| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Arbejdsmiljø i LCA

3 Anvendelse af metoden

3.1 Opgørelse (Inventory)
   3.1.1 Forslag til procedure
   3.1.2 Dækkende datasæt
3.2 Vurdering (Impact assessment)
   3.2.1 Normalisering
   3.2.2 Vægtning
3.3 Fortolkning (Interpretation)
   3.3.1 Fortolkning efter opgørelsen
   3.3.2 Fortolkning efter normalisering
3.4 Anvendelse af metoden på en case
   3.4.1 Opstille flowskema
   3.4.2 Bearbejdning af styklisten
   3.4.3 Energi- og transportdata
   3.4.4 Finde matchende brancher
   3.4.5 Beregning af belastninger per kontorstol
   3.4.6 Skabe overblik
   3.4.7 Skabe grafisk overblik
   3.4.8 Normalisering
   3.4.9 Videre fortolkning

Metoden er som nævnt udviklet med henblik på at inddrage arbejdsmiljø i det generelle LCA-arbejde. Et af hovedformålene med de fleste LCA er at give et overblik over de væsentligste belastninger i livsforløbet, for eksempel i forbindelse med produktudvikling. Den udviklede metode er netop tilpasset dette formål, idet en arbejdsmiljø-LCA, der er lavet på baggrund af brancevurderinger, kan anvendes til en første vurdering af, hvor de største arbejdsmiljøbelastninger findes i livsforløbet for et produkt.

Processen ved udarbejdelse af en LCA, der inkluderer arbejdsmiljøet, adskiller sig ikke fra en “almindelig” LCA. Den væsentligste forskel er, at der nu er mulighed for at inkludere en række væsentlige indikatorer for arbejdsmiljøbelastningen, og dermed også mulighed for at få en vurdering af, om ændringer i materialesammensætning og dermed også forarbejdningsprocesser ændrer væsentligt på den samlede belastning.

3.1 Opgørelse (Inventory)

UMIP PC-værktøj kan på nuværende tidspunkt ikke håndtere de ændringer i datagrundlag og vurdering, som den her beskrevne metode indebærer. Det anbefales, at disse ændringer implementeres ved en kommende revision af PC-værktøjet, hvorved arbejdsmiljøbelastningen bliver en naturlig og integreret del af den samlede vurdering.

Indtil PC-værktøjet kan håndtere det nye dataformat anbefales det, at arbejdsmiljø-LCA'en gennemføres ved hjælp at et regneark. . Et regneark med den udviklede database i EXCEL-format kan downloades fra LCA Centers hjemmeside (www.lca-center.dk/cms/site.asp?p=2215). De grundliggende procedurer i det videre arbejde med at lave LCA'en skitseres i det følgende og er eksemplificeret i afsnit 3.4. Det er vigtigt at understrege, at der indtil nu kun findes meget få erfaringer med dette. Andre LCA-praktikere vil kunne anvende fremgangsmåder, der er forskellige fra den efterfølgende beskrivelse. Dette vil ikke gå ud over troværdighed eller præcision, sålænge proceduren og datagrundlagets begrænsninger er beskrevet på en gennemsigtig måde.

3.1.1 Forslag til procedure

1. Først beregnes de indgående materialestrømme. Den mest præcise beregning af dette fås ved at anvende et PC-værktøj, f.eks. UMIP, og direkte anvende programmets beregninger af input til systemet. Derved inkluderes automatisk alle de materiale- og energistrømme, der findes tidligere i livsforløbet.
   
   En anden, men mindre præcis fremgangsmåde, er at bruge produktets stykliste til at beregne indgående materialestrømme (se f.eks. Tabel 4). Dette indebærer, at der skal tages særskilt hensyn til aktiviteter tidligere i livsforløbet. En plastkomponent, der vejer et kilo, kræver således i grove træk input af både et kilo råolie og et kilo naturgas, der skal udvindes fra jorden og bruges i processen ”Produktion af basisplast”. Basisplasten skal efterfølgende forarbejdes, og her giver databasen mulighed for at vælge mellem flere sektorer, der alle har plastforarbejdning som den økonomiske hovedaktivitet. Dette beskrives nærmere i trin 2. I den case, der er beskrevet i afsnit 3.4, er styklisten brugt som udgangspunkt for beregningen, suppleret med en eksisterende beregning af, hvor meget energi, der i alt er medgået i livsforløbet.
    
