|
Arbejdsmiljø i LCA 2 Den nye vurderingsmetode2.1 Dataformat Den nyudviklede branchevurderingsmetode, der præsenteres i de følgende kapitler, er et godt alternativ til den todelte vurderingsmetode (en branche- og en procesvurdering), der er beskrevet i den oprindelige UMIP-metode, “UMIP97”[1]. Den nye metode har som sin væsentligste konsekvens, at det bliver langt nemmere og operationelt at inddrage arbejdsmiljøaspekter i LCA. Til gengæld betyder anvendelse af den nye metode også, at detaljeringsniveauet i arbejdsmiljødelen af LCA’en ikke bliver helt så højt, som hvis der både blev gennemført en branche- og en procesvurdering, således som det er beskrevet i UMIP97. Niveauet er dog så højt, at det kan opfylde et væsentligt formål med at inddrage arbejdsmiljø i LCA, nemlig en vurdering af de overordnede ændringer i arbejdsmiljøet som følge af ændringer i et produkts livsforløb. Metoden er på samme måde som branchevurderingsmetoden i UMIP97 baseret på statistiske informationer. Den væsentligste forskel fra UMIP97 er, at den nye metode bruger Varestatistikken fra Danmarks Statistik i stedet for Forsyningsstatistikken til at etablere oplysninger om produktionsvolumen i de enkelte brancher. 2.1 DataformatI Varestatistikken findes der oplysninger om produceret mængde (stk., tons, m², m³) samt værdi i kroner for mange tusinde produkter. Oplysningerne er indhentet på en måde, der gør det muligt at relatere dem til specifikke brancher. Dermed er det også muligt at sammenstille oplysninger om arbejdsulykker og -lidelser på den ene side og producerede eller forarbejdede mængder på den anden side, og på den måde nå frem til repræsentative nøgletal for en række brancher. Nøgletallene vil generelt have enheden “Ulykker/lidelser per vægtenhed materiale/produkt” og er dermed direkte sammenlignelige med de øvrige vurderingsparametre i en LCA, for eksempel “kg CO2-ækvivalenter per kg materiale” som udtryk for bidraget til drivhuseffekten. Anvendelse af Varestatistikken betyder, at det er muligt at etablere et ensartet og gennemsigtigt datagrundlag for en lang række brancher i Danmark. Samtidigt er det muligt at opdatere datagrundlaget, når nye oplysninger fra Danmarks Statistik foreligger. Ændringen betyder også, at det vil være muligt at etablere tilsvarende datagrundlag i de fleste andre lande, idet de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende vareproduktion er til stede på nationalt plan. Den største forskel fra land til land i opgørelsen afhænger dermed af de statistiske oplysninger vedrørende arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. 2.2 Kort metodebeskrivelseSom nævnt er den væsentligste nyskabelse, at der er udarbejdet en metode til at beregne antallet af anmeldte ulykker og lidelser per produceret vægtenhed på brancheniveau. Den nyudviklede branchevurderingsmetode kan beskrives meget kort i fem trin, der til dels er eksemplificeret i afsnit 2.6.2:
Disse værdier er i projektet beregnet for ca. 80 processer og findes i databasen i Bilag A. 2.3 Effektkategorier2.3.1 Den statistiske baggrundArbejdstilsynet udgiver hvert år en rapport, der beskriver, hvor mange ulykker og arbejdsbetingede lidelser, der er blevet anmeldt i det foregående år. Anmeldelserne er fordelt på brancher/økonomiske aktiviteter ved at anvende branchekoden (NACE-koden eller DB93-koden) for den anmeldende virksomhed. 2.3.2 Indholdet i statistikkenRapporteringsformatet kan variere lidt fra år til år, men med velvillig assistance fra Arbejdstilsynet er der fremskaffet oplysninger på et ensartet detaljeringsniveau for perioden fra 1995 og frem. Følgende effekttyper indgår i metodens vurderingsgrundlag:
