|
Arbejdsmiljø i LCA 4 Baggrund og historie for AM-LCA4.1 Tidlige danske screeningsmetoder I dette kapitel beskrives kort det historiske forløb af udviklingen af metoder til livscyklusvurdering af arbejdsmiljøet (AM-LCA). Gennemgangen er kronologisk, men fokus er først og fremmest på de metoder, der giver mulighed for at aggregere belastninger over hele livsforløbet efter de retningslinier, der findes i ISO 14040-serien. For en nærmere beskrivelse af det tekniske indhold i metoderne henvises til den tekniske rapport fra delprojekt 3. 4.1 Tidlige danske screeningsmetoderØnsket om at inddrage arbejdsmiljø i LCA er primært blevet fremsat i de skandinaviske lande, og metodeudviklingen har da også primært fundet sted i disse lande. I Danmark blev den første metode til integration af arbejdsmiljø i LCA udviklet i forbindelse med “PVC-projektet” (Christiansen et al, 1990). Denne metode er en ekspertbaseret vurdering af den kemiske belastning uden præcise kriterier for vurderingen af de enkelte parametre. Sådanne kriterier blev foreslået i forprojektet til Det Materialeteknologiske Udviklingsprogram (MUP) (Schmidt et al, 1990), og de er senere blevet yderligere præciseret i en nordisk rapport om Product Life Cycle Assessment (Schmidt et al, 1992) og i hovedrapporten til MUP (Schmidt et al, eds, 1994). De anvendte kriterier er alle baseret på de danske regler for mærkning og klassificering af kemiske stoffer. Dette sikrer, at der er god overensstemmelse mellem den gældende regulering og det beslutningsgrundlag, der fremkommer efter en LCA. Til gengæld er det kun muligt at aggregere belastningen over livsforløbet ved at bruge scoringssystemer, hvis præcision og udsigelseskraft ikke har været diskuteret nærmere. 4.2 UMIPSom en start på UMIP-projektet gennemførtes i 1991-92 et forprojekt, der skulle belyse muligheden for at udvikle en metode til vurdering af miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcemæssige forhold i forbindelse med materialevalg (Jensen, Winge og Broberg, 1992). Også i dette forprojekt er den beskrevne metode en screening, der langt hen ad vejen bygger på mærknings- og klassificeringsregler. I videreudviklingen af metoden i UMIP-projektet blev der lagt vægt på, at metodens resultater skulle kunne aggregeres over hele livsforløbet for et produkt. En sådan metode er beskrevet i den oprindelige version af UMIP (“UMIP97”). Metoden indeholder to elementer, nemlig en branchevurderingsmetode og en procesvurderingsmetode. Branchevurderingsmetoden bruges i UMIP97 til at vurdere alle de processer, der ligger udenfor nøglevirksomhedens område, mens procesvurderingsmetoden bruges til at vurdere de processer, der foregår internt på virksomheden. Formålet med at opdele metoden i disse to elementer er, at gøre metoden mere operationel gennem at reducere dataindsamlingen væsentligt. Dermed øges muligheden for at inddrage arbejdsmiljøet i LCA. Hverken i UMIP97 eller ved udarbejdelse af UMIPs PC-værktøj er der foretaget en dataindsamling, der gør det muligt at inddrage arbejdsmiljøet på lige fod med vurderingen af det ydre miljø. Der foreligger oplysninger om enkelte processer og serviceydelser (f.eks. produktion af elektricitet, produktion af stål, og transport), men den begrænsede mængde af data er ikke tilstrækkelig til at integrere arbejdsmiljøet på linie med de øvrige effektkategorier. Ved udarbejdelsen af det overordnede oplæg til projektet “LCA-metodeforbedring, -metodeudvikling og konsensusskabelset” blev der identificeret et behov for en justering og/eller forbedring af metoden, således at den nemmere kunne integreres i en samlet LCA. Den nærværende vejledning er at af de synlige resultater af Delprojekt 3, ”Inddragelse af arbejdsmiljø i LCA”, i det overordnede projekt. I det følgende opridses det historiske forløb i Delprojekt 3. 