2. De materialestrømme, der beregnes i trin 1, fordeles nu på relevante processer fra databasen (se eksemplet i Tabel 7 i afsnit 3.4). Før dette trin kan gennemføres, er det derfor nødvendigt at have overblik over, hvilke processer, der findes oplysninger om i databasen. For eksempel lægges vægten af alle jern- og stålkomponenter sammen for at kunne beregne belastningen fra råvareproduktion (”Jern- og stålværker” i databasen). For at beregne belastning fra de efterfølgende forarbejdningstrin, fordeles vægten af komponenterne på de relevante processer. I den beskrevne case forarbejdes den producerede jern/stål således i to forskellige processer, nemlig ”Fremstilling af bolte, skruer mm.” og ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter”. Et andet eksempel er, at der i databasen findes ni datasæt for forskellige forarbejdningsprocesser, hvoraf de to er relevante i casen. Resultatet af trin 2 er, at der skabes et mere operationelt overblik, hvor der for mange produkter kun indgår et mindre antal processer.
    
3. De aggregerede materialestrømme for hver proces lægges ind i et regneark. Dette kan gøres hensigtsmæssigt ved at lægge hver proces ind med oplysninger om henholdsvis materiale, proces, branchekode og vægt (i tons) i fire kolonner.
    
4. For hver proces ganges vægten med belastningen per vægtenhed fra data basen over de tilsvarende processer. Dette kan i praksis gøres på mange måder, for eksempel ved at lave ti ekstra kolonner med navnene på de enkelte effektkategorier i forlængelse af de fire kolonner fra trin 3. I hver celle indtastes en formel af typen ”= A * B”, hvor A er adressen på den celle, der indeholder vægten af materialet i den givne proces, og B er adressen på den celle i databasen, der indeholder belastningen per vægtenhed for den givne effektkategori og proces.
    
5. Når formlerne er lagt ind, foretager regnearket automatisk beregningerne for hver proces. De tal, der fremkommer, kan efterfølgende lægges sammen, så der fremkommer en vurdering af den samlede belastning for hver af de ti effektkategorier. Det er også muligt at gruppere processerne yderligere, således at der skabes et mere nuanceret billede af betydningen af overordnede aktiviteter, f.eks. ”Plastforarbejdning” eller ”Energiproduktion”. Det er også muligt at gruppere processerne, således at man får en beregning af belastningen i forskellige faser i livsforløbet, f.eks. gennem en opdeling i råvareproduktion, forarbejdning og montering.
   
   Der kan ikke gives mere præcise retningslinier for, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt, idet der i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til blandt andet formålet med LCA'en og produktets karakteristika med hensyn til materialesammensætning og livsforløb. Eksemplet i afsnit 3.4 kan tjene til inspiration, men regnearket giver i realiteten helt frie hænder til den efterfølgende databehandling og fortolkning.

3.1.2 Dækkende datasæt

Den største usikkerhed i den beskrevne fremgangsmåde ligger måske i valget af et passende datasæt fra den etablerede database. Ved udviklingen af databasen er det forsøgt at beskrive belastningen for de (enheds)processer, der er typiske for mange LCA'er for industriprodukter.

I praksis er der mange tusinde varegrupper, der skal relateres til et forholdsvis lille antal brancher (i alt under 300 branchekoder). Dette betyder, at mange processer i praksis skal beskrives ved hjælp af det samme datasæt. Som et eksempel kan nævnes, at ”Produktion af plastemballage” (NACE-kode 252110) omfatter sprøjtestøbning, termoformning, blæsestøbning, opskumning mv. af alle plasttyper. På samme måde er der i andre brancher tale om, at flere materialetyper kan forarbejdes ved forskellige processer.