Derudover findes der i Arbejdstilsynets rapporter yderligere to “effekttyper”, nemlig “Mangelfuldt definerede tilstande” og “Anden lidelse”. Disse to effekttyper er udeladt i databasen og vurderingen, da de ikke er tilstrækkeligt præcist definerede.Yderligere findes der nogle hoveddiagnosegrupper, der ikke er medtaget i opgørelsen, nemlig “Infektionssygdomme”, “Blod- og stofskiftesygdomme”, “Sygdomme i nerver og sanseorganer”, “Kredsløbssygdomme”, “Sygdomme i fordøjelsesorganer”, “Urogenitale sygdomme”, “Sygdomme i svangerskab, barselsseng” og “Pludselig tilstødt lidelse”. Antallet af anmeldte lidelser i disse diagnosegrupper er generelt lille og rapporteres ikke i Arbejdstilsynets rapporter. Som datagrundlag for databasen er anvendt et gennemsnit af de anmeldte lidelser og ulykker for perioden 1995-1997. På samme måde er den producerede mængde beregnet som et gennemsnit for den samme periode. Herved reduceres de statistiske udsving. 2.4 Metodens fordele og ulemper2.4.1 Metodens fordeleDen største fordel ved metoden er, at den på forholdsvis kort tid giver et overblik over arbejdsmiljøbelastningen i livsforløbet for et produkt. Der findes data for en lang række enhedsprocesser, som vil kunne anvendes i en opdateret version af UMIP's PC-værktøj, og det er ikke nødvendigt at supplere disse med ressourcekrævende opgørelser på enkeltvirksomheder. Ved alene at anvende en branchevurderingsmetode opnås endvidere, at datagrundlaget for vurdering af enkeltprocesser er så ensartet, som de bagved liggende statistikker tillader. På denne måde undgås de problemer, der eventuelt kunne være ved at koble en proces- og branchevurdering sammen. 2.4.2 Metodens ulemperDen største ulempe ved metoden er, at detaljeringsniveauet ikke kan blive højere end de bagved liggende statistikker tillader. Dette giver i praksis nogle begrænsninger ved tolkning af de fremkomne resultater, som en LCA-praktiker skal være opmærksom på. Disse begrænsninger diskuteres i de følgende afsnit. 2.5 Metodens begrænsningerDen nye metode er udviklet, så den på længere sigt vil kunne håndtere stort set alle enhedsprocesser på et forholdsvis ensartet detaljeringsniveau. Det vurderes, at der ikke er formelle begrænsninger for
anvendelse af metoden, 2.5.1 Danske statistikkerMetoden er udviklet, så den passer til den tilgængelige danske statistik med hensyn til arbejdsulykker og -lidelser såvel som varestatistik. Indsamling af statistiske data er stort set kun foretaget for Danmark, og den database, der er etableret, afspejler således kun danske arbejdsmiljøforhold i de pågældende brancher. Dette betyder, at en arbejdsmiljø-LCA, der er baseret på den foreliggende database, viser hvilke anmeldte belastninger et produkt kan forventes at medføre, hvis hele livsforløbet finder sted i Danmark. Dette vil i praksis kun sjældent være tilfældet, specielt fordi en meget stor del af råvareproduktionen normalt finder sted i udlandet. Blandt de generelle og konkrete problemstillinger, man skal være opmærksom på, kan nævnes følgende:
De ovennævnte begrænsninger i metoden vil blive reduceret, hvis andre lande etablerer tilsvarende opgørelser efter den udviklede metode. Varestatistikker udarbejdes efter internationalt anerkendte retningslinier og er derfor sammenlignelige fra land til land. Statistikker vedrørende arbejds-ulykker og arbejdsbetingede lidelser varierer derimod væsentligt fra land til land, både med hensyn til valg af de parametre, der registreres, og med hensyn til præcision i form af anmeldehyppighed. Anvendelse af udenlandske opgørelser vil derfor introducere andre former for begrænsninger, idet det for eksempel vil blive svært at aggregere alle typer af belastninger over hele livsforløbet. 