4.3 Opfølgningsprojektets første faseI delprojektets første fase blev de eksisterende værktøjer til arbejdsmiljø-LCA vurderet. En meget generel konklusion af dette arbejde var, at procesvurderingsmetoden kan give mere præcise resultater end branchevurderingsmetoden. Til gengæld er antallet af inkluderede effekter forholdsvis begrænset og ydermere er procesvurderingsmetoden forholdsvis ressourcekrævende. Det var ikke muligt at vurdere samspillet mellem de to delmetoder på baggrund af det beskedne datagrundlag og de gennemførte cases. En svensk procesvurderingsmetode fra IVF (Bengtsson 1995, 1996, 1997) blev vurderet til at give et mere detaljeret resultat i form af inddragelse af flere effektkategorier, men dataindsamling efter den svenske metode er mindst lige så tidskrævende som UMIP's metode. Endvidere indebærer IVF's metode, at den efterfølgende vurdering foretages efter helt andre principper end der anvendes i UMIP. Brug af IVF's metode vil derfor kræve en stor arbejds-indsats, hvis den skal kunne spille sammen med UMIP's øvrige metodeelementer. En svensk branchevurderingsmetode fra IVL (Antonsson ,1996) blev vurderet til at være sammenlignelig med UMIP's branchemetode med hensyn til detaljeringsniveau og ressourcekrav. Det statistiske datagrundlag, der anvendes, er lidt forskelligt i de to metoder, men det vil være oplagt at forsøge at koordinere de to metoder, når der er indhentet flere erfaringer. Da der ved gennemgangen af de eksisterende metoder i den første fase af projektet (se den tekniske rapport) ikke umiddelbart kunne peges på oplagte forbedringsmuligheder for UMIP-metoden, blev det besluttet at fortsætte den oprindelige projektplan. Det væsentligste element i denne plan var at afprøve metoden på en case, nærmere betegnet en kontorstol. Det forventede resultat af dette case-arbejde var, at databasen over enhedsprocesser i UMIP's PC-værktøj skulle udvides til også at inkludere arbejdsmiljøparametre for en række af de mest almindelige processer og materialer. 4.4 Opfølgningsprojektets anden faseI den anden fase af delprojektet var det første mål at udvide databasen, der skal bruges i branchevurderingsmetoden. Som det første skridt blev branchevurderingsmetoden afprøvet på den plastforarbejdende branche efter de retningslinier, der er angivet i UMIP97. Metodebeskrivelsen i UMIP97 er ikke særligt detaljeret, men den bærende ide svarer til ideen bag alle andre metodeelementer, nemlig at man skal kunne vurdere belastningerne per funktionel enhed, for eksempel “antal arbejdsulykker per tons produceret plastrør”. Databehovet i branchemetoden kan udtrykkes i en simpel formel:
Som eksempel kan nævnes, at belastningen ved at producere 1 kWh i Danmark overordnet beregnes ved at dividere den samlede belastning i elproduktionsbranchen med den samlede mængde elektricitet, der er produceret i det samme tidsrum. Det fremgår implicit af UMIP97-rapporterne, at de danske forsyningsstatistikker sammen med opgørelser af anmeldte ulykker og arbejdsskader er de to væsentlige elementer i branchemetoden. Det fremgår også, at metoden er bedst egnet til at vurdere brancher med en stor produktion af homogene produkter. Datagrundlaget for anmeldte arbejdsulykker og –skader er forholdsvis nemt at fremskaffe. Arbejdstilsynet udgiver hvert år en oversigt over antallet af arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser for 49 brancher. Denne oversigt blev med venlig hjælp af Arbejdstilsynet gjort mere detaljeret, d.v.s. at oplysningerne blev fordelt på et større antal brancher, der hver især kunne identificeres med en 3-, 4- eller 5-cifret branchekode ”DB93-kode” der for de første fire cifres vedkommende er identisk med NACE-koden, der er et internationalt anvendt klassificeringssystem, mens det femte ciffer er nationalt bestemt. Der opstod imidlertid hurtigt problemer med at bruge forsyningsstatistikken ved vurdering af plastforarbejdning. Danmarks Statistik blev bedt om at udarbejde forsyningsstatistikker for de følgende branchekoder: Tabel 9. DB93-koder for plastforarbejdende brancher i Danmark