For andre typer af processer er der etableret datasæt, der beskriver mere komplicerede processekvenser. Et eksempel er produktion af husholdningsapparater, der ofte sker i form af en montageproces ved et samlebånd. Også her er det i databasen valgt at angive belastningen pr. kg, idet den grundlæggende antagelse er, at belastningen er lineært relateret til produktets vægt. Dette betyder, at for et husholdningsapparat, der vejer 5 kg, skal belastningerne i databasen multipliceres med 0,005 (databasens nøgletal er per tons produkt) for at beregne belastningen ved færdigvareproduktionen.

Ved etableringen af databasen blev alle varenumre relateret til en branchekode. Projektgruppen har valgt ikke at publicere disse relationer i bilagsform, da de fylder ca. 250 sider, ligesom Danmarks Statistik har copyright på det statistiske materiale. I stedet anbefales det i tvivlstilfælde at tage kontakt til en konkret leverandør for at få oplysning om dennes branchekode.

En anden usikkerhed ved den beskrevne fremgangsmåde er, at der i regnearket ikke kan tages hensyn til bagved liggende processer som produktion af de energiråvarer, der anvendes i processen, med mindre disse er specificeret. Et almindeligt regneark vil til forskel fra UMIP's PC-program heller ikke gennemføre beregningerne iterativt, hvorfor disse bliver mindre præcise. Begge disse forhold vil blive ændret, hvis og når den udviklede database integreres i den øvrige database i UMIP.

3.2 Vurdering (Impact assessment)

Datagrundlaget for metoden er af en sådan karakter, at opgørelse og vurdering i realiteten er den samme. Den teoretiske baggrund for dette er, at belastningerne måles i deres “category endpoint” i årsags-virkningskæden, eller med andre ord, at effekterne “aflæses” direkte ved opgørelsen.

Arbejdsmiljøeffekterne adskiller sig på dette område fra de fleste andre effekttyper, der måles på et væsentlig tidligere tidspunkt i årsags-virkningskæden. Som eksempel kan nævnes, at “category endpoint” for drivhuseffekten er regionale temperaturændringer med deraf følgende socioøkonomiske effekter som følge af ørkenspredning og/eller vandstandsstigning. Dette kan ikke måles direkte, og i stedet for gennemføres vurderingen i to trin. Først opgøres udledningerne af de gasser som bidrager til effekten (klassificering), og bagefter vurderes deres bidrag ved at multiplicere med stoffernes potentiale for at bidrage til drivhuseffekten i form af deres specifikke IR-absorptionsevne og deres forventede opholdstid i atmosfæren.

3.2.1 Normalisering

Det ændrede dataformat og vurderingsmetode betyder, at arbejdsmiljøbelastningen kan normaliseres på samme måde som de øvrige effekttyper i UMIP, nemlig ved at relatere dem til den samlede belastning som en gennemsnitspersons aktiviteter medfører.

Til forskel fra de andre effekttyper er det i arbejdsmiljøet en mindre, men præcist defineret population, der bidrager til normaliseringsgrundlaget gennem at være udsat for de relevante effekter, nemlig den danske arbejdsstyrke. For at give mulighed for en vurdering på tværs af miljø og arbejds-miljø er det dog valgt at bruge den samme grundlag for normalisering, som anvendes ved vurderingen af lokale effekttyper, nemlig den samlede danske befolkning.

Normaliseringsreferencen for arbejdsmiljøbelastningen kan dermed beregnes ved at dividere det samlede antal arbejdsulykker og antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser med den danske befolkning i det samme tidsrum. Ved at tage gennemsnittet over den samme tre-års periode sikres det, at opgørelses- og normaliseringsgrundlaget passer til hinanden. Dette resulterer i det talsæt, der er vist i Tabel 3 under overskriften ”Normaliseringsgrundlag – Danmarks befolkning”. Enheden for denne beregning er en personækvivalent, som er den enhed, som alle belastninger i UMIP's vurderingsmetode holdes op imod i normaliseringstrinnet. Det er således også denne normaliseringsreference, der anbefales ved en integreret miljø- og arbejdsmiljø-vurdering.