2.5.2 Supplerende dataVed etableringen af databasen er det forsøgt at give et bredt dækkende billede af dansk industriel produktion gennem at finde oplysninger vedrørende belastningen ved omkring 75 økonomiske aktiviteter. Brancherne er udvalgt under hensyntagen til deres relevans i LCA-sammenhæng og en overordnet vurdering af det statistiske basismateriale. I praksis har dette betydet, at små brancher med få anmeldte ulykker og lidelser er blevet udeladt af databasen, fordi den statistiske usikkerhed er stor. Der er dog stadig en del aktiviteter eller enhedsprocesser, der på nuværende tidspunkt ikke er dækket af databasen. I de tilfælde, hvor der er tale om centrale aktiviteter i livsforløbet, anbefales det at udarbejde sine egne opgørelser, gerne med hjælp fra Danmarks Statistik. Dette kan for eksempel være relevant, hvis det skønnes at de økonomiske aktiviteter ved en given proces adskiller sig væsentligt fra de gennemsnitstal, der er anvendt til at beskrive belastningen på brancheniveau. Metoden har ikke umiddelbart kunnet anvendes på visse brancher. Dette er for eksempel tilfældet for branchen “Overfladebehandling af metal” (NACE-kode 285100), hvor opgørelsen af produktionsmængder og økonomi følger andre retningslinier end for de øvrige brancher, idet der tale om lønarbejde. Det samme er tilfældet for branchen “Færdigbehandling af tekstiler” (NACE-kode 173000). Det har ikke været muligt indenfor projektets rammer at udarbejde forslag til, hvordan sådanne aktiviteter kan inkluderes i vurderingen. For nogle aktiviteter, f.eks. omkring råvareproduktion, kan det lade sig gøre at uddrage de ønskede informationer fra danske eller udenlandske virksomheders årsberetninger, miljørapporter eller en kombination af disse. I afsnit 2.5.3 findes et eksempel på, hvordan antallet af ulykker og dødsulykker ved produktion af nikkel kan beregnes. Eksemplet viser, at mange nøgleinformationer er relativt nemme at fremskaffe via offentligt tilgængelige kilder, men eksemplet viser også, at detaljeringsniveauet ved denne fremgangsmåde ofte er lavt. Den pågældende virksomhed offentliggør ikke informationer om antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser, og for at få denne information med i sin LCA, er man derfor nødt til at foretage yderligere informationssøgning. Det har ikke været muligt indenfor rammerne af dette projekt at beskrive nærmere retningslinier for at fremskaffe disse oplysninger. Det foreslås, at det første skridt er at søge på kontaktpersoner og -institutioner via det finske arbejdsmiljøinstituts hjemmeside på Internettet (http://www.occuphealth.fi/e/eu/haste/index.htm), der blandt andet indeholder en oversigt over statistiske kilder for en lang række lande. Det skal dog bemærkes, at det ofte vil være svært eller måske umuligt at opnå et detaljeringsniveau, der matcher det danske, fordi andre landes indberetningssystemer er bygget anderledes op. Som LCA-praktiker skal man være opmærksom på et andet problem, når databasens oplysninger om udenlandske aktiviteter anvendes, nemlig repræsentativiteten af oplysningerne. I det viste tilfælde er der således kun anvendt oplysninger fra et enkelt år. Dette betyder, at variationer fra år til år ikke kan afspejles i nøgletallet. Ved at sammenligne med tidligere årsrapporter fra samme virksomhed fremgår det, at variationen i ulykkesfrekvensen fra år til år er omkring 25%. For dødsulykker er variationen 100%, idet der et enkelt år ingen dødsulykker har været, mens det højest registrerede antal dødsulykker er 4. Det kan heller ikke vurderes i hvilket omfang databasens nøgletal er repræsentative for nikkelproduktion som helhed, d.v.s. på globalt plan. Producenten i eksemplet, WMC, har implementeret en række sikkerhedsmæssige initiativer, men på trods af dette er der stadig en relativt høj ulykkeshyppighed. Andre lande (specielt U-lande) og specifikke virksomheder kan have en mindre effektiv politik på sikkerhedsområdet, hvilket kan give en væsentligt højere hyppighed, ligesom det omvendte også kan være tilfældet. 