Miljønyt, 71 – Arbejdsmiljø i LCA

Arbejdsmiljø i LCA

Sammenfatning

Denne vejledning indeholder en gennemgang af en metode til at inddrage arbejdsmiljø i livscyklusvurderinger (LCA) samt en database, der indeholder en lang række af de basale data, der er nødvendige i en sådan vurdering.

Metoden er et godt alternativ til den oprindelige UMIP-metode (UMIP 97), der ikke har været anvendt i nævneværdig grad, formodentlig på grund af metodens krav til dataindsamling og –bearbejdning.

Den ny metode er baseret på to danske statistiske kilder vedrørende dels hvor meget, der – målt i vægt - produceres i en række økonomiske sektorer (brancher), og dels hvor mange arbejdsskader og –ulykker, der anmeldes i de samme brancher. Ved at kombinere de to statistiske kilder er det muligt at beregne, hvor stor arbejdsmiljøbelastningen er per produceret enhed. Denne information har samme format som de oplysninger, der generelt bruges i livscyklusvurderinger, og det er med metoden således muligt at foretage en integreret miljø- og arbejdsmiljøvurdering.

Følgende typer af belastninger indgår i vurderingen af arbejdsmiljøet:

Dødsulykker
Arbejdsskader/ulykker
Kræftsygdomme
CNS-funktionssvækkelse
Psykiske lidelser
Høreskader
Hudsygdomme
Luftvejssygdomme, ikke-allergiske
Luftvejssygdomme, allergiske
Bevægeapparatskader

Den giver dermed et bredt overblik over arbejdsmiljøbelastninger, således som de måles i daglig sammenhæng.

Den største fordel ved den nye metode er, at det er langt lettere at indsamle og bearbejde data i en arbejdsmiljø-LCA. En anden fordel er, at den potentielle usikkerhed ved at kombinere en branche- og procesvurdering undgås. Endelig skal det fremhæves, at det er muligt at fremskaffe lignende informationer fra en række andre lande, og det er dermed også muligt at etablere en mere bredt dækkende database.

Den største begrænsning ved kun at bruge en branchevurdering er, at der ikke kan opnås et højere detaljeringsniveau, end de grundlæggende statistiske informationer tillader. Vurdering af enkeltprocesser ligger ikke indenfor metodens rammer, og kun større virksomheder vil have et statistisk grundlag, der med rimelighed kan erstatte et branchegennemsnit. Metoden kan således ikke bruges til en konkret vurdering af, hvilken effekt en ændring af proceseller materialevalg på den enkelte virksomhed vil have på det samlede resultat.

Databasen, der er blevet udviklet i projektet, dækker ca. 80 brancher eller processer. Disse kan inddeles i fire typer: Råvareproduktion (f.eks. energiråvarer, metaller og papir), produktion af mellemprodukter og komponenter (f.eks. plastgranulat, kemiske produkter, keramik og trævarer), produktion af færdigvarer (f.eks. møbler og elektromekaniske produkter) og transport. Metoden og databasen kan integreres i UMIP's PC-værktøj, men foreligger for øjeblikket kun i form af en regnearks-fil.

Vejledningen beskriver endvidere, hvordan den samme type af information kan etableres for processer, der ikke er inkluderet i databasen. Dette sker på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra (større) virksomheder. Resultatet er ikke så detaljeret som for den øvrige del af databasen, men kan bruges til at indikere den relative vigtighed af en given aktivitet.

Det konkluderes i vejledningen, at den nye metode sammen med databasen kan bruges til at lave arbejdsmiljø-LCA. Dette demonstreres i en enkelt case – arbejdsmiljø-LCA af en kontorstol. I casen beregnes den samlede belastning over livsforløbet. Endvidere vurderes det hvilke aktiviteter, der er af størst betydning i det samlede billede såvel som for de enkelte belastningstyper.