I samme tabel findes et andet talsæt, ”Normaliseringsgrundlag – Danmarks arbejdsstyrke”, der viser sandsynligheden for, at en arbejdstager vil komme ud for en arbejdsulykke eller anmelde en arbejdsbetinget lidelse.

Dette normaliseringsgrundlag er fremkommet ved en simpel sammentælling af alle anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser i perioden 1995-97, og en efterfølgende division med antallet af arbejdstagere i den samme periode. Enheden for denne beregning er en arbejdstagerækvivalent. For ulykker er arbejdstagerækvivalenten for eksempel 1,92 * 10-2, hvilket med andre ord kan tolkes som at en arbejdstager i gennemsnit vil anmelde en arbejdsulykke hvert 53. år. Denne normaliseringsreference kan for eksempel anvendes, hvis man ønsker en mere præcis vurdering af absolutte størrelser i en decideret arbejdsmiljøvurdering.

Tabel 3. Normaliseringsreferencer for arbejdsmiljøbelastninger

Det skal bemærkes, at de ovenstående overvejelser om normaliseringsgrundlag svarer til de grundlæggende overvejelser, der er foretaget i både UMIP97 og i delprojektet om normalisering og vægtning i projektet ”LCA-metode-forbedring, -metodeudvikling og konsensusskabelse”. Der er ikke i det nærværende projekt taget stilling til, hvordan et datagrundlag, der er baseret på statistiske kilder i flere lande, kan normaliseres.

Ved at normalisere de beregnede belastninger kan man få et overblik over, hvilke effektkategorier et givet produkt bidrager mest til. Gennem modellering af andre livscyklusforløb, for eksempel ændret valg af materialer, vil der fremkomme en ændret belastningsprofil, og man kan ved at sammenligne de to belastningsprofiler se, hvordan arbejdsmiljøet kan ændres som følge af et valg. Endvidere er det muligt med de normaliserede tal at sammenligne størrelsesordenen af belastninger i både arbejdsmiljøet og det ydre miljø.

Den normaliserede belastningsprofil bør ideelt set vægtes på en eller anden måde, før man kan vurdere, om der er tale om en forbedring. Som det fremgår af næste afsnit, er denne vægtning imidlertid svær at gennemføre efter de generelle principper i UMIP97-metoden.

3.2.2 Vægtning

Den normale fremgangsmåde ved vægtning i UMIP97 er at anvende politisk fastsatte reduktionsmål for en belastningstype. Denne fremgangsmåde er kun mulig i meget begrænset omfang med hensyn til arbejdsmiljøbelastningen, idet det eneste specifikke politiske mål er, at der ikke skal ske dødsulykker i år 2005 som følge af arbejdsmiljøforhold (Arbejdsministeriet, 1996). Arbejdsministeriet har desuden identificeret en række belastninger, som er af speciel bekymring og som derfor skal reduceres eller helt undgås:

• Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller
• Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde
• Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt gentaget arbejde
• Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet
• Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen
  Høreskader som følge af støjende arbejde.

Der er i Arbejdsministeriets visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 imidlertid ikke yderligere (talmæssig) specifikation af disse mål, og det er derfor heller ikke muligt at foretage en vægtning efter de generelle retningslinier i UMIP97 metoden.

Det er derfor på nuværende tidspunkt overladt til den enkelte LCA-praktiker at bedømme, hvorvidt resultatet efter en normalisering er egnet til beslutningsstøtte, eller om dette skal suppleres med en uddybende fortolkning til at erstatte den manglende vægtning.

På længere sigt kan der arbejdes hen imod at etablere vægtningsfaktorer, der kan sige noget om effekternes indbyrdes alvorlighed. Dette kan for eksempel ske ved at inddrage økonomiske parametre i form af tilkendte arbejdsskadeerstatninger for forskellige former for lidelser. Det skal bemærkes, at denne type af vægtning ikke vil være sammenlignelig med den vægtning, der foretages for andre effekttyper i UMIP97, og som baseres på politiske målsætninger.

