre muligheder for offentliggørelse på internettet. Virksomheder med små systemer er mere positive end virksomheder med store systemer (fx SAP).
IT medfører bedre offentliggørelse
Effekt: Bedre muligheder for offentliggørelse på internettet
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
Akkumuleret
procent |
|
| I mindre grad | 44 | 26,3 | 41,1 | 41,1 |
| I nogen grad | 49 | 29,3 | 45,8 | 86,9 |
| I høj grad | 14 | 8,4 | 13,1 | 100,0 |
| Total | 107 | 64,1 | 100,0 | |
| Mangler | 60 | 35,9 | ||
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3G
Hvilke barrierer kunne der være med hensyn til øget anvendelse af it i den grønne regnskabsproces?
Den største barriere for anvendelse af it er, at respondenterne synes, investeringen bliver for stor i forhold til fordelene. Det gør sig i mindre grad gældende, at dette er et manglende fokusområde i virksomheden, eller at der mangler viden.
For stor en investering i forhold til fordele
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 109 | 65,3 | 68,6 |
| Nej | 23 | 13,8 | 14,5 |
| Ved ikke | 27 | 16,2 | 17,0 |
| Total | 159 | 95,2 | 100,0 |
| Mangler | 8 | 4,8 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Manglende fokusområde i virksomheden
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 46 | 27,5 | 35,4 |
| Nej | 60 | 35,9 | 46,2 |
| Ved ikke | 24 | 14,4 | 18,5 |
| Total | 130 | 77,8 | 100,0 |
| Mangler | 37 | 22,2 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Manglende it-viden i miljøfunktionen
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 32 | 19,2 | 24,6 |
| Nej | 80 | 47,9 | 61,5 |
| Ved ikke | 18 | 10,8 | 13,8 |
| Total | 130 | 77,8 | 100,0 |
| Mangler | 37 | 22,2 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3H:
Hvis de grønne regnskaber skulle digitaliseres - Hvilke former ville være de mest hensigtsmæssige for Deres virksomhed?
De fleste respondenter peger på digitalisering via internettet og et standardformat som den mest oplagte mulighed for digitalisering af de grønne regnskaber. Adgang til et specialudviklet system eller en webside, hvor data kan indtastes, anses dog også for at være mulige løsninger.
Elektronisk filoverførsel via internettet ved hjælp af et standardformat
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ved ikke | 15 | 9,0 | 9,9 |
| Ikke egnet | 8 | 4,8 | 5,3 |
| Muligt | 80 | 47,9 | 52,6 |
| Meget hensigtsmæssig | 49 | 29,3 | 32,2 |
| Total | 152 | 91,0 | 100,0 |
| Mangler | 15 | 9,0 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Adgang til et specialudviklet system, hvori data kan indtastes
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ved ikke | 21 | 12,6 | 14,5 |
| Ikke egnet | 23 | 13,8 | 15,9 |
| Muligt | 70 | 41,9 | 48,3 |
| Meget hensigtsmæssig | 31 | 18,6 | 21,4 |
| Total | 145 | 86,8 | 100,0 |
| Mangler | 22 | 13,2 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Web-baseret indtastning
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ved ikke | 27 | 16,2 | 20,1 |
| Ikke egnet | 18 | 10,8 | 13,4 |
| Muligt | 56 | 33,5 | 41,8 |
| Meget hensigtsmæssig | 33 | 19,8 | 24,6 |
| Total | 134 | 80,2 | 100,0 |
| Mangler | 33 | 19,8 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Spørgsmål 3I og J
Har virksomheden en hjemmeside på internettet?
Hvis ja - Offentliggør virksomheden deres grønne regnskaber på denne hjemmeside?
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| 3I: Hjemmeside på internettet | = 146 | = 87,4% |
| 3J: Grønt regnskab på internettet | = 49 | = 29,3% |
Størstedelen af virksomhederne har en hjemmeside på internettet, hvorimod få bruger den til at offentliggøre deres grønne regnskab.
Indeks 4
Miljødatakvalitet
Spørgsmål 4
Sæt kryds i den rubrik, der bedst beskriver datakvaliteten for de kvantitative data, der anvendes i det grønne regnskab/EMAS-redegørelsen.
4A Ressourceforbrug
4B Luftemissioner mv.
4C Spildevand mv.
4D Affaldsmængder
Indeks 5
Miljødatakilder
Spørgsmål 5
Hvilke primære datakilder anvendes til fremskaffelse mv. af de kvantitative data, der indgår i det grønne regnskab/EMAS-redegørelsen på Deres anlægsområde?
5A Ressourceforbrug
5B Luftemissioner mv.
5C Spildevand mv.