2.5.3 Eksempel på beregninger på virksomhedsniveauEn australsk producent af metaller og gødningsprodukter, WMC (Western Mining Company), fortæller i sin årsberetning om antallet af arbejdsulykker ved de enkelte aktiviteter samt om de producerede mængder i et givet regnskabsår. Antallet af ulykker opgøres pr. en million arbejdstimer i form af “Lost time and Medically treated injury frequency rate” (LMI) for hver af virksomhedens aktiviteter. LMI var i 1996-97 34.7 pr. million arbejdstimer i gennemsnit ved nikkelproduktionen med en range fra 6.1 til 54.0 ved forskellige aktiviteter. Produktionen af nikkel på WMC udgjorde i 1996-97 47.600 tons og produktiviteten per ansat er opgivet til 37 tons nikkel i det pågældende år. Hvis det antages, at den årlige arbejdstid er 2000 timer, kan antallet af ulykker beregnes: ((34.7 * 10-6) * (2000/37) ≈ 1.9 * 10-3 ulykke per tons nikkel. Der var to dødsulykker i nikkelproduktionen i det pågældende år. Med et produktionsvolumen på 47.600 tons svarer dette til en incidens (hyppighed) på 2/47.600 ≈ 4*10-5 dødsulykke pr. ton nikkel. 2.6 Metodens usikkerhederDen beskrevne vurderingsmetode indeholder som antydet en del usikkerhedsmomenter, hvoraf to vil beskrives nærmere i det følgende 2.6.1 Forskelle på brancheniveauUdgangspunktet for valget af brancher har været UMIP's PC-værktøj, idet det primære mål var at finde statistiske oplysninger, der er dækkende for de enhedsprocesser, der er medtaget i PC-værktøjet i dag. Imidlertid giver hverken arbejdsskadestatistikken eller varestatistikken umiddelbart mulighed for at finde statistiske oplysninger på samme detaljeringsniveau med hensyn til enhedsprocesser, som anvendes i PC-værktøjet. Her skal det med i betragtningen, at der skal være et tilfredsstillende detaljeringsniveau for begge typer af oplysninger, for at det kan lade sig gøre at opnå det ønskede resultat. Dette betyder meget kontant, at de fleste brancher vurderes ved hjælp af overordnede gennemsnitsbetragtninger. Arbejdsmiljøbelastningen pr. produceret kg vil for eksempel være den samme, uanset om man ekstruderer PE-folie eller sprøjtestøber ABS-kasser, idet både ulykkesstatistik og varestatistik for begge aktiviteter er opgjort under den samme NACE-kode, Produktion af plastemballage (252200). På samme måde er det heller ikke muligt at skelne mellem arbejdsmiljøbelastningen ved produktion af bly, zink og tin eller den efterfølgende forarbejdning af de samme materialer. I dette tilfælde er det alene arbejdsskadestatistikken, der er den begrænsende faktor, idet det er muligt at udarbejde varestatistikker for hvert af de tre materialer/produkter. 2.6.2 Producerede mængder i brancherneHvor meget, de enkelte brancher producerer målt i kg, er en anden usikkerhedsfaktor. I den beskrevne metode er det nødvendigt at beregne den totalt producerede mængde i en branche for at kunne beregne antallet af arbejdsskader og -ulykker per vægtenhed. I nogle sektorer er denne beregning ligetil, idet alle produkters vægt er opgivet i varestatistikken. I andre sektorer er den producerede mængde opgivet i m², ruller e.l., og i disse tilfælde skal der bruges yderligere information fra udenrigshandelsstatistikken, hvor information om både vægt og værdi skal opgives af virksomhederne. Denne procedure illustreres bedst ved et simpelt eksempel, hvor en række produkter fra den samme branche indgår i beregningen. For nogle af produkterne findes der oplysninger om både mængde og pris, mens der for andre produkter kun er oplysninger om pris. Tabel 1. Eksempel på baggrundsoplysninger til beregning af produktionsmængder