3.3 Fortolkning (Interpretation)

Metoden har i praksis kun været afprøvet på en enkelt case, og det er vanskeligt på denne baggrund at give præcise retningslinier for, hvordan resultaterne kan fortolkes.

Ud fra de første erfaringer anbefales det at bruge både den grundlæggende opgørelse og den efterfølgende normalisering i fortolkningen.

3.3.1 Fortolkning efter opgørelsen

Efter opgørelsen kan man få et overblik over, hvor meget de enkelte aktiviteter/faser i livsforløbet bidrager til hver enkelt effektkategori. Dette illustreres nemt i et søjlediagram, hvor bidragene fra de enkelte aktiviteter er summeret op til 100% for hver effektkategori (se f.eks. Figur 2).

På opgørelsesniveau kan det også lade sig gøre at illustrere, hvor mange ulykker og lidelser, målt i absolutte tal, som et produkt giver anledning til i de enkelte faser. Enheden for disse oplysninger er ulykker/lidelser per funktionel enhed. Det fulde overblik kan for eksempel skabes gennem en tredimensional illustration (antal ulykker/livscyklusfase/effektkategori) eller en række to-dimensionelle illustrationer, en for hver effektkategori. Den sidstnævnte type figur er eksemplificeret i Figur 3.

3.3.2 Fortolkning efter normalisering

Efter en normalisering af resultaterne kan man vurdere hvilke belastningstyper, der er vigtigst for det pågældende produkt eller funktionelle enhed. Dette fremgår for eksempel umiddelbart af et diagram, hvor de normaliserede værdier, målt i personækvivalenter, er summeret over hele livsforløbet (se f.eks. Figur 4). På denne måde kan der tages højde for, at visse typer af ulykker og lidelser anmeldes meget hyppigere end andre.

Fortolkningen af denne type resultater er uafhængig af, om der anvendes personækvivalenter eller arbejdstagerækvivalenter som beregningsgrundlag. Det anbefales, at der anvendes personækvivalenter, hvis der skal ske en tværgående sammenligning med belastninger i det ydre miljø.

De normaliserede værdier kan også tolkes på en anden måde, idet man ved at dividere belastningen (målt i (milli)personækvivalenter) op i en arbejdstagerækvivalent får en indikation af, hvor mange produkter, der skal produceres, før den gennemsnitlige belastning af en arbejdstager er nået. Til denne type vurdering/fortolkning anbefales det som indikeret ovenfor, at anvende arbejdstagerækvivalenten som beregningsgrundlag, idet der dermed er mulighed for en mere meningsfyldt fortolkning.

De ovenstående anbefalinger vedrørende fortolkning illustreres i den efterfølgende case.

3.4 Anvendelse af metoden på en case

Den valgte case er den gennemgående case i konsensusprojektet – en justerbar kontorstol, hvor det grundliggende datamateriale allerede foreligger (Nielsen P H, Hauschild M (1997)). Det er således forholdsvis enkelt at afprøve den nye metode til arbejdsmiljø LCA på det eksisterende datamateriale. Det betyder imidlertid også, at nogle af de begrænsninger, der ligger i det eksisterende datamateriale, således også bliver begrænsninger i den beskrevne arbejdsmiljø LCA af kontorstolen.

3.4.1 Opstille flowskema

Udgangspunktet for LCA'en er en stykliste for produktet, der indeholder oplysninger om materialetype, forarbejdningsgrad og vægt for de enkelte komponenter. For at skabe et bedre overblik over materialernes og produktets livsforløb opstilles der på baggrund af styklisten et flowskema for livsforløbet.

Figur 1. Flowskema for kontorstolen

Figur 1 viser kontorstolens flowskema, og de rastede felter viser hvilke faser, der ikke er medtaget i arbejdsmiljøberegningerne. Årsagen til, at disse ikke er medtaget, er dels, at det ikke har været muligt at beregne arbejdsmiljøbelastningerne per tons (gælder eksempelvis for fårehold og overfladebehandling), eller at datamaterialet har været så spinkelt, at processen er fravalgt i den udarbejdede database (gælder eksempelvis for farvning og syning af tekstiler). Endvidere er udvinding af energi til transport heller ikke medtaget, da der ikke findes oplysninger om dette i det grundlæggende datamateriale.

