Miljønyt, 71 – Arbejdsmiljø i LCA

Arbejdsmiljø i LCA

1 Introduktion

Det primære formål med denne vejledning er sætte LCA-praktikere i stand til at inddrage arbejdsmiljø i LCA på linie med andre typer af effekter. Det sekundære formål er at give de beslutningstagere, der i den sidste ende skal anvende resultaterne, et indtryk af metodens muligheder og begrænsninger.

Det overordnede formål med at inddrage arbejdsmiljø i LCA er at give mulighed for at undersøge, om forbedringer af produkter og produkters miljøegenskaber sker på bekostning af en forringelse af arbejdsmiljøet.

Den udviklede metode er rettet mod at kunne gennemføre en overordnet vurdering af de ændringer i arbejdsmiljøbelastningen, der er konsekvensen af et ændret valg af materialer og processer. Den viden, der opnås på denne måde, kan efterfølgende kombineres med mere præcis viden om potentielle belastninger og deres årsager i relevante sektorer. Dermed opnås der en basis for dialog mellem aktørerne i produktets leverandørkæde om mulighederne for at reducere arbejdsmiljøbelastningen. Arbejdsmiljø-LCA kan dermed ses som en naturlig del af anstrengelserne for at udvikle produkter, der medfører en mindre belastning af miljøet og menneskers sundhed.

Metoden giver ikke mulighed for at undersøge eller beskytte mod konsekvenserne af virksomhedsspecifikke ændringer i arbejdsforholdene,
f.eks. i form af et øget arbejdstempo eller andre produktivitetsfremmende foranstaltninger. Til dette formål er arbejdspladsvurderinger (APV) et bedre egnet værktøj, idet det giver mulighed for at vurdere både det eksisterende arbejdsmiljø og eventuelle ændringer for enkeltpersoner og/eller specifikke processer.

Inddragelse af arbejdsmiljø i LCA handler basalt set om at kunne opgøre de potentielle arbejdsmiljøbelastninger per funktionel enhed ved at sammenstykke belastningerne i en række enhedsprocesser. Den nærværende vejledning anviser en måde, hvorpå dette kan gøres, og indeholder samtidigt et datagrundlag, der vil dække en stor del af enhedsprocesserne i livsforløbet. Databasen er primært baseret på danske statistiske oplysninger og afspejler derfor danske arbejdsmiljøforhold.

Dermed kan det forventes, at arbejdsmiljø hyppigere vil blive integreret i LCA. Dette begrundes i, at den væsentligste barriere for inddragelse af arbejdsmiljøet antages at have været et manglende datagrundlag, idet ingen af de hidtil udviklede metoder har været suppleret med et nævneværdigt sæt af relevante data. Det skal dog understreges, at også det udviklede datagrundlag i denne rapport har en række indbyggede usikkerheder. Specielt i forhold til processer, der finder sted i U-lande, hvor der ikke er et rapporteringssystem, der er tilnærmelsesvis så udviklet som i de industrialiserede lande, vil de etablerede tal med stor sandsynlighed være en underestimering af de faktiske forhold.

De hidtil manglende data kan begrundes i en manglende international interesse i at inkludere arbejdsmiljøet. Den generelle metodeudvikling i LCA har været præget af en høj grad af erfaringsudveksling internationalt, hvilket har medført konsensus om fremgangsmåder ved opgørelse og vurdering og dermed også mulighed for udveksling af data. På arbejdsmiljøområdet er det stort set kun de skandinaviske lande, der har været aktive i metodeudvikling, men der har kun været et begrænset samarbejde. Den historiske udvikling af metoder til arbejdsmiljø-LCA præsenteres kort i det afsluttende kapitel i vejledningen, og en mere detaljeret beskrivelse af metoderne findes i den tekniske rapport fra delprojektet, der ligger til grund for den nærværende vejledning.

1.1 Overblik over indholdet

I kapitel 2 gives der en kort beskrivelse af metodens væsentligste elementer samt en vurdering af metodens begrænsninger, usikkerheder og følsomhed. Formålet med kapitlet er at give LCA-praktikere og beslutningstagere et grundlæggende kendskab til metoden, således at der i en given LCA hurtigt kan etableres en fælles forståelse af principperne i metoden.

Kapitel 3 indeholder en gennemgang og diskussion af metoden i relation til de trin, som er specificeret i ISO 14040-serien: Inventory, Impact Assessment og Interpretation. I diskussionen er der fokuseret på den nyudviklede metode, men der drages også paralleller til andre metoder til vurdering af arbejdsmiljøet. Kapitlet indeholder også et eksempel på anvendelse af metoden.

Kapitel 4 indeholder en kort gennemgang af det historiske forløb i udviklingen af arbejdsmiljø-LCA. Denne gennemgang er primært medtaget for at give baggrunden for de overvejelser, der er foretaget i dette delprojekt under det overordnede projekt “LCA-metodeforbedring, metodeudvikling og konsensusskabelse”, der er finansieret af Miljøstyrelsen. Afslutningsvis gives der i kapitlet et bud på, hvordan den fremtidige udvikling i arbejdsmiljø-LCA kan blive på både kort og langt sigt.

I Bilag A findes data for omkring 80 enhedsprocesser, der er udarbejdet ved hjælp af den overordnede metode.

Vejledningens rammer giver ikke mulighed for en detaljeret diskussion af metodens elementer. Der henvises derfor til den tekniske rapport på engelsk, der både indeholder en mere detaljeret gennemgang af metode og datagrundlag og giver en mere udtømmende diskussion af metodens styrker og begrænsninger.

Det er projektgruppens håb, at arbejdsmiljø med denne metode vil finde en naturlig plads i LCA. Det vurderes, at metoden i mange tilfælde vil kunne give væsentlige informationer med en forholdsvis begrænset arbejdsindsats.

Samtidigt åbner metoden mulighed for en forbedring af datagrundlaget gennem internationale aktiviteter. Dermed er der også håb om, at der i løbet af et overskueligt tidsrum kan skabes international konsensus om en LCA-metode, der tager udgangspunkt i det nærværende arbejde.