Den totale produktion kan derefter beregnes ved følgende fremgangsmåde:
Usikkerheden, der introduceres i denne beregning, er, at den gennemsnitlige eksportværdi ikke nødvendigvis er identisk med værdien i varestatistikken (indenrighandel), selvom det er samme vare, der er tale om. Den gennemsnitlige værdi per vægtenhed fra udenrigshandelsstatistikken kan derfor være enten over- eller underestimeret, hvilket giver en vis usikkerhed i den samlede beregning. For langt de fleste brancher baseres beregningerne på et fyldigt statistisk grundlag, d.v.s. at mange produkter fra varestatistikken indgår direkte i beregningerne. Den usikkerhed, der introduceres ved at supplere med informationer fra udenrigshandelsstatistikken, bliver dermed lille. Et eksempel er den nedenstående sammenligning af beregnede og ”målte” (Jernkontoret, 1999) stålmængder i to år, hvor der kun er en forskel på 1-5%. Tabel 2. Sammenligning af beregnede og faktisk producerede mængder i stålbranchen Produktion af stål
For andre brancher, først og fremmest tekstilbranchen, findes der kun få produkter, hvor der både er oplysninger om vægt og pris. For disse brancher har brug af udenrigshandelsstatistikken været et væsentligt element, og resultaterne fra tekstilbranchen skal derfor tolkes med varsomhed. For overfladebelægningsbranchen blev det skønnet, at datamaterialet var så sparsomt, at beregningerne ikke ville give et meningsfuldt resultat, og denne aktivitet er derfor ikke medtaget i databasen. I ganske få tilfælde har det ikke været muligt at bruge varestatistikken til at beregne produktionsvolumen, fordi tallene er fortrolige. Dette er for eksempel tilfældet for stenuldsbranchen (NACE-kode 268220), idet antallet af producerende virksomheder er så lille, at Danmarks Statistik er forpligtet til at holde tallene fortrolige. Hvor stor den samlede usikkerhed som følge af de statistiske begrænsninger er, kan ikke vurderes præcist. Der er formodentlig tale om usikkerheder på en faktor 10 eller mere i ekstreme tilfælde, men i de fleste tilfælde vil præcisionen i de beregnede tal med stor sandsynlighed være sammenlignelig med den præcision, man finder i andre effektkategorier indenfor LCA. 2.7 Metodens følsomhedDe resultater, man får frem ved at bruge metoden, er som nævnt følsomme overfor variationer i det statistiske grundlag og de anvendte beregningsmetoder. Dette kan der tages højde for i den konkrete LCA ved at vælge de datasæt, som bedst dækker de faktiske forhold. I det følgende opsummeres nogle af de muligheder og begrænsninger, der findes i den nyetablerede database. 2.7.1 RåvareproduktionProduktion af råvarer er - på linie med andre processer - som udgangspunkt baseret på danske oplysninger. Dette giver i praksis en række problemer, idet en lang række råvarer som de fleste metalmalme ikke produceres i Danmark. 2.7.1.1 Sekundære råvarerFor at råde bod på dette problem er det valgt at udarbejde oplysninger for produktion af sekundære metalråvarer, som i begrænset omfang finder sted i Danmark. Branchen er så lille, at både produktionsvolumen samt antallet af ulykker og arbejdsbetingede lidelser er beskedent. Dermed bliver beregning af belastningen pr. tons råvare behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. 