3.4.2 Bearbejdning af styklisten

Styklisten for produktet giver også information om i hvor store mængder de enkelte materialer indgår i produktet. Tabel 4 viser et udsnit af styklisten for kontorstolen.

Tabel 4. Udsnit af styklisten for kontorstolen

Ud fra styklisten kan der således udarbejdes en liste over de indgående materialer og de totale mængder for disse. Dette er også gjort for casen. Kontorstolen indeholder i alt mere end 180 komponenter, der fordeler sig på følgende måde (Tabel 5).

Tabel 5. Indhold af materialer i kontorstolen

* Indgår ikke i beregningerne.

Disse data anvendes som input til beregningerne. Som det ses af tabellen er de forskellige stållegeringer og plasttyper lagt sammen under stål og plast, da det ikke med branchemetoden er muligt at skelne mellem forskellige typer stål og plast.

I beregningerne er det antaget, at sæde og ryg skal udskiftes 3 gange i løbet af kontorstolens levetid, der er sat til 20 år. Disse ekstra materialer er der taget højde for i ovenstående tal.

3.4.3 Energi- og transportdata

Ud over data for de indgående materialer i produktet skal energiforbrug og transportarbejdet også medtages i vurderingen.

For kontorstolen er der for materialer, leverandører, selve produktionen af stolen, bortskaffelse og transport udregnet, hvor stort et forbrug af olie, gas og kul, der er medgået til produktionen af en kontorstol (for materialer/leverandører, montering, transport og bortskaffelse). Råvareproduktionen af olie, gas og kul indgår således i vurderingerne. Derimod indgår elforbrug (og dermed elproduktion- og distribution) kun for selve produktionen på fabrikken, da der i det eksisterende talsæt kun er opgivet elforbrug for denne fase.

For transport er der i det eksisterende talsæt kun medtaget intern transport i Danmark, og det er antaget, at al denne transport er vejtransport med lastbil. Der er ikke medtaget transport mellem forskellige underleverandører, men transporten fra underleverandør til producent, fra producent til forhandlere, fra forhandler til bruger og fra bruger til genbrugsstation er medtaget i beregningerne. Det ekstra transportarbejde, der er nødvendigt ved udskiftning af sæde og ryg, indgår også i beregningerne.

Følgende energi og transport data indgår således i beregningerne (Tabel 6).

Tabel 6. Energi og transport data

3.4.4 Finde matchende brancher

Når alle de indgående data, der skal bruges til beregningerne, er fundet, er næste step at finde brancher i databasen, der matcher de aktiviteter, der indgår i produktets livscyklus. I Tabel 7 er de brancher, der er valgt som matchende aktiviteter i kontorstolens livsforløb angivet.

Tabel 7. Brancher, der indgår i beregningerne for kontorstolen

* Indgår ikke i beregningerne.

Som det ses af tabellen, så indgår produktion af bronze ikke i beregningerne, da der i databasen ikke eksisterer nogen brancher, der matcher produktionen af bronze direkte. Da mængden af bronze er meget beskeden, udgør dette ikke en væsentlig fejlkilde. Hvis man ønsker en indikation af belastningen, kan man vælge at ligestille bronze med bly, zink og tin.

For stål og plast er der valgt flere brancher. Der er dels valgt brancher, der beskriver selve fremstillingen af stål og plast, og dels brancher, der beskriver fremstillingen af de enkelte komponenter til kontorstolen. For både stål og plast er der i databasen mulighed for at vælge mellem forskellige typer brancher afhængig af, hvilke type komponent, der er tale om. Stål er derfor splittet op i bolte, skruer, fjedre m.m. og andre stålprodukter, og plast er splittet op i plastemballage og andre plastprodukter, og de matchende brancher fra databasen er valgt. Herved fås den mest nuancerede beskrivelse af kontorstolens mange komponenter.