Tilhørsforholdet for en given virksomhed kan i statistikkerne identificeres via den DB93-kode, der dækker den vigtigste økonomiske aktivitet. Dette indebærer imidlertid, at en del plastforarbejdende virksomheder har en DB93-kode, der dækker andre aktiviteter, for eksempel legetøjsfremstilling, produktion af medicinalprodukter, isolering mv. Der er således behov for en nøjagtig fordeling af den plast, der importeres, på relevante brancher. Oplysningerne fra Danmarks Statistik viste, at det kun var muligt at etablere en forsyningsstatistik på fire-cifret DB93-kode niveau, dvs. koderne 2521, 2522, 2523 og 2524. Til sammenligning er det muligt at få oplysninger fra Arbejdsilsynet på et fem-cifret niveau, der giver mulighed for en bedre detaljering. Det viste sig endvidere, at den mængde plast, der importeres, er fordelt på fremstillingsvirksomheder, der laver deres egen import, og på grosserervirksomheder, der importerer plast og videresælger den til forarbejdende virksomheder i mange brancher, eventuelt efter en yderligere modificering. Sådanne grossister er for eksempel danske datterselskaber af multinationale råvareproducenter. Da omkring halvdelen af plastimporten foretages af grossister, kan de mængder, der reelt forarbejdes af virksomheder under de enkelte fire-cifrede branchekoder kun beregnes med en ringe nøjagtighed. Det var derfor projektgruppens konklusion, at forsyningsstatistikken ikke egner sig til brug i brancher, hvor der produceres et bredt udvalg af produkter, idet hverken detaljeringsniveau eller præcision er tilfredsstillende. Med i dette billede hører også, at problemerne vil være mere udtalte i brancher, hvor der både er en import og en dansk produktion af råvarer, således som det for eksempel er tilfældet i jern- og stålindustrien. Det blev derfor besluttet ved udgangen af den anden fase i projektet, at der skulle udvikles en alternativ metode til at foretage branchevurderinger. Det er dette arbejde, der er fokus for den nærværende vejledning. 4.5 Fremtidig udvikling i arbejdsmiljø-LCA4.5.1 Det korte perspektivDen beskrevne metode giver mulighed for at inddrage arbejdsmiljø på linie med andre effektkategorier i LCA allerede nu, idet der både er udviklet en metode og et datagrundlag. Dermed er en af de basale forhindringer overvundet. Som indikeret ovenfor er der dog visse begrænsninger og mangler ved metoden:
Ingen af disse tre begrænsninger er så alvorlige, at de på forhånd udelukker metodens brug eller videre udvikling. De to første begrænsninger kan - hvis det ønskes - løses med forholdsvis simple midler i en naturlig videreudvikling af den samlede UMIP-metode. 4.5.2 Det længere perspektivDen tredje begrænsning ovenfor - at vurderingen kun omfatter danske arbejdsmiljøforhold - skal løses på internationalt plan, hvilket naturligt nok vil tage længere tid. Metodens opbygning er af en sådan art, at det er muligt for andre lande at producere et tilsvarende datagrundlag, om end der vil være visse forskelle fra land til land. Det første skridt er derfor at udbrede kendskabet til den nye metode og efterfølgende deltage i et internationalt samarbejde om at forbedre datagrundlaget og eventuelt tilpasse metoden til at kunne omfatte andre typer af effektkategorier. Den naturlige ramme for dette arbejde er SETACs arbejdsgruppe om arbejdsmiljø og LCA, der består af skandinaviske, tyske og hollandske specialister på området. 4.5.3 På langt sigtPå endnu længere sigt skal der arbejdes på at gøre arbejdsmiljø-LCA mere præcis, end den er i øjeblikket. Det er klart, at et bredere datagrundlag som følge af en internationalisering af metoden vil forøge præcision og anvendelighed væsentligt, men præcisionen af resultaterne vil kunne forbedres yderligere gennem en konsekvent anvendelse af procesvurderinger. Den danske deltagelse i metodeudviklingsarbejdet skal derfor også have et åbent øje for mulighederne på dette område. Specielt vil det være interessant, hvis danske metoder til arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdsmiljødeklarationer/arbejdsmiljøregnskaber, der er under udvikling i øjeblikket, vil kunne danne grundlag for en mere præcis virksomhedstilgang til arbejdsmiljø-LCA. Slutmålet for arbejdsmiljø-LCA må derfor være en metode, der med et fælles og internationalt datagrundlag giver mulighed for at operationalisere den viden om arbejdsmiljøforhold, som mange virksomheder i øjeblikket har - eller er ved at etablere.
|