2.7.1.2 Alternativ beregningsmetodeSom et alternativ er belastningen ved produktion af nogle få metaller fra malm også beregnet. Disse beregninger, der er dokumenteret i den tekniske rapport, er medtaget som eksempler på, hvordan man kan bruge virksomheders årsberetninger til at producere de ønskede oplysninger. Man skal dog være opmærksom på, at denne fremgangsmåde medfører andre former for usikkerhed, idet repræsentativiteten af tallene er væsentligt forskellig fra de andre processer. Oplysningerne vedrører kun en enkelt virksomhed, og det er kun muligt i begrænset omfang at tage hensyn til variationer fra år til år. 2.7.1.3 Kun ulykkerEn anden forskel fra det øvrige talmateriale er, at det som oftest kun er muligt at finde oplysninger om antallet af ulykker og dødsulykker i udenlandske statistikker. Når flere talsæt aggregeres over livsforløbet vil der derfor være “huller” i beregningerne, som der skal tages hensyn til i fortolkningen. Det er for eksempel velkendt, at mange former for minearbejde er meget belastende med hensyn til høreskader og lungesygdomme, hvilket der ikke kan tages højde for med det skitserede datagrundlag. 2.7.2 Belastninger i specifikke virksomheder og på enkeltpersoner2.7.2.1 Specifikke virksomhederMetodens statistiske grundlag anvendes til at give en gennemsnitsvurdering af de potentielle belastninger per vægtenhed af et materiale eller produkt. Ud fra et generelt kendskab til dansk og international industri er det klart, at der i det virkelige liv vil være en betydelig spredning i belastningen på enkeltvirksomheder, afhængigt af både produkt-, materiale- og procesportefølje såvel som virksomhedens organisatoriske forhold. Denne variation kan ikke afspejles ved hjælp af metoden. Dette betyder også, at det ikke er muligt at vurdere ændringer i arbejdsmiljøbelastningen som følge af ændringer i f.eks. materiale- eller procesvalg. Den bedste måde at vurdere sådanne ændringer på, er ved at foretage arbejdspladsvurderinger (APV), der netop sigter mod at kortlægge belastningerne i en given proces samt at prioritere indsatsen for at forbedre eventuelle belastende forhold. Hvis virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat kan man være sikker på, at den lever op til alle lovgivningsmæssige krav, samt at der på virksomheden sker en egenindsats på højt niveau, hvorved det forebygges at ansatte udsættes for arbejdsskader på både kort og langt sigt. 2.7.2.2 Belastning af enkeltpersonerEt andet usikkerhedsaspekt, som er “indbygget” i metodens algoritme, er samspillet mellem belastning og produceret mængde. I og med, at der divideres med den producerede mængde, er det klart, at jo større produktion er, jo mindre vil belastningen være per kg produkt, naturligvis under forudsætning af, at antallet af ulykker og lidelser er uændret. Enkeltpersoner, der gennem en forøgelse af arbejdstempoet producerer en større mængde, vil sikkert ikke opleve et forbedret arbejdsmiljø, snarere tværtimod. Risikoen for både ulykker, forringet psykisk arbejdsmiljø og øget forekomst af ensidigt gentaget arbejde vil i mange tilfælde være konsekvensen af et forøget arbejdstempo. Denne sammenhæng kan ikke belyses ved hjælp af metoden. 1 UMIP97 anvendes i denne rapport som en fælles betegnelse for de metodebeskrivelser, der findes i Hauschild (ed.): Baggrund for Miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen/Dansk Industri 1996,Wenzel, Hauschild og Rasmussen: Miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen/Dansk Industri 1996, og i Broberg og Rasmussen: Arbejdsmiljø fra vugge til grav, Arbejdsmiljøfondet 1996.
|