3.4.5 Beregning af belastninger per kontorstol

Når de matchende brancher er fundet er næste trin at multiplicere de indgående mængder med de antal ulykker og lidelser per tons, der er opgivet i databasen. I databasen er ulykker og lidelser opgivet per tons, hvorfor de indgående mængder omregnes til tons inden beregningen foretages. Herved fås, for hvert indgående materiale, det antal ulykker og lidelser, der kan forventes at blive anmeldt på grund af fremstillingen af en kontorstol.

Beregningerne foretages nemmest i et regneark. For kontorstolens vedkommende er der tale om ca. 60 enkeltprocesser, der bidrager til en eller flere effektkategorier. I regnearket er det muligt for hver enkelt proces at se, hvor mange ulykker og lidelser den medfører, samt hvor mange ulykker og lidelser kontorstolen samlet vil være skyld i.

3.4.6 Skabe overblik

For at få et bedre overblik over, hvor stor betydning de enkelte materialer og komponenter har i forhold til hinanden, foreslås det at addere bidragene for relevante processer. Eksempelvis er bidragene for processerne “Jern og stålværker”, “Fremstilling af bolte, skruer, m.m.” og “Fremstilling af andre færdige metalprodukter” lagt sammen og repræsenterer det samlede bidrag for stål. Det samme gøres for plast, viskose/uld m.v. Det forenklede overblik kan præsenteres i en tabel (Tabel 8), og bruges i den videre fortolkning af resultaterne.

Tabel 8. Eksempel på sammentælling på brancheniveau

Klik her for at se Tabel 8.

3.4.7 Skabe grafisk overblik

Med sammentællingen i Tabel 8 er det enkelt at benytte regnearkets muligheder for en grafisk præsentation af resultaterne. Dette kan gøres på forskellig måde, f.eks. er det muligt at lave en figur, der viser de enkelte materialer/processers relative bidrag til produktets samlede belastning - de forventede ulykker og lidelser. En sådan figur for kontorstolen er vist i Figur 2.

Figur 2. De enkelte materialers relative bidrag til kontorstolens samlede belastning

Som det ses af Figur 2 er selve montageprocessen den mest betydende proces for kontorstolen for de fleste effekttypers vedkommende. Herefter har plast og stål mest betydning. Af figuren fremgår det således, at plast er medvirkende til flere luftvejssygdomme og allergiske reaktioner end både stål og montage. Desuden ses det, at den eneste effektkategori, hvor transporten viser sin betydning, er dødsulykker, hvor transport står for omkring 10% af det samlede bidrag. Generelt er både energiforbrug og transport ubetydelig i forhold til processer som montage, plast og stål, men det skal pointeres, at databasen for produktion af elektricitet er af forholdsvis ringe kvalitet.

En anden type overblik kan skaffes ved at se på det absolutte bidrag fra de enkelte materialer. I Figur 3 ses som eksempel en figur, der sammenligner de resulterende ulykker for de indgående materialer i kontorstolen. Denne figur er ofte væsentlig, da ikke alle de listede brancher i databasen indeholder værdier for resulterende lidelser, men kun værdier for ulykker. Den mest komplette sammenligning af betydningen af de indgående materialer fås derfor ved at opstille en figur, der sammenligner de resulterende ulykker.

Figur 3. De enkelte materialers bidrag til kontorstolens samlede ulykkesbelastning

Af Figur 3 ses, at det er montagen, der er den mest betydende proces i kontorstolens livsforløb. Det ses desuden, at for ulykkers vedkommende er stål af mere betydning end plast, hvilket ikke gælder for de andre effektkategorier (se Figur 2).

Gummi, lim/fedt og tekstiler er af væsentlig mindre betydning end de andre indgående materialer, primært fordi de indgår med en meget lille vægt i kontorstolen. Energiforbrug og transport er også af mindre betydning.