5D Affaldsmængder
Indeks 6
Anvendelse af it-systemer til bearbejdning af miljødata
Spørgsmål 6A
Miljødata til det grønne regnskab/EMAS-redegørelsen bearbejdes på
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Anlægsområdet | = 92 | = 55,1% |
| Hovedkontoret | = 111 | = 66,5% |
Der er 62 virksomheder, som har anført i spørgsmål 1A, at der er flere end et anlægsområde. Det ser ud til, at den del bearbejder deres miljødata både på anlægsniveau og på hovedkontorniveau. De virksomheder, som kun har et anlægsområde, bearbejder selvsagt deres data på dette.
Spørgsmål 6B
Hvilke systemer bruges der primært, når miljødata skal behandles/bearbejdes i forbindelse med indarbejdelse af data til det grønne regnskab/EMAS-redegørelsen?
6B Ressourceforbrug
6C Luftemissioner mv.
6D Spildevand mv.
6E Affaldsmængder
Indeks 7
Miljødataafgrænsning
Spørgsmål 7A
Er der i det senest aflagte grønne regnskab/EMAS-redegørelsen fra anlægsområdet medtaget
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Emissioner hos energileverandørerne? | = 38 | = 22,8% |
| Emissioner hos affaldsbehandlerne? | = 7 | = 4,2% |
| Ressourceforbrug og/eller emissioner hos eksterne entreprenører og andre ydelsesleverandører, der har arbejdet på anlægsområdet i regnskabsåret? |
= 8 | = 4,8% |
I alt har 22,8% angivet, at de medtager emissioner fra deres energileverandører i det grønne regnskab. 4,2% medtager emissioner hos affaldsleverandører og 4,8% andre miljøpåvirkninger fra udefrakommende parter. Dobbeltregistrering finder således også sted ved konsolidering af data fra virksomhederne.
Spørgsmål 7B
Oplever anlægsområdet og/eller virksomheden, at der er sammenfald af indberetninger til flere myndigheder?
7B Miljøstyrelsen til andre - angivet i antal virksomheder
7B Energistyrelsen til andre - angivet i antal virksomheder
7B Danmarks statistik til andre - angivet i antal virksomheder
7B Lokale myndigheder til andre - angivet i antal virksomheder
7B Kommune/amt i øvrigt - angivet i antal virksomheder
Indeks 8
Standardiseret grønt regnskab
Spørgsmål 8A
Ville det være ønskværdigt for anlægsområdet, hvis de kvantitative data i det grønne regnskab skulle indberettes i et standardiseret skema?
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 71 | 42,5 | 44,1 |
| Nej | 38 | 22,8 | 23,6 |
| Ikke relevant | 9 | 5,4 | 5,6 |
| Ikke af betydning | 43 | 25,7 | 26,7 |
| Total | 161 | 96,4 | 100,0 |
| Mangler | 6 | 3,6 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Et flertal af respondenterne mener, at det kunne være ønskeligt at indberette kvantitative data i de grønne regnskaber i et standardiseret skema (44,1%).
Indeks 9
Særligt vedrørende klassifikation, farlighed og konkurrencefølsomme data
Spørgsmål 9A
Forurenende stoffer kan mængdemæssigt samles ved aflæggelse af grønne regnskaber efter farlighed mv.
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Anvendes muligheden | = 52 | = 31,1% |
| - Ja. pga. konkurrencefølsomhed | = 21 | = 12,6% |
| - Ja. pga. antallet af stoffer | = 29 | = 17,4% |
Der er ikke mange af respondenterne, der samler de forurenende stoffer sammen på grund af konkurrencefølsomhed (12,6%). Der er flere, der anvender muligheden på grund af antallet af stoffer (17,4%).
Spørgsmål 9B
Ville en digitaliseret indberetning af data lette Deres arbejde, hvis hvert stof skulle indberettes i et standardiseret skema uden sammenlægning?
| Frekvens | Procent | Faktisk
procent |
|
| Ja | 20 | 12,0 | 13,0 |
| Nej | 63 | 37,7 | 40,9 |
| Ikke af betydning | 36 | 21,6 | 23,4 |
| Ved ikke | 35 | 21,0 | 22,7 |
| Total | 154 | 92,2 | 100,0 |
| Mangler | 13 | 7,8 | |
| Total | 167 | 100,0 |
Et flertal af respondenterne mener, at det ikke vil lette deres arbejde, hvis alle stoffer skulle indberettes individuelt (40,9%). Der er dog et stort antal, der svarer, at dette ikke er af betydning eller ikke ved, om det vil lette deres arbejde.
Spørgsmål 9C
Anser De klassifikation og de gældende muligheder for sammenlægning af stoffer som
| Kategori: | Antal: | Procent: |
| Besværligt | = 37 | = 22,2% |
| Nemt | = 36 | = 21,6% |
| Uden betydning | = 60 | = 35,9% |
De fleste anser klassifikation og gældende muligheder for sammenlægning af stoffer for enten at være uden betydning (35,9%) eller nemt (21,6%).
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.