3.4.8 Normalisering

For at få viden om, hvilke effektkategorier, der påvirkes mest som følge af aktiviterne i forbindelse med det undersøgte produkt, foretages en normalisering af de resulterende forventede ulykker og lidelser. Normaliseringen foretages ved at sammenholde med den danske befolknings gennemsnitlige ulykkes- og anmeldefrekvens for de enkelte effektkategorier. Produktets resulterende ulykker og lidelser divideres således med normaliseringsfaktorerne for den danske befolkning for at få de normaliserede værdier målt i personækvivalenter (PE).

For kontorstolen fås følgende billede efter normaliseringen er foretaget (Figur 4). Det fremgår af figuren, at aktiviteterne i livscyklus bidrager forholdsvist mest til effektkategorien “CNS-funktionssvækkelse”, hvor belastningen er omkring dobbelt så stor som i de øvrige effektkategorier.

Figur 4. Normaliserede effektpotentialer for kontorstolen

Antallet af effekter, målt i millipersonækvivalenter (mPE), udtrykker hvor stol del af den årlige belastning af en gennemsnitsborger, som produktion af en kontorstol giver anledning til. For CNS-funktionssvækkelse kan der således kun produceres 25 kontorstole, før den gennemsnitlige årsbelastning er nået, idet hver kontorstol samlet ”koster” 40 millipersonækvivalenter. For hudsygdommes vedkommende kan produceres 77 stole, før en gennemsnitlig årsbelastning er nået.

De normaliserede resultater kan detaljeres på samme måde som resultaterne fra vurderingen. I Figur 5 er vist, hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til de forventede ulykker. Det fremgår af figuren, at den gennemsnitlige årlige ulykkesbelastning ved montering af kontorstole er nået, når den enkelte medarbejder har produceret omkring 170 kontorstole. Med hensyn til den stål, der indgår i kontorstolen, kan der produceres og forarbejdes stålkomponenter til omkring 370 stole, før den gennemsnitlige årlige belastning er nået.

Figur 5. Normaliserede værdier for de forventede ulykker ved forskellige aktiviteter i livsforløbet

3.4.9 Videre fortolkning

De resultater, der fremkommer på de enkelte trin i vurderingen, er naturligvis åbne for yderligere vurdering og fortolkning. Der kan således for de enkelte materialer ske en opsplitning på processer for at få en præcisering af, hvor belastningerne først og fremmest ligger. Denne type af videre fortolkning – den øgede detaljering – kan nemt gennemføres med det foreliggende datagrundlag og giver for eksempel mulighed for en bedre dialog mellem producent og underleverandør om, hvordan arbejdsmiljøet potentielt kan forbedres. I tilfældet med kontorstolen vil det være oplagt at lægge vægt på at undgå brug af opløsningsmidler i livsforløbet, da disse er en velkendt årsag til den dominerende effekt, CNS-funktionssvækkelse.

En anden mulighed er at sammenligne resultaterne fra en vurdering af to forskellige kontorstole. Denne type sammenligning er ikke gennemført i det nærværende projekt, idet der kun har været tilgængelige oplysninger om en enkelt kontorstol.

En tredje mulighed er at sammenligne resultaterne fra arbejdsmiljø-LCAen med de øvrige resultater fra en LCA. Dermed får man mulighed for at opfylde et af de vigtigste formål med at inddrage arbejdsmiljøet i sin vurdering, nemlig at se, om en forbedring af produktets miljøegenskaber

gennem et ændret valg af materialer, komponenter eller processer giver en (uønsket) ændring af arbejdsmiljøbelastningen i forhold til metodens regneregler. En samtidig vurdering af miljø- og arbejdsmiljøbelastninger er ikke gennemført i det nærværende projekt.

Afslutningsvis skal det igen fremhæves, at det ofte er den enkelte virksomheds produktionsforhold og prioriteringer, der er afgørende for forekomsten af arbejdsskader. En virksomhed, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat, f.eks. efter OHSAS 18001, er i stand til at dokumentere en indsats på arbejdsmiljøområdet, der ligger udover lovgivningens krav. Ved at vælge en sådan leverandør får man derfor det bedste arbejdsmiljø i en given branche, samtidigt med at det kan være muligt at opnå forbedringer gennem en